Marianne og Ove har været på besøg på Industrimuseet i Horsens, og de har skrevet denne levende artikel fra deres besøg der.
Marianne og Ove’s beretning:
Nu er rullevognen pakket ned for vinteren, og vi skal samle kræfter til foråret til nye campingoplevelser.
Det betyder nu ikke at vi ikke skal opleve spændende ting her i vintertiden, så vi må finde på noget, og hvad er mere nærliggende end at besøge nogle spændende steder i vore eget nærområde.
Derfor vil vi i dag køre en tur til industrimuseet i Horsens, der er der nemlig julehygge, så det er helt oplagt med en tur derned, så kan vi både komme tilbage i tiden, og samtidig komme i julestemning.
Vi har besøgt museet før, og er spændte på at opleve det spændende sted igen, det er et fantastisk sted hvis man er interesseret i vores industri-historie, og gerne vil se hvordan Danmark virkede dengang vores forældre, og også os selv var børn. Museet åbner kl.11,00, og vi har ikke så langt, så vi kører hjemmefra kl. 10,15 så er vi der i god tid, følg med her, i billeder, og lidt tekst.
Da vi når ned til museet er der ikke kommet så mange endnu, men der er P-vagter, og vi bliver anvist en plads, det ser ud til at de forventer et stort rykind, det er skønt, så bliver der liv og glade dage.
Vi er kommet i god tid, så der er ikke kø ved indgangen, skønt, jeg hader at stå i kø:-), men vi kan se at der nu begynder at komme mange biler, så vi må hellere komme ind.
Vi kommer først ind i receptionen/butikken, her er rigtig hyggeligt, og der sælges en masse nostalgiske ting og sager fra gamle dage.
Der er et gammelt dukkehus, med fine små møbler i, kanon flot.
På vej ind i maskin-hallen er der en flot udstilling med fine dame-klæder, fra bedstemors tid.
Så er vi på vej ind i maskinhallen, her er en masse små, og store maskiner, og de virker stort set allesammen, det er utrolig flotte sager, og at der nu er juleudsmykning med boder, og servering gør det rigtig hyggeligt.
Der er ved at komme en del mennesker ind, så det er ikke helt nemt at få taget billeder, lyset er heller ikke for godt, men prøv at se hvad vi fik ud af det, her kommer lidt billeder fra maskinhallen.
Der er en del søde små nisser der går rundt og deler pebernødder ud, her er et billede af en af dem, hun er da sød:-)
Efter at vi har set på de mange flotte maskiner beslutter vi at vi vil ud til arbejderboligerne, de er virkelig et besøg værd, de viser hvordan arbejderfamilier levede helt tilbage fra 1880, og frem til en ungdomshybel fra 1998, men først kommer vi forbi den gamle smedje, som er bemandet af en rigtig smed idag.
Nu er vi gået ud af den store industribygning, og kommer om i en lille gade, her ligger de gamle arbejderboliger tilbage fra 1880, og frem til 1998, det er virkelig en rejse tilbage i tiden, følg selv med her i billeder, og lidt tekst, først er det arbejderboligerne fra 1880’erne.
Videre til næste skønne lejlighed, vi er jo på tidsrejse, det er sjovt, og tankevækkende.:-) her er det arbejderboligerne fra 1920, erne.
Man kan da se at velstanden vokser, det er positivt, men ingen tvivl om at det koster kamp. Her husassistentbolig fra 30 erne, og 40 erne, ikke meget at rutte med.
Nu er vi gået til Villavej 51, her er det arbejderboligerne fra 1950-60, og 70 erne, samt en ungdomshybel fra 1998, følg bare med i tidsrejsen, det er sjovt, først en lejlighed fra 1950erne, her er der sørme damer fra dengang, der laver de dejligste klejner, og brunkager i det fine køkken, uuuhm, hvor de smager.
Og videre går det i tiden, nu er det fra 60 erne, og 70, erne, nu er der begyndt at komme moderne sanitære installationer.
Nu går vi op på kvisten, til en ungdomshybel fra 1998, det er der sikker rigtig mange der kan huske også i dag, det ser da hyggeligt ud, men godt at mor ikke ser det:-)) nu er der også pc på værelset, og en vissen potteplante, typisk, den har sikkert fået øl.:-)
Vi forlader igen lejlighederne, og går over i den store bygning igen, lige at par billeder af museet herfra gaden med boligerne, samt en gammel tankstander, den er da flot:-)
Efter besøget i de gamle lejligheder er vi gået tilbage til den store museumsbygning igen, der er lidt mere spændende at se på, så følg bare med hvis i har lyst.
Vi kommer først ind i en flot gammel træsko-fabrik, her er nogle fine gamle maskiner, se bare her.
Vi fortsætter den spændende rejse i tiden, og har det temmelig hyggeligt, nu er vi nået ind i et flot gammelt maskinværksted, ja de kunne også dengang.
Nu er vi gået op til 1 sal her er udstilling af radio tv, og vi ser et ældre ægtepar der sidder og knipler, det er altså smadder hyggeligt det her.
Hu-hej det går, nu er vi nået ind i det gamle bogbinderi, her er vi vist mest faldet for de flotte gamle sprællenisser, Marianne køber selvfølgelig en af slagsen, jeg ville nok ha’ valgt den søde pigenisse:-)
Det er det rene eventyr det her, tænk at man kan rejse i tiden bare ved at bruge sine fødder lidt, nu går vi ind i et gammelt stentrykkeri, her er mange tunge sten.
Så er det op af en trappe igen, vi skal på shopping, der er nemlig en lillebitte forretningsgade herinde i museet, måske er der lidt gode tilbud.
Den første butik vi ser er en skomager.
Så er der også en flot radioforretning, med gode tilbud.
Selvfølgelig er der også en broderiforretning, dengang havde man jo tid til håndarbejde.
Marienne er sør´me ved at blive betjent i den flotte tricotage forretning, hun blev tilbudt et par lange “underting” med lådden vrang af den søde ældre idehaver.
Ærgerligt at jeg lige er blevet klippet, her er jo en skøn gammel frisør, og de priser er da konkurrencedygtige, øv:-))
En tobaksforretning er her også, den er ret ny siger den flinke mand der er i forretnings-gaden. Sådan en ville nok ikke kunne gå i dag.
Rundt om hjørnet kommer vi også forbi en telefonomstilling, og passerer en fin gammel isenkræmmer, en flot gammel cigaretautomat, og så er vi færdige med at shoppe.
Vi forlader nu den store museumsbygning, og går udenfor, hvor der i andre bygninger er mere spændende at kigge på, i følger blot med, der er ikke så koldt, men bliv nu ikke forkølet. Vi runder lige et sted hvor der er lidt torvehandel, det er ikke så spændende, men jeg får lige en cykeltur, dog uden at komme nogen vegne, man kan også køre tur i en hestevogn, hvis man har lyst til det, men vi går nu videre ind i et spændende pengemuseum, følg bare med vi har betalt entre, læg mærke til billedet af H.C. Andersens kontoudtog fra 1875, ja det er rigtigt det er skam hans.
Efter besøger i pengemuseet går vi igen udenfor, nu skal vi ind i klædeskabet, her er en masse flot gammelt tøj fra dengang:-) og andre spændende ting, christel-tegninger f.eks de er flotte og søde, kig selv med.
Nu har vi vis kun et besøg mere, vi har nemlig set at det Nimbus museet her også er åbent. Det er godt nok på privat basis, men har et fint hus her på industrimuseet, så har begge parter gavn af de flotte Nimbusser. Vi får en flot modtagelse og fortælling af de flinke folk der er på vagt i dag, det er godt nok nogle flinke folk, der ved meget om nimbusser, og deres historie, dem kan i se her, og på vej derover møder vi sørme en af de søde nissepiger der har travlt med at dele pebernødder ud til de besøgende på museet, hun har vist travlt.
Det er så slut på vores lille tur til Industrimuseet i Horsens, håber det kan inspirere andre til at besøge stedet, det er virkelig værd at køre efter, og hvis man er på camping i området så er det også et fint sted at tage sine børn med til. desværre er deres hjemmeside p.t. nede på grund af hackere, men prøv selv at besøge siden når den kommer op igen, der er mange gode oplysninger på den.
God fornøjelse, og mange campinghilsener
Marianne og Ove
Links: | |
Relevante Link(s) : | www.industrimuseet.dk | www.nimbus.dk |
Se også: | Besøg også Marianne og Ove’s egen hjemmeside: Rullevognen |
Gå til del: |