Tredje del af Clara og Jans beretning om deres campingtur til Rumænien omhandler bl.a. besøg på et slot der kaldes Draculas slot.

Næste dag kørte vi til Bran hvor campingpladsen Vampire ligger. På denne strækning, så vi mange gravpladser der var meget dårligt holdt, faktisk slet ikke. Kun pyntet med plastik kranse, men dette er ens for hele landet.

Denne campingplads er en bedre plads efter Rumænske forhold, og igen rent og masser af varmt vand.

En af mange hestevogne, bemærk nummerplade. Ved ikke om det er obligatorisk.

I alle små byer var der mindst to storkereder med unger.

Flyveskole for ungerne

Formålet med at ligge på Vampire camping var selvfølgelig at besøge Draculas slot, der ligger i byen.

Lidt af pladsen, hvor der også kommer mange teltcampister.

Stor overdækket plads med borde og bænke samt stik til opladning. Godt i regnvejr.

Om aftenen på ankomstdagen spiste vi på en lille hyggelig restaurant tæt på campingpladsen. Pris for to retters mad og drikkevarer 50,00 kr./person – så det må siges at være overkommeligt.

Bran slot

Draculas slot, Bran Castel er et turiststed. Masser af boder med både lokale og Kina ting. Selve slottet er et kongeslot bygget i 1377. Det har senest været beboet af dronning Marie fra omkring 1920, der fik det istandsat. fra 1957 har det været et museum. I dag er det restaureret og mest møbleret med ting fra omkring Dronning Maries tid.

Vejen op til slottet. Absolut ikke for gangbesværet.

Udsigt over byen

Udsigt til slotsgården

Dracula har måske været på besøg på slottet, men det var ikke her han spiddede sine fjender og boede. At det skulle være Draculas slot er blot en skrøne eller et turisttrick, men det er nu alligevel et besøg værd.

By skilt

Bracov er en af Rumæniens større byer og ligger ca. 30 km fra campingpladsen. Vi kørte ind til byen og fandt en lukket parkeringsplads lige ved den Sorte kirke.

Pris for 4 timer ca. 20 kr. De øvrige tog den lokale bus, som de sagde var en oplevelsesrig tur og absolut ikke for folk med dårlig ryg.

Den Sorte kirke tæt på

Vi var inde og se den Sorte kirke. Navnet stammer fra en stor brand, der efterlod kirken og inventaret meget sort. For et lille beløb som du selv bestemmer, kan du få en guidet tur rundt inde i kirken. Guiderne er studerende, og de kunne fortælle mange ting om kirken.

Torve pladsen

Desværre ser mange af byens gamle huse sådan ud.

En elektrikers mareridt, synet absolut ikke unormalt, man bruger ledningen i den længde den er.

Den nye by

Dagen oprandt hvor vi skulle køre mod vores sidste campingplads i Rumænien. En tur på ca. 250 km. Campingpladsen ligger længere mod nordvest. I byen Turda. Da to forskellige GPSer og et kort ikke duede i en rundkørsel, fik vi en oplevelse de andre ikke fik og kom forbi et Rumænsk fængsel.

Jeg respekterede forbuddet mod fotografering af fængslet, da der var flere vagttårne med meget bevæbnet vagter og deres vagthunde. Oana, vores tur leder fra Rumænien, har aldrig vidst hvor fængslerne ligger i Rumænien.

Landsby med boder.

Hestevogn

Ujævn vej. P.S. pas på jernbaneoverskæringer, de er lige så slemme.

Videre gennem små landsbyer og ud på mindre veje hvor hullerne var så store at vi kunne gemme hele vogntoget i dem. Det var en fordel for holdet der kørte bagved at vi kørte foran. Så kunne de se hvor de skulle passe ekstra på. Men vi nåede alle helskindet igennem den strækning, med lidt om rokering af tingene inde i campingvognen måske, da den hoppede og dansede meget bag bilen.

Vi holdt os på E 60 op til Tagarmures og videre til Turda. Dette var også en meget flot tur, med hårnålesving og op og ned.

Ikke megen trafik på den større vej, mange byer ser øde og forladt ud, kun de ”gamle” ses i gadebilledet

Nybyggeri kan nemt vare ti år, og mister man sit arbejde og ikke har råd til at arbejde videre med huset, forfalder det man har lavet hurtigt.

Igen ser vi mange ikke færdiggjorte huse, hvor ejerne arbejder i udlandet og når de kommer hjem med penge, bygges der videre på huset. Det er meget svært at låne penge i Rumænien til husbyggeri og hvis man får lov til at låne, er det meget dyrt.

Roma bebyggelse

Mere Roma bebyggelse

Noget vi har bemærket, er de meget store paladser der bygges i de små landsbyer. Det er desværre Romaer der med deres måde at skaffe penge på i Europa, har mulighed for at bygge disse prangende huse, samtidig med at de jager de fattige Rumænerne ud af deres små byer.

Husk du må aldrig kalde en fra Rumænien en Roma, uden du er sikker på, at de er det. Romaerne er også meget forhadte der.

Der er meget stor forskel på rig og fattig i landet.

Forskellen er stor

Campingpladsen i Turda ligger lige bag ved lidt småindustri og kolonihave lignende område. Men den er heldigvis nem af finde med GPS.

Værtsparret

Værtsparret har deres bolig her, omgivet af bl.a. valnøddetræer, heraf navnet De Oude Walnoot. Sikke en velkomst vi fik, åbne arme og utrolig hjælpsomhed.

Pladsen

Pladsen

Campingpladsen har masser af skyggepladser. Vi har stadig 30 grader og sol, skyerne lurede dog i det fjerne.

Toilet og badeforhold.

På pladsen, der er to år gammel, er der opsat et flot hus med to stk. bade og toilet rum, samt et åbent køkken. Rigtig flot. Der er også en lille pool. 

På besøg i saltminen

Slugten set langvejs fra.

Stede var valgt fordi vi skulle på besøg i saltminen i Turda. Samtidig havde de fra campingpladsen foreslået en tur til Cheile Turzii, en speciel naturlig slugt med op til 300 m. høje vægge og med en sti på ca. 3 km.

Naturstien.

Området er et naturreservat, hvor der bl.a. er udsat truede sommerfuglearter. Der var igen bestilt en bus, så chaufførerne kunne slappe lidt af og vi kom godt rundt i området.

Et af byens mange renoveringsprojekter

Markeds pladsen

Herefter gik turen til Turda by hvor vi havde et stop så vi kunne se byen, et kraftig tordenvejr betød at vi spiste frokost der. Så kunne vi nemlig sidde i tørvejr. Derefter tilbage til bussen og igennem landskabet til Saltminen i Turda.

Den gamle mine set fra oven.

Minen med lys

Minen var nok ikke det vi havde forestillet os. Selve minen var lavet om til et forlystelses sted. Minigolf og andet spil og nederst mulighed for at sejle rundt i en båd. Det vi gerne ville se, var hvordan minen havde fungeret, det kunne man også, men som et lille museum gemt af vejen.

Forretten

Turens afslutning i Rumænien blev fejret på spisestedet ved Saltminen, hvor den stod på Rumænske specialretter, Det var lækkert og igen billigt.

Tilbage til campingpladsen for at gøre klar til afrejsen tilbage til Ungarn, og afsked med et hold, der på grund af arbejde var nødt til at køre den hurtige vej hjem. Afsked med de mest venlige og hjælpsomme campingværter vi længe har mødt. Alle fik et knus og en pose valnødder til farvel.

Læs også: Campingtur til Rumænien – rejsen derned, Campingtur til Rumænien – Oplevelser for livet i Rumænien, På campingtur til Rumænien – Camping Vampire og Draculas slot, På Campingtur til Rumænien – Farvel til Rumænien og turen hjem

Indlægget På campingtur til Rumænien – Camping Vampire og Draculas slot blev først udgivet på Fantastiske Ferier.

Her er anden del af Clara og Jans beretning om deres tur til Rumænien. Denne artikel omhandler bl.a. turen til første campingplads i Rumænien.

Så går turen mod Rumænien til landcamping i Carrisora, ved vejen til Transfàgàrsàn.

Men først skulle vi lige over grænsen og vi skulle købe endnu en vingnette 2,5 euro til Rumænien. Den ene halvdel af parret der har arrangeret turen, Oana, er født og opvokset i Rumænien. Hun hjalp os, så der ikke opstod problemer med sproget. Det var ellers ikke nødvendigt.

Alle vognene

Personalet var mere interesseret i, hvor vi kom fra med alle de campingvogne.

Vi ville som sædvane helst undgå motorvejene, som forresten er under kraftig udbygning i landet. Derfor tog vi sammen med vores tidligere gruppe den ”gamle” vej. Vej 7 (E 68) fra Arad til Deba, herfra motorvej til Sibiu.

De små byer og boder

Igen rigtig flot natur, små landsbyer, masser af boder langs den snoede vej, der var så god og bred, at der ikke var problemer med modkørende. 

Ved ikke om vestenvinden har væltet spiret, men til info. der bliver taget rigtig meget hensyn til fodgængere.

Den færdige del af motorvejen.

Cartisoara

Fra Sibiu og til marken, vi skulle ligge på, kørte vi på en mindre, men rimelig vej.

Lige før vi kom til vejen til Cartisoara, blev vi ringet op fortalt, at vejen var spærret på grund af motorløb. Heldigvis var der en tank med et stort parkeringsområde, vi kunne holde ind på den times tid det endnu ville vare.

Det viste sig dog, at vi alligevel kom før resten af flokken der tog motorvejen fra starten, da de kom igennem meget vejarbejde og dårlige omkørselsveje.

Camping i naturen

Anderledes campingpladser

Det var en rigtig natura camping vi kom til. Der er ikke ret mange campingpladser i Rumænien endnu, men rigtig mange gæstegivere, disse har som regel en lille smule mark i området. Et af disse gæstgiverier havde så sat to stk. das op med hul i jorden og lavet en samlingshytte med fin grillplads.

Vandløbet

Pladsen lå fint, lige ned til et vandløb. Marken var lidt kuperet men alle vogne kom til at stå lige.

Spændende udflugt

Næste dag stod den på bustur op og ned ad Transfàgàrsàn vejen. I alt 300 km. tur.

En vej der blev bygget af den Rumænske præsident Nicolae Ceaușescu, for at hans militær kunne benytte den over bjergene til Bukarest. Men den blev aldrig brugt til formålet. I dag er det en turistvej, og vej til test af biler og motorløb, som f.eks. dagen i forvejen hvor vi blev forsinket af et af disse motorløb.

Den er 90 km. lang og stiger til 2.134 m., med masser af hårnålesving. For dem der kender Trollstigen i Norge, så er Trollstigen vand ved siden af.

Vejen er ofte lukket fra oktober til juni på grund af den sne, der blokerer vejen. Sommetider kan vejen dog være åben så sent som i november, men på den anden side har der også været sne så tidligt som i august, så det er altid godt at tjekke forud for vejr- og vejforhold.

Svingene.

Sikke en vej. Fra starten lidt svært at se noget på grund af de mange træer. Men selvom der kom lidt skyer og tåge ind over, fik vi flot syn over trægrænsen. Bussen holdt flere gange så vi kunne komme ud og nyde synet.

Vej byggeri

En af de herreløse bunde

Store fåreflokke med deres hyrder og hunde. Desværre også mange herreløse hunde, der lever vildt.

Balea Lac

Ved gletsjersøen på toppen ligger der en lille restaurant og et pensionat. Her serveres rumænsk mad som på landet. Da der er en kabelbane der går fra dalen, er der åbent hele året. Om vinteren bygges der et is hotel og verdens eneste is kirke hvor man kan blive viet.

Markeds plads

Mici

På toppen var der en længere pause. Det gav mulighed for at købe lokalt hjemmelavede røgvarer og uld tøj. Samt en del fra Kina. 

Vittus, vores anden halvdel af værtsparret inviterede på rigtig Mici. Mici er blandet småkød, en lidt grov fars, lavet som en rulle og grillet. Nej hvor det smagte, lidt stærkt, men godt, og så brød til. I Rumænien spiser man lyst brød til alt.

Tunellen

Nedkørslen

Men vi skulle jo også ned igen på den anden side. Først gennem Rumæniens længste tunnel, 887 m. og så endnu mere bjergtagen natur og vej på den anden side.

Udsigten fra dæmning

Kirken

Næste stop var ved Vidrau-dæmning. Senere et kloster og en kirke, og så fik vi et hurtigt kik op på ruinerne af det slot Dracula i virkeligheden boede på og hvor han spiddede sine ofre. Vi droppede på forhånd besøget på ruinen, da der er 1482 trappetrin derop. Det vil bentøjet og ryggen ikke helt være med på.

Vi kom retur til campingpladsen sent på dagen, rigtig godt trætte og mætte af de mange indtryk vi havde fået.

En af de mange fårefarme, hvor hyrderne malker deres dyr morgen og aften.

 Læs også: Campingtur til Rumænien – rejsen derned, Campingtur til Rumænien – Oplevelser for livet i Rumænien, På campingtur til Rumænien – Camping Vampire og Draculas slot, På Campingtur til Rumænien – Farvel til Rumænien og turen hjem

Indlægget Campingtur til Rumænien – Oplevelser for livet i Rumænien blev først udgivet på Fantastiske Ferier.