Karmann Davis 620 er en autocamper af VAN-typen – dvs. en autocamper, der er bygget ind i en almindelig varevogn. Det giver selvsagt lidt mindre plads, men gør at man er fantastisk mobil. Man kan komme frem næsten alle steder, og parkere stort set overalt.

Men selvom en VAN-autocampere er mere kompakt end en almindelig autocamper, så er der alligevel fin plads. Og så sover vi som kongelige….

Her er anden del af rejseberetningen fra vores tur. I denne del kommer vi til Prag, hvor vi genser nogle af byens unikke seværdigheder. Vi er på ølsmagning, og ser en kendt danskers grav.

Vores Karmann Davis 620 er udlånt af Autocamp, og se mere information om Prag her

Du kan se første del af denne rejseberetning her: På tur i en Karmann Davis 620 autocamper – Del 1 – Berlin

Indlægget På tur i en Karmann Davis 620 autocamper – Del 2 – Prag blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Efter nogle geocachingmæssigt perfekte dage i Zeltweg fortsatte vi videre mod Prag. Vi har før været i Prag, men det er efterhånden en del år siden. MEN først skulle vi lige ud af Østrig. Først kunne vi ikke tage den mest direkte vej, da den var lukket pga. tunnelarbejde. Dernæst rendte vi ind i kø – kø – kø. Det tog os over 10 timer at køre lidt over 500 km. Trods det meget af vejen var motorvej, hvor det kørte fint…

Men til sidst kom vi da frem til Camping Matyas ca. 20 km fra Prag centrum.

Campingpladsen ligger i den lille by Vrane nad Vltavou. Vi havde kigget på den hjemmefra og især dens nærhed til et lokaltog ind til bymidten gjorde udslaget. Indtjekningen foregår gennem den lille luge og vi får straks udleveret en stak papirer på dansk, der forklarer, hvordan vi kommer rundt og hvor vi finder de vigtigste ting som supermarked, benzinstation og læge. Dertil et stykke papir, der forklarer hvordan vi kommer ind til Prag med lokaltoget. Og de giver dig god tid til at forklare, hvad vi skal bede om, når vi køber billet. Jo-jo, vi føler os i trygge hænder her.

Vi får selv lov at vælge, hvor vi slår op og da vi ikke kan finde en OK plads på det mere lukkede område til højre for indkørslen, vælger vi at køre ind til venstre og ender på noget, der minder om en boldbane. Pladserne er ikke mærket op, så det folk lægger sig bare præcis der, hvor de synes de har lyst.

På en gåtur kom vi lidt op og fik et kig ind over vores del af pladsen…

Bad og toiletter var i en bygning tæt ved indkørslen. Det eneste der trak lidt ned, var fællesomklædningen i baderummet. Der foretrækker vi nu alligevel at der er lidt afskærmning mellem. Men når det er sagt, så var bruserummene fine, der var masser af varmt vand og aldrig kø.

Og så havde de sat en masse småting frem, som man ofte lige har glemt. Shampoo, sæbe, tandbørste, tandpasta, vatpinde, hygiejnebind, engangsskrabere, øjenskygge osv. Det har vi godt nok aldrig set før!

Ved siden af toiletbygningen var køkkenet. Og her var der faktisk to kogeplader, gryder, grydeskeer, salt, krydderier osv. så man var godt hjulpet, hvis man lige manglede en ting. Der var også mulighed for at sidde og spise under tag i tilfælde af regnvejr eller for megen sol.

Pladsen har også nogle få hytter – de var konstant lejet ud mens vi var der.

Pladsen ligger lige ned til floden Vltava eller som vi nok bedre kender den under: Moldau. Der var mulighed for at sejle hele vejen ind til Prag på ture arrangeret af campingpladsen eller man kunne tage en badetur ved pladsens egen badebro. Vandets farve og strømhastighed gjorde nu, at vi sprang over.

Da vi syntes at vi havde kørt uendeligt meget dagen før, besluttede vi os for at tage en drive-dag. Men først skulle der lige handles. Vi havde ramt en søndag, så supermarkedet i Vrane nad Vltavou var lukket. Det nærmeste åbne lå ca. 7 km væk, på den anden side af floden. Og der var ingen mulighed for at krydse den lige ved pladsen. Altså var der dømt mere bilkørsel.

Vi sukkede dybt og prøvede endnu en gang om ikke der var noget i gåafstand.

Men så huskede den ene af ejerne, at der jo lå en ‘oppe på bjerget’. De forklarede, at det var 400 meter oppe og at det gik meget op og de blev ved med at gentage, at det var oppe på bjerget. Til gengæld skulle den have ALT. Vi besluttede at gøre forsøget til fods – vi frygtede godt nok ‘bjerget’, men havde jo god tid til turen.

Udstyret med et hjemmetegnet kort og to kvinder, der kiggede bekymrede efter os, bevægede vi os derfor op ‘på bjerget’ Og ja, det gik da opad. Men ikke mere end at det var til at gå op.

Og kortet passede til punkt og prikke – selvom afstandene slet ikke var så store, som de havde tegnet dem! Derfor stod vi snart inde i et MEGET overfyldt lokale, der ganske rigtig havde alt. Eller næsten alt. De havde f.eks. ikke grøn pesto…

Men de havde ufattelig mange slags mundskyl i to forskellige størrelser flasker…

Retur på pladsen blev vi næsten krydsforhørt, om vi syntes det havde været hårdt. Men det havde det jo faktisk ikke… Og anbefalede dem at lave et kort, som de kunne udlevere til andre, der ligesom os syntes at 400 meter var ingenting. Selvom det var 400 meter i fugleflugt op på et bjerg…

Prag

Vi tog lokaltoget ind til Prag. Det var ganske let, da vi jo havde fået en glimrende forklaring af campingpladsejerne og samtidig var udstyret med en køreplan. Det kostede os 42 dkr for 2 returbilletter og tog ca. 35 min. fra togstationen bare 10 minutters gang fra campingpladsen. Og vi skulle bare fortsætte til endestationen, for så var vi ved hovedbanegården i Prag ca. 400 meter fra gågadesystemet.

Der var således ikke ret langt hen til Vaclavske namesti – egentlig siger navnet, at det er en plads, men vi synes nu mere, at det 750 m lange og 60 meter brede område er mere som en boulevard.

Her har ligget en plads i over 600 år – det startede som hestemarked. I dag bliver området brugt til demonstrationer og paradeplads.

I den sydlige ende står en stor skulptur af landets skytsengel: Wenceslas. Wenceslas var hertog af Bøhmen først i 900-tallet, hvor kristendommen holdt sit indtog i landet. Han voksede således op med en kristen far og en hedensk mor. Han blev dræbt i en arvefølgestrid og blev meget hurtigt martyr for den katolske kirke.

Ellers er pladsen præget af store flotte huse hele vejen ned mod den gamle bydel. Huse med de mest fantastiske udsmykninger. Her under (det første billede) er det f.eks. Hotel Evropa og de to næste er et ’tilfældigt’ hus på vores vej!

Vores tur rundt i Prag ledte os forbi nogle lidt anderledes steder. Herunder er det Franz Kafka Statuen. 42 skiver der konstant kører rundt i hver deres tempo, skaber hele tiden en ny skulptur. Skulpturen er meter høj, vejer hele 39 tons og er skabt af David Cerny i 2014. Franz Kafka var en tjekkisk forfatter, der levede 1883-1924.

Her under ses Tancici dum – eller dansehuset – eller i daglig tale: Fred og Ginger. Den rummer et hotel, et galleri og en restaurant. Bygningen er fra 1997 og tegnet af arkitekterne Vlado Milinac og Frank O. Gehry. Den blev opført på en af de sidste tomme grunde efter bombningerne under 2. verdenskrig.

Og her under ses mindesmærket for ofrene for kommunismen i perioden 1948-1989. Mindesmærket står ved foden af Petrin-højen og er opført i 2002 og skabt af kunstneren Olbram Zoubek. De 7 figurer skal vise, hvordan man gik fra at være et helt menneske til at være mere eller mindre ingenting hvis man var politisk fange. På bånedet ned mellem figurerne står der en række fakta: 205.486 dømte, 248 henrettede, 4.500 døde i fængslet, 327 døde under illegal krydsning af grænsen og 170.938 mennesker, der emigrerede.

Nu vi var kommet hen til foden af Petrinhøjen, så skulle vi naturligvis også op på toppen af den. Det har vi ikke været før, så vi var spændt på, hvad der var at se deroppe. Vi vidste, at Prags lille Eiffeltårn var der – men var der andet at se deroppe?

Vi tog kabelbanen op – det var alt for varmt til at gå op og vi vidste at vi ville komme til at gå langt i løbet i dagen, da vi slet ikke benyttede Prags metrosystem men gik rundt…

Petrinska rozhledna er bygget som en løs kopi af Eiffeltårnet. En delegation fra den tjekkiske turist klub havde besøgt Eiffeltårnet under Verdensudstillingen i 1889 og de besluttede at skabe et tilsvarende tårn i Prag. Og det gik lynhurtigt for allerede to år senere kunne tårnet åbne for besøgende.

Tårnets fulde højde er 63,5 m, men udsigtsplatformen er oppe i 51 meters højde. Og man når udsigtsplatformen enten med elevator eller via trappen med 299 trin. Vi tog naturligvis trappen – nu havde vi jo hvilet benene ved at tage kabelbanen det første stykke op  

Selve tårnet er bygget af 175 tons jern i en gitterkonstruktion, der minder meget om Eiffeltårnets.

Fra tårnet var der en pragtfuld udsigt – og selv om varmedisen hang tung over området, så kunne vi se vældigt langt ud. Herover ses Prazsky hrad – eller Prags borg. Og her under (billed 1) er det Karlsbroen. Billed 2 herunder er det Kloster Strahov og under det er det bro på bro på bro…

Efter at have været højt oppe gik vi tilbage mod byen og floden Moldau og alle broerne. Vi krydsede over flere af dem – livet på floden er fascinerende med utrolig mange restaurantionsskibe og turbåde.

Da der er små vandfald på tværs af floden er der nogle steder lavet sejl-korridorer med sluseanlæg i siderne.

Vi fortsatte nu op mod Prazsky hrad og kom på vejen forbi kirken sv Mikulase eller Skt. Nicholas kirke. Kirken er stor – 40×60 meter i grundflade og bygget ind mellem andre bygninger, så vi ikke kunne finde et sted at tage et billede af den udefra. Foran kirken står en pestsøjle – feriens 2. pestsøjle rejst i taknemmelighed over at pestepidemien sluttede i 1713. Selve den store søjle er rejst to år senere og fik de sidste figurer på så sent som i 1772! På søjlen ses Jomfru Maria, en række skytsengle som f.eks. St Wenceslas og St. Adalbert og en samling engle.

Her på stedet har der ligget en kirke siden 1283, men da jesuitterne, som er en katolsk orden fra 1534, overtog den daværende kirke, besluttede de snart at rive den og flere bygninger i området ned, for at bygge en helt ny og meget større kirke. Den nuværende kirke er således påbegyndt i 1673 og stod helt færdig i 1760.

Inde er kirken et overdådighedshorn af barokke vægmalerier og skulpturer. Der er ikke sparet på hverken guld eller krummelurer! Faktisk findes her ca. 3000 m2 vægmaleri i kirken – de stammer stort set alle sammen fra omkring 1760, mens nogle af malerierne i de store altertavler er over 100 år ældre.

Og selvom kirken er under restaurering, så kan man sagtens nyde alle de flotte detaljer. Og man skal ikke glemme at kigge op – for der er en helt fantastisk kuppel i kirken. 20 meter i diameter! Selve kirken måler 40×60 meter.

Vi fortsatte fra Sct. Nicholas og videre op mod Prags borg. Først var der bare nogle gader, der gik næsten lige ud men siden stødte vi på trapperne – og der var mange af dem.

Vi endte lige oppe ved 1. borggård og gik straks på jagt efter indgangen til den store katedral. Først kom vi lige forbi 1. borggård med den imponerende Mathias Gate fra 1765. Her står borgens vagter og man kan kun komme ud denne vej. Indgangen ligger til venstre for området.

Derefter står vi snart inde i 2. borggård ved Holy Rood Chapel og Kohls fontæne. Holy Rood Chapel er bygget 1758-1763, men ombygget i klassisk stil midt i det 19. århundrede. I dag findes alle katedralens fineste artefakter her. Kohls fontæne er en stor, rigt dekoreret barok fontæne fra 1686 skabt af J. Kohl.

Der findes yderligere 2 borggårde, hvor den store st. Vitus, St Wenceslas og St. Adalbert findes. Vi ville SÅ gerne have været ind og se den, men det krævede at vi købte en billet til samtlige bygninger og udstillinger og det havde vi ikke tid til. Men næste gang vi er i Prag står den øverst på listen og vi sætter to dage af til at se hele komplekset… Og der skal bruges meget tid, hvis man vil se det hele af borg-området for det dækker et 45 ha stort område og rummer kirker, kontorer, paladser, fæstninge og haver.

Selvom det var ærgerligt at vi ikke havde tid til at komme ind og se kirken, så var det jo lidt vores egen skyld – for vi kunne naturligvis have undersøgt det hjemmefra og lavet turen derefter.

I stedet fortsatte vi ned mod den gamle del af byen og fik ved den lejlighed mulighed for at kigge på flere flotte gader og tårne. Og så endte vi alligevel med at få et halvt billede af Sct. Nicholas kirken – som ses herunder.

I midten ses Lesser Town Bridge Towers. De to tårne står i den ende af Karlsbroen, der går op mod borgen og er ikke bygget samtidig, selvom de er forbundet med en port! Det høje af tårnene er fra 1464 og blev brugt som udkigspost og lagerrum. Det lave af tårnene, som næsten ikke ses på vores billede er fra det 12. århundrede og blev en overgang brugt som fængsel. Selve porten er fra 1411 og har erstattet en tidligere port.

Det sidste billede er et billede af huset med den evige ild. Faktisk vidste vi ikke hvorfor, men alle tog billeder af den lille balkon, så det måtte vi da også. Siden har vi så fundet historien bag – ja faktisk er der 3 historier! Den første er omkring billedet af Jomfru Maria. Før man i det 20. århundrede byggede overfladebassiner uden for byen måtte man jævnligt finde sig i oversvømmelser i byen. Nogle større end andre. Med en af disse oversvømmelser kom billedet flydende. Den daværende husejer fiskede det op og hang det op på huset, så alle kunne se det. Det siges, at hvis man beder om noget ved maleriet, så går det i opfyldelse. Den anden historie handler om lanternen, der altid er lys i. For at komme til balkonen skal man passere et loft. På dette loft boede en gang en kvinde, der hed Petruska. Hun følte sig ene og bad derfor til en stjerne om at komme ned og holde hende med selskab. Det skete dog aldrig, men da hun på sit dødsleje igen bad til stjernen svarede den, at den altid havde været med hende. I samme øjeblik fløj kvindens sjæl op i lanternen og tændte den. Siden har lanternen altid lyst.

Den sidste historie handler om de to ruller fra en gammel tøjrulle, der hænger på hver side af døren. Her er historien at en vaskekone ved navn Marie en gang kom i klemme under den rulle, som hun arbejdede med da den gik i stykker. Ingen kunne flytte den, men da hun altid havde syntes så godt om maleriet råbte hun nu højt, at Jomfru Maria skulle hjælpe hende og pludselig kunne rullen fjernes og Marie rejse sig uskadt!

Vi besluttede os for at gå en tur ned under Karlsbroen før vi fortsatte hen over den. Nogle gange skal tingene også ses fra neden af. Karlsbroen er Prags ældste bro og erstattede en endnu ældre bro, som erstattede en endnu ældre bro som erstattede en række trædesten. Måske var der endnu en bro i forløbet, men i hvert fald så blev Judiths Bro fra 1170 svært beskadiget under en oversvømmelse og det blev besluttet at opføre en ny og stærkere bro. Broen blev påbegyndt i 1357 af Chales IV og stod færdig i 1402.

Broen er 516 meter lang og 9,5 meter bred og er i dag ‘gågade’, men her har tidligere kørt både sporvogne, busser og biler. Men den tunge trafik fik broen til at ryste og man besluttede at al kørende trafik skulle stoppe i 1965.

På broen findes 30 store skulpturer, men en skiller sig ud ved at være anbragt på en høj søjle på den ene bropille. Det er skulpturen af ridderen Bruncvik. Der er en fantastisk beretning om Bruncviks eventyr, der bragte ham rundt til øde øer af rav, store mørke skove med nihovedede monstre og hvide løver. Det er også historien om en ridder, der rejser ud og lover at være hjemme inden 7 år, men som kommer lidt senere hjem lige midt i at konen gifter sig med en anden. Da hun opdager han er tilbage, så aflyser hun brylluppet og gifter sig i stedet med sin mand. Den fravalgte brudgom bliver gal og angriber Bruncvik sammen med 50 mand, men snart ligger der 51 hoveder på stedet. For Bruncvik har fundet et sværd, der selv kan skære hovedet af folk, når han beder det om det!

Som sagt, så står der 30 store skulpturer på Karlsbroen. Herunder ses 3 af dem. Den første er den ældste og den står stadig original fra 1683. De fleste er løbende blevet udskiftet, når de er blevet beskadigede af vejr og vind. Men statuen af John of Nepomuk er støbt i bronze og holder derfor meget bedre end de fleste andre, der er lavet i sandsten. John of Nepomuk var skriftefader for Vaclav IV’s dronning og da kongen troede, at hun var ham utro og han ikke ville røbe noget af det, som dronningen havde fortalt under sine skriftemål, blev han tortureret til døde. Siden smed kongen liget i Moldau og op steg 5 gyldne stjerner. Han blev helgenkåret og gjort til skyteengel for oversvømmelser.

Det andet billede viser St. Cyril og Methodius. Denne skulptur har erstattet en anden skulptur, som gik helt i stykker og er den klart yngste af skulpturerne. Hvor langt de fleste stammer fra 1706-14, så er denne fra 1928! Cyril og Methodius var to brødre fra først i det 9. århundrede. De var begge kristne teologer og missionærer og bragte bl.a. kristendommen til det slaviske folk i det centrale Europa. De blev begge helgengjort med status som ligeværdige med apostlene.

Den sidste viser St. Anne med Jomfru Maria og Jesus. Den er oprindeligt fra 1707, men den nuværende er en kopi fra 1999. Det kan man også godt se på den fine lyse farve, som sandstenen har. De ældste sandstensfigurer er helt sorte af snavs og bilos.

Karlsbroen er ALTID stoppet med mennesker. Den er jo dels en af Prags store attraktioner, men er samtidig også den nærmeste bro mellem den gamle bydel og borgen.

I enden ind mod den gamle bydel står endnu et tårn – det er Old Town Bridge Tower, der blev bygget samtidig med broen. Det er muligt at komme op i tårnet og nyde udsigten, men det sprang vi over denne gang.

Vi fortsatte ned mod Prags gamle Rådhus fra 1338 og ikke mindst det astronomiske ur. Også uret havde vi glædet os til – sidst vi var her, havde vi to børn med, så der kiggede vi med børneøjne på uret. Denne gang var vi alene og glædede os til at se om vi kunne gennemskue uret, der viser både solen gang og planeterne og månens placering og klokken på flere måder.

MEN uret var under restaurering, så vi fik kun et fint billede at kigge på og ingen figurer af rige mænd, der ryster guldpenge eller døden der nikker med hovedet eller de 12 apostle, der går fra den ene side til den anden. Endnu en god grund til en gang at komme tilbage…

Derfor fortsatte vi videre rundt i byen – sådan mest af alt lidt på må og få. Alt imens vi kiggede både op og ned. Første sted vi stoppede op var midt på Old Town Square, for her midt i belægningen var der en messingstribe. Det viste sig at være Prag Meridianen, som man havde brugt til at fastsætte middag efter. Langt tilbage havde alle ikke ur, men det var alligevel vigtigt med en vis ensartethed. Når klokken var 12 faldt skyggen fra en nu fjernet søjle ned over Prag Meridianen og alle vidste at klokke så var 12.

Den mest præcise Prag tid fandt man dog i Clementiums astronomiske tårn, hvor man fastsatte kl. 12 ved hjælp af en solskive. Fra 1842 viftede man med et flag kl. 12 og i perioden 1891-1920 skød man sågar en kanon af for at markere tidspunktet. Hver dag. I dag kigger vi bare på telefonen…

Vi lod også turen gå forbi Krudttårnet. Krudttårnet er fra 1475, men er blevet pyntet på og bygget om flere gange. Tårnet blev oprindeligt bygget som adgangsvej til den gamle bymidte og blev derfor også stedet, hvor de kongelige processioner startede på deres vej op til borgen. Tårnet er 65 meter højt og navnet har det, fordi det en gang var krudtlager.

Vi forvilder os nogle gange lidt væk fra de mest turistede gader. Denne gang kom vi ned i en stille og rolig gade med et hus med et fantastisk tårn på taget. Vi fandt aldrig ud af, hvad bygningen rummede, men sjov ser den i hvert fald ud

Der er bygninger nok at kigge på i Prag – og de er ikke alle lige gamle. Her under er det f.eks. Hotel Paris fra 1904. Utrolig smuk bygning.

Efter en lang dag var det tid at sige farvel til Prag for denne gang. Det gør vi med et billede af det travle liv på Moldau.

Eller vi siger ikke helt farvel til Prag – for vi er lige nødt til at nævne deres Trdelnik. Mange steder stod der, at det var en tjekkisk specialitet, men fakta er, at den findes i andre lande også. Men det er første gang vi er stødt på dem og vi var vilde med dem. Faktisk lige et snobrød efter vores hoved!

De blev bagt på stave – i gamle dage over åben ild, men i dag ofte over en el-grill Og så var de rullet i sukker og kanel og skulle de toppes perfekt op, så blev røret fyldt med softice…

Karlstejn

Vores campingplads lå ikke så langt fra borgen og da vi ikke havde besøgt den før, besluttede vi os for at bruge en dag med dejligt vejr deroppe. Og det var dejligt vejr da vi ankom. Solen skinnede ned over p-pladsen i udkanten af byen. Her fik vi mange tilbud om at blive kørt op til borgen og vi fik også mange advarsler om, at det gik opad. 15 procent og 2 kilometer. Ja – ja tænkte vi – vi går nu op alligevel. Og de 2 kilometer holder sikkert fint – men de 15% er vist bare på små dele af ruten

Borgen ligger oppe over byen Karlstejn. Og byen har gjort stedet til sin indtægtskilde, så den første del af gåturen går via gader, der er spækket med butikker og restauranter på begge sider.

Et stykke uden for byen går vi op ad en sti gennem skoven. Det er generelt en fin sti, som kun de sidste 10 meter oppe ved borgen ikke ville være farbar med en barnevogn. Stien er stejl og de 15% passer sikker på dele af stien, men der er også strækninger hvor det ikke går så stejlt op.

Stien ender lige uden for borgområdet ved Old Gate. Der er også en asfaltvej op til denne port, så man kan godt undgå stien.

Turen videre op gennem første borggård op til næste port, der fører ind til Burgrave borggård. Den første del af turen inde på borgen ses her under.

Karlstejn er opført af den tjekkiske konge og tyske kejser Karl IV. Oprindeligt blev den opført til rekreative formål, men under byggeperioden fra 1348-1365 ændrede formålet sig, så den mere blev til repræsentative formål.

Så selvom borgen er opført i 3 niveauer og sammenbygningerne ind imellem ser tilfældige ud som i: hov de her to bygninger burde forbindes – vi bygger en bro, så er det ikke tilfældet. I stedet viser de forskellige niveauer, som bygningerne er bygget i, deres status. De lavest liggende blev bygget til kejseren og hans familie og følge. De midterste er Jomfru Maria-kirken og Karl IVs private kapel og i den højest liggende tårnbygning findes Helligkorskapellet.

Igen måtte vi sande at planlægning og nærstudier af hjemmesider ikke var det, vi havde brugt mest tid på inden denne ferie. For da vi stod ved billetlugen for at købe billet til hele herligheden, så var der ingen rundvisning på hele borgen på engelsk de første par timer. Derfor besluttede vi, at vi desværre måtte springe Helligkorskapellet over og så nøjes med en rundtur i de kejserlige gemakker. Vi kunne selvfølgelig have ventet, men efterfølgende var vi glad for at vi ikke gjorde det. Forklaringen følger

Altså fulgte vi en meget hurtigt talende – men dygtig – engelsk guide rundt i en times tid. Vi kom rundt på 2 af etagerne i den gamle bolig. 1. etage er riddersal, 2 etage kejserens bolig, 3 sal (loftet) er kejserindens bolig. I stuen var den første del åben, mens resten var kornlager.

Vores guide forklarede utrolig detaljeret om alt det vi så. Bl.a. at de store stolper midt i riddersalen (her over) var de originale.

Alt interiøret er originalt – det har været nogle tunge møbler at slæbe rundt på. Og så stødte vi på figuren af St. Catherine, som træder på kejseren.

I følge overleveringerne blev Catherine kristen omkring år 300 e.Kr. i en alder af 14 år. Da kejser Maxentius forfulgte de kristne, beskyldte hun ham for overgreb og grusomhed.

Som forsvar hidkaldte han de 50 dygtigste hedenske filosoffer og lod dem debattere med hende. Hun modstod alle angreb og flere af hendes modstandere lod sig endda kristne. Siden besluttede kejseren at slå hende ihjel – sammen med en række af andre kristne.

Efter en informativ tur rundt inde i bygningen gik vi efterfølgende selv på yderligere opdagelse uden for. Der er SÅ mange kringelkroge på den her borg, at man aldrig bliver træt af at kigge rundt.

Borgen har også sit eget klokketårn (selvfølgelig ) og sit eget brøndtårn. Brønden er et kapitel for sig. Den var noget af det første, der blev lavet på stedet. Man huggede 80 meter ned gennem klippen – langt under niveauet på floden Berounka i dalen. Alligevel forblev brønden tør. Derfor hidkaldte man nogle minearbejdere, der lavede en 25 m lang sidegren ud til et reservoir. Dette måtte fyldes to gange om året ved at åbne for et tilløb. I betragtning af borgens øvrige sikkerhedsniveau var vandforsyningsdelen meget svag.

Derfor var løsningen også kun kendt af kejseren og manden, der stod i spidsen for byggeriet. Og alle minearbejderne – ja det siges de blev slået ihjel efterfølgende.

Vi er ved at takke farvel for denne gang og vælger at følge vejen ned. Derfor kommer vi også forbi Jesus på korset. Vi var helt klar til at skulle ned i byen for at få endnu en af deres fantastiske trdelnik’er – det syntes vi at vi havde fortjent i varmen.

Nå ja – og hvorfor var vi så så lade for, at vi ikke ventede og tog på den lange tur med Helligkorskapellet? Jo for vi havde kun lige sat os ind i bilen før det begyndte at regne. Virkelig regne. Og det blev bare ved. På vej retur til campingpladsen regnede det så meget at de fleste biler holdt stille… Præcis det regnvejr ville vi så skulle have gået retur til bilen i…

Retur til Danmark

Efter 4 fantastiske uger med storby, badeliv, is, nye steder og geocaching, så var det på tide at drage hjem mod Danmark igen. Desværre. Vi kunne sagtens have brugt 4 uger mere!

Vi kørte derfor nordpå og da vi ikke rigtig gad længere, så fandt vi en campingplads, hvor vi kunne overnatte. Denne gang var der et stykke fra motorvejen og ud til den – den vi havde fundet på vores camping-app, kunne vi ikke finde! Så derfor endte vi på Campin Winsen an der Aller nord for Hannover. En stille og rolig plads, hvor vi kunne vælge at bo på stykket ned mod floden eller på et grønt område oppe mellem fastliggerne.

Vi valgte floden og fik snart sat op. Strøm kom de ud og tilsluttede for os og for anden gang på denne ferie var afregningen for strøm via en måler. Et princip vi godt kan lide – vi bruger nemlig sjældent meget strøm.

Toiletter og bade var i en bygning centralt på pladsen og var i en ok stand og fint rengjorte. I bygningen med receptionen var der en bierstube og vi suste naturligvis derop for at spise. Morgenbrød bestilte man ved at skrive sig på en liste og så kunne det hentes næste morgen.

Denne campingplads havde en telefonboks – noget vi ikke har set længe. MEN der var bare ingen telefon i den længere. så den var lavet om til et ‘bibliotek’ eller bog-bytte-central. Både sødt og smart.

Og efter en god nats søvn manglede vi bare de sidste 425km og så kunne vi tømme vognen, vaske tøj og få slået græs. Eller græs og græs – med 2018s fantastiske sommer var det jo mest af alt bare lidt stubbe, der skulle af for at pynte…

Læs også: Camping i Slovenien ved Bled-søen, Camping i Kroatien ved Pakostâne på Camping Kozarica, Camping i Bosnien-Herzegovina i den smukke by Jajce, Camping i Østrig på Camping Murinsel,  Camping i Tjekkiet ved smukke og spændende Prag

Læs om flere spændende ture på Helle og Sørens hjemmeside

. 

Indlægget Camping i Tjekkiet ved smukke og spændende Prag blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Efter nogle dejlige dage i Dresden pillede vi solsejlet ned for at fortsætte mod Brno i Tjekkiet. Først skulle vognen dog lige på bilen og da vi ikke kunne få koblingen til at passe i højden ved hjælp af næsehjulet, så måtte dette jo lige justeres lidt i højden først. 

Og her bruger vi altid campingtrappen – så slipper vi for at stå at bøvle så meget med det. Endnu en af de små ting der følger med, når pladsen ikke er lige i langsgående retning.

Vi satte vores gps til at vise vej og vi ved ikke helt om det er hurtigst at køre ind gennem Prag, men det gjorde vi i hvert fald. Den gps har vi meget sjov med…

Turen fra Prag til Brno har haft et overordentligt dårligt ry for at være ujævn og bumplet. Men de arbejder på at erstatte de gamle betonveje med asfalt, så da vi ikke har kørt strækningen siden 2009, så blev vi positivt overraskede over, hvor få strækninger der mangler en ordentlig asfalt.

Efter 360 km, som forløb glidende og uden de store forsinkelser, så nærmede vi os udkanten af Brno og den Camping Radka, som vi havde tænkt os at bo på i nogle dage. Vi manglede sådan set bare de sidste ca. 6 km. Da vi ikke havde en fuldstændig adresse på campingpladsen (men dog den officielle, som de selv bruger), så vidste vi ikke præcist, hvor den lå. Men da vi nærmede os var der skilte, der viste vej. Af en smal, smal vej med nogle grimme bump. Men da vi vidste, at pladsen lå ned til Brno Dam og vi netop havde denne sø på venstre side hele vejen, så måtte vi jo støde på den på et tidspunkt. Og det gjorde vi også – noget længere fra byen end først forventet… Og med en langt bedere vej, hvis vi havde fortsat lige ud i byen i stedet for at følge campingskiltene. Men sådan bliver vi hele tiden klogere…

Vi vil nok betegne Camping Radka som værende uden for kategori. På mange måder. Det er nok den mest skæve plads vi nogensinde har ligget på – når vi ser bort fra p-pladsen på Nordkap. På billedet herover kan man godt ane det, når man ser på vognen. Prøv også at se på den grå stol ved døren… Heldigvis havde pladsen 4 fliser, som vi kunne stable under de bagerste ben. Og heldigvis havde vi medbragt vores kiler, for den er ikke kun skæv på den ene led.

Receptionen er nok den mindste vi nogen sinde har mødt. Den er i træbygningen herunder og er faktisk bare det lyse skrivebord, som man kan se på billede to her under. Deres voksne datter – som taler ret godt engelsk – bor i bygningen, mens forældrene bor i en lille vogn på pladsen.

Pladsen er yderst dyrevenlig – de har selv 3 hunde, som løber løs på pladsen og især den ene havde næse for, hvornår folk spiste…

Der er ingen indkøbsmuligheder på pladsen – end ikke morgenbrød er det muligt at bestille. Og nærmeste supermarkede er ca. 2,5 km væk, så det med frisk morgenbrød hver dag holdt ikke helt på denne plads.

Toiletbygningen er nok den mindste vi har set nogensinde. Der er to toiletter – opdelt til mænd og kvinder – i den ende længst væk på billedet.

I denne ende ses de to brusebade. For når de på deres hjemmeside skriver to brusere – så mener de det! Den til venstre hyggede Helle sig gevaldig med den ene dag. Brusehovedet skulle nemlig stå helt bestemt for ellers blev vandet suget ind til væggen 10 cm under det for derefter at løbe ned af væggen. Når det stod rigtigt, fik man hele 50 cm vandstråle at arbejde med. Og stråle det var det… Samtidig skulle man trykke på en knap for at få vand – hele tiden. Ikke noget med et tryk – vand et stykke tid – et tryk – vand et stykke tid. Nej trykkede du – så var der vand. Ellers ikke. Denne knap var så meget upraktisk placeret lige bag ens baghoved… Men vandet var fint varmt og da det andet bad var en del bedre, så nuppede vi naturligvis det derefter.

Nede ved søen har pladsen etableret et bålsted og der er udgang til en sti, der går langs Brno Dam og ind til den nærmeste by.

I øvrigt var prisen yderst rimelig: under 130 kr. pr nat. Med gratis internet, der virkede ved vognen. Men så skal man også lige huske, at de kun tager mod kontanter, når der skal afregnes. Og kvitteringen – ja den var også uden for kategori…

Ca. 300 meter fra pladsen ligger flere restauranter. Som serverer fin mad og billige øl. Og den ene dag skulle vi selvfølgelig lige prøve en dessert også. Helle kaster sig altid ud i det ukendte – det her er Kartofelnnuddeln mit mohn. Kartoffelnudler med birkes… Nudler og nudler – kartoffelstave. Eller bløde pommesfrites, det dog ikke har været i nærheden af frituren… Det var en ret tung dessert – og det halve havde vist været nok

Byen Bystrc

Vi gik en tur ind til den nærmeste by – Bystrc – eller retter bare ned i enden af Brno Dam. På vejen kom vi forbi flere ting, der krævede lidt ekstra opmærksomhed.

Det første, vi stødte på var mindesmærket for de lokale mænd, der blev dræbt i 1. verdenskrig. Det andet var denne mærkelige pyramide. Den er rejst for at ære Frantiska Sikuly og hans soldaterkammerater, der i 1945 forhindrede dæmningen i at blive ødelagt i slutningen af 2. verdenskrig.

For der er naturligvis en dæmning – det ligger næsten i at søen hedder Brno Dam. Dæmningen er bygget i forbindelse med floden Svratka og det opstæmmede vand blev tidligere brugt som drikkevand inde i Brno, men benyttes i dag kun til rekreativt område og til et mindre vandkraftværk.

Dæmningen blev opført 1936-40, er 120 meter lang og 23,5 meter høj. Selve søen er ca. 10 km lang og den er fin at bade i. Selvom vandet er lidt uklart, så er temperaturen i juli dejlig.

Inde i Bystrc ligger et stort turistområde med overnatning, restauranter, grønne arealer til solbadning, anløbssted for turistbådene på søen og ikke mindst aftenunderholdning for store og små. Om dagen var her fredeligt og hyggeligt – om aftenen lige i overkanten festligt efter vores smag

Turen ind til Bystrc går som sagt af en fin sti langs søen. Med dejlig skygge, som var tiltrængt i varmen. Der var også rejst en række træ-skulpturer rundt omkring – blandt andet en af den her højbenede hest. Og den hest skulle vi senere støde på igen…

Faktisk var den noget af det første vi stødte på, den dag vi tog ind til Brno. Vi havde læst og hørt, at Brno skulle være et ‘mindre Prag – lige så hyggeligt, lige så billigt og knap så mange turister’. Vores konklusion er dog, at vi en anden gang ville foretrække Prag – trods de flere turister. Men Brno manglede altså lige det sidste.

Men tilbage til hesten. Faktisk er det mere personen på hesten, der er interessant. For den forestiller nemlig Jost Lucembursky – eller på tysk: Jodukus von Mähren. Han levede 1354-1411 og var en meget vigtig person på den tid. Han var på en og samme tid: Markgreve af Mähren, Hertug af Luxembourg og kurfyrste af Brandenburg. Og senere tillige konge af Tyskland. Han var ikke helt til at stole på og deltog f.eks. gerne i et adeligt oprør mod en af dem, der havde sikret ham en af hans positioner.

Skulpturen er lavet af det tjekkiske kunstner Jarosla Rona og er 8 meter høj. Benene alene er 4 meter høje.

Byen har en fin gågade og nogle meget flotte gamle huse. Desværre så er de gamle huse mange steder blevet klemt af nybyggeri og overdænget med reklamer. Det trækker en del ned i vores øjne.

Men derfor kan man jo godt fryde sig over det, der har fået lov at blive stående. Som disse store flotte skulpture-søjler eller en ekstra smuk facade.

I en sidegade fandt vi det gamle rådhus. Først troede vi det var en kirke med dets høje tårn, men det var det så ikke helt.

Det gamle rådhus fra det 13. århundrede er i dag turistinformation og bymuseum – ligesom man kan komme op i det 63 meter høje tårn og nyde udsigten ud over byen.

Over indgangsporten i tårnet er en flot udsmykning. Det ser ud som om den har fået en skade på den midterste del, men den er faktisk lavet sådan. Der findes to forklaringer på det: enten lavede Antonin Pilgrim den sådan, fordi han ikke fik sin betaling for sit arbejder ELLER også var han hønefuld og ude af stand til at lave noget, der var lige…

I selve tårnet er der en mindre byhistorisk udstilling med fund fra byen og gamle tegninger og gobeliner, der viser, hvordan byen så ud en gang.

Der er også mulighed for at se den meget flotte fresco-hall. Selve bygningen er fra 1588, men frescomalerierne er noget nyere. Oprindeligt var vægge og loft lavet af træ, men disse blev i 1790 fjernet og erstattet af murværk og frescomalerier. Frescomalerierne er udført af Josef Winterhalter den yngre og selvom det ser ud som om, at der er fire store skulpturer på billedet, så er kun den ene ægte. De øvrige er en del af vægdekorationen!

De tre farverige glasvinduer i indgangen viser udvalgte scener fra Lovbogen fra Brno.

Selvfølgelig var vi de ca. 170 trin oppe i tårnet. Og det var en rigtig god beslutning. For heroppe fra var det muligt ikke kun at kigge ud over hele byen, men også få et ordentligt billede af byens store kirke: Skt. Peter og Paul Katedralen.

Her har ligget en kirke siden det 12. århundrede, men den nuværende bygning blev opført af to omgange: 1651-52 og 1743-46. Men også den er ombygget og tilbygget mange gange siden… Og faktisk får den først sine to meget høje tårne i 1909.

Inde fanger øjet straks de tre høje glasmosaikker bag alteret. De stammer fra 1891 og viser historien om Peter og Paul. Det gulddekorerede alter syner ikke af meget foran vinduerne.

Prædkestolen er fra 1775. Og der har været op til 40 altre i kirken – det er der ikke mere, men nogle af sidealtrene er heldigvis blevet bevaret, så vi kan nyde dem i dag.

I krypten under kirken findes en ældre kirke fra midten af det 12. århundrede. Her er også en række udstillinger, musikalske forestillinger og foredrag.

Og så er kirken kendt for at klokkerne ringer kl. 11 og ikke klokken 12. Denne tradition stammer tilbage fra 1645, hvor byen var belejret af svenskerne. Ifølge legenden havde byen været belejret i 3½ måned og den svenske general Torstenson havde sagt, at hvis ikke han havde indtaget byen inden klokkerne ringede til middag, så ville han afslutte belejringen. De tjekkiske forsvarere lod derefter klokke ringe klokken 11 og de svenske tropper trak sig derefter tilbage.

Uden for kirken vrimler det med flotte skulpturer. Det har dog ikke været muligt at finde nogle informationer om dem. Men derfor kan de jo godt komme med her i beretningen.

Hrad Spilberk – eller Spilberk Slot

Det sidste stop på vores tur rundt i byen gjorde vi på Hrad Spilberk – eller Spilberk Slot. Det har stået på højen i over 700 år – til tider som sikkerhed og beskyttelse, men også til tider som frygt og undertrykkelse.

Det blev opført som kongeligt slot til Brødremenighedens markgrever, men blev siden forvandlet til en barok fæstning, det mest frygtede fængsel i det østrigske-ungarske imperium og til kaserne. I dag huser det Brno Bymuseum og huser både permanente og skiftende udstillinger, ligesom her afholdes koncerter og spilles teater. 

Og det bar den centrale gård da også præg af, for her var opsat en stor scene og stolerækker. Men vi kunne godt lige få et kig på brønden fra 1711 og klokkerne fra. Oprindeligt var brønden 39 meter dyb, men den gav ikke meget vand og derfor besluttede man at begynde en udgravning i 1714. I 1717 var dybden oppe på 100 meter, men da man stadig ikke var langt nok nede til at sikre en fast vandforsyning fortsatte man ned i 114 meters dybde. På det sted var man ca. 15 meter under vandstanden i Svratka-floden, men der var stadig ikke vand nok i brønden. Derfor gravede man to vandrette 40 meter lange gange i bunden af brønden og til sidst fangede man en god kilde, så brønden i dag fyldes til en højde på 90 meter vand.

Over brønden hænger borgens klokkespil. Det består af 15 klokker der vejer mellem 16 og 220 kilo. Klokkerne spiller hver time en af 32 melodier og da vi var der spillede de titelmelodien fra Titanic: My heart will go on. Det lyder ret højt inde i gården…

Vi valgte ikke at gå ind og se nogle af udstillingerne – i stedet kiggede vi ned i borgens vandgrav – uden vand – og hilste på områdets vagt-ged! Den gik troligt rundt ved en lille bod med forfriskninger og ventede på en godbid eller to.

Læs også:
Det gamle Østeuropa 2016 – Dresden del 1
Det gamle Østeuropa 2016 – Brno del 2
Det gamle Østeuropa 2016 – Budapest del 3
Det gamle Østeuropa 2016 – Podlesok del 4
Det gamle Østeuropa 2016 – Krakow del 5
Det gamle Østeuropa 2016 – Postdam del 6

Læs flere spændene ture på Familien Rose Frederiksens hjemmeside

Indlægget Det gamle Østeuropa 2016 – Brno del 2 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Petrin parken bød på masser af forår og spændende seværdigheder som Udsigtstårnet, Hungersmuren og Spejllabyrinten. Især Sissel var meget begejstret for turen rundt i Spejllabyrinten.

Indlægget Forår i Prag, Del 3 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Vi kørte ind til Prags centrum, hvor vi parkerede bilen på en overvåget parkeringsplads. Herfra gik vi så til fods til Prags gamle bydel hvor bl.a. så Skt. Nikolaj Kirken, Det astronomiske ur, Karlsbroen og Prags Borg.

Indlægget Forår i Prag, Del 2 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

I dette afsnit kigger vi nærmere på den campingplads, vi boede på, og vi tager ind på Det Gule Marked i Prag.

Indlægget Forår i Prag, Del 1 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Vi fik en ekstra dag til sightseeing i Prag foræret, da Lines håndboldhold ikke gik videre til finalen ved stævnet i Prag. Dagen valgte vi at bruge i Petrin-parken i Prags centrum. Parken indeholder flere spændende seværdigheder, så her er der mulighed for en masse oplevelser uden at skulle trave rundt i timevis.

Selve Petrin-parken ligger på Petrin-højens sider og rejser sig 318 m. over havets overflade. Parken er smukt anlagt med stier, plæner, træer, buske og blomster. Der går sporvogn lige til parken, og der er flere overvågede parkeringspladser tæt ved parken, hvis man vælger at køre i egen bil dertil.

De fleste af parkens seværdigheder ligger på Petrin-højens top, men denne gang slap jeg for at skubbe Sissel i hendes kørestol op ad bakken. Der går nemlig en kabelbane hele vejen op til toppen. Kabelbanen er omfattet af det samme billetsystem som Prags Metro, hvorfor dagsbilletter til Metroen også gælder der. Der er billetautomat ved indgangen, og det koster ca. 30,- CZK person at komme med kabelbanen. Der er ingen vekselautomat på stationen, så sørg for at have småpenge nok med, da automaten kun tager mønter.

Jeg slap dog ikke helt for at mase med Sissel i hendes kørestol. Prag er nemlig ikke særlig handicapvenlig, og kabelbanen er godt eksempel på dette. For godt nok kan kabelbanen transportere kørestolsbrugere op til toppen af højen. Problemet er bare, at de har meget svært ved at komme med kabelbanen. Der skal man nemlig først ned af en masse trapper, og derefter skal man op ad endnu flere trapper før man kan komme ind i kabelbanens togvogne.

Det kan være hårdt at få Sissel med ud på tur. Men hvor det er muligt skal hun have de samme oplevelser som andre børn.

Det ville have været så let at lægge en slidske ud på trapperne, men det har man altså ikke ville gøre. Så hjælpere til kørestolsbrugere eller forældre med børn i klapvogne e.l. må altså være indstillet på at anvende en del muskelmasse for at komme med kabelbanen.

Udsigten fra kabelbanen på vej op ad højen

Turen op til Petrin-højens top tager under 10 minutter med kabelbanen, og selve turen er både flot og sjov.

Kabelbanen set fra højens top. Der er to ‘tog’ men kun et spor. Midt på højen kan togene passere hinanden ved en lille station

Oppe på toppen af Petrin-højen ligger Petrin-tårnet. Det ligner lidt Eiffeltårnet, men er kun 60 m. højt. Det blev bygget i 1891 i forbindelse med Prags Jubilæumsudstilling.

Petrin-tårnet – en lille kopi af Eiffeltårnet i Paris

Det er muligt (mod entré) at komme op i tårnets top. Men det kræver dels gode benmuskler og dels at man ikke er bange for højder. Trappen op til toppen er nemlig en udvendig vindeltrappe med 299 trin. Der er også en elevator til gangbesværede, men den er så smal, at det ikke var muligt at få Sissel med derop. Så Ann Karina og jeg tog turen op ad trapperne, mens Sissel blev nede på jorden sammen med mormor.

Der er en fantastisk udsigt over Prag og omegn oppe fra tårnet

Oppe i tårnets top har man den mest fantastiske udsigt ud over Prag og landskabet omkring Prag. Man er næsten 400 m. over havets overflade, så man kan se rigtig langt ud.

I toppen af Petrin-tårnet

Men man skal ikke have sarte nerver – tårnet svajer nemlig temmelig meget. Da vi var oppe i tårnet, var det næsten vindstille. Og alligevel svajede tårnet mærkbart pga. af bevægelserne fra de mange mennesker i tårnets top. Det var svært at undlade at tænke tanker som f.eks. “Godt nok har tårnet stået her i mere end 100 år, men hvornår er det nu lige at metaltræthed indtræffer?”. Vi blev ikke længere end højst nødvendigt op i tårnet, før vi tog 299 trin ned til jorden igen.

Lige ved siden af Petrin-tårnet ligger Spejllabyrinten. Udover en både sjov og underholdende labyrint med spejle findes der en række spejle, der forvrænger ens spejlbillede samt diorama over Prags forsvar mod svenskerne fra krigen 1648.

Spejllabyrinten på toppen af Petrin-højen

Dioramaet af krigen mod svenskerne

Her kunne vi godt have Sissel med i sin kørestol, og hun morede sig storartet. Når man går rundt inde i selv spejllabyrinten, så er det en rigtig god ide at gå stille og roligt gennem labyrinten, og om nødvendigt føle sig frem. Flere af spejlene har tydelige mærker af pander og næser – sat af folk, der havde lidt for travlt med at komme igennem labyrinten.

Sissel kunne sagtens komme med rundt i labyrinten

Og hun morede sig storartet

Vi brugte ca. en halv time på labyrint og forvrængningsspejlene, og det var egentlig ret sjovt.

Sissel havde lidt svært ved at gennemskue forvrængningsspejlene, men hun syntes det var sjovt, og at jeg så temmelig underlig ud :o)

På toppen af Petrin-højen kan man også se Hunger-muren. Det er et imponerende bygningsværk, og efter sigende er den opført i årene 1360 – 1362 på Karl d. 4.’s ordre for at skaffe arbejde (og dermed penge og mad) til den hungernødsramte befolkning.

Hungersmuren

I dag står der ca. 1.200 m. tilbage af den oprindelige mur. Desuden ligger Skt. Laurentius kirken og Observatoriet på Petrin-højens top, men disse besøgte vi ikke.

Vi valgte at spadsere ned af Petrin-højen. Vejret var godt, solen skinnede, og der er udmærket stier hele vejen ned, så end ikke Sissels kørestol skabte problemer her.

I stedet for at tage kabelbanen ned, spadserede vi ned gennem parken i stedet.

Da vejret var fint, og da vi stadig har tid til sightseeing valgte vi at se Josefov – det jødiske kvarter – samme dag. Vi kunne nu ikke havde valgt en dårligere dag til dette. Det var jo påske, og det jødiske museum og -kirkegård var lukket.

Det jødiske museum og -kirkegård var lukket i Påsken

Så vi kunne kun tilslutte os den store mængde af skuffede turister, der ligesom os var gået forgæves.

Men vi var ikke de eneste, der var gået forgæves. Bemærk den jødiske kirkegård i baggrunden. Den ligger i 1. sals højde

Selv de jødiske kræmmere havde lukket deres boder

Et kig gennem gitteret ind på den jødiske kirkegård med de mange gravsten

Vi tog tilbage til campingpladsen for at slappe af. Vores ophold i Prag var ved at være slut, og næste dag skulle vi køre tilbage til Danmark. Men en ting er helt sikkert – vi er slet ikke færdige med Prag. Det er en by, vi vil vende tilbage til igen.

Så checker vi ud fra Camping Oase Praha, og kører tilbage til Danmark. Men vi kommer helt sikkert igen en anden gang.

Indlægget Forårstur til Prag, Del 6 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Som i resten af Europa stiger priserne også støt i Prag, men det er stadig et billigt land at campere i – især når det gælder mad og drikke.

Selvom vi normalt foretrækker at spise hjemme på campingpladsen, så var vi da ude og spise et par gange mens vi var i Prag. Første gang var som sagt på campingpladsens restaurant, hvor vi betalte ca. 450,- DKR for hovedret, dessert og drikkevarer til 3 voksne og 2 børn. Det er bestemt ikke dyrt.

Anden gang, vi spiste ude, var på en restaurant beliggende på en af gågaderne i det centrale Prag. Her sad vi i en solbeskinnet gårdhave og fik en dejlig frokost. Pigerne var ikke med, så vi var kun 3 personer. For frokost og drikkevarer betalte vi ca. DKR 400,-. Det kan heller ikke siges at være dyrt – især ikke når man tager beliggenheden i betragtning. Havde vi haft overskud til at gå lidt ned af sidegaderne, havde maden været endnu billigere.

Men – som sagt – vi har det bedst med at spise ved vores campingvogn. Dels er det billigere, og dels synes vi, at det er hyggeligt at lave mad sammen. Det er spændende at lave mad af lokale råvarer. På en eller anden måde bliver det aldrig det samme som derhjemme.

Uanset hvilket land, vi besøger, forsøger vi altid at lave Stegt Flæsk med Persillesovs. Her er det med tykt tjekkisk flæsk på grillen

Det er også af hensyn til Sissel, at vi helst spiser på campingpladsen. Det er ikke sjovt for hende at være på restaurant og se på vi andre spiser. Hvis der ikke noget spændende at kigge på ved bordet, så bliver hun naturligvis sur, og giver højlydt udtryk for sin utilfredshed. Når Sissel er sur, er det bestemt ikke hyggeligt eller afslappende at være på restaurant. Hverken for Sissel, for os eller for de andre gæster på restauranten.

At lave mad selv indebærer en lidt anderledes oplevelse som turist – nemlig indkøb i de lokale supermarkeder. Og i Tjekkiet er det en ekstra spændende oplevelse. Man fatter nemlig ikke ret meget af, hvad der står på varerne. Ofte må man gætte sig til indholdet, og kommer derfor ud for et par overraskelser undervejs. Vi købte f.eks. noget vi troede var kyllingebryst. Det lignede kyllingebryst, og det var pakket som kyllingebryst normalt er, men da vi skulle lave mad viste det sig at være filletteret overlår i meget tynde skiver. Det kunne vi ikke grille, og måtte finde på andet mad den aften.

Hyper Albert i Jesenice er et kæmpe supermarked

Men ellers går det fint med at købe ind i Prag. Der er flere gode supermarkeder i og omkring Prag. Især kæderne Lidl og Albert er repræsenteret i et stort antal. Bor man på Camping Oase Praha, ligger de nærmeste supermarkeder i byen Jesenice ca. 5 km. fra campingpladsen. Her er der både hæveautomat, Lidl og Albert.

Faktisk er der to Albert-butikker i Jesenice – nemlig Albert og Hyper Albert. Først fattede vi ikke forskellen på Albert og Hyper Albert, men det er ligesom Brugsen og Super Brugsen i Danmark. Hyper Albert er en meget stor Albert-butik, og der kan man få stort set alt. Vi handlede flere gange i Hyper Albert i Jesenice, og det var bestemt ikke dyrt. Mad til tre dage inklusiv drikkevarer m.m. blev ca. DKR 400,-.

En varegruppe som især jeg hæftede mig ved, var det store udvalg af øl. Tjekkisk øl er efter min mening noget af det bedste i verden, og i Hyper Albert er der et rigtig stort udvalg. Og så er det billigt. Ca. DKR 4,- for en flaske øl med et indhold på en halv liter. Det er da fantastisk :o) Vi prøvede mange forskellige øl mens vi var i Tjekkiet, men desværre kan vi ikke huske navnene på dem. Men den øl, der efter vores mening, er den bedste, er let genkendelig. Den har nemlig en rød ged på etiketten.

Dette må være paradis. En tønde med 20 liter øl og indbygget køleelement. Bedre bliver det ikke.

Når man er i Prag, er et besøg på det Gule Marked næsten obligatorisk. Markedet har lidt nedsættende fået sin navn efter de mange asiater, der har stande og boder der. Markedet er anlagt i en række nedlagte slagterihaller, og dækker er ret stort område. I boderne kan man købe alt mellem himmel og jord. Men især tøj, sko og tasker er der et stort udvalg af.

På vej ind mellem boderne på Det Gule Marked

Der handles på samme måde som på markederne i f.eks. Thailand. Dvs. stopper man op blot et nanosekund for at se nærmere på en vare, så bliver man på stedet overfaldet af sælgere, der tilbyder “special price for you”. Og så går et nøje forudbestemt skuespil i gang. Man skal nemlig bestemt ikke betale den pris, der først forlanges. Så køber prøver at presse prisen ned , men sælger skal undgå at prisen kommer for langt ned. Især Ann Karina er god til at forhandle pris (jeg ville have skrevet ‘prutte’, men det kan misforstås), så jeg overlader alle forhandlinger til hende. Hun plejer typisk at få en vare forhandlet ned til ca. 50% af den oprindelige pris.

Forhandlingerne er benhårde :o) Bemærk sælgerens iPhone. Den bruges til at taste de forskellige bud ind på. På den måde undgås sproglige misforståelser.

Det er ulovligt at sælge kopi-varer på Det Gule Marked. Men det afholder bestemt ikke de handlende fra at tilbyde sådanne varer – de ligger blot ikke frit fremme. I stedet bliver man diskret hvisket i øret “Look look – I have Adidas, Nike, Puma”. Viser man interesse, bliver man i de fleste tilfældet gelejdet ind i et lille aflukke bagerst i boden. Og her er så alle de ulovlige kopivarer. Og uanset hvad sælger siger, så er der tale om kopier. Vi så f.eks. præcis den samme t-shirt med hhv. Adidas, Puma og Nike logo. Også danske Samsø kopier kan købes i stor stil der. Ure, bælter og tasker gemmes typisk under borde, i andre tasker o.l. og kommer kun frem, når en anden sælger holder udkig efter politiet.

Helene checker de mange tasker ud

Sæt god tid af til et besøg på Det Gule Marked. Der er mange boder, og det tager tid at se de mange varer og især at forhandle priser.

Pigerne fik hurtigt lært kunsten ‘at prutte’ om prisen

Der handles kun kontakt, og der er flere hæveautomater på området. Bliver man sulten, er der mange steder at få lidt at spise. Vi smagte en tjekkisk specialitet der – nærmest en tyk pandekage af friturestegt kartoffelflager. Den serveres så med fyld af skinke, bacon e.l. efter eget valg. De smager godt, koster under DKR 20,- og man bliver absolut mæt.

Et gik ned mellem nogle af boderne på Det Gule Marked

Det Gule Marked ligger tæt på Prags centrum (området hedder Holesovice), og det er let at komme dertil med hhv. sporvogn og evt. metro. Vælger man at køre i egen bil, så kan man parkere på en overvåget parkeringsplads ind på selve markedet. Indkørslen ligger på gaden Komunardú.

Der er andre – men mindre – markeder i Prag. På gaden Krizikova tæt ved Hovedbanegården ligger et marked, hvor man kan få stort set de samme varer som på Det Gule Marked. Her koster tingene dog kun det halve i forhold til Det Gule Marked. Men her er der ingen kopivarer.

Markedet på Krizikova

Dagen efter vores besøg på Det Gule Marked var også dagen hvor vi måtte sige farvel til de to håndboldpiger. Deres holdkammerater ville ankomme med bus kl. 08 om morgenen og de skulle mødes ved ankomsten lidt uden for Prags centrum. Så vi stod forbandet tidligt op ( man er vel B-menneske), og kørte pigerne og deres bagage ind til mødestedet.

Bussen med pigernes holdkammerater

Gensynsglæden var stor og gensidig, og snart var pigerne i fuld gang med at fortælle om deres oplevelser i Prag.

Fælles morgenmad på en håndboldbane i Prag

Vi var selvfølgelig lidt kede af at skulle aflevere pigerne, men på den anden side – det var jo et af turens formål – nemlig at se vores datter på 13 år spille håndbold i udlandet. Så udover at fungere som feriebolig i vores ferier, så bruger vi også vores campingvogn i forbindelse med Lines håndboldstævner.

Line (i midten) med hendes veninder og holdkammerater Vanessa og Elton

De næste dage i Prag blev stort det brugt i forskellige håndboldhaller i Prag. Vi spiste og sov ude på campingpladsen, og kørte ind til Prag og så håndboldkampe i dagtimerne. Nu hvor pigerne og deres bagage var væk, var der rigtig god plads til os alle i campingvognen. Desværre gik det ikke så godt for pigerne i turneringen. Deres hold gik ud i mellemrunden, så nogen finaleplads blev det ikke til.

Line og hendes holdkammerater gjorde deres bedste, men desværre blev de slået ud i mellemrunden

Det betød til gengæld at vi fik en ekstra dag til sightseeing i Prag. Det kan i læse mere om i næste del af vores beretning fra Prag.

Indlægget Forårstur til Prag, Del 5 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Efter at have set Den Gamle Rådhus Plads fortsatte vi vores tur gennem Prags krogede og spændende gader. Først skulle vi se Karlsbroen, og dernæst skulle vi op og se Prags Borg.

Når man som os har bestemt sig for at se Prags seværdigheder til fods, så sørg for Guds skyld at have gode travesko på. Gaderne i den gamle bydel er ujævne og er mange steder belagt med brosten. Det er hyggeligt og malerisk, men det er hårdt for ben og fødder at gå der.

Dette gælder især hvis man har et barn med i klapvogn eller en person med i kørestol. Der skal hele tiden bruges kræfter for at skubbe og manøvrere gennem menneskemylderet og over de ujævne gader. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg følte mig temmelig brugt efter en dag som ‘gå-bens turist’ i Prag.

Der er skilte, der viser vej fra Den Gamle Rådhusplads til Karlsbroen. De på hhv. engelsk og Tjekkisk, så der står enten ‘Charles Bridge’ eller ‘Karluv Most’ på skiltene.

Karlsbroen var under renovering, så den ene halvdel af broen var pakket ind i stillads og presenninger. Man man kunne da krydse broen, og den del af broen der ikke var under renovation, var præcis som forventet. Nemlig fyldt med små boder med kunsthåndværk, musik og kunstnere der tilbød deres værker eller lavede karikaturtegninger.

Der er mange boder med kuns og kunsthåndværk på Karlsbroen.

Flere steder på broen underholdt gademusikanter

Det tog os lang tid at krydse broen. De mange statuer er fascinerende at studere, og de mange boder skulle jo også lige checkes ud (især Line og hendes veninde tillagde dette stor betydning).

Pigerne brugt laaaaang tid på at checke alle boderne ud ;o)

Da vi – endelig – var kommet over broen, skulle vi op og se Prags Borg. Den ligger på højderyg højt over byen, og gaderne derop er lange, stejle og belagt med brosten. At skubbe Sissel og hende kørestol op ad de gader, var absolut en krævende (og meget fysisk) udfordring. Jeg er i rimelig god form og løbetræner flere gange om ugen, men det her var hårdt arbejde, og jeg kunne mærke det i mine ben flere dage efter.

Det var hårdt at skubbe Sissel op til Prags borg

Men op kom vi, og det var absolut besværet værd. Foran indgange til selve borgen har man den mest fantastiske udsigt over Prag. Der stod vi i ca. 10 minutter og nød udsigten, mens min puls faldt til et acceptabelt leje.

Der er en fantastisk udsigt over Prag oppe fra borgen

Lidt borte stod et gadeorkester på 4 mand og spillede værker af Mozart. Musikken, udsigten og det vidunderlige forårsvejr gav en dejlig fornemmelse af velvære. Så efter en lille , men velfortjent pause, gik vi med fornyet energi videre ind på borgen for at udforske denne.

Foran indgangen til borgen underholdt gademusikkanter med værker af Mozart

Prags Borg er ikke, hvad vi normalt opfatter som en borg. Det har sikkert i sin tid både været og lignet en borg som vi kender fra ridder-film o.l., men i dag er Prags Borg mere et område fyldt med historiske bygninger, palæer og museer, kirker, klostre og en enkelt katedral..

Borgen er også sæde for republikkens præsident og huser flere regeringskontorer. Derfor er der vagtskifte hver hele time foran borgen. Vagtskiftet er ikke så storslået som på f.eks. Amalienborg, men det er alligevel både spændende og flot.

Vagtskifte

Efter at have set vagtskiftet, fortsatte vi ind på borgens område. Lige ved indgangen ligger Skt. Vitus katedralen. Det er et overvældende bygningsværk – både hvad angår størrelse og udsmykning. Katedralen blev grundlagt i 1344, men først i 1929 blev den færdige katedral indviet. Nu står den mægtige bygning som et af Prags vartegn – højt hævet over byen.

Som et vartegn ligger Skt. Vitus katedralen højt over selve Prag by

Det er gratis at komme ind og se Skt. Vitus katedralen, og det er først når man kommer indenfor, at man for alvor kan se, hvor stor den er. Når man går gennem det mægtige rum, fornemmer man tydeligt, at man bevæger sig gennem tusind års historie. Her flotte eksempler på gotisk byggestil, religiøst kunsthåndværk, skulpturer, gravmæler, sidekapeller, skriftestole og endda et kongemausoleum. Og overalt hvor man kigger hen, betages man over de utroligt smukke glasmalerier foran katedralens vinduer.

Skt. Vitus katedralen et imponerende bygningsværk

Man føler sig ret lille, når man kommer ind i kirken

Et par af de meget smukke glasmalerier

Desværre var vores børn ikke ligeså begejstret for katedralen som vi, så vi fik slet ikke set os mætte der. Men næste gang vi kommer til Prag, så skal vi helt sikkert ind og se Skt. Vitus katedralen igen.

Fra Skt. Vitus Katedralen fortsatte vi ind på borgens område. Pga. af børnene og at Sissel kørestol ikke er særlig trappevenlig, undlod vi at se Kongepaladset, Stk. Georgsklostret, Skt. Georgs-basilikaen, Krudttårnet og Fangetårnet. De steder skulle efter sigende være et besøg værd, men det må vente til vi en gang kommer til Prag uden børn.

På borgens område ligger også Den Gyldne Gyde. Den er opkaldt efter de guldsmede som boede der i 1600 tallet. Oprindeligt var det borgens vagter og skytter, der boede her, men senere overtog guldsmedede altså gaden. I 1800 tallet var gaden blevet til slum, og blev beboet af kriminelle og Prags fattige. I 1950 blev alle gydens beboere smidt ud og gaden blev ført tilbage til noget der minder om den oprindelige stand.

Den Gyldne Gyde var en skuffelse

Man betaler entré for at komme ind i den Gyldne gyde. Vi betalte ca. 100 DKR for en familiebillet. Det synes vi er ret dyrt for at komme ind og se nogle istandsatte butikker med kunsthåndværk og souvenirs. Der er også et galleri med våben og rustning fra tidligere tider, men så er der heller ikke mere. Kort sagt – vi havde nok ventet os lidt mere. Det var yndigt og malerisk, men vi var alligevel lidt skuffede.

Lidt flade – dels pga. oplevelsen i Den Gyldne Gyde og dels fordi vi var ved at være trætte – besluttede vi os for at slutte vores sightseeing for den dag, og tage tilbage til campingpladsen. Man kan komme ned fra borgen via den gamle Borgtrappe. Det skulle være en ganske smuk tur med en flot udsigt over Prag. Men med Sissel i kørestol, så var den trappe udelukket. I stedet fulgte vi en smal vej ned fra Borgen, og kom ud tæt ved den jødiske bydel.

Udsigt over Prag med Karlsbroen i midten af billedet

Herfra var var der ikke så langt at gå til vores bil, og snart kørte vi trætte, men mætte af indtryk og oplevelser tilbage til campingpladsen.

Hjemme igen på campingpladsen

Indlægget Forårstur til Prag, Del 4 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Vi var blevet rådet til at benytte metro og sporvogne til at komme rundt i Prag, så det havde vi planlagt at gøre. Men virkeligheden ville det anderledes. Det endte med at vi kørte i vores egen bil når vi skulle fra sted til sted – og det gik faktisk rigtig godt.

Vælger man at benytte Metro / Sporvogne til at komme rundt inde i Prag, så har Prags Metro en rigtig god service – nemlig P+R. Bogstaverne står for Park and Rail, og dette koncept tilbydes ved en række metrostationer i udkanten af Prag. Ved metrostationer markeret med P+R er der store parkeringspladser i forbindelse med stationen. Det er rigtig billigt at parkerer der – kun 10 CZK pr. dag (ca. 3,50 DKR). Desuden kan chaufføren af bilen så købe en hel-dags billet til metroen for kun 80 CZK, hvilket også er meget billigt.

For os var der kun én ulempe ved P+R systemet. Det gælder nemlig kun for personbiler, og ikke en handicapbus som vores.

Da vi ikke kunne benytte os af P+R systemet ved metrostationer, valgte vi at køre ind til Prags centrum, og parkere på en overvåget parkeringsplads. Vi var jo afhængige af vores bil til at transportere Sissels kørestol, så vi kunne ikke tage med bussen.

Der er en del overvågede parkeringspladser i Prag. Her betales ca. 40 CZK (ca. 14 DKR) pr. påbegyndt time, men så er der også en person, der holder øje med bilerne på parkeringspladsen. Mange af de kort over Prag, man kan købe i kiosker o.l. har markeret, hvor der er parkeringspladser.

Tæt trafik i Prags centrum

Jeg var lidt nervøs, da vi skulle køre ind til Prag første gang. Jeg havde hørt skrækhistorier hjemmefra om trafikken i Prag, og glædede mig ikke til at skulle køre rundt i ukendt metropol med tæt og aggressiv trafik – specielt ikke uden min elskede navigator.

Det var nu slet ikke så slemt at køre bil i Prags centrum. Godt nok var trafikken lidt tæt, men ellers var det næsten som at køre rundt inde i København. De dage, vi var inde i Prag, udvalgte vi os en parkeringsplads tæt på de ting, vi ville se. Så parkerede vi der, og fortsatte til fods derfra. Det fungerede fint, og jeg vil fremover ikke være betænkelig ved at skulle køre rundt inde i Prags centrum.

Overvåget parkeringsplads

Vi havde prøvet at forberede os ved i forvejen at udvælge de seværdigheder, vi gerne ville se. Men vi havde nok lagt en lidt for ambitiøs plan mht. hvor meget vi kunne nå at se på vores dage i Prag. Så den plan måtte vi revidere undervejs. Vi kan varmt anbefale at anskaffe sig en god guide over Prag. Vi købte Politikens Visuelle Guide til Prag, og den havde vi stor glæde af.

På vores første sightseeing dag i Prag, havde vi bestemt os for at se nogle af de seværdigheder, som man bare må se, når man er i Prag. Så vi kørte til en parkeringsplads nær Hovedbanegården, parkerede bilen, og gik ud i Prags gader.

Der er mange små boder i Prag med billige varer. Og pigerne stoppede stort set ved dem alle

Vores første mål var Prags Gamle Rådhusplads. På vej dertil gik vi gennem krogede gader hvoraf en del havde belægning af brosten. Ofte krydsede vi små torve omgivet af maleriske huse, og hele tiden måtte vi orientere os på vores kort over Prag. Modsat mange andre byer i Europa, så blev Prag ikke sønderbombet under 2. verdenskrig, og byens huse og gader bærer derfor præg af adskillige århundreds byggestil og arkitektur. Vi have ikke forestillet os at Prag ville være se så spændende by, og gåturen fra Hovedbanegården til den Gamle Rådhusplads, tog meget længere tid end vi havde regnet med – simpelthen fordi der var så meget at se på.

Sissel ville også kigge på vinduer

Men vi kom da frem til den Gamle Rådhusplads. I anledning af Påsken, blev der afholdt påskemarked på pladsen. Dvs. at en stor del af pladsen var fyldt med små boder, et par scener og en masse gøgl.

Påskemarked på Den Gamle Rådhusplads. Det er Týn-kirken i baggrunden

Her er det smede, der viser eksempler på deres håndværk

Det var da underholdende, men det var støjende og folkemængden var enorm. Det er på den Gamle Rådhusplads at man bl.a. kan se Det Astronomiske Ur i det gamle Rådhustårn, Skt. Nikolaj-kirken og Týn-kirken. Og det var netop de seværdigheder, vi ville besøge.

Det Astronomiske Ur er en sjov oplevelse. Formålet med uret er ikke at vise den nøjagtige tid, men at vise Solens og Månes gang omkring jorden – som jo dengang var fast forankret i centrum af universet. Ved hvert timeslag udspilles en lille forestilling på uret hvor først døden trækker i et reb og vender et timeglas. Dernæst åbnes to vinduer og de 11 apostle samt Paulus langsomt går rundt anført af Skt. Peter. Til sidst galer en hane, og klokken slår timeslagene.

Det Gamle Rådhustårn med det Astronomiske ur

Det hele udspiller sig som nævnt ved hvert timeslag, så der er mange mulighed nok for at få det at se. Men man skal nok komme mindst et kvarter i forvejen for at få en plads hvorfra man kan se det hele tæt på.

Der er ikke så meget at sige om Skt. Nikolaj-kirken andet end den er utrolig smuk indvendig. Under 1. verdenskrig blev kirken brugt af Prags Garnision. Her blev de mange væg- og loftsmalerier malet af kunstnere, der ellers ville være blevet sendt til fronten. Det koster ikke noget at komme ind og se kirken, og den er absolut et besøg værd.

Inde i Skt. Nikolaj-kirken

Man kan ikke undgå at se Týn-kirken, der med sine mange tårne fuldstændig dominerer Den Gamle Rådhusplads. Týn-kirken er måske især interessant for os danskere, idet Tycho Brahe ligger begravet her. Men selv om kirken så absolut er synlig uanset hvor på rådhuspladsen man end er, så kunne vi ikke finde indgangen. Vi følte os totalt tåbelige. Vi kunne se kirkens mægtige tårne knejse over os, men indgang – den kunne vi ikke få øje på.

Týn-kirken er let at se… men det er indgangen bestemt ikke

Forklaring er, at der er opført en række huse foran kirken. Så for at komme ind til kirken, skal man først ind under en buegang med gotiske hvælvinger. Der finder man så en smal passage mellem to huse. Denne passage munder und i en lille gårdsplads og der – der er så kirkens hovedindgang. Da vi langt om længe havde fundet indgangen til kirken, kunne vi se, at vi langt fra var de eneste, der havde haft besvær med at finde indgangen. Der kom en del andre turister gennem passagen med tvivlens udtryk malet i ansigtet.

Når man sådan har gået rundt i et par timer og leget turister, så kommer der et tidspunkt hvor trangen til at sidde ned og få lidt at spise og drikke bliver ganske påtrængende. Sådan havde vi det også. Især pigerne var ved at gå sukkerkolde og var sultne. Så vi satte os ved et bord på en af Den Gamle Rådhusplads utallige små udendørs caféer. Der var hyggeligt og vi sad i forårssolen og kiggede på de mange mennesker og livet på pladsen. Maden var såmænd også god nok, men prisen var høj. Senere lærte vi, at man let kan spare et par hundrede kroner ved blot at gå lidt ned af en sidegade og så spise der.

Pandekager og kaffe. Det var godt , men rasende dyrt

Mætte og med fornyet energi fortsatte vi vores tur gennem Prags gamle bydel. Nu skulle vi se Karlsbroen og Prags Borg. Dette kan I læse om i del 4 af vores beretning fra vores tur til Prag.

Indlægget Forårstur til Prag, Del 3 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.