At hægte campingvognen på krogen og drage mod Østeuropa, er en tur mange drømmer om. Clara og Jan har været på tur til Rumænien og der er der kommet denne beretning ud af.
Clara beretter,
Når der deles af egne oplevelser og erfaringer, kan det blive en stor oplevelse for andre. Denne beretning er skrevet for, at andre kan få glæde af de erfaringer og den viden, vi fik på denne tur.
Oana og Wittus er venner fra campinglivet. Hun kommer fra Rumænien, og han har arbejdet i Rumænien inden for landbruget. På grund af deres baggrund og viden om landet, blev de inspireret til at lave en tur til Rumænien. Et land de fleste ikke tager til alene.
Det blev til en gruppe på ti vogntog, der forventningsfulde tog af sted i starten af juli.
Mødestedet var i Mako i Ungarn tæt på den rumænske grænse. De fleste mødtes tidligere, nogle fulgtes ad hjemmefra. Vi kørte dog alene hjemmefra og slog os sammen med alle de andre, lige uden for Kammarom i Ungarn.
Det skal siges at turens campingpladser var udvalgt efter beliggenhed nær de ting vi skulle se, og ikke efter stjerner. Men alle var med varmt vand og var rene og pæne.
Der var afgang fra Lunde i Vestjylland kl. 9.00. Vi skulle lige en tur omkring Biltema i Røde Kro for at købe nye viskerblade, i håb om bare lidt regn i Danmark. Derefter gik turen over grænsen og påfyldning af to flasker gas hos Priss i Harrislee.
Så gik det mod feriemålet, Østeuropa.
Vi ville gerne undgå Hamborg og dens udfordringer så vi kørte via Kiel. Den eneste vi så dér var lufthavnen og et blik af havnen, under en U-vending da vi lige havde kørt forkert. Så gik ruten ellers rigtigt ind på 76´eren mod Lübeck, ned af vej 404 til 21, over A1 og så på A24 mod Berlin.
Udsigten langs motorvejen var meget varieret mellem majsmarker og solcelle marker og overstrøet med vindmøller. Om aftenen havde vi vores første overnatning på rasteplads Walsben nordvest for Berlin. Her tankede vi også.
Godt vi skulle syd om Berlin via 10´eren. Da vi drejede mod syd, kunne vi se at bilerne foran os kom til at holde i Stau (kø) ind mod Berlin. Heldigvis var der meget lidt trafik på 10´eren vest om Berlin. Derefter kørte vi ind på vej 9 (E51/E49). Vi prøvede så vidt muligt at holde os til mindre befærdede veje.
Ved Hoff 100, nord for Regenstal, kom vi via vej 72 (E441) ind på vej 93. Derefter kunne vi komme på 3´eren (E56) ved Regensburg. Det var dejligt at udsigten blev meget bedre og en del mere kuperet. Vi kørte fra 200m/oh op til 600 m/oh. En meget mere spændende tur udsigtsmæssigt og heldigvis uden kø.
Vest for Passau overnattede vi på Donautal, en meget urolig rasteplads. Bildøre der smækkede og folk talte højt. Men det må man tage med, når man benytter sig af denne overnatnings mulighed.
Næste dag var vi blevet enige om at kører gennem Passau by ind i Østrig og følge Donau fra sydsiden ad vej 130. Den tur fortrød vi ikke, selv om der er lidt trangt i Passaus gader med campingvognen på krogen. En rigtig flot tur, men ved Linz skulle vi tilbage på motorvejen – E60.
Ved aftensmadstid tankede vi lige før Sankt Pölten og fandt ud af at rastepladsen var rigtigt godt delt op. Lastbilerne skulle holde i et helt andet område, og der var et område for personbiler og busser, og helt bagerst, et område for campingvogne, også store vogntog. Selvom vi lå bagerst, var det en flot udsigt over bjergene.
Vi blev enig om at blive her til næste dag. Så vi fik slappet rigtig godt af.
Næste dags tur omkring Wien gik uden de store køer. Vingnetten til Ungarn (1 md.) blev købt på sidste tank i Østrig. Ved grænseovergangen viste vi vores pas og kom igennem uden problemer.
Landskabet var meget anderledes, fladt og skiftevis majs og solsikke marker med lidt kornmarker ind imellem.
Vi ankom til Natura Camping, ved Kommarom omkring middagstid. Et par fra Holland, der har camperet på pladsen hvert år i 17 år, fungerer nu som hjælpere på pladsen.
Vi kunne selv finde en enhed, og det blev til en plads i skyggen af nogle af de mange træer der er på pladsen. Temperaturen er lige under 30 grader, så det er dejligt med en skyggeplads.
En lille tur til Kommarom by bl.a. for at købe vand. Vi fik også set den fabrik Nokia og det Kinesiske Foxconn byggede for 10 år siden til produktion af mobiltelefoner. Jeg (Clara) arbejdede i den danske afdeling for udvikling og formbygning i og var med til at sende rigtig meget til denne fabrik, så det var sjovt at se fabrikken. På fabrikken arbejdede der ca. 1800 personer (plus byggeriet) og det kan ses i byen i dag. Rigtig mange huse er istandsatte.
Da vi kom tilbage fra byen, var der kommet to hold mere og flere kom til i løbet af dagen. Det sidste hold kom om lørdagen.
I løbet af fredagen lavede campingfatter rigtig Ungarsk gullaschsuppe over bål, nøj hvor var den bare god, også selvom temperaturen var omkring de 30 grader.
Der kunne benyttes Visa kort både i et Penny Market og på tanken i den lokale by.
Vi fik tanket (Brændstof priserne er lidt højere i både Ungarn og Rumænien end i Danmark). Vi var nu klar til næste etape mod Mako i Ungarn, tæt på grænsen til Rumænien. For ikke at fylde for meget på vejene, delte vi os op i mindre grupper. Vi havde fået følgeskab af et hold, der endnu ikke havde købt vingnette til Ungarn, da de havde kørt gennem Tjekkiet og Slovakiet. Men det blev klaret på første tank på motorvejen uden problemer. Der er rigtig mange nummerpladeskannere både i Ungarn og Rumænien, så lad være med at tage chancen på at køre uden.
Landskabet langs motorvejen blev hurtig monotont, med majsmarker og kornmarker med masser af solsikker ind i mellem, men alligevel et flot syn med de store gule blomster nikkende mod solen.
I Tyskland havde vi købt kort over både Ungarn og Rumænien. Selvom vi har GPS og Google maps, så kan jeg godt lide at have styr på hvor vi er. Og så er det sjovt at få navne og information, på det vi ser i landskabet. Turen gik uden problemer, dog lidt kø rundt om Budapest, da vi kom i myldretiden.
Camping Mako var nem at finde, men lidt kaos da vi kom. Dagen inden havde der været skybrud over pladsen, og området hvor vi skulle have ligget var meget vådt. Så alternative pladser blev taget i brug, så alle fik en plads.
En skøn plads, hvor kosten og rengøringen var i gang hele dagen. Der er gjort rigtig meget på denne plads, som ligger ned til floden Mures, men det er ikke danske normer for sanitære faciliteter. Primitivt men rent og brugbart, og vandet var varmt.
Om aftenen ville hele holdet, der nu var samlet, i byen og spise Ungarsk. Campingfatter anbefalede et sted oppe i byen. Ca. 2 km. Væk, så Elmarie kom ud af bilen. Det var dog lidt svært at finde. Bare lige derovre betød: ned ad en sidevej, til en anden sidevej, i et villakvarter. Men det lykkedes. Maden var rigtig god og selvom vi troppede tyve personer op, var betjeningen hurtig og meget venlig. Der kunne betales med Visa kort.
Læs også: Campingtur til Rumænien – rejsen derned, Campingtur til Rumænien – Oplevelser for livet i Rumænien, På campingtur til Rumænien – Camping Vampire og Draculas slot, På Campingtur til Rumænien – Farvel til Rumænien og turen hjem