I år skulle vi tidligt på ferie, men skulle først fejre Helles forældres diamantbryllup den 14. juni. Dagen efter fik vi pakket det sidste, afleveret hunden og kunne ved 15-tiden forlade Odense og lægge vejen sydpå. Første længere stop skulle efter planen ske ved Bledsøen i Slovenien.

Vi var ret spændte på, hvordan trafikken ville glide sådan en fredag eftermiddag, men det gik stort set gnidningsløst ned mod Hamburg og igennem Elb-tunnellen. Trods meget vejarbejde.

Da vi ikke gad køre mere, så kørte vi fra og var heldige at finde et campingskilt allerede ved afkørslen.

Og det fulgte vi så – lige ud til Freizeit Camp Nordheide – en plads som vi, da vi holdt ved receptionen godt kunne genkende fra et tidligere besøg. Faktisk går pladsen i vores familie som pladsen med vaskene. Aldrig har vi set så mange håndvaske i baderummene som her!

På billedet her ses bare et lille udpluk af vaskene – da vi var her i 2015 mener vi, at vi talte ca. 45 vaske i dameafdelingen og et tilsvarende i herrerafdelingen! Denne gang var en stor del af dem lukket af – og det forstår vi godt!

Ellers er pladsen hurtig at finde ind til fra afkørsel 40 på A7, der er en stor, plan flade, hvor man kan parkere uden at spænde fra, og der er strøm tæt ved vognen.

MEN man skal huske at medbringe morgenbrød selv, for den service findes ikke og der er et stykke ind til den nærmeste by med en bager.

Næste morgen stod vi tidligt op og fortsatte mod Slovenien. Vi havde stadig ca. 1250 km tilbage, så vi vidste dagen ville blive en lang køretur for at nå mest muligt.

Undervejs ramte vi lidt vejarbejde med langsom kørsel ligesom vi kom til at holde helt stille i 20 minutter pga. et uheld. Men så kunne vi passende få taget et billede af en af de utallige humlemarker, der findes i Sydtyskland. Og selvom det ikke blev perfekt, så blev det dog bedre end dem vi har taget i fart…

Da vi nærmede os kl 18 ville vi egentlig stoppe, men vi kunne ikke finde en campingplads hverken på vores kort eller på vores app på telefonen, så vi endte med at fortsætte til klokken var 19.15. Her fandt vi en lille campingplads syd for München i byen Gross Seeham.

Camping Gross Seeham er en lille plads, der ligger lidt skjult bag et stort hus. I første omgang overvejer vi om der virkelig er en campingplads derinde, men et skilt ved vejen viser tydeligt ind, så vi vover at trække ind med vognen. Det viser sig at det er en lille hyggelig campingplads med et fastliggerhjørne ned mod søen og et område for folk på gennemrejse lige ved indkørslen. Og selvom området til en-natsovernatninger ikke er stort, så er det nok det mest velplejede stykke græs, vi ser på hele ferien. Ejeren beder os da også om at spænde af og bruge moveren på græsset, så det ikke bliver kørt op!

Selvom området ikke er stort, bliver det udnyttet fuldt ud. Alle hjørner inddrages og vi bliver lagt tæt. Den sidst indkomne campingvogn endte i hakket mellem husene ved siden af autocamperen…

Toiletbygningen er en lille bygning med m/k-brusere og opdelt toiletter. Og selvom der bare er to toiletter til damer, så er der ikke kø mens vi er der.

Fra campingpladsens side hygges der om campisterne. Der hænges levende lygter op med stearinlys rundt om i træerne hver aften og man kan også sidde og slappe af på bænken rundt om træet – altså hvis de ikke lige har placeret campingvognene helt op af den…

Da vi ankom blev vi mødt af en sød ung pige og da vi spurgte efter vej til receptionen slog hun en hjertelig latter op og sagde: Det her er Bayern – vi kommer til Jer. Og det gjorde campingejeren lige efter. Hun forklarede os, hvor strømmen var, at de leverede morgenbrød til vognen om morgenen og at betaling foregik på stedet. Ingen indskrivning – ingen kvittering – bare aflevere 25,60 euro og du får bragt 4 stykker brød til døren næste morgen.

Pladsen har ingen restaurant men de anbefalede et sted i gåafstand, så der gik vi ned og fik god mad, en øl og så var vi klar til at se dyner.

Pladsen har egen bade/bådebro og man kan også leje en bådhus-plads til båden, hvis man har lyst til det.

Bled Camping

Endelig skulle vi nå ind i Slovenien. Landet, som vi før kun har kørt gennem men aldrig har camperet i, skulle nu afprøves. Vi havde hørt meget om landet og glædede os som små børn.

Vi havde overvejet meget, hvor vi skulle hen og havde flere steder oppe at vende, men endte med at satse på det store turiststed Bled.

Camping Bled er en stor plads, der ligger i den ene ende af BLedsøen, hvor byen Bled ligger i den anden. Stedet er især kendt fordi øen Blejski med sin kirke ligger meget malerisk i søen.

Da vi ankom fik vi hurtigt anvist en plads i den bagerste del af pladsen. Det er her, der ikke er gjort så meget ved pladserne – de mest velholdte ligger nede ved receptionen. Jorden er ekstremt hård, vi opgav at slå pløkkene ret langt i, men heldigvis blæste det ikke så meget, så det holdt fint hele opholdet. Til gengæld var pladsen forbavsende flad, så vi slap for kiler under vognen.

Pladsen ligger på en skråning, så der er mulighed for nogle steder at komme op og kigge ud over pladsen…

På campingpladsen findes flere toiletbygninger, så der er altid en tæt ved. De er alle i virkelig flot form med fine badeforhold og dejlig rene toiletter. Og dejlig lækkert varmt vand, som også klarede grillen uden problemer.

Til vores glæde så vi, at de havde installeret solvarmeanlæg. Det varme vores hjerter hvor gang, vi møder en plads der udnytter solen. Den ene toiletbygning havde en række aflåste baderum, som man kunne leje under sit ophold.

Pladsens har også nogle solide glampingtilbud. Dels nogle hytter, der næsten svævede på kanten af en skråning. Dels nogle meget store telte og dels nogle små træhytter, hvor der var kælet for de små detaljer. De sidste kunne f.eks. lejes med et vildmarksbad, ligesom et ophold kan kombineres med termalbad, massages eller golf.

Lige uden for pladsen findes en restaurant, en drinksbar, et supermarked med de mest nødvendig ting og en badestrand. Bunden i søen er småsten og vi fik hurtigt fundet et par badesko, som gjorde det mere behageligt at gå ud. Selve vandet havde en fin temperatur, selvom Søren syntes det var lige til den kolde side. Men man kan sagtens bade i den.

Lige uden for pladsen lagde de karakteristiske robåde også til – men mere om dem senere. For naturligvis skulle vi prøve dem.

Rundt om Bledsøen

I receptionen på campingpladsen kunne de oplyse os at der var sti hele vejen rundt om søen og at turen var 6 km lang. Men nu havde vi selvfølgelig ikke lige oplyst at vi også skulle geocache undervejs, så vi endte med at gå lidt over det dobbelte

Vores tur gik op gennem en mindre by tæt ved campingpladsen og op langs dyrkede marker inden vi endte i noget skov. Vi kom forbi et af de utallige høstativer der findes rundt om. Det mindste stykke græs og der er et høstativ

Hvis man følger den officielle tur rundt er der sti/fortov det meste af vejen og de områder vi tog på stien kunne fint gøres med en barnevogn. Men som sagt bevægede vi os lidt væk fra den officielle rute og det var ikke alle steder lige let at gå på…

Og stien er ikke afmærket men vi har lagt et open-street-kort på vores gps og det har de langt de fleste stier med, så vi har ret godt styr på, hvordan vi skal komme rundt.

Den del af turen, der gik inde i skoven, var også meget kuperet. Selvom det kan være hårdt at vandre i, så giver det også nogle helt fantastiske kig ud over søen – dels ned mod øen og dels over mod byen Bled.

Næsten nede ved byen Bled ligger middelalderborgen Bled. Vi kom helt op forbi den, men valgte ikke at besøge den. Selve vores vandretur tog i forvejen en god del af dagen. Turen ned til byen Bled foregik af en lang trappe…

Neden for trappen findes en stor p-plads og lige ved siden af fandt vi kirken St. Martin. Den er forholdsvis ny – den stod færdig i 1905 – men bygget på stedet, hvor der har været kirke siden det 15. århundrede og kapel siden før år 1000.

Inde er kirken rigt dekoreret med freskomalerier. De er udført af Slavko Pengov i 1932-1937 og er virkelig smukke.

Midt i kirken hænger en enorm lysekrone – vi har sjældent set dem så store!

Samtidig er kirken fuld af små sidealtre og store skulpturer udført i det fineste marmor. De fleste af de store skulpturer er lavet af Ivan Vurnik.

Vores vej gik også forbi skulpturen Chess af Janez Boljka. Den blev skabt i forbindelse med afholdelsen af Skak-olympiaden i Slovenien i 2002.

En lille del af turen – tæt på campingpladsen – gik af en træbro placeret i kanten af søen. Det fungerede rigtig fint, selvom der var trapper op og ned. Alternativt kan man fortsætte i vejkanten, men der er mange biler og vejen er ikke speciel bred.

På Bledsøen og øen

Da vi således havde set søen fra landsiden hele vejen rundt, var næste skridt at se det hele fra vandsiden. Lige ved campingpladsen er der plads til at et par af de her traditionelle robåde kan lægge til og lidt fra campingpladsen er det muligt at leje robåde, så man selv kan ro derud.

De gamle traditionelle træbåde hedder Pletna – de er 7 meter lange og 2 meter brede og kan medbringe 20 personer. Da vi kom ned til afgangsstedet, måtte vi lige vente lidt, til der var mindst 6 personer, der ville sejles over…

Bådene stammer helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor lokale bønder fik privilegiet at fragte mennesker over til øen som en form for kompensation for betaling af skat. I mange år gik retten i arv i de ca. 20 familier, der fik lov, men siden 1955 har de nuværende 23 både været organiseret i et gilde og rorsmændene underlagt en række regler.

Blejski Otok – eller øen Bled – er Sloveniens eneste ø og den er ikke stor. Vi fik ca. 40 minutter på øen og det var rigelig tid til at finde en geocache, se kirken og komme hele øen rundt flere gange.

Trappen op fra bådepladsen i den ene ende af øen har 99 trin og stammer fra det 17. århundrede. Traditionen ved bryllupper er, at brudgommen skal bærer bruden op af samtlige trin…

Fra bådepladsen i den anden ende af øen går stien stejlt opad. Derudover går der stier hele vejen rundt langs vandkanten.

På øen har der ifølge overleveringerne stået et tempel for den slaviske gudinde Ziva. Da der opstod kampe mellem de kristne og tilhængerne af den hedenske religion, endte templet med at blive fjernet og erstattet af en kirke viet til Jomfru Maria.

Den nuværende kirke – Cerkev Marijinega vnebovzetja – er fra det 17. århundrede, da man var nødt til at renovere den forrige efter et jordskælv. Kirken er ikke så stor, men der er blevet plads til både sidekapeller og våbenhus.

Alteret er fra 1747, mens sidealtrene er fra slutningen af 1700-tallet. I koret ses rester af nogle gamle kalkmalerier, der viser Jomfru Marias liv.

Klokketårnet er 54 meter højt og er blevet renoveret flere gange dels pga jordskælv og dels pga lynnedslag. Klokketårnet har 3 klokker, men det er ikke dem man hører hele dagen. De tre klokker i tårnet bruges kun i forbindelse med de kirkelige handlinger.

Inde i kirken hænger et reb og når man trækker i det, kan man få ønskeklokken til at ringe. Ifølge historien så blev den første klokke købt af en enke, som ville ære sin afdøde mand med den. Klokken kom dog aldrig frem til øen, da båden, som transporterede klokken til øen, blev ramt af et voldsomt uvejr og sank.

Enken solgte resten af alle sine ejendele og fik bygget kirken for pengene, hvorefter hun flyttede til Rom og levede resten af sine dage som nonne.

Da hun døde og paven hørte hendes historie, besluttede han at skænke øen en ny klokke med den særlige egenskab, at hvis man ønsker og ringer med klokken 3 gange, så skulle det, man ønsker, gå i opfyldelse.

Denne klokke kan man høre hele dagen på campingpladsen…

Når man følger stien langs vandet kan man under træerne se store stimer af fisk i det blågrønne vand.

Og fra det rigtige sted på stien kan man kigge ind på området, hvor campingpladsen ligger.

Udflugt til Vintgar Gorge og Kranj

Vi havde fundet en folder, der omhandlede Vintgar Gorge – en smal kløft i nærheden af Bled. Vi elsker den slags kløfter og så frem til en tur gennem den. Desværre kom vi kun et lille stykke ind før vi blev mødt af en låst låge. De var nemlig ved at renovere alle træbroerne i området, så sikkerheden for de besøgende igen var helt i top. Så vi måtte nøjedes med de få meter vi kom ind.

Vi vendte derfor bilen og kørte i en anden retning og endte i byen Kranj. Kranj er Sloveniens 4. største by med omkring 50000 indbyggere – men hvis man kører ind til bymidten så finder man en charmerende gammel by med fine detaljer.

Vi fandt en p-plads uden for bymidten og gik i retning af den gamle bymidte. Det første vi mødte var Joze Plecniks arkader og springvand fra 1952. Han skabte en smuk trappe med et springvand midt i det hele. Over trappen og som ramme for en af de lokale kirker står en arkade.

Bymidten var stille og rolig – der sker ikke så meget i Kranj. Torvet i bymidten rummer både skulpturer, teater og den store kirke Cerkev sv Kancijana.

Byen hylder flere steder den slovenske digter France Preseren, da han boede sine sidste år i byen og hans grav findes på byens kirkegård.

Udflugt til Ljubljana

Sloveniens hovedstad hedder Ljubljana og ligger ca. 55 km fra Bled og med motorvej det meste af vejen, så det er oplagt at tage en udflugt derind. I receptionen på campingpladsen havde vi spurgt til parkeringsmulighederne i centrum af Ljubljana og fået adressen på et p-hus tæt på bymidten. Man skulle naturligvis betale for at parkere i huset, men vi gav ikke mere end ca. 30 dkr. for over 6 timer. Så for os var det en god løsning.

Fra p-huset havde vi ca. 500 meter ind til gågadesystemet i den gamle bydel. Ljubljana har en særdeles hyggelig gammel bydel med små gader, flotte huse og flotte broer. Vi endte ret hurtigt på pladsen Prešernov trg. Pladsen var oprindeligt et vejkryds foran en af byens porte, der førte ind til det middelalderens Ljubljana.

På pladsen står en stor skulptur af Preseren – landets store digter, som vi også mødte i Kranj. Skulpturen er fra 1905, tegnet af arkitekten Max Fabiani og udført af billedhuggeren Ivan Zajc. Over Preseren selv ses digtningens muse holde en olivengren over hans hoved.

Den ene side af torvet domineres af det fransiskanske kloster og kirke. Kirkens facade blev færdig omkring år 1700.

Modsat kirken finder vi Tromostovje – eller Triple Bridge. Her fører 3 broer fra torvet og over til den gamle bydel. Den midterste del blev opført i 1842, hvor den afløste en træbro fra middelalderen. Mellem 1929 og 1932 blev der så opført en fodgængerbro på hver side af den oprindelige bro. Bag designet af de to nye broer og en omformning af den gamle midterbro stod Joze Plecnik for.

På den modsatte side af floden fanger Plecniks overdækkede marked straks vores blik. Her langs floden er der bygget en lang arkade i to etager, hvor der primært er restauranter og fødevare-butikker.

Resten af byens store marked finder sted under åben himmel på en plads tæt ved arkaderne.

På pladsen Mestni Trg ligger byens rådhus fra det 17. århundrede. Pladsen har været central siden middelalderen, men bygningerne rundt om er nyere, da området blev ødelagt af et jordskælv i 1511. Foran rådhuset står fontænen Robbov Vodnjak.

Den er fra 1751 og skabt af Francesco Robba og består af en 10 meter høj obelisk omgivet af 3 mænd med hver deres krukke. De tre mænd symboliserer floderne Ljubljanica, Sava og Krka. De tre figurer er i øvrigt kopier – originalerne blev sendt på museum for nogle år siden.

Tæt på Mestni Trg fandt vi cerkev sv. Nikolaja – Ljubljanas katedral. Her har ligget flere kirker, men den nuværende barokbygning er bygget 1701-1706. Undervejs i byggeprocessen blev der to tårne og en falsk malet kuppel tilføjet… Den falske kuppel blev i 1841 erstattet af en rigtig kuppel.

Indgangsdøren er fra 1996 og er en tung en af slagsen – dekoreret med bronzeplader med relieffer der viser brudstykker af Sloveniens historie.

Inde er kirken overdådigt udsmykket med guld og barokke freskoer, der stammer tilbage fra da kirken blev bygget.

Ved hver af søjlerne under kuplen har Angelo Putti i 1712-1713 skabt 4 statuer af de 4 biskopper af Emona.

Vores tur rundt I byen førte os over yderligere et par broer. Først Mesarski Most, som er Ljubljanas kærlighedsbro, hvor de talrige hængelåse vidner om alle de par, der har forsejlet deres kærlighed netop her.

Broen er ikke ret gammel – den er bygget i 2010 og den forbinder de to sider af Ljubljana på det sted, hvor Joze Plecnik allerede næsten 100 år før sagde, at der burde være en bro!

Den store skulptur midt på broen viser Prometheus, mens mange mindre statuer på rækværker viser små stykker af historien.

Zmajski Most – eller Dragebroen – er nok byens mest berømte bro! Broen blev bygget i 1900-1901 og var Ljubljanas første bro bygget i armeret beton og en af de største bygget på denne måde i Europa på den tid.

De fire drageskulpturer er nok det mest fotograferede i Ljubljana. Det var om at være hurtig, hvis man ville have sit billede for sig selv

Til sidst i vores besøg ledte geocaching os frem til Neboticnik – eller Skyskraberen. Bygningen blev opført i 1933 og var den gang den højeste bygning på hele Balkan og den 9. højeste i Europa! I dag ville den vist ikke få meget omtale med sine ca. 70 meter!

Den blev opført som kopi af en amerikansk skyskraber med hurtig elevator og aircondition. I dag er der stadig lejligheder i de nederste etager mens den øverste er cafe med en fantastisk udsigt ud over byen. Der er gratis adgang og man behøver ikke købe noget i cafeen for at kigge ud.

Og selv om vi tog elevatoren – så måtte vi lige have et kig op i den snegleformede trappe.

Efter nogle fantastiske dage ved Bledsøen pakkede vi ned og forsatte sydpå… men en sidste tur ned til søen blev det til inden vi forlod området for denne gang.

Læs også: Camping i Slovenien ved Bled-søen, Camping i Kroatien ved Pakostâne på Camping Kozarica, Camping i Bosnien-Herzegovina i den smukke by Jajce, Camping i Østrig på Camping Murinsel, Camping i Tjekkiet ved smukke og spændende Prag

Læs om flere spændende ture på Helle og Sørens hjemmeside

Indlægget Camping i Slovenien ved Bled-søen blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Autocamperen har fungeret som vores hjem de seneste 6 dage og har som sådan fungeret rigtigt godt. Der er nogle ting der har fungeret rigtigt godt og så er der på nogle områder vi sagtens kan se forbedringer. Det skal siges at vi har haft nogle rigtigt gode dage i autocamperen og den har været base for både hygge og nogle gode oplevelser.

For at starte med de områder som vi mener kunne være forbedret.

Vi manglede hele tiden et sted at hænge vores overtøj, hvilket betød at vores jakker hele tiden lå i vejen. Også når man tænker på at denne autocamper er beregnet til helårsbrug, burde der være et sted til overtøjet. Der var dog flere steder vi ville kunne eftermontere knager hvis det havde været vores egen autocamper.

Køkkenet er OK, men man kunne godt bruge en smule mere plads

Køkkenets størrelse går kun lige akkurat efter min mening. Men jeg er selvfølgelig også kræsen på dette område. Dog skal det siges at det er virkeligt lækker med gasbageovn. De 3 blus er  også  placeret rigtigt godt i forhold til hinanden, så man rent faktisk kan have gang i 3 gryder eller pander på samme tid. Samtidigt er der emhætte som også er et stort plus. Samt det store køleskab er rigtigt lækkert.

Komfuret med de 3 blus er et kæmpe plus i min bog. Det er rigtigt dejligt med en ovn til at kunne varme alt fra morgenbrød til tilbehør til aftensmaden.

Placeringen af de 3 blus er rigtig god

Da vi er 3 personer af sted i en camper der måske reelt er beregnet til 2 personer og det faktum at  Sissels ting altid fylder lidt mere en normalt er, er der lige i underkanten med opbevaringsplads. Men, som sagt ville der være plads nok til 2 almindelige voksne.

Som kvinde, er jeg overbevist om at det er en mand der har bestemt hvor vinduet i toiletrummet skal være placeret. Spejlet man bruger til makeup, hårbørstning m.m. er placeret lige over vinduet.  Det betyder også, at er du ikke fuldt påklædt, eller rullegardinet trukket for når du bruger spejlet, er der frit udsyn til kavalergang m.m. Det kunne være man skulle lave en tagluge i toiletrummet i stedet for, og så lade spejlet gå helt ned til vasken.

Jeg syntes vinduet i toilet rummet kunne have være placeret lidt mere hensigtsmæssigt. Samtidigt tror jeg at er du meget mindre en 165 cm vil man ikke kunne bruge spejlet.

Sissel havde som sagt glæden af den store fritstående dobbeltseng på hele turen. Sissel er rigtig glad for at se film på sin lille medbragte afspiller, samt alt hvad der er med lys og den slags gøre. Den første dag hvor vi skulle sætte noget til, måtte vi opgive, da jeg simpelthen ikke kunne finde en stikkontakt i soveafdelingen. Efter et par dage fandt Bjarne heldigvis en. Så nu kunne Sissel se film i mere end den 1,5 time batteriet i hendes afspiller kunne holde. Strømudtaget var placeret på siden af sengen og kun i den ene side. Stikket var også placeret helt øverst på siden, så man så det ikke umiddelbart.

Sissel elsker at se film i sin seng og kan der samtidigt være diverse blinkende lys, er det helt fantastisk.

Ud over til Sissels behov, syntes jeg det er rart at have strømudtag i soveværelset. Jeg tror at i dag bruger rigtigt mange mennesker deres mobiltelefon som nat-ur og vækkeur, og det er jo rart at disse kan lade samtidigt. Jeg kunne også godt tænke mig at der var et strømudtag tæt på toiletrummet, så man kan tørre hår m.m. der.

Nu er det på ingen måde alt sammen negativt. Der er også en masse positive ting at sige om den Adria Super Sonic vi har testet.

Bruserummet er rigtigt lækkert og det at der er trykvand, gør at vandtrykket næsten er som der hjemme. Når man samtidigt har 100 l ferskvandstank og 100 l indbygget spildevandstank, så bliver badning i vognen til en luksus i hverdagen. Specielt også da det er utroligt nemt at kørte forbi autocamperservice stedet på campingpladsen og tømme spildevand af og fylde ferskvandstanken op. Det tager ikke mange minutter.

Det er nemt og tager ikke lang tid at tømme spildevand af og fylde vand på

Hvilke badefaciliteter – nu er der jo ingen grund til at være bekymret over campingpladsens standard på brusefaciliteter

Vi sov utroligt godt på hele turen. Bjarne og jeg sov som sagt i hæve/sænke senge og det var en god seng at sove i. Sissel sov også godt på hele turen, så det må betyde at det er gode senge.

Hæve/sænke sengen er en virkelig smart måde at have en ekstra opredning på. Det tager under 2 minutter at henholdsvis gøre sengen klar til natten og rede den igen om morgenen.

På trods af at det til at starte med føltes lidt som at ligge i en hængekøje, sover man rigtigt godt i hæve/sænke sengen. Sissel sov også godt i den fritstående seng.

Designet på autocamperen er super lækkert – både udvendigt og indvendigt. Designet er eksklusivt med flot afstemte farver. Og det udvendige design tiltrækker blikke. Det er tydeligt at se at det er en autocamper folk vender sig om efter for at kigge mere på.

Flot er den

Der er også rigtigt meget forskelligt lys og mange forskellige muligheder for at kombinere dette. Det gør at man stort set altid kan få det lys man gerne vil have – uanset om det er arbejdslys eller hyggelys. Og så skal det selvfølgelig nævnes at det er LED lys over det hele.

Når man først har vænnet sig til størrelsen og det lidt anderledes udsyn igennem den kæmpe forrude, har autocamperen rigtig gode køreegenskaber – selv på små og meget hullede veje. Den var nem at manøvre rundt og havde god trækkraft selv op af de stejleste stigninger.

Bjarne nød at agere chauffør. Man har et rigtigt godt udsyn i førekabinen.

Selv de mindste og dårligste vej blev forceret med stil

Jeg ved godt jeg har skrevet om den før, men affaldsspanden i køkkenet er altså rigtig rigtig smart. Jeg tror at grunden til at jeg blev så begejstret for den, er at jeg altid har syntes det var lidt fjollet at have en affaldsspand i køkkenbordet. Men, efter at have prøvet det, må jeg sige det er rigtigt smart.

Ja, ja I er nok snart trætte af at høre om den her, men smart er den altså

Autocamperen har fungeret som en rigtig god base for os på vores tur rundt. Dog ville den have fungeret bedre, hvis vi havde haft mulighed for at cykle eller bruge offentlige transportmidler ud for at se flere seværdigheder m.m.. Dette er dog rigtigt svært med Sissel, så vi valgte at se det vi kunne på vores vej fra  A til B og ellers hvad der var i lokalområderne man kunne nå på gåben.

Autocamperen har været et godt udgangspunkt for oplevelser.

At være på tur i en autocamper og især en autocamper i denne klasse har været en sjov og lærerig oplevelse. Vi har sagtens kunne se det dejlige i det “frie liv” og at man hele tiden har sin base med sig. Men på den anden side er vi personligt måske mere til at have en fast base og køre ud derfra med vores bil for at få oplevelserne. Om det skyldes vores lidt specielle situation med Sissel, eller om det skyldes at man er forskellig kan vi kun gætte os frem til. Jeg vil på ingen måde afvise at vi kunne tænke os at prøve det igen da vi jo havde en rigtig god tur – vi skal måske bare planlægge turen lidt anderledes.

Farvel og tak for denne gang. Denne smukke solnedgang vi fik med os på vejen hjem må siges at være den perfekte afslutning på en god tur.

Jeg vil på intet tidspunkt sige at det ene er dårligere eller bedre end det andet. Heldigvis er vi alle forskellige og kan stadigvæk mødes og blive enige om at campinglivet er fantastisk uanset hvordan det foregår.

Indlægget På forårstur i en Adria Super Sonic, Del 7 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Nu er vi ved at nå til vejs ende på vores tur i en Adria Super Sonic. De næste 2 nætter skal vi bo på Camping Bled ved Bled søen i Slovenien. Bled ligger i den nordvestlige del af Slovenien er et utroligt smukt område med meget forskelligt at byde på.

Bled søen er ca. 2.2 km lang og 1.5 km bred. På det dybeste sted er søen ca. 30 meter dyb. En ting  der slog mig da vi kom over en bakkekam og søen lå for vores fod, var dens helt utrolige grønne farve. Søen ligger i 475 meters højde (over havet) og er omkranset af bjerge og grønne bakker på alle sider. Midt ude i søen ligger en lille ø, hvorpå der er en kirke og intet andet. Denne ø hedder også Bled og er Sloveniens eneste ø.

 Det er disse traditionelle både, Pletnaer, man bliver roet over til øen i.

Det er muligt at sejle ud til øen. Enten kan man tage en turbåd, en traditionel Pletna,  eller man kan leje en robåd og ro derud selv. Al traffik på søen foregår ved “rokraft” da motorbåde er forbudt på søen. Sejlturen derud tager ca. 1/2 time og er en meget smuk tur. Hunde er endda velkomne – på vores lille turbåd var der hele to hunde ifølge med deres ejere. Turen tur/retur koster 12 Euro pr. Person.

 Nogle af vores medpassagere på båden, havde deres 2 hunde med

Sissel og Bjarne venter på at komme med på båden ud til øen

Når man først er ankommet til øen, har man ca. 35 minutter til at opleve øen og kirken. Det lyder ikke af meget, men da øen og kirken ikke er særlig stor er det tid nok. Man skal dog være opmærksom på at der er temmeligt stejlt op til kirken og man kan komme derop enten via trapper eller vi en meget stejl sti ved tiden af trappen. Vi tog selvfølgelig stien og var to om at trække og skubbe Sissel op af bakken.

Sissel hyggede sig på sejlturen ud til øen

Der var meget stejlt. Havde vi ikke været to til at trække kørestolen op, var vi aldrig kommet derop

 Kirken knejser flot på toppen af øen

Man kan gå hele vejen rundt om kirken, og selvfølgelig komme ind og se selve kirken. Inde i kirken er der en klokkesnor. Denne er forbundet til en ønskeklokken. Når man hiver i denne 3 gange, får man et ønske. Da det er noget alle gerne vil prøve, betyder det selvfølgelig også at der er konstante kirkeklokker der ringer – og disse kan høre ikke bare over hele øen, men over hele søen.

 Der er en ønskeklokke i kirken hvor man hiver i klokkesnoren og så kan man ønske

 Kirken er smukt udsmykket

Ude fra øen kan man også se ind på diktatatoren, Titos, hus. Det er idag et hotel, der stadigvæk er indrettet som i 50´erne. Hvis man ønsker det, er jeg sikker på at man kan købe en kop kaffe eller ligende i deres restaurant og kigge lidt nærmere på det.

Man må sige at Tito har haft en smuk udsigt fra terassen på sit hus

Højt over den ene søbred, knejser der en gammel borg. Denne valge vi dog at springe over i denne omgang, da den vist ikke er så fremkommelig for Sissels kørestol. Dessuden er det jo altid godt at have noget ilgode til en anden gang.

 Borgen her må vi have til gode til en anden gang

Søen har også et rigt dyreliv og hverken svaner eller ænder er bange for mennesker. De kigger nærmest bare på dig og underer sig over hvilken skabning du er.

 Svanerne var på ingen måde bange for mennesker – det var nok nærmere omvendt

Andemor med sine ællinger kom rigtigt tæt på

 Anderik skulle da hellere ikke snydes for et billede, selv om han så lidt mere undrende ud

Det er også  muligt at tage en tur med et gammelt tog – turen går rundt om søen. Søen er hellere ikke større end at man kan cykle eller gå rundt om den. Der er fine stier og veje hele vejen rundt.

det gamle tog kører stadigvæk ture

 Campingpladsen har en super beliggenhed

Camping Bled er en 5 stjernet campingplads der ligger utroligt smukt imellem bjergene og tæt på søen. Pladsen er anlagt en smule kuperet så stort set uanset hvor man er på pladsen har man en smuk udsigt. Fra de øverste plateauer har man udsigt over pladsen og direkte til borgen.

 Pladsen er smukt anlagt i niveauer og fra de øverste er der rigtig god udsigt

Lige ved indkørslen er receptionen samt servicefaciliteter

Pladsen er nok ikke en 5 stjernet plads efter dansk standard, men er en udmærket plads med pæne og rene faciliteter, strøm og gratis WiFi. Desuden er der legeplads og aktivitetsområde for børnene. Campingpladsen har også en restaurant.

Udmærket legeplads for de mindste

Og legeområde til de større børn

Vi valgte en enhed tæt på receptionen for at være sikker på at have WiFi. Enhederne var ikke mærket op som sådan, så det var bare at smide camperen der hvor vi ville have den, trække strøm og så var vi ellers på plads.

Her smed vi så vores autocamper. Tæt på WiFi og servicefaciliteter.

Campingpladsen havde også forskellige enheder til udlejning. De havde luksustelte med plads til den store familie og de havde nogle meget små, men trendy hytter de udlejer under forskellige koncepter og pakker. Bl.a. Kan man leje et huttub i forbindelse med ens hytte.

Der er helt klart noget glamping over disse telte

Disse hytter er ikke store, men er bygget i de bedste materialer.

Man kan endda leje en huttub.

De sidste par dage har vi valgt at udelukkende lave mad i camperen og spise der. Vi kunne mærke at Sissel havde brug for roen og det tog vi andre nok hellere ikke skade af.

Hygge foran autocamperen med lidt god mad og lokal rødvin

Vi valge at blive på campingpladsen i 2 nætter, dels for at opleve lidt af området og dels for at kunne pakke os sammen i fred og ro.

I morgen kommer den sidste artikel i om vores oplevelser med Adria Super Sonic. Her vil jeg komme lidt ind på vores generelle oplevelser med vognen og de erfaringer vi har gjort os i de 6 dage vi var afsted.

Indlægget På forårstur i en Adria Super Sonic, Del 6 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Efter en total ‘flade-dag’ ved Adriaterhavet, er vi nu kørt videre. Målet er Dolomitterne i det nordlige Italien. Vi havde valgt en rute, der ville føre os ad små veje op i bjergene. Vi håbede at vi derved ville få mere at se på, i stedet for at drøne forbi alle de smukke steder ude på motorvejen. Og tro mig – det fik vi!

Godt nok startede vi turen på motorvej, men da vi nåede bjergene kørte vi af motorvejen, og fortsatte af en mindre – men udmærket – landevej. På et tidspunkt begyndte vi at se skilte med påbud af kæder om vinteren, og at den vej vi kørte på var ‘åben’. Det burde have fået nogle alarmklokke til at ringe. Vi så også flere skilte med ordet ‘Passo’ – at det muligvis kunne betyde bjergpas tænkte vi heller ikke nærmere over.

Det havde vi ikke lige ventet… stigninger på 15% og hårnålesving

Men da vi så skilte, der varslede stigningsprocenter på mere end 15% og andre skilte der fortalte at vejen havde været rute for en bjergetape i Giro’en i 2011, da blev vi klar over, at der nok ventede os  en lidt mere krævende tur, end vi havde forestillet os.

På vej op til Sappada passet blev vi mødt af denne statue af træ. Bemærk vejen der snor sig opad i baggrunden.

Vi kørte af vej SS355 op mod Sappada passet. Det er spændende og meget flot tur. Et par gange måtte vi helt ned i 1. gear, men ellers trak camperen os fint gennem de mange (og smalle) hårnålesving.

Ikke den bedste vejbelægning

Vi holdt pause oppe i passet. Vi parkerede vores lånte Adria Super Sonic lige ved siden af skilift. Underligt syn… en skilift virker lidt malplaceret i strålende sol og grønne græsmarker.

Pause i Sappada passet

Underligt med en skilift midt i sommervarmen

Her oplevede vi en fordel mere ved at rejse i en autocamper. Det er legende let at holde pause. Vi trak ind til siden og parkerede. Hev to stole ud af garagen, og lavede en hurtigt frokost med italienske skinke og brød. Dette hele tog under 5 minutter.

Dejligt at kunne spise frokost højt oppe i bjergene

Og udsigten fejler ikke noget

Man kan selvfølgelig også gøre det samme med en campingvogn. Men et træk med bil og campingvogn kræver lidt mere plads, og man skal bruge lidt tid på at få støttebenene ned. Desuden er der ikke mange campingvogne, der har varmt vand i hanerne under kørsel og indbygget spildevandstank. Det har vores rejsevogn i hvert fald ikke, så det har vi virkelig lært at sætte pris på.

Sissel blev lagt ind i sin seng mens vi holdt pause. Det er vigtig for hende at hun får strakt ryggen jævnligt, så det var også en kærkommen pause for hende. Vi havde været lidt nervøse for om Sissel ville blive køresyg på turen op over bjergene. Hun har let ved køresyge, og den store camper kan godt gynge lidt i svingene. Men nej – Sissel nød turen højlydt op over bjergene. Tror at den flotte udsigt og de mange træer fascinerede hende.

Sissel havde en pragtfuld tur gennem bjergene

Vejen ned fra passet skete af lige så kringlede, smalle og til tider meget ujævne veje. Men flot… det var det. På et tidspunkt så vi et stort vandfald lige foran os. Vi kastede autocamperen ind til siden på en lille vigeplads, og gik ud for at se vandfaldet. Der var en sti fra vigepladsen og ud til vandfaldet, så vi kunne komme ret tæt på. Det er super dejligt at selve rejsen bliver en del at ferieoplevelsen.

Pludselig var vi ved dette imponerende vandfald.

Fra vandfaldet gik turen videre af bjergveje. Gennem flere hårnålesving kom vi over endnu et bjergpas, og kort derefter ankom vi til vores bestemmelsessted: Caravan Park Sexten.

Der er to grunde til at vi netop havde valgt at køre til denne campingplads. Den virker så indbydende i alle brochurer, og mange omtaler den som en af de bedste campingpladser i Europa. Så den plads ville vi selv danne os et indtryk af.

Men vi havde også taget turen for at prøve hvordan det er at køre den store Adria Super Sonic på bjergveje. Og det fik vi prøvet 100%. Den opfører sig pænt, er let at styre, og har motorkraft nok til at klare selv de stejle stigninger. Et par gange måtte vi ned i 1. gear, og nogle gange måtte vi trække langt ud for at lade modkørende busser komme forbi. Men turen foregik uden dramatik, og selvom vi kom ud på lidt mindre veje end forventet, så havde vi en dejlig og spændende tur op til campingpladsen.

Bjarne har efterhånden fået 100% styr på den store autocamper

Også selvom vi til tider skulle passere gennem nogle ret smalle gader

Der er en grund mere til at vi nu er kørt op i bjergene. Adria Super Sonic er udstyret med ALDE varme og vandbåren gulvvarme. I den italienske varme nede ved Adriaterhavet har vi ikke brug for at tænde for varmen – heller ikke om natten. Derfor er vi nu kørt 1500 m op i bjergene. Er er temperaturen om natten ca. 2-3 grader, så nu kan vi også prøve hvordan varmesystemet fungerer. Det ville have været optimalt at prøve camperen af i stærke frostgrader, men de er ikke til at finde her i slutningen af maj, så vi må tage os til takke med temperaturen her i Sexten. Men alt det kan du læse mere om i den næste artikel fra vores tur i camperen.

Indlægget På forårstur i en Adria Super Sonic, Del 4 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Vi startede dagen på campingpladsen Ljubljana Resort i Slovenien. Vi har alle sovet super godt. Sissel i den store dobbeltseng, og vi voksne i den sænkbare seng i førerkabinen. Der er WiFi på pladsen, så vi kunne checke email m.m. inden vi kørte fra campingpladsen. I dag skulle vi besøge drypstenshulerne ved Postojna.

Vi betalte 32 euro for en enkelt nat på campingpladsen. Det var ikke just billigt, men generelt er prisniveauet på campingpladser lidt højere i Slovenien. Ljubljana Resort er en 4-stjernet campingplads og alting fungerer upåklageligt. Serviceniveauet er højt, og personalet er meget hjælpsomme. Desuden taler de fleste i Slovenien et udmærket engelsk, så vi oplevede ingen sproglige kommunikationsproblemer.

Morgenkaffe og lidt arbejde. Bordet har plads nok til os begge med både kaffekrus og computere

Serviceniveauet er højt på campingpladsen og i receptionen taler alle engelsk

Servicebygningen er flot og der er rent overalt

Ljubljana Resort har et kæmpe vandland med mere end 60 forskellige vand-aktiviteter. Det var desværre lukket, mens vi var på pladsen. Men besøger man campingpladsen om sommeren, vil det være åbent, og børn vil uden tvivl elske det.

Vandlandet var desværre lukket mens vi var på pladsen, så vi kunne kun se det gennem hegnet

Bjarne tog bad i autocamperen i morges, og han nød det Der er rigeligt med varmt vand, og der er trykvand, så det føles ligesom når man tager bad derhjemme.

Brusekabinen i Adria Super Sonic er stor, og der er rigelig plads til at tage bad

Brusehovedet er faktisk mere moderne end det, vi har der hjemme

Fra Ljubljana Resort er der ca. 50 km. til drypstenshulerne i Postojna. Det meste af turen foregik på fine motorveje, og skiltningen til hulerne var fortrinlig. Drypstenshulerne er en stor turistattraktion, og om sommeren skulle der efter sigende være tæt af turister der. Men her uden for sæsonen var der ikke særligt mange gæster. Så vi kunne nyde stedet i ro og mag uden at stå i kø.

Indgangen til Drypstenshulerne

Igen oplevede vi en hjælpsomhed uden sidestykke. Der var ramper overalt til kørestole, og vi fik fin hjælp til at få Sissel med på det lille tog, der kørte os rundt i hulerne. Det var en kæmpe oplevelse – både for os og for Sissel.

Det lille tog kører turisterne ind i hulerne. Her bliver man så sat af, hvorefter man på egen hånd kan vandre rundt og opleve hulerne. Stierne i hulerne fører tilbage til ‘togstationen’ hvor man så igen kommer på toget og bliver kørt ud af hulerne.

På vej ned i hulerne med det lille tog

Drybstenshulerne er ubeskriveligt flotte. Bare se billeder herunder

Så er turen slut, og vi skal til at finde udgangen

Det tager et par timer at se hulerne og temperaturen er kun 8 grader, så man skal klæde sig varmt på.

Drybstenshulerne var flotte, spændende og fantastiske. Der var små huler og kæmpe sale med drypsten. Helt betagende. Vi er så glade for at vi bestemte os for at besøge stedet.

Vores lånte Adria Super Sonic fungerer upåklageligt. Nu har Bjarne vænnet sig til at køre den, så end ikke tæt trafik er afskrækkende.

Bjarne bag føresædet

Så er vi på vej ind i Italien

Fra Postojna kørte vi til Italien – nærmere bestemt til campingpladsen Mare Pineta i byen lidt nord for Trieste. Det er en 5-stjernet campingplads, der ligger lige ud til Adriater-havet. Nogle kan måske undre sig over, at vi som regel vælge de mere luksuriøse campingpladser. Det er ikke fordi vi har brug for mere komfort end andre. Men de store campingpladser har de faciliteter vi har brug for, så også Sissel kan være med på camping. Sissel er handicappet, og har nogle lidt andre behov end andre børn. Men…. Når det er sagt, så ville jeg nok ikke tale helt sandt hvis jeg påstod, jeg ikke selv nyder den luksus og komfort , de store pladser tilbyder

Mare Pineta – indkørsel og reception

Vores enhed på Mare Pineta – tæt ved både strøm og vand

Køkkenet i camperen er ikke det største, men der er hvad der skal være. Komfur, vask, rimeligt med bordplads, og et kæmpe køleskab. Mere behøver vi ikke for at kunne lave mad. Køkkenet er placeret mig i autocamperen. Så selvom Bjarne sidder nørder i siddegruppen og Sissel ligger og leger i seng bagerst i camperen, så kan jeg stadig snakke med og se på dem begge mens jeg laver mad. Det er nærmest det ultimative samtalekøkken, for jeg kan overskue hele camperen og alt hvad der foregår i den fra køkkenet.

Måske vil kun kvinder kunne forstå det her…. JEG ELSKER DET STORE KØLESKAB

Armaturet er både flot og funktionelt

Køkkenet er måske ikke det største, men der er plads nok til at lave mad. Komfuret har både gasblus og -ovn.

De store dybe skuffer giver rigeligt plads til vores service m.m.

Komfuret er med 3 blus og har bageovn. Isæt det sidste sætter jeg stor pris på – både når det gælder madlavning og mere simple ting som at lune vores morgenbrød.

Dejligt at være på farten. Hver dag byder på nye oplevelser, men det er nu også dejligt at nyde livet på campingpladsen.

Nu glæder vi os til en stille aften ved Adriaterhavet. Hvor vi skal hen i morgen, det hav vi endnu ikke bestemt os for. Men det er jo netop det, der er så dejligt ved en autocamper. Man behøver ikke at have de store planer. I stedet for kan man køre efter humør, lyst og vejrudsigten.

Indlægget På forårstur i en Adria Super Sonic, Del 2 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Vi har været så heldige at få lov at prøve at tage en tur i den nye Adria Super Sonic autocamper. Det er en ny måde for os at være på camping på. Dels er vi ikke vant til så luksuriøse omgivelser, og dels er vi vant til at campere med campingvogn. Så vi tror, det bliver nogle spændende og meget komfortable dage.

Vi har lånt autocamperen af Adria fabrikken, så vores tur startede med at køre 1.600 km. fra Glostrup til Novo Mesto i Slovenien. Vi har vores datter Sissel med, og hendes handicap tillader ikke lange non-stop køreture. Vi har derfor hægtet vores rejsevogn på krogen. Så har vi et sted at sove undervejs, og Sissel kan komme ind og få strakt ryggen i sin seng, når det er nødvendigt.

Pause nær Hanover

Sissel nyder at komme ned og ligge og få strakt ryggen. Giver vi hende pause på den måde ca. hver 3. time, kan Sissel sagtens klare at køre langt.

Turen gennem Tyskland er som altid en god oplevelse. Der er så meget at se på, naturen er afvekslende, og vi nyder at have tid og ro til at sludre, høre musik og få slappet af. Eneste minus på turen var bakkerne ved Kassel – nu ved vi hvorfor vi normalt vælger at køre via Magdeburg og Bayreuth. Ikke fordi at vores bil har problemer med at trække campingvognen over bakkerne, men fordi at de mange lastvogne ikke har de samme kræfter. Der dannes lynhurtigt kø, og jeg tror vi sammenlagt spildte en lille times tid i køer på bakkerne. Og jeg som hader kø…..

Kø ved Kassel bakkerne

Men efter Kassel forløb turen uden kø eller andre problemer. Vi overnattede lidt uden for München, og fortsatte så dagen efter gennem Østrig og Slovenien.

Man ser mange spændende og flotte bygninger på turen gennem Østrig

Her er vejen nærmest bygget ud fra bjergsiden. Godt man ikke lider af højdeskræk

Ligesom i Østrig skal man også i Slovenien købe vignet for at køre på motorvejene. En vignet til 7 dage koster 10 euro, og en vignet til en måned koster 30 euro

Man skal også betale for at køre gennem tunellen mellem Østrig og Slovenien. Pris 6.5 euro.

Indkørsel til tunellen der forbinder Slovenien og Østrig. Grænsen går midt i tunellen

Motorvejen ned gennem Slovenien er rigtig god. Det kan man dog ikke sige om vejen ved siden af motorvejen

Vi ankom til Adria-fabrikken lidt over middag. Her fik vi så flyttet alt vores grej fra campingvognen over i autocamperen.

Parkeringspladsen foran Adria-fabrikken. Her skulle vi hente vores autocamper.

Vores egen bil og campingvogn blev parkeret på fabrikkens område, og så kørte vi af sted i vores hjem den næste uge – nemlig Adria Super Sonic autocamper.

Bjarne skulle lige vænne sig til at køre Super Sonic’en. Den er lidt længere end vores egen bil, men efter få kilometer følte vi os helt hjemme i camperen.

Kort fortalt, så er Super Sonic en hel-integreret autocamper i luksusklassen. Det er en helårsvogn og den er udstyret med ALDE centralvarme og vandbåren gulvvarme. Bagest i camperen er der en fritstående dobbeltseng. Der skal Sissel sove. Vi voksne skal sove i den sænkbare seng forrest i vognen. Det har vi ikke prøvet før, så det bliver sjovt at opleve.

Sissel har plads som en dronning i den store dobbeltseng. Vi voksne er slet ikke misundelige på hende

Jeg vil ikke komme så meget ind på selv Super Sonic’en i denne artikel. Nu skal vi lære den at kende på godt og ondt først… og så skal der nok komme meget mere om autocamperen i den efterfølgende artikler.

Fra Adria fabrikken kørte vi til Sloveniens hovedstad Ljubljana, og vi checkede ind på campingpladsen Ljubljana Resort.

Indkørslen og receptionen til  Ljubljana Resort

Det er en 4-stjernet campingplads i udkanten af byen. Campingpladsen virker pæn og ren, men vi fik en lidt skidt start der. Pga. af regnvejr var pladsen temmelig blød, og vi kørte fast med autocamperen. Vi fik dog hurtig hjælp af campingpladsen personale til at komme fri, og så fandt en mere tør plads. Enhederne er ikke særlig store, men der er strøm og WiFi tilgængeligt på alle enheder.

Fin plads, men desværre kørte vi fast, da vi ville have hjulene op på kiler

Det her måtte vi have hjælp til at komme fri af

Vi fandt en anden plads, hvor underlaget var mere tørt

Vi er trætte nu, og i skrivende stund har vi opgivet at lave mad. Vi dovner den i stedet for og køber mad på campingpladsens restaurant. Menukortet i restauranten er stort, og det er portionerne også. Vi måtte begge opgive at spise op…. men det smagte super godt.

Vi orkede ikke selv at lave aftensmad, så vi bestilte take-away i campingpladsens restaurant

Vi går nok tidligt i seng i dag. Vi skal have de mange kilometer ud af kroppen, og vi fortsætter vores tur i morgen.

Indlægget På forårstur i en Adria Super Sonic, Del 1 blev først udgivet på Fantastiske Ferier.