Vi er landet på Caravan Park Sexten. Campingpladsen er med i Leading Campings, og det er en af de flotteste og mest luksuriøse campingpladser vi har besøgt. Vi har overnattet i lidt over 1500 m. højde, og vejret har været pragtfuldt. Her kunne vi godt have tænkt os at være lidt længere, men det tillader vores tidsplan desværre ikke.
Formålet med vores besøg på campingpladsen højt oppe i Dolomitterne, er at prøve autocamperens varmesystem. Godt nok er der ikke frostgrader om natten midt i maj måned, men med temperaturer ned til 2-3 grader om natten, er det nødvendigt at tænde for varmen.
At teste et ALDE varmeanlæg er lidt af et antiklimaks. Der sker nemlig ikke stort andet, at der kommer en behagelig varme inde i autocamperen. Der høres ikke nogen støj fra en blæser eller ventilator. Bortset fra en svag summen når varmeanlæggets cirkulationspumpe kører, så høres der ingen støj. Rummet varmes op af radiatorer langs alle væggene indvendigt i autocamperen, og varmen fordeles jævnt i hele autocamperen.
Også den vandbåren gulvvarme fungerede upåklageligt. Vi kunne tydeligt mærke varmen i hele gulvarealet inde i camperen.

På trods af temperaturen ned til 2-3 grader om natten havde vi det lunt og godt inden i camperen
Det var ikke koldt nok til at vi kunne vurdere om det var kuldebroer eller lignende omkring vinduerne i førerkabinen. Men vi oplevede hverken træk eller kulde inde i vores Super Sonic den nat.
Camping Park Sexten er som nævnt en af de flotteste campingpladser, vi har besøgt. Den ligger et kilometer uden for Sexten i et skovområde højt oppe i Dolomitterne. Ligesom f.eks. Klim Strand Camping i Nordjylland er også Caravan Park Sexten bygget i respekt for den omgivende natur. Alle bygninger er arkitektonisk udformet som i overensstemmelse med egnens byggestil. Alt træværk virker frønnet, og bygningerne ser ud som om de har ligget der i en evighed. Men udseendet bedrager. Alt er nyt, fantastisk indrettet og meget moderne og funktionelt.

Indgangen til Receptionen

Hyggelig reception.

Alle bygninger er bygget i stil med egnens huse

Selv legepladsen virker gammel og skæv

Campingpladsen er virkelig flot anlagt i respekt for den omgivende natur
Udover campingplads er der hotel, ferielejligheder og hytter på campingpladsen. Vi fik anvist plads på en af de nyere enheder på campingpladsen. Den var stor – ca. 200 m2 – og der var tilslutning til både strøm og vand på enheden. Desuden var der afløb til spildevand, og rør til tømning af toilettanken direkte på enheden.

Stander med strøm, vand, afløb og rør til tømning af toilettank
Underlaget på mange af enhederne er små sten. Det kan virke lidt underligt. Det er afgjort ikke behageligt som underlagt i et fortelt. Hvorfor man har valgt det underlag, det ved vi ikke, men der er sikkert en god grund til det.

Enhederne er store og anlagt i terrasser

Det undrede os lidt at underlaget på enhederne er et lag af små sten
Der er flere servicebygninger på Caravan Park Sexten. Der er alle flot indrettet og med en masse dekorative detaljer. Der er virkelig gjort meget for at skabe en helt speciel atmosfære overalt på campingpladsen – og i vores øjne er det lykkedes ret godt. Den ene servicebygning er f.eks. bygget ind i en gammel hule. Det er både spøjst og originalt.

En af servicebygningerne

Døren virker som indgangen til en gammel staldbygning

Men indenfor er alt nyt, lækkert og meget indbydende

Børnenes badeværelse

Der er små hyggelige detaljer overalt

Denne servicebygning er bygget ind i en hule
Der er et lille supermarked på campingpladsen. Det kan være lidt svært at finde, hvor man ikke lige ved hvor det er. Facaden er nemlig udformet som en klatrevæg, hvor der undervises i at klatre af erfarne instruktører.

Indgangen til campingpladsens supermarked

Der undervises i klatring

Bemærk lige ‘gederne’ på klatrevæggen
Der er ikke særligt mange seværdigheder i nærheden af campingpladsen. Til gengæld er et væld af udfoldelsesmuligheder når det gælder vandreture, mountainbiking, klatring o.l. Også campingpladsen wellness afdeling og badeland er helt uden sidestykke. Vi ville gerne have været på ture i området og nydt livet i wellness-området. Men hverken naturen omkring campingpladsen og wellness-området er de bedste steder at tage Sissel med i hendes kørestol. Så det må vi have til gode.

Det flotte wellness-center

‘Svømme-hallen’

Der er en masse forskellige saunaer m.m. i welness-centret
Om aftenen spiste vi i campingpladsens restaurant. Også her blev vi overrasket over den utrolig lækre mad og de dygtige tjenere. Især vinen var helt fantastisk, og vi fotograferede etiketterne for at prøve at finde et sted hvor vi kan købe de samme vine, når vi kommer hjem.

Maden afrettes flot lige ved bordet af meget dygtige tjenere

Det er altså super lækker mad, der serveres i restauranten
Det var ikke helt billigt at spise i restauranten. Vi gav 135 euro for forret, hovedret og vin til 2 personer. Men vi vi syntes, at det var helt i orden. Maden, vinen og betjeningen var 1. klasses og lidt luksus må man da have lov at forkæle sig selv med en gang i mellem 🙂
Vi er lidt kede af, at vi ikke kan blive et par dage mere på Caravan Park Sexten. Men vi har allerede nu bestemt, at vi kommer tilbage en anden gang. Vi har mange oplevelser tilgode der, og selvforkælelse er jo altid velkommen 🙂
Efter en enkelt nat på Caravan Park Sexten kørte vi igen tilbage til Slovenien. Turen fra campingpladsen skete af lidt mere ‘blide’ veje. Der var godt nok et par skrappe stigninger på 14%, men vejen mod Østrig var bedre end vejen fra Italien.

På vej mod Østrig kommer der nogle rimelige stigninger
Vi har en dag tilbage inden vi igen skal aflevere autocamperen på Adria-fabrikken, og den havde vi bestemt os for at bruge i Bled i Slovenien. Det skulle efter sigende været et utroligt smukt sted. Da vi kom frem efter 200 km. kørsel gennem Italien, Østrig og Slovenien, må vi erkende at rygtet taler sandt. Bled-søen er utrolig smuk. Den er ikke særlig stor, er omkranset af bjerge, og midt ude i søen er Sloveniens eneste ø.

Bled-søen i Slovenien. Som taget ud af et postkort
Men alt det kan I læse mere om i den næste artikel fra vores tur i autocamperen.
| Links: | |
| Relevante Link(s) : | Adria | AutoCamp Danmark | Caravan Park Sexten |
| Gå til del: : | 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 |
