Efter at have pakket sammen på Autocamp Podlesok fortsatte vi mod Krakow. Her måtte vi ty til vores lille håndholdte gps, som vi bruger til geocaching, for den havde et væsentligt bedre kort end vores bilgps.

Alligevel blev vi en del forvirret omkring Poprad, hvor vi endte oppe på en spritny motorvej, der dog ikke gik i vores retning i ret lang tid. Vi nærmede os Tatrabjergene, men skulle heldigvis ikke op over dem, men øst om dem. Men smukt er det.

Vi havde naturligvis skrevet adressen ind på Camping Smok i bilgps’en og vi kom da også fint gennem Krakow. Faktisk gik det først galt, da vi var ca. 100 meter fra campingpladsen. For her fulgte vi narurligvis gps’en, som fint viste os op af vejen, som campingpladsen ligger på. Vi overvejede selvfølgelig lige at vejen var ret smal, men endte med at køre ind.

Og selvfølgelig kom vi ind til campingpladsen. Bare ikke på den nemmeste måde. For havde vi fortsat 100 meter forbi den gade, som campingpladsen har adresse på, så ville vi have endt ved en anden bred indgang… Vi forstår ikke, hvorfor de ikke lige har sat et skilt op nede ved vejen, for vi var langt fra de eneste, der kom den meget besværlige vej ind.

Efter at have checket ind skulle vi så ned gennem campingpladsen – og ned gik det af en snoet vej. Hernede mødte vi så pladsmanden, som anviser en plads. Og vi blev pakket pænt tæt. Heldigvis kom vi til at ligge som de sidste i en række, så vi følte vi havde lidt mere luft.

Camping Smok er opdelt i to dele: den nedre og den øvre. Vi fandt aldrig ud af, hvad der skal til for at få lov at bo på den øverste. Men det er helt klart en fordel i forhold til toiletterne, der kun findes deroppe. Nede fra den nedre del var der to trappeforløb op til toiletterne, til receptionen og til køkkenet. Toiletbygningen fungerer fint. Der er ‘saloon’-låger til badene, men der er også et forhæng der adskiller selve badet fra omklædningsdelen. Vandet er fint varmt og badene er gratis. Køkkenet er en overdækning med kogeblus og køleskab. Man kan købe frisk morgenbrød om morgenen, hvis man har bestilt dagen før. Og ellers kan man få en is, lidt marmelade og drikkevarer.

Internettet skulle fungere overalt på pladsen. Vi bad decideret om en plads, hvor det virkede og fik at vide, at det virkede over alt. Men det virkede bedst, hvis man sad for enden af campingvognen. Inde kunne det lykkedes at få sporadisk kontakt med nettet, hvis man satte telefonen helt op i vinduet.

Byen Krakow

Camping Smok ligger i udkanten af Krakow og at komme ind til centrum er ret let. Man kan naturligvis vælge at køre selv, men vi valgte at tage offentlig transport. Først skal man med bussen. Bussen holder lige uden for pladsen og kører regelmæssigt. Man kan købe en billet ved chaufføren og den koster 5 zloty (ca. 9 dkr.). Når bussen når stoppestedet Salwator, så skal man stige om til en sporvogn og man kan fint nå ind til centrum på den time, som billetten gælder.

Selve centrum af byen er gågade, så man hopper af sporvognen et sted og går det sidste stykke. Uden for centrum er byens udseende præget af manglende vedligeholdelse og mere trist.

Vi kom ret hurtigt ind til Rynek Glowny – eller Torvet. Torvet er omgivet af kirker og historiske byhuse. Pladsens formål var oprindeligt handel og var fyldt med små lave boder og administrationsbygninger og med en ringvej hele vejen rundt om. Torvet blev også brugt til officielle begivenheder så som henrettelser, kongelige ceremonier og parader.

Gennem tiden er torvets overflade hævet med op til 5 meter. Under en række af husene er der store kældre fra middelalderen, der i dag anvendes til kommercielle formål. Der er adgang til nogle af de gamle kældre og i kælderen under den lille St. Adalbert er et lille museum.

På torvet står også en skulptur af Adama Mickiewicza, som betragtes som en af de tre største polske romantiske digtere. Hans stil var romantisk og patriotisk og med den politiske situation, der var i Polen efter ophævelsen af den polsk-litauiske union, var hans værker med til at give polakkerne håb og idealer.

Der findes også et springvand med et glaspyramidetag. Under taget findes en af de gamle kældre.

Men pladsens helt store attraktion er Sukiennice, som er en stor markedshal fra det 13. århundrede og næsten kan kaldes verdens første indkøbscenter. Oprindeligt var det to rækker butikker, som solgt tekstiler. På et tidspunkt overdækkede man området mellem dem, så det nu fremstår som en overdækket arkade.

Den nuværende bygning er fra 1555 og manden bag renæssancebygningen er Giovani il Mosca fra Padova. Han tilførte tillige førstesalen og de udvendige arkader.

I dag huser den nederste etage en række butikker med souvenirs, mens Krakows nationalmuseum udstiller en samling af polsk kunst fra 1900-tallet. Og naturligvis skulle vi lige gennem arkaden med turistbutikkerne. Der kom en ordentlig regnbyge forbi, så vi var ikke de eneste der trak ind i tørvejr.

På den modsatte side af Klædehallen finder vi Wieza ratuszowa – eller Rådhustårnet. Det er den eneste tilbageværende del af det rådhus, der ellers stod på torvet. Det blev revet ned i 1820 i forbindelse med, at man åbnede torvet op.

Tårnet har naturligvis også en gammel kælder, der tidligere husede byens fængsel og torturkammer. Tårnet er 70 meter højt og på grund af en storm i 1703 hælder tårnet 55 cm i toppen. Den oprindelige top blev ødelagt af en lynbrand og blev siden erstattet af en mindre top. I forbindelse med en renovering i 1961-65 blev tårnet fejlagtigt udstyret med karnapper. En kendt lokal tv-arkitekt stod bag…

I dag huser tårnet en del af Krakows historiske museum. Ved siden af indgangen findes en lille model af hele rådhuset.

Rundt om torvet ligger de gamle bygninger side og side. De fleste er i dag restaurant og man kan spise til meget rimelige priser. Man skal dog huske kontanter for der er rigtig mange, der ikke tager mod kort. Til gengæld er der næsten altid en hæveautomat i nærheden.

Vi var flere gange inde i Krakow og den ene dag havde vi feriens nærmest eneste regnvejrsdag.

Kirke rundtur

Ved Torvet ligger også kirken Kosciol Wniebowziecia Najswietszej Maryi Panny (Kosciol Mariacki) eller Vor Frue Kirke, som er en gotisk kirke fra det 14. århundrede. Kirkens facade mod Torvet er 80 meter høj og har to tårne.

Kirken ligger underligt skævt på Torvet, men det skyldes at den første trækirke på stedet blev opført før byen blev grundlagt. Der har ligget flere kirkebygninger på stedet, men den nuværende blev indviet omkring 1320 – og det selvom kirken ikke var færdigbygget. Dette resulterede i et kirkeskib med samme højde hele vejen og uden vinduer. Den første kirke havde ikke korsarme.

Tårnene er indtil 3 og 4 etage de oprindelige. Resten af kirken har gennemgået flere om- og tilbygninger: koret og våbenhuset er tilføjet – højden på skibet er hævet, så det er blevet højere end sideskibene og så der kunne tilføres vinduer – tårnene er blevet hævet og fået nye toppe.

Fra det højeste af tårnene, lyder hver time et trompetsignal – kendt som Hejnal – til minde om den berømte trompetist, der blev skudt i halsen mens han slog alarm før et mongolsk angreb på byen i det 13. årh. Signalet spilles i alt 4 gange – en gang i hver retning. Oprindeligt blev det spillet af byens vagt, som tegn på at byportene skulle enten lukkes eller åbnes. I dag er det byens brandkorps, der står for trompetsignalet, idet de også bruger tårnet som udkigspost. Det lavere tårn er kirkens klokketårn og her hænger 5 store klokker.

Da vi kommer ind i kirken er her forbavsende mange mennesker. Vi undrer os lidt, men får os møvet lidt rundt, så vi kan studere denne rigt udsmykkede kirke.

Langs siderne i koret er der lavet baldakinoverdækkede stolerækker. Over stolerækkerne ses en række af basrelieffer fra 1635, der viser scener fra Jesus og Marias liv.

Kirken er især berømt for Oltarz Wita Stwosza – eller den berømte Veit Stoss altertavle. Den er den største gotiske altertavle i verden og er udført af Veit Stoss, en tysk billedskærer, der flyttede til Krakow i 1477. Det tog ham 12 år at lave altertavlen, der måler hele 13 meter i højden og 11 meter i bredden, når den er åben. Figurerne måler over 2 meter i højden og er skåret ud af en lindestamme.

Vi havde jo undret os over, hvorfor folk stod som sild i en tønde, da vi trådte ind i kirken, men det fandt vi snart ud af skyldtes at altertavlen hver dag til middag bliver åbnet.

Når altertavlen er lukket ses 12 scener fra Maria og Jesus liv. Men tavlens fulde pragt kommer først frem, når den åbnes. Her ses på sidepanelerne 6 scener fra Jesu liv – f.eks. bebudelsen, de 3 vise mænd, hans opstandelse og himmelfart. Og i det store midterfelt ses Jomfru Marias død i overværelse af de 12 disciple.

Øverst oppe over selve den del, der kan åbnes, ses Marias optagelse i himlen. Som protestant er det ikke, noget vi dyrker meget, men det er vigtigt i den katolske tro.

I hjørnerne i koret ses disse store nicher med figurer af en række profeterne Jeremias, Daniel, David, Ezekiel, Esajas og Jonas. De stammer fra 1891 og udført af stenhuggeren Zygmunt Langman.

Koret – og skibet i øvrigt også – har et helt fantastisk mørkeblåt hvælvinge-loft. Skibet er 28 meter højt og har flotte hvælving.

Prædikestolen herunder (øverst) er fra 1617 og formentlig lavet af en lokal kunstner. Herunder (i midten) viser en af de utallige prominente grave og herunder (nederste) ses et af mange altre i sideskibene.

I koret er der over panelerne nogle flotte kalkmalerier. De er tegnet i 1890-1892 af Jan Metejko, men selve udførelsen hjalp en række af hans daværende elever med. Elever, der i øvrigt selv senere blev berømte og fremtrædende malere.

Der er også et lille orgel i denne del af kirken. Det store orgel findes dog i den modsatte ende af skibet i forhold til koret.

Da vi kom ud fra Vor Frue Kirke fortsatte vi over til Kościół św. Barbary – eller Skt. Barbaras kirke, som ligger på et lille torv lige ved siden af Vor Frue Kirke. Den gør ikke så meget stads af sig, som den ligger der i skyggen af storesøster. Alligevel er den en vigtig bygning i byens historie.

Kirken er bygget i 1338-1402 og fungerede formentligt i starten som kirkegårdskapel, idet torvet foran kirken tidligere var kirkegård. I 1583 overtog jesuitterne kirken.

Altertavlen er også her et udskåret træarbejde – formentlig udført af Veit Stoss eller hans værksted. På alteret står et trækors fra ca. 1415 med barokke statuer fra 1721 på begge sider.

Prædikestolen hænger oppe på væggen og den nuværende er fra 1765 og har skulpturer, der viser tro, håb og kærlighed. Over prædikestolen hænger en baldakin, der krones af en statue af Moses.

Langs væggene står et par epitaffer for vigtige personer i kirkens historie. Ligesom der under kirken findes 4 krypter med i alt 139 gravsteder.

Vi har det jo med at snuse lidt rundt og det gjorde vi også i Krakow. Her forvildede vi os ind i gården på Polens første universitet. Herinde havde vi nemlig set, at der skulle være flere forsteninger, som vi så gerne ville kigge nærmere på.

Og her var nogle meget flotte sneglehuse og også en stor forstenet træstub. Meget interessant at få stukket næsen i

Nu vi var i universitetsmiljøet, så kom vi også lige forbi Uniwersytecka Kolegiata św. Anny – eller universitetskirken St. Anne blev grundlagt 1364 og oprindeligt opført i træ. Den nuværende bygning blev indviet i 1703, da man efter at have revet en gammel bygning ned opførte den nuværende barokke bygning.

Altertavlen er fra 1698 og lavet af den kongelige kunstner Jerzy Eleuter Simiginowski. Kirken rummer også en række epitafier af universitetsprofessorer.

Kirken er rigt dekoreret inde – dels med store skulpturer og dels med store vægmalerier. Og nogle steder har man malet snydeskulpturer på væggene…

I det ene sideskib tiltrækker et stort alter sig vores opmærksomhed. Det viser sig samtidig at være helgen Jan Kantys gravsted. Jan Kanty var en polsk præst, filosof, fysiker og teolog, der døde i 1473 og som blev ophøjet til helgen i 1767.

Selve sarkofagen bæres af 4 figurer, der hver repræsenterer et af universitets fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi. Omkring alteret står 4 store snoede søjler og på toppen af disse 4 store skulpturer, der viser 4 forskellige St. John’er: Johannes Døberen, apostlen Johannes, Johannes Chrysostomos (græsk kirkefader, lærd og helgen) og John af Damaskus (syrisk munk, præst og helgen).

Prædikstolen er imponerende med alle dens guldbelagte engle. Den er fra 1721 og lavet af Antoni Frackiewicz fra Krakow.

Den ene dag hyrede vi en lille elektrisk golfvogn til at køre os rundt i byen. Disse turist-biler holder overalt lige uden for bymidten og man aftaler en pris på en tur med chaufføren.

Turen tager ca. 2 timer og undervejs får man fortalt om de forskellige steder. Hvis man har lyst, så holder de gerne og venter, mens man går ind i en kirke eller på et museum.

Det var en super måde at se byen på og havde samtidig mulighed for at få yderligere oplysninger hos chaufføren – både om stederne men også om polsk levevis.
Kosciol sw. Jana Chrzciciela eller Johannes Døberens Kirke blev grundlagt af Peter Wlostowice i den første halvdel af det tolvte århundrede. Den nuværende kirkebygning er fra 1659.

Facaden blev fuldstændigt renoveret i 2015, hvor facaden skiftede farve fra hvid til rød, som den havde været tidligere. Her ses også et billede af Jomfru Maria fra det 19. århundrede.

Alteret stammer fra 1730 og er formentligt spansk. Ved siderne ses statuer af Johannes Døberen og apostlen Johannes.

Kościół Bożego Ciała – eller Corpus Christi Kirke ligger lidt klemt inde i bydelen Kazimierz. Den blev vores sidste kirke i Krakow og da vores chauffør havde talt om den, på næsten hele turen, fordi det var hans yndlings kirke, så var vi spændte på at se den inde. Og vi blev ikke skuffede. For der var så meget bladguld at det var helt overvældende. Selve kirken er opført i etaper fra ca. 1340 indtil midten af det 15. Århundrede. Den var egentlig tænkt som en klosterkirke, men fungerer i dag som sognekirke.

Fordi kirken ligger klemt inde var det helt umuligt at tage et billede af den udefra. Men vi fik et billede af kirkens fangehul. Her blev forbrydere sat til offentligt skue.

Inde er kirken en blanding af gotisk og barokt arkitektur. Hovedalteret er skabt af Balthazar Kuncza omkring 1635 og I midten ses et maleri af Thomas Dolabella.

Langs siderne i koret ses en række stole beregnet for kirkens kannikker og præster. Der er 70 stole i to rækker og over stolerækkerne ses en række flotte malerier og statuer.

Prædikestolen er også meget anderledes end vi ellers ser. Den er fra 1744-1750 og har form som en båd med mast og sejl. Den peger direkte hen på den bibelske tekst om Jesus, der trådte ud i Peters båd og forkyndte evangeliet for en stor menneskemængde.

Rundt om i kirken findes et utal af sidealtre og epitaffer. Der er rigtig meget at kigge på og vi var rigtig glade for at vores chauffør anbefalede den til os.

Turen rundt gik dels rundt i området rundt om Torvet. De små elektriske køretøjer må ikke køre ind på selve Torvet, men kan komme ind til det ved to af hjørnerne.Turen går også gennem den jødiske del af Krakow og ud til den del af byen, der var omdannet til ghetto under 2. verdenskrig.

Synagoga Stara eller den gamle synagoge (herunder) er den ældste synagoge i Polen og betragtes som et af de vigtigste vartegne for jødisk arkitektur i Europa. Synagogen er fra et sted mellem 1407 og 1492. Den blev fuldstændig plyndret under 2. Verdenskrig og selvom den i dag er blevet renoveret, så fungerer den i dag ikke længere som synagoge, men som museum med vægt på jødedommen.

Plac Bohaterów Getta – eller Ghettoens heltes Plads ligger i den del af byen, der var jødisk ghetto i 1941-43. Her blev jøderne stuvet sammen inden de blev transporteret til koncentrationslejrene. I dag er pladsen lavet om til et stort mindesmærke for ofrene fra Krakowghettoen. 70 store messingstole står fordelt ud over pladsen – de skal symbolisere afgang og det efterfølgende fravær.

Turen gennem ghettoen går også forbi Schindlers Fabrik. Som jo blev så berømt, da Spielberg i 1993 lavede filmen Schindlers liste om Oskar Schindler, som reddede langt over 1000 jøder ved at give dem arbejde på sin fabrik.

Billedet her under viser et lille stykke af den mur, der omgav hele ghettoen under krigen. I dag står kun denne lille stump tilbage.

Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau

Et stykke fra Krakow – sådan ca. små 60 km fra Camping Smok – ligger koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Vores campingplads udbød godt nok arrangerede ture til lejren, men da vi alle tre skulle af sted, så ville det være mere praktisk, at vi bare selv kørte. Det viste sig dog hurtigt at være en dårlig ide, for ved indgangen var tingene meget dårligt skiltet og der var en rigtig lang kø.

En kø, som viste sig at være to køer, der var smeltet sammen. En kø for at købe billet og en kø for at komme ind. Vi havde forestillet os, at vi kunne gå rundt i vores eget tempo, men i sommersæsonen skal det foregå i grupper med en guide., så egentlig skulle vi bare have købt turen gennem campingpladsen, idet vi så ville have sprunget køerne over. Men sådan kan vi jo alle blive klogere.

Vi fik købt billet til en engelsk rundvisning og holdet blev heldigvis delt i to, så vi var ikke mere end 12 i gruppen. Og det var en stor fordel.

De første timer af rundvisningen – som cirka varer 3,5 timer ialt – foregår i Auschwitz-delen. Auschwitz hedder i øvrigt Auschwitz fordi det er det tyske navn for den polske by Oswiecim. Auschwitz blev oprettet i 1940 som en kz- og arbejdslejr. Den blev oprettet i en nedlagt polsk kaserne, hvilket betyder at bygningerne allerede stod der og ikke først skulle bygges.

Siden blev lejren udvidet, så den i 1944 havde mere end 40 større og mindre afdelinger rundt om lejren. På dette tidspunkt rummede lejrene 135000 mennesker – ca. 25% af alle koncentrationslejr-fanger. Lejrens formål ændrede sig også over tid: til at starte med husede den polske politiske fanger, der døde pga. sult og sygdomme til en egentlig udryddelseslejr for primært jøder, polakker og sigøjnere.

Turen rundt i Auschwitz tog os ind i en række af bygningerne, hvor der var udstillinger. Nogle udstillinger beskrev jødernes liv, nogle beskrev lejrens liv og så var der de meget skræmmende rum med hår og sko. 80000 par sko og 2 tons hår. Mængderne var så store at hele gruppen blev helt stille.

Turen gik også gennem torturkælderen og forbi henrettelsespladsen. Selvom det nogle steder er tilladt at tage billeder inde i bygningerne, så valgte vi helt at lade være. Derfor får I kun billeder udefra.

Opførslen af Auschwitz II – Birkenau begyndte i 1941 for at lette presset på Auschwitz. Oprindeligt planlagt til at huse ca. 125.000 krigsfanger, men endte med at blive en udryddelseslejr. 90% af alle fanger døde i Birkenau. Og de ca. 90% svarer til ca. 1 million mennesker. 900.000 af dem var jøder.

Var Auschwitz’s udstillinger skræmmende, så var Birkenaus størrelse helt ufattelig. Når man kommer i en gruppe, kan man komme op i udkigstårnet ved indgangen. Det var fuldstændigt uforståeligt at lejren havde været så stor. Mange af bygningerne blev revet ned efter krigen og materialerne genanvendt til at genopbygge bygningerne i de sønderbombede byer med. Men alle skorstenene og fundamenterne stod tilbage.

Turen ind gennem denne del af lejren gik ned langs jernbaneskinner og fulgte – som vores guide sagde det – den lange vej, som jøderne havde måtte gå på deres sidste dag.

For enden af jernbanesporene lå 4 store krematorier. De første 2 blev etableret i eksisterende bygninger, mens de sidste to blev opført til formålet. Ved ankomsten blev alle arbejdsdygtige fanger taget fra – resten – dvs. de gamle, de syge, kvinder med mindre børn og stort set alle børn blev sendt direkte ind i gaskamrene. Tallene var skræmmende – i perioden maj-juli 1944, da tyskerne havde indvaderet Ungarn, blev 437.000 ungarske jøder deporteret til lejren. Ca. 12.000 om dagen.

I dag ligger kun ruinerne af gaskamrene på stedet. I Auschwitz er det dog muligt at komme ind og se det allerførste gaskammer og krematorie.

Ved ruinerne af gaskamrene findes et meget stort monument for ofrene for fascismen. Det blev afsløret i 1967 og er designet af et team af polske og italienske arkitekter.

Det fylder 8000 m2, består af over 300 store sten og skal minde om sarkofager og gravsteder. Den højre del skal minde om krematoriets skorsten. Man mener, at lejren rummede fanger fra 22 lande og det er netop de 22 lande, der mindes med stenpladerne, som alle har samme tekst. Her er den på norsk – man mener nemlig ikke at der døde nogle dansker her.

Da vi tog hjemmefra vidste vi jo godt, at vi skulle ind og se en udryddelseslejr, men vi var alligevel ikke helt forberedt på oplevelsen. Men selvom der var ting, der var så uforståelige i deres størrelse og grusomhed, så er vi alligevel glade for at vi besøgte stedet. For den slags skal ikke glemmes eller ties ihjel.

Saltminen Wieliczka

Vi sluttede lidt mere festligt af med et besøg i saltminen Wieliczka, som ligger lidt uden for Krakow. Her havde vi booket turen gennem campingpladsen og blev derfor afhentet af en minibus og kørt frem og tilbage og ledt uden om billetkøen. Det skulle vi også have gjort ved Auschwitz.

Man har fundet spor efter at der har været brudt salt her på stedet siden 3000 år f.Kr., men den ældste mineskakt er fra 1280. På 700 år lykkedes det derefter minearbejderne at udgrave 26 tunneller på i alt 350 kms længde og over 2000 kamre på 9 underjordiske niveauer og på dybder mellem 57 og 327 meters dybde.

Igen er det en guidet tur vi skal ud på og det første, der skete, da vi kom ind i minen, var at vi skulle gå ca. 400 trin ned i en trappeskakt. Herefter gik turen gennem ca. 2 kilometer af de gamle minegange.

Minegangene er understøttet alle steder af tykke træstammer. På turen kommer vi igennem en række kamre opkaldt efter vigtige personer i minens historie og med flotte skulpturer udført i den sorte saltsten.

Her ovenover ses f.eks. Nicholas Copernikus og her under Kinga, en ungarsk prinsesse, der giftede sog med den polske prins Boleslaus the Bashful. I medgift fik hun bl.a. en saltmine i Ungarn. Hun smed sin ring ned i den ungarske mine og siden flød den til Wieliczka. Da hun og hendes mand var på vej hjem efter brylluppet, pegede hun på et sted, hvor tjenerne skulle grave. Og ringene dukkede op med den første skovlfuld jord afslørede det hvide guld (salt).

Der findes også tableauer, der viser, hvordan man har brudt saltet i minen og hvordan man også har brugt heste nede i minen.

Lige som man kan beundre saltudtrækningerne rundt omkring. Normalt er salten stabil i stenene, men når den får fugt udkrystallisere den i fantastiske former.

Hovedattraktionen er uden tvivl St. Kingas Kapel, der er skåret ind i saltsten for over 100 år siden. Kammeret er 54 meter langt, 17 meter bredt og 12 meter højt.

Alt i kammeret: vægge, gulve, de store lysekroner, altrene, reliefferne og statuerne er skåret ud af salt af tre minearbejdere, der i deres fritid var billedhuggere.

Lyset i rummet ledes gennem salt, hvilket giver et fantastisk lys

Til sidst i besøget bliver man ledt ind gennem et underjordisk kammer med små butikker, hvor man kan købe souvenirs og se på forskellige former for salt.

Normalt er salt hvidt eller farveløst, men det kan antage mange farver: rødt, blåt, gult, orange eller gråt. Det afhænger helt af hvilke urenheder, der er i stenene.

Læs også:
Det gamle Østeuropa 2016 – Dresden del 1
Det gamle Østeuropa 2016 – Brno del 2
Det gamle Østeuropa 2016 – Budapest del 3
Det gamle Østeuropa 2016 – Podlesok del 4
Det gamle Østeuropa 2016 – Krakow del 5
Det gamle Østeuropa 2016 – Postdam del 6

Læs flere spændene ture på Familien Rose Frederiksens hjemmeside

Indlægget Det gamle Østeuropa 2016 – Krakow del 5 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.