Her er anden del af Clara og Jans beretning om deres tur til Rumænien. Denne artikel omhandler bl.a. turen til første campingplads i Rumænien.
Så går turen mod Rumænien til landcamping i Carrisora, ved vejen til Transfàgàrsàn.
Men først skulle vi lige over grænsen og vi skulle købe endnu en vingnette 2,5 euro til Rumænien. Den ene halvdel af parret der har arrangeret turen, Oana, er født og opvokset i Rumænien. Hun hjalp os, så der ikke opstod problemer med sproget. Det var ellers ikke nødvendigt.
Alle vognene
Personalet var mere interesseret i, hvor vi kom fra med alle de campingvogne.
Vi ville som sædvane helst undgå motorvejene, som forresten er under kraftig udbygning i landet. Derfor tog vi sammen med vores tidligere gruppe den ”gamle” vej. Vej 7 (E 68) fra Arad til Deba, herfra motorvej til Sibiu.
De små byer og boder
Igen rigtig flot natur, små landsbyer, masser af boder langs den snoede vej, der var så god og bred, at der ikke var problemer med modkørende.
Ved ikke om vestenvinden har væltet spiret, men til info. der bliver taget rigtig meget hensyn til fodgængere.
Den færdige del af motorvejen.
Cartisoara
Fra Sibiu og til marken, vi skulle ligge på, kørte vi på en mindre, men rimelig vej.
Lige før vi kom til vejen til Cartisoara, blev vi ringet op fortalt, at vejen var spærret på grund af motorløb. Heldigvis var der en tank med et stort parkeringsområde, vi kunne holde ind på den times tid det endnu ville vare.
Det viste sig dog, at vi alligevel kom før resten af flokken der tog motorvejen fra starten, da de kom igennem meget vejarbejde og dårlige omkørselsveje.
Camping i naturen
Anderledes campingpladser
Det var en rigtig natura camping vi kom til. Der er ikke ret mange campingpladser i Rumænien endnu, men rigtig mange gæstegivere, disse har som regel en lille smule mark i området. Et af disse gæstgiverier havde så sat to stk. das op med hul i jorden og lavet en samlingshytte med fin grillplads.
Vandløbet
Pladsen lå fint, lige ned til et vandløb. Marken var lidt kuperet men alle vogne kom til at stå lige.
Spændende udflugt
Næste dag stod den på bustur op og ned ad Transfàgàrsàn vejen. I alt 300 km. tur.
En vej der blev bygget af den Rumænske præsident Nicolae Ceaușescu, for at hans militær kunne benytte den over bjergene til Bukarest. Men den blev aldrig brugt til formålet. I dag er det en turistvej, og vej til test af biler og motorløb, som f.eks. dagen i forvejen hvor vi blev forsinket af et af disse motorløb.
Den er 90 km. lang og stiger til 2.134 m., med masser af hårnålesving. For dem der kender Trollstigen i Norge, så er Trollstigen vand ved siden af.
Vejen er ofte lukket fra oktober til juni på grund af den sne, der blokerer vejen. Sommetider kan vejen dog være åben så sent som i november, men på den anden side har der også været sne så tidligt som i august, så det er altid godt at tjekke forud for vejr- og vejforhold.
Svingene.
Sikke en vej. Fra starten lidt svært at se noget på grund af de mange træer. Men selvom der kom lidt skyer og tåge ind over, fik vi flot syn over trægrænsen. Bussen holdt flere gange så vi kunne komme ud og nyde synet.
Vej byggeri
En af de herreløse bunde
Store fåreflokke med deres hyrder og hunde. Desværre også mange herreløse hunde, der lever vildt.
Balea Lac
Ved gletsjersøen på toppen ligger der en lille restaurant og et pensionat. Her serveres rumænsk mad som på landet. Da der er en kabelbane der går fra dalen, er der åbent hele året. Om vinteren bygges der et is hotel og verdens eneste is kirke hvor man kan blive viet.
Markeds plads
Mici
På toppen var der en længere pause. Det gav mulighed for at købe lokalt hjemmelavede røgvarer og uld tøj. Samt en del fra Kina.
Vittus, vores anden halvdel af værtsparret inviterede på rigtig Mici. Mici er blandet småkød, en lidt grov fars, lavet som en rulle og grillet. Nej hvor det smagte, lidt stærkt, men godt, og så brød til. I Rumænien spiser man lyst brød til alt.
Tunellen
Nedkørslen
Men vi skulle jo også ned igen på den anden side. Først gennem Rumæniens længste tunnel, 887 m. og så endnu mere bjergtagen natur og vej på den anden side.
Udsigten fra dæmning
Kirken
Næste stop var ved Vidrau-dæmning. Senere et kloster og en kirke, og så fik vi et hurtigt kik op på ruinerne af det slot Dracula i virkeligheden boede på og hvor han spiddede sine ofre. Vi droppede på forhånd besøget på ruinen, da der er 1482 trappetrin derop. Det vil bentøjet og ryggen ikke helt være med på.
Vi kom retur til campingpladsen sent på dagen, rigtig godt trætte og mætte af de mange indtryk vi havde fået.
En af de mange fårefarme, hvor hyrderne malker deres dyr morgen og aften.
Læs også: Campingtur til Rumænien – rejsen derned, Campingtur til Rumænien – Oplevelser for livet i Rumænien, På campingtur til Rumænien – Camping Vampire og Draculas slot, På Campingtur til Rumænien – Farvel til Rumænien og turen hjem
