Her kan du læse fjerde og sidste del af Clara og Jans beretning om deres campingtur til Rumænien. Turen har budt på mange fantastiske oplevelser og møde med en venligt og gæstfrit folkefærd.
Igen kører vi uden om motorvejen. Vi kører ind gennem Turda by på den gamle vej 1, og videre nordpå igen gennem et landskab med åbne vider og store fåreflokke med deres hyrder og hunde.
Moderne fårehyrde
Der er dog sket fremskridt for fårehyrderne, flere har anskaffet sig en gammel campingvogn, i stedet for de gamle hytter.
I den halvstore by Cluj-Napoca kom vi igen på oplevelse. På vej mod Satumara drejede vi af, lige en gang for tidligt, men intet problem, på kortet kunne vi se at vi ville komme på den store vej igen senere.
Gang i de fine byggerier (ikke romaer, men de rige)
Mere byggeri
Der er gang i udviklingen omkring de større byer og der er masser af nybyggeri, både færdigt, men igen, også meget der stadig bygges på. Som vi kørte ud af vejen, blev der længere og længere mellem husene, men der var stadig vej.
Vi er kommet på landet
Den bliver dog mindre
Ude af byen vejen fortsætter.
Men det gør vi ikke.
I en lille rigtig gammel landsby stoppede vejen i et stort pløret område, selvom den gik videre på kortet. Så vi mente vi måtte vende om og kører de 10 km tilbage. Inden vi nåede at få vendt begge vogntog, kom en ældre herre og dame hen til os og ville hjælpe. Vi forstod intet af hvad de sagde og de forstod slet ikke noget af vores snak. Men et bynavn blev nævnt og der blev peget i den rigtige retning. Vi takkede mange gange. Havde lært lidt rumænsk. De gav bønner og korsets tegn til farvel, resten af turen gik, måske derfor, uden fejlnavigation. Men sikke en oplevelse at få.
Ventetid ved grænsen, Vi kunne heldigvis køre forbi lastbilerne
Vi nåede Satumare og skulle over grænsen ind til Ungarn. Det tog en del tid. Rumænien er uden for Schengenaftalen, og med de mange flygtninge der er, skulle alt undersøges. Alle vores papirer på bil og campingvogn blev grundigt studeret. Et kik ind i kassevognen og campingvognen, som de, i øvrigt, kommenterede som ”nice”. Et par timer blev brugt på dette, heldigvis uden problemer.
Dagens mål var Tokai et stort hvidvinsområde i Ungarn. Denne gang prøvede vi at køre på motorvej til Nyiregyhàza og da det er ny vej, kan man sagtens se området samtidigt.
Udsyn til floden fra pladsen
Campingpladsen i Tokai var valgt ud fra dens dejlig skyggefuldhed, og da arrangørerne besøgte pladsen sidste år, var der fint og velholdt. Men der så ud som om, der ikke var sket noget siden. Der var beskidt overalt og pladsen var misligholdt. Synd, for pladsen ligger ned til en af floderne i byen og der er en del lystbåde i området.
Prikken over i’ et kom i weekenden hvor mange unge opholdt sig i de tilhørende udlejningsværelser. Der blev holdt fest til den lyse morgen til meget høj musik. De respekterede ikke rigtigt campingvognene og bevægede sig ind imellem vognene hele døgnet. Der blev bl.a. også taget kajakker og kanoer op og i løbet af natten. De unge havde det rigtig sjovt!
Vinmarken Bill
Der var arrangeret vinsmagning den næste dag hos en dansker som arrangørerne havde lært at kende via deres arbejdet med uddannelse af de unge i landbruget.
Udsigten fra vinmarken
Tre par fra Danmark/Færøerne havde købt ”sommerhus” med tilhørende lille vinmark, som de hyggede sig med. Vinene var dejlige og vi nød udsigten fra stedet.
Næste dag blev der fejret fødselsdag på campingpladsen. Vi fik lov til at låne en pram med borde og stole samt parasoller til formålet. Det var også lidt afsked, deltagerne drog videre næste dag, nogle sammen andre alene.
Ændring af planer
Vi havde valgt at fortsætte alene. Havde haft nogle planer om Slovenien hjemmefra, men tid og kilometer passede ikke sammen. I stedet tog vi hurtigste vej tværs gennem Ungarn og Østrig og landede til Tyskland ved floden Necar ved Heidelberg.
Necar
Vi forsøgte at komme så tæt på floden som muligt indtil den mødtes med Rhinen i Manheim. Så fulgte vi Rhinen ad vej 9 forbi Mainz og til Rüdesheim.
Velkommen til byen.
Vi har kun gået en gang på havnegaden, men nu ville vi opleve byen og campingpladsen som rigtig mange danske campister har oplevet og taler om. Nu var det vores tur.
Campingpladsens indgang
Rigtig fin campingplads, men tæt på fuldt optaget. Men da vi ikke skulle have strøm, var der en fin plads til os – endda i skyggen. Hellere det, frem for en solskinsplads ned til vandet. Er ikke i tvivl om at der er kommet mange danskere på pladsen, campingfar taler fint dansk.
På plads
Vognen blev sat på plads og markisen og solafskærmningen sat op. Elmarie måtte igen frem til byturen, selv om der er ikke langt, til en rigtig lille hyggelig by der oser af turisme, Rüdesheim.
På vej op
Der blev også til en tur i liften op til Niderwald monumentet, Et anlæg på 38 m. og vægt på 75 tons, der blev sat op for at ære grundlæggelsen af det tyske kejserrige i 1871. Dejligt område at gå rundt i og en fantastisk udsigt i det fine vejr vi stadig havde.
Udsigten
Arbejde i vinmarken
Vi besluttede at slutte dagen af med, at gå i byen og spise. Noget vi normalt ikke gør så meget, vi nyder normalt hellere at købe lokal mad og lave det selv.
Hyggelig baggård
Der var lyd af god musik fra et lokale, så vi gik ind i restauranten. Ude bagved var der en lille hyggelig baggård/gårdhave. Vi var lidt skuffet over den schnitzel vi fik, men den var da spiselig.
Til køjs for natten
Vi gik tilbage til campingpladsen langs havnepromenaden hvor der nu lå seks krydstogtskibe til kajen. Turister fra Japan, USA, England og mange andre lande fyldte byen.
Turen til Rüdesheim var det, vi havde forventet. En hyggelig by, men med alt for mange turister.
På vej til Koblenz
Et hurtigt kik til Lorelei.
Hjemveen begyndte at melde sig. Ved Koblenz kom vi for år tilbage til at komme forkert ud af byen og holdt ind på en rasteplads.
Koblens fra oven
Vi fandt den igen og sikke en udsigt over Koblenz. Derefter ud på det tyske motorvejsnet mod nord. Desværre gik der ikke særlig lang tid inde vi holdt i en næsten stillestående 10 km. Lang kø. GPSen blev ændret til at kører til Aventoft ved grænsen via Wishhafen uden motorvej. Vi er ikke helt sikre på at det var hurtigere end motorvej med normal kørsel.
På landet
Men det var da meget sjovere at kører gennem mindre byer og på de små veje på landet. For natlogi gik vi dog igen på motorvej for at overnatte på en rasteplads, med døgnbetjening.
Sidste natlogi ved motorvejen for denne gang. Nu bestemmer lastbilerne igen på campisternes parkeringsplads.
Tilbage til naturen
Næste morgen kørte vi igen væk fra motorvejen. Det gik faktisk meget nemt og lige uden om Dortmund og Osnabrück. Mod Bremen til sidst via vej 71 til Bremervörde og så vej 495 til Wischhafen for at sejle over Elben til Glüskstad.
En af mange vandpumper.
Det var torsdag op til weekenden hvor den store tyske sommerferie starter og hvor de ville lukke Elben tunellen, så den ville vi undgå. Også for at prøve noget nyt.
Kø
Selvfølgelig var der kø, mange andre ville også denne vej for at undgå den store trafik. På 2 timer kom vi gennem 1,5 km. kø og en sejltid på 20 minutter Efter forholdene syntes vi det var hurtigt.
Ombordkørsel
Så sejler vi.
Pris 250,00 kr. for vogntoget.
Vi fortsatte af de små veje mod Aventoft via Friedrichstadt og Husum. På et tidspunkt hold de foran kørende stille. De var ved at kører ombord på en trækfærge over Kilerkanalen. Så fik vi også prøvet det. Og det var en af de gratis oplevelser.
Solnedgang ved Aventoft.
Vi nåede Aventoft inden Grænsekroen havde lukket. Nu skulle vi have en ordentlig Schnnitsel og det fik vi. Lidt handel næste morgen og så til Tønder og ind på vej 11 mod Varde og Lunde.
Hjemme igen efter 5284 km. med masser af flotte, skønne, overraskende og positive oplevelser. Kan kun anbefale sådan en tur, der er absolut ingen problemer eller noget farligt ved at feriere i Rumænien, alle er rigtig venlige og hjælpsomme. Landet er rigtig flot, med de spændende gamle byer, deres historiske bygninger, store vider og mange bjerge, samt et utrolig venligt folk.
Læs også: Campingtur til Rumænien – rejsen derned, Campingtur til Rumænien – Oplevelser for livet i Rumænien, På campingtur til Rumænien – Camping Vampire og Draculas slot, På Campingtur til Rumænien – Farvel til Rumænien og turen hjem
