Vi havde besluttet at NU skulle det være – nu skulle fynboerne til staden for at se sig om. Vi har ikke været i København siden 1999, så man må sige, at det ikke er et sted vi sådan lige overrender 😉
Vi havde hjemmefra besluttet at vi ville bo på DCU-Copenhagen Camp – det er den plads, der tidligere hed Absalon. Vi knoklede rundt hele fredagen for at kunne køre midt på eftermiddagen, men vi ramte naturligvis lige den dag, hvor eftersøgningen af en svensk bil lukkede hele Danmark. Vi opdagede heldigvis at de havde lukket Storebæltsbroen og satte os og drak en kop te i ventetiden. En time efter at de havde åbnet broen igen kørte vi hjemmefra. Det var en dummeste beslutning længe. For selvom de sagde, at de havde åbnet broen, så var køen stadig 20 km lang, for alle biler skulle ind forbi et checkpoint til et gennemkig.
Vi sad fast i køen lige efter Langeskovafkørslen og der sad vi længe. Vi havde kontakt til campingpladsen, som heldigvis havde en løsning på vores forventede meget sene ankomst: De ville lægge papirer og bomkort i en boks ved indgangen – så kunne vi komme ind på pladsen, hvis vi kom inden kl 23. Ellers måtte vi overnatte udenfor bommen på deres quickstopplads…
Heldigvis nåede vi ind – 6 timer tog turen og vi ramte derfor campingpladsen kl 22.30 – godt trætte og lidt sultne….
Campingpladsen er placeret i Rødovre Kommune lige ved siden af DCU-huset og alt fungerede bare perfekt – undtagen deres morgenbrød-system. Vi ved godt at man helst vil have udsolgt når man når aften, men da vi kom op for at købe brød den første morgen og de havde udsolgt kl 8.30, så tænker vi godt nok at her er plads til forbedringer – især fordi deres morgenbrød er bakeoff og det ville være verdens letteste ting lige at sige: vi varmer lige noget – kom tilbage om 10 minutter, så er det klart…
Men derudover fungerede det hele fint. Vores plads var helt vandret, så vi slap for kiler under vognen. Toiletbygningen var tæt på og den var pæn og rengjort. Vi var ikke mange på pladsen, så vi oplevede aldrig kø, for sjovt nok var alle ca. 20 toiletter åbne. Vi havde nok selv valgt at låse nogle af dem af for at mindske rengøringsarbejdet…
Mellem hver plads er der opsat et lavt hegn – dette er ‘brandafstanden’. Det betyder at campingvogn og telt skal placeres mellem to af de små hegn og så kan bilen holde ud for hegnet. På denne måde overholder alle de 3 meter uden diskussioner om i hvilken side, bilen skal parkeres.
Pladsen har flere legepladsområder. Ved servicebugningen findes en stor legeplads med gynger og hoppepuder. Servicebygningen er meget lang med toilleter, køkken og familiebade.
Lige bag campingpladsen ligger en del af Vestvolden. I dag er den rekreativt område og vi nød området rigtig meget på ferien. Et virkeligt dejligt sted at lufte hund.
Vestvolden blev anlagt i perioden 1888-1892 som en del af Københavns Landbefæstning. Det var et kæmpe arbejde for volden strækker sig små 15 km fra Avedøre i syd til Utterslev Mose i nord. Og for hver meter vold, der er anlagt, så har ‘voldbisserne’ flyttet ca. 225 m3 jord ved håndkraft!
Københavns Landbefæstning blev derfor et af Danmarks største anlægsprojekter og var i øvrigt med til at grave skellet mellem partierne Venstre og Højre dybere.
For trods et Venstreflertal, så lavede Estrups Højre-regeringen i denne periode provisoriske finanslove efter en undtagelsesparagraf i den daværende Grundlov. Finanslove, hvori befæstningsbyggeriet indgik.
Trods det kæmpe arbejde med anlæggelsen, så besluttede man i øvrigt allerede i 1909 – bare 15 år senere, at nedlægge Københavns Befæstning som forsvarsværk fra 1922. Imidlertid kom 1. Verdenskrig i begyndelsen i vejen for denne plan. For da krigen udbrød befæstede man fæstningsanlægget med 50000 mand stor sikringsstyrke, det blev armeret og gjort klar til kamp. Styrken kom dog aldrig i krig, da krigen jo gik udenom Danmark og efter krigen lukker man det ned som fæstningsanlæg i 1920.
Området fortsatte dog med at være militært område med adgang forbudt for menigmand helt frem til 1960’erne. Her forlod forsvaret størstedelen af området og det blev gjort til offentligt område. Først i 2004 blev de sidste dele af Vestvolden og Ejbybunkeren forladt og gjort offentligt tilgængelige.
Tæt på campingpladsen – men lige på den anden side af motorvejen – fandt vi frem til Hvissingestenen. Den er Sjællands største sten og måler 5x6x3 meter og vejer ca. 130 tons. Den blev fundet i 1966 i forbindelse med etableringen af en spildevandsledning. Entreprenøren nåede at bore huller i toppen af den inden Naturfredningsforeningen og det daværende Københavns Amt fik det stoppet og stenen fredet. Siden blev den flyttet ca. 100 meter fra findestedet til sin nuværende placering, hvor den ligger i en lille lysning i Vestskoven.
Desværre var den blevet oversmurt med graffiti – vi fik fundet frem til de ansvarlige for stenen og sendt dem en mail og fik efter en uges tid en mail retur om, at de ville få det fjernet.
København
Et af målene med at lægge ferien i København, var at få set os om i centrum af København. Campingpladsen advarede os om vanvittige parkeringspriser i centrum, men havde en aftale med et parkeringshus på Israels Plads, hvor vi som campist på pladsen fik halv pris. Først anbefalede de offentlig transport, men da vi havde hunden med, var det ikke en mulighed. For at få rabatten skal man have en ekstra ‘p-billet’ i receptionen og den putter man så bare i automaten lige efter den almindelige p-billet ved udtjekning. Og det virkede!
Afstandsmæssigt er Israels Plads i forhold til bymidten – i hvert fald tog det ikke os så lang tid at gå fra parkeringskælderen til Rundetårn. Som vi denne gang kun så udefra, fordi vi havde andre planer og fordi vi faktisk har været oppe i det tidligere…
Vi fortsatte lidt rundt på må og få – ned af Strøget (men vi er altså ikke de store butiks-snusere) så vi fortsatte videre rundt og efter lidt tid nærmede vi os så Københavns Domkirke, som var et af vores mål denne dag. Vi har nemlig i mange år haft en plan om at se alle Danmarks Domkirker og nu manglede vi kun denne 😀
Langs den ene side af Vor Frue Plads ligger Københavns Universitet. Den nuværende bygning blev indviet i 1836, efter den forrige blev skudt til ruiner under englændernes bombardement i 1807.
Langs universitetet og kirken findes 9 buster af kendte danskere fra teologiens, videnskabens og musikkens verden. Her f.eks. biskop J. P. Mynster.
Københavns Domkirke
Københavns Domkirke – eller Vor Frue Kirke – stammer fra 1829. Eller den nuværende kirkebygning gør. For her har ligget en kirke helt tilbage fra ca. år 1200. Den forrige brændte under Københavns bombedement i 1807, men trods lavvande i statskassen besluttede man hurtigt at bygge en ny kirke på stedet. I spidsen for selv bygningens design stod landets daværende førende arkitekt C. F. Hansen.
Inde blev det dog billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, som fik lov at slå sine folder. Han var allerede på dette tidspunkt et meget kendt navn i hele Europa, så det var oplagt at lade ham udsmykke kirken med sine skulpturer og relieffer.
Og der er mange – dels den store flotte Kristusfigur, der fungerer som altertavle. Lige over alterpartiet kan man på billedet se en lille del af et rundbuerelief, der viser Jesu gang til Goliat.
Og dels de 12 store figurer, der står i siderne af kirkerummet. Hver figur viser en af Jesu 12 apostle (omend Judas er udskiftet med Paulus) og med hver deres kendetegn. F.eks ses Peter med Himmerigets nøgler, Paulus med sværdet og evangelisten Johannes med ørnen.
Døbefonten er helt fantastisk. Det er nemlig en Dåbsengel med et fad i hænderne. Døbefonten er Thorvaldsens egen ide og også hans gave til kirken.
Det er muligt at komme op i pulpituret og kigge ned over kirkerummet – herfra kan man rigtig se, hvor stor kirken egentlig er, selvom den faktisk er kirke i et af landets mindre sogne med bare 2800 medlemmer + de 5000 hjemløse, der kirkeligt hører under kirken.
Det var også oppe fra pulpituret, at vi først bemærkede de lidt pudsige stolerækker, der vender hver sin vej.
Det skyldes at prædikestolen er anbragt midt i kirken over for kongelogen og at kirkegængerne på de forreste rækker ville sidde med ryggen til, hvis man ikke kunne flytte over på de modsatte bænke.
Kongelogen er som sagt anbragt lige over for prædikestolen oppe på pulpituret, så de kongelige har fin udsigt til både alter og prædikestol. I tidligere tid kunne en gudstjeneste trække ud i mange timer og derfor har man lavet et lille das bag kongelogen…
Det er også muligt at komme ned i krypten under kirken. Her ses resterne af en tidligere kirke indviet i år 1320.
Med besøget i Vor Frue fik vi så endelig set alle domkirkerne – og det var en utrolig smuk kirke at slutte af med.
Christiansborg
Vi ville også gerne forbi Christiansborg og Marmorbroen. Marmorbroen er en buebro tegnet af en af slottets bygmestre Nikolaj Eigtved og er opført 1739-1745. Broen overlevede sammen med hestestaldene branden på Christiansborg Slots i 1794.
Den blev oprindeligt bygget som hovedindgang til slotsområdet og er bygget pompøs med de to pavilloner for at gøre indtryk på de besøgende. Navnet stammer i øvrigt fra de marmorklædte fortove – resten af broen er beklædt med sandsten og selve vejbanen er brostensbelagt.
Fra Marmorbroen kunne vi kigge over til Christiansborg. Så naturligvis lagde vi vejen op forbi slottet. Selve slottet er bygget i perioden 1907-1928 og er det 3. på stedet – når man ikke regner forgængeren København Slot med.
De to første brændte i hhv. 1794 og 1884. Det første blev opført af Christian 6. som bolig, men da det brændte blev kongefamilien husvilde og flyttede i stedet ud på Amalienborg.
Og selvom de efterfølgende slotte var opført med henblik på at kongefamilien igen bosatte sig i dem, så ønskede de at blive boende på Amalienborg.
Foran Christiansborg findes stadig de kongelige ridebaner og i de to sidebygninger ridebane og stalde.
Vi fortsatte forbi og om til Christiansborg Slotskirke. Den nuværende kirke er indviet i 1826 efter at den forrige gik til i branden i 1794. Den hører således tidsmæssigt til det 2. Christiansborg Slot. Den er tegnet af C. F. Hansen, som virkelig slog sine folder i den her periode.
Kirken overlevede mirakuløst den næste brand, som det eneste fra det 2. Christiansborg.
I perioden 1826-1926 var kirken kongehusets kirke – i dag bruges den stadig ved særlige lejligheder – primært ved dødsfald, men Prins Christians døb foregik også her. I øvrigt var den lige ved at gå til i en brand i 1992, hvor hele tagkonstruktionen brændte og den flotte kuppel faldt ned.
Kanalrundfart
Helle var kommet til skade med sin fod første aften og humpede derfor lidt rundt og vi besluttede derfor at tage på havnerundfart med en af de mange både. Den beslutning fortrød vi ikke – for hvor fik vi set mange bygninger her fra vandsiden, som vi ellers ikke ville have kommet forbi.
Vi lagde ud med klare instrukser om at blive siddende ned, når vi fik besked på det, for mange af broerne var meget lave. Ja, ja, tænkte vi – indtil vi gled ind under den første…
Noget af det første vi så op på var Børsen. Bygningen, som Christian IV lod opfører i 1618-1624 for at markere København som en handelsby. Børsen var nemlig oprindeligt en varebørs med 40 boder i stueetagen.
Bygningen har siden 1857 været privatejet og det er derfor som sådan ikke muligt at komme ind og se det indre – selvom man kan leje en stor del af den til møder og fester. Det markante spir på toppen består af 4 dragehaler, der snor sig sammen og ender som et spir. Det er fra 1625 – eller, det der er på bygningen i dag er en kopi fra 1775, da det oprindelige var meget medtaget. Det siges, at det beskytter Børsen mod fjendeslag og ildsvåde og det må siges at holde stik, da Børsen har overlevet bombardementer og ildebrande tæt på.
Vi gled stille forbi Arne Jacobsens Nationalbank-bygning fra 1965-78. De skriver godt nok, at man har lavet en lav del for at friholde Holmens Kirke og at den høje del passer ind i højden med de gamle bygninger i gaden, meeeeen der er nu stor forskel på bygning i røde teglsten fra det 18. århundrede og så denne mastodont af en klods…
På den modsatte side sejlede vi snart forbi Nordatlantens Brygge. I det gamle pakhus fra 1767 er der i dag offentlige repræsentationer for Færøerne, Grønland og Island ligesom der er udstillings-, konference- og selskabslokaler. Og så arbejders der på at skabe et streetfoodmarked med nordisk mad. Oprindeligt var det store pakhus bygget som lager for tørfisk, saltede fisk, hvaltran og skind fra Færøerne, Finmarken, Island og især Grønland.
Et kig ned af Christianshavn Kanal og derefter på Operaen.Operaen, som er tegnet af Henning Larsens Tegnestue og foræret til det danske folk af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Bygningen blev indviet i 2005 og er på hele 41000 m2, har to scener, hvoraf den største har plads til 1700 tilskuere og et tag på 158 meter i længden (inkl udhæng 😉 )
Et kig ind i det, der i dag er eksklusive lejligheder…
Turen gik også forbi de historiske kanonbådsskure på Holmen. I 1807 tog englænderne den danske flåde, fordi Danmark holdt med Frankrig. I stedet byggede forsvaret en række store robåde, som frem til 1813 blev brugt i den store kanonbådskrig. Da krigen sluttede, skulle bådene på land og dertil blev bygget 6 skurblokke. Skurene blev fredet allerede i 1964, men flåden forlod dem først i 1996. Her blev de solgt og renoveret og i dag bliver de primært brugt som kontorbygninger.
Et fint kig ind gennem Amalienborg og ned mod Marmorkirken.
På turen rundt kom vi også ned gennem Christianshavn Kanal og fra denne fik vi et fint kig ind på Vor Frelser Kirke og især dens særprægede tårn. Selve kirken er fra 1696 og kunne i øvrigt ved indvielsen rumme sognets indbyggere 4 gange! Tårnet er fra 1752 og tegnet af Lauritz de Thurah. Der er 400 trin hele vejen op til toppen – de sidste 150 foregår uden på tårnet i snoningen. På toppen ståe en forgyldt globus på 2,5 meter i diameter og en Kristusfigur på 3 meter i højden.
København på kryds og tværs
Vi tog flere gåture rundt i byen og her kom vi forbi flere af de ‘kendte’ steder, som for os ‘bønder’ fra landet er et must 😀 Første kig var op på tårnet på Nikolaj Kunsthal. Kunsthallen har til huse i en gammel ‘kirke’. Vi skriver kirke, fordi her på stedet lå der en kirke, der gik til i den store brand i 1795, der lagde 1/3 af byen i ruiner – herunder Nikolaj Kirke. I starten af 1900-tallet blev tårnet og spiret genopført med støtte fra bryggeren Carl Jacobsen og resten af kirken blev få år senere genopført med støtte af P. N. Rentzmann. Han så gerne, at bygningen igen blev anvendt som kirke, men den blev i stedet først til Københavns Hovedbibliotek. Siden 1981 har den været udstillingsbygning og da vi var der, havde Tommy Støckel dekoreret tårnet med en kæmpestor lyserød ring.
Turen bragte os også forbi Storkespringvandet på Amagertorv. Springvandet er fra 1894 og er doneret af Foreningen af hovedstadens Forskønnelse i anledning af Kronprins Frederik (senere Frederik 8.) og Kronprinsesse Louises sølvbryllup.
Og naturligvis måtte vi en tur rundt på Nyhavn – havde vejret været bedre, havde vi sat os og nydt en – dyr – øl på en af restauranterne. MEN det var vejret ikke til, så vi nøjedes med at gå en tur langs kanalen. Nyhavn hed oprindeligt Den Nye Havn er fra 1673, hvor den var en travl erhvervshavn, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj. Livet i havnen var den gang præget af sømænd, glædespiger, værtshuse og fest – og altså ikke et sted for det bedre borgerskab.
I dag hedder det Nyhavn og de bygninger, der tidligere husede købmænd, er nu smukt renoverede og huser restaurant på restaurant. I øvrigt boede H. C. Andersen i Nyhavn i over 20 år fordelt på flere perioder – her skrev han flere af sine elskede eventyr.
Vi smuttede ind gennem Botanisk Have, som i dag er en del af Statens Naturhistoriske Museum. Det meste af haven er åben for publikum og gratis – der er dog entre, hvis man vil ind i palmehuset og sommerfuglehuset. Den nuværende have er den 4. i rækken, som har ligget forskellige steder i København. Den første fra år 1600 var ganske lille og indeholdt primært de væsentligste lægeplanter. Den nuværende blev åbnet i 1874 og rummer Danmarks største samling af levende planter – f.eks. 100 år gamle træer, roser og stauder.
I et hjørne af Botanisk Have ligger det Astronomiske Observatorium på Øservold. Det blev taget i brug i 1861, hvor det afløste observatoriet i Rundetårn. For at undgå vibrationer i kikkerten, blev dens sokkel bygget ned gennem bygningen og højen helt ned til gadeplan.
Der er som udgangspunkt ikke offentlig adgang til observatoriet.
Foran indgangen er lavet et lille anlæg på resterne af det, der en gang var Rosenborg Bastionen. Anlæggets midte er en statue af Tycho Brahe. Hvis man kigger væk fra observatoriet får man et fint kig over på Rosenborg.
I Geologisk Museums gård lige ved siden af står, hvad man ved første øjekast tror er en kæmpe klump jern. Imidlertid er det en af verdens største jernmeteoritter fundet af den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald i 1963 i Vestgrønland.
Meteoritten med navnet Agpalilik vejede ca. 20 tons er oprindeligt en del af en større jernmeteorit Cape York, der faldt ned i Baffin Bugten for omkring 2000 år siden.
Jernmeteoritten har oprindeligt været en del af en asteroides jernkerne og er i nedkølingsfasen nedkølet extremt langsomt – ca. 1 grad for hver 10000 år!
Vi gik naturligvis også ned gennem Nyboder – det hyggelige kvarter med de så karakteristiske gule huse. Det er Chr. IVs skyld at området blev bebygget. Hans flåde voksede voldsomt og der blev derfor behov for flere boliger til de menige og deres familier. De første 20 huse blev opført i 1631 (kun et af dem står endnu) og det betød 200 boliger. Efter datidens forhold var de flotte, men i dag ville vi nok trække lidt på skuldrene af 40 m2, hvoraf de 19 m2 var stue og derudover var der et kammer og en forstue, samt et køkken, der blev delt mellem to lejligheder.
I dag er Nyboder stadig forbeholdt forsvarets personel, men lejlighederne er dog blevet noget større. Derfor er der i dag kun ca. 2200 indbyggere i Nyboder mod de ca. 6000 der var i 1700-tallet. Området havde særstatus og havde for eksempel egne skoler, hospital, politi og brandvæsen.
Midt i væggen på Krokodillegade ses en kanonkugle. Den stammer fra bombardementet af København i 1807. Den er dog ikke blevet skudt ind i væggen, men blev samlet op af beboerne og muret ind i væggen.
Marmorkirken
Vi måtte naturligvis ind og se Marmorkirken – eller Frederiks Kirke, som er det officielle navn. Og selvom kirken hedder Marmorkirken til hverdag, så er det lidt misvisende, for det meste af det, der ser ud som marmor i kirken, er faktisk ikke marmor. Væggene i kirkerummet er f.eks. kalksten.
Kirken blev påbegyndt helt tilbage i 1749, hvor Frederik V lagde en af grundstenene.
Kirken skulle være samlingspunkt for det elegante kvarter – Frederiksstaden – som Frederik V og arkitekt Nicolai Eigtved havde lavet i området omkring Sct. Annæ Plads, Amaliegade, Frederiksgade og Bredgade. Derfor skulle kirken også være stor og pompøs. Imidlertid så døde Frederik V og hans efterfølger havde ikke samme interesse i projektet og da landet samtidig fattes penge, så stoppede han projektet i 1770. Og først ca. 100 år senere begyndte Tietgen, som havde købt ruinen, at bygge kirken færdig. Kirken blev dog ikke helt så pompøs, som det Frederik V havde planlagt.
Inde er kirkerummet rundt – og der er højt til loftet. Som skrevet, så er meget af det, der ligner marmor ikke marmor. For en stor dels vedkommende er det kalksten, der er behandlet på en særlig måde så det kommer til at ligne marmor. Altertavle-partiet og meget af det øvrige træværk inde i kirken er også stafferet, så det ligner marmor.
Da vi besøgte kirken var den udsmykket med 15000 kirsebærblomster. Det er kunstneren Veronica Hodges der står bag de mange håndlavede papirblomster og det skal ses som et indspark i debatten om klimaet. Det så uendeligt smukt ud og passede så fint ind i dette meget smukke kirkerum.
Kastellet
Vi fortsatte over mod Kastellet – vi kom ind via Kongeporten fra Esplanade-siden. På vejen kom vi forbi mindesmærket for de danskere, der i 2. Verdenskrig faldt i allieret tjeneste. Det er derfor soldaten har britisk uniform på.
Og herfra er der også et fint kig over på den engelske kirke Sct. Albans Church. Hvis man lægger vejen forbi, så læg mærke til at væggene ude er dekoreret med flintesten fra Stevns. Det ser man ikke så tit i Danmark.
Efter at have passeret gennem Kongeporten stod vi så inde på Kastel-området. Kastellet var oprindeligt Chr. IVs ide for at forstærke Københavns befæstning. Han døde imidlertid inden det blev bygget og derfor kom hans søn Frederik III til at fuldføre byggeriet, som stod færdigt i 1665.
Byggeriet er omgivet af en næsten 2 km lang fæstningsvold med 5 bastioner. Og der er opført 6 røde stokke (huse) til beboelse for forsvarets medlemmer og familier. I dag anvender Forsvaret stadig bygningerne – dog nu som kontorer.
I hvad vi vil kalde midten ligger to gule bygninger. Den ene er Kastelskirken og selvom det ude fra kun er et kors i vejrhanen, der afslører at det er en kirke, så fungerer den i dag som sognekirke under Folkekirken. Kirken var desværre ikke åben da vi var der – vi ville have elsket at se den inde.
Modsat ligger så Kommandantgården. Den blev bygget 1725 som bolig for Katellets Kommandant og senere for Forsvarschefen. I dag er der informationscenter i bygningen.
Turen rundt på volden gav også et rigtig fint kig ned over området, ligesom der er mulighed for at kigge på kanoner i forskellige størrelser.
Hele vejen rundt om Kastellet er en voldgrav og på Kongens Bastion står Kastelmøllen. Den nuværende hollandske mølle er fra 1847 og har erstattet 2 tidligere stubmøller. Møllen leverede mel til Kastellets bageri. Ved møllen står endnu en kanon – af en lidt anden størrelse.
I Prinsessens Bastion blev der i 2011 indviet et mindesmærke udført af kunstneren Finn Reinbothe. Det er rejst for at ærer alle de danskere, der siden 1948 har været udsendt i internationale missioner.
Mindesmærket er opdelt i 3 dele: Første del bruges til store officielle ceremonier og her lægges f.eks. kranse og holdes taler.
2. del rummer en væg, hvorpå alle de steder, hvor danskere har været udsendt siden 1948.
3. del rummer et minderum for de efterladte. Her er navnene på alle de danskere, der er blevet dræbt på missionerne, nævnt på væggen. Det er det mest lukkede rum af de tre og det er muligt at sidde lige så stille og mindes.
Langelinie og Amalienborg
Fra Kastellet søgte vi ned mod Langelinie. Det første vi mødte var det store Søfartsmonument fra 1928, der er opsat som mindesmærke for alle de søfolk, der mistede livet under 1. Verdenskrig, mens de sejlede varer til og fra Danmark. På skulpturens – kaldet Mindet – sokkel står navnene på de 101 danske handelsskibe, der sank og navnene på de 648 sømænd, der mistede livet. På den store sokkel ses et relief, der viser et skibsforlis forårsaget af et sammenstød mellem et skib og en sømine.
Lidt længere henne af Langelinie finder vi Gefionspringvandet – et overdådigt og stort springvand lavet af Anders Bundgård i 1908. Det forestiller Gefion, som ifølge historien pløjede Sjælland ud af Sverige med sine okser.
Og så kommer vi ikke udenom Den Lille Havfrue. Skulpturen, som alle bare SKAL forbi, når man er på turisttur i København. Skulpturen blev opsat i 1913 og er lavet af Edvard Eriksen på opfordring af bryggeren Carl Jacobsen, som forelskede sig i figuren, da han så en ballet over H. C. Andersens eventyr.
Retur mod bilen krydsede vi ind over Amalienborg. Amalienborg består af 4 ens palæer, der omkranser en 8-kantet plads fra omkring 1750-1760. I dag er Amalienborg den kongelige families residens i København, men egentlig er det ikke opført som sådan. De 4 palæer blev opført i anledning af 300-års jubilæet for Christian I’s kroning. Byggegrunden blev givet til 4 fremtrædende adelsmænd: Moltke, Levetsaa, Brockdorff og Løvenskiold mod at de opførte 4 ens palæer tegnet af hofbygmesteren Nicolai Eigtved.
Da Christiansborg Slot, som var den kongelige residens, brændte i 1794 erhvervede kongen i løbet af få dage 2 af palæerne. I dag har Dronningen bolig i Christian IXs – eller Schacks – Palæ. Kronprinseparret bor i Frederik VIIIs – eller Brockdorffs – Palæ og i de sidste to har Prins Joachim og Prinsesse Marie og Prinsesse Benedikte bl.a. mulighed for at bo i det ene, når de er i København, mens det sidste er gæste- og repræsentantionspalæ.
Dragør
Vi besluttede at køre til Dragør – i det skønneste solskin. Vi har hørt mange ting om Dragør gennem tiden og måtte bare selv besøge denne lille perle af en by! Ved havnen er der masser af p-plads og derfor startede vi med at gå ud på Dragør Fort for at gå en tur. Dragør Fort blev opført i 1910-1915 som en del af Københavns Søbefæstning. Det skulle den gang hindre fjendtlig landgang, bombning af København og beskytte minespærringerne i Drogden-renden.
I dag er det blevet købt af en privat restauratør, som har indrettet kontor og restaurant på fortet. Og skal vi være helt ærlige – så er der ikke meget at se. Men der er en fin udsigt fra fortet og ind mod Dragør. Ved Fortet stødte vi også på den store havfrue. Den er hele 4 meter høj og vejer 14 tons og har i en periode stået på Langelinie i nærheden af Den Lille Havfrue.
Dragørs gamle bydel emmer af dansk hygge: små smalle gader, lave huse, roser og brosten. I den gamle del af byen findes hele 76 fredede huse, hvilket ikke ses andre steder i Danmark. Husene er fra 1700 og 1800-tallet og står næsten alle med gulkalkede vægge med hvide vinduer og sorte sokler. I øvrigt stod der bare 26 huse tilbage i 1611…
Den vigtigste handelsgade i dag er uden tvivl Kongevejen. Den har altid forbundet Dragør med København og tilbage i 1789 var der bare 1,5 mil ind til København. Det viser den store flotte milesten med Christian VIIs monogram.
Og fra Dragør er der også et fint kig ud på Øresundsbroen – det er ikke så tit vi ser den, så når vi nu var i nærheden skulle den også lige fotograferes…
Vallensbæk
En planlagt geotur førte os til Vallensbæk. Og til en lang, lang række andre kommuner i området. Der er nemlig en udfordring, der går ud på at logge mindst en cache i alle landets kommuner. Da vi sluttede ferien manglede vi bare 4 kommuner: Odder, Faurskov, Læsø og Samsø…
Vi fandt ned til vandet og sikke en overraskelse – den flotteste sandstrand lå foran os. Og et pragtfuldt område, som trods det, det går gennem flere kommuner, er bundet sammen med et fint net af stier og ensartede toiletbygninger. Vi blev så positivt overraskede, at vi endte med at blive her meget længere end planlagt.
Lidt længere ude fandt vi Arken – nu havde vi jo brugt pænt meget tid på stranden, så museet fik kun et kig udefra og et nærstudie af et af dets udendørsværker.
Nordsjælland
En anden dag tog vi turen nordpå. Her fik vi kigget på endnu en stor sten: Lereltestenen. En kæmpe sten på 70 tons som er kommet hertil med isen for 10-15.000 år siden…
Og så tog vi til Nivå for at se Nivaagaards Teglværks Ringovn. Vi havde håbet, at vi kunne komme ind og se ringovnen, men det var desværre ikke muligt – der skal man lige tjekke deres hjemmeside og se, hvornår der er åbent.
Ringovnen blev bygget i 1870 og er den eneste af sin slags, der er bevaret i Danmark. Ringovnen blev opfundet i Tyskland og øgede markant omsætningen for teglværket for meget lavere produktionsomkostninger. det skete fordi man udnyttede varmen meget bedre i ringovnen. For at den skulle fungere optimalt, skulle den køre i døgndrift. Ovnen var opdelt i 15 mindre kamre, som man brændte i på skift. Hvert kammer blev fodret udefra med mursten, mens varmen blev styret fra ‘loftet’, hvor brænderne holdt til. Her kunne de løfte et låg op og se direkte ned i det enkelte kammer.
På toppen af Skodsborgbakken byggede Frederik VII en grotte. Kongen købte Skodsborg Palæ i 1852 og året efter opførte han grotten, som han anvendte ved festlige lejligheder. Grotten er opført primært i kildekalk og kildekalken danner til stadighed små drypsten.
Olsenbandenmuseet
Vi havde hørt, at der på Nordisk Film var en særudstilling om Olsenbanden i anledning af den første film blev lavet for 50 år siden. Den udstilling måtte vi naturligvis se – og samtidig kunne vi lige se lidt af Nordisk Films bygninger.
Selve udstillingen rummer over 100 originale effekter og kostumer fra de 14 film – bl.a. er det muligt at komme ned i bunkeren, se Yvonne og Kelds stue, kigge ind til Harry og se nogle af de biler, der er blevet brugt.
Nå ja – vi smutter altid lige på toilettet, når der er mulighed for det og her på Nordisk Film er toiletterne inspireret af Olsen Banden. Så det ene toilet var en rød Yvonne-installation….
Erimitageslottet
Vi valgte at tage ud til Dyrehaven – Helle havde længe ønsket at se Eremitageslottet. For at se området ordentligt parkerede vi et godt stykke væk og gik igennem området ud til slottet. Vi fulgte Mølleåen et godt stykke og kom bl.a. gennem Raadvad, en lille industriby opstået omkring Raadvad Vandmølle.
Fabrikken Raadvad, der bl.a. laver bestik, blev startet her, men er senere flyttet til Brønderslev.
Eremitageslottet ligger højt oppe på Eremitagebakken og har altid været centrum for de kongelige jagter og anvendes i dag til frokoster. Slottet erstattede et bindingsværkshus i 2 etager som Chr. V opførte her i 1694.
Det nuværende er fra 1734-36 og er et af senbarokkens flotteste bygninger i Danmark. Rundt om er der flotte skulpturer, der leder tankerne hen på jagt.
Det er muligt at komme ind på en rundvisning, men ikke i den uge, vi besøgte stedet. Vi ville ellers gerne have set de flotte lokaler. Eremitageslottets navn skyldes i øvrigt et helt specielt bord. Bordet kunne dækkes nede i køkkenet i kælderen og så hejses op i spisesalen ovenover fuldt dækket. Dermed kunne der spises uden tjenere – på fransk: en Hermitage.
De glemte kæmper
Til sidst vil vi lige runde de glemte kæmper. Vi vidste godt de fandtes i København, men havde ikke nogen ide om hvor præcist – altså indtil vi fandt ud af, at der lå et cache gemt ved campingpladsen, som vi kun kunne finde, hvis vi havde besøgt alle 6 kæmper. Altså måtte der googles lidt – og det hjalp! For selvom vi ikke kunne finde nogle præcise koordinater på dem alle, så fandt vi deres ca. placering og det var nok.
Og faktisk fandt vi den første meget tæt på campingpladsen – for her ligger Søvnige Louis nemlig og sover. Bakke top Trine fandt vi til gengæld på en fin plet i Avedøre.
Oscar under Broen bor i Ishøj og ser grum ud… men viste sig at være helt venlig og lod os stå i tørvejr under hans bro, da der kom en hæslige byge sejlende forbi. Teddy Venlig mødte vi i Høje Taastrup på kanten af en sø. Han var nu sød 😀
Alle figurerne er skabt af kunstneren Thomas Dambo i 2016 og de er i en forbavsende fin stand. Thomas Dambo har specialiseret sig i at bruge genbrugsmaterialer til sine værker – kæmperne består f.eks. af træ fra Starks genbrugscontainer, en nedrevet vandmølle og fra nedrivningsprojekter.
De sidste to fandt vi tæt på hinanden – Thomas på Bjerget ligger i Albertslund Kommune, mens den bedårende Lille Tilde står i Vallensbæk – men der er ikke længere imellem dem end at man kan gå mellem dem. Vi er vilde med de her figurer og har læst os til, hvor der er flere – både i Danmark men også i udlandet. Så den liste tager vi lige med os rundt for fremtiden 😀
9 dage i København var slut og vi måtte pakke sammen og tage hjem til dagligdagen igen. Desværre – for vi var slet ikke færdige med at se os om. Men så er der jo heldigvis god grund til at komme tilbage en anden gang 😀
Attraktioner og kilder:
Vestvolden – www.befaestningen.dk
Vestvolden – www.vestvolden.dk
Hvissingestenen – www.geus.dk
Vor Frue Kirke – www.domkirken.dk
Marmorkirken – www.hovedstadshistorie.dk
Christiansborg Slot – www.hovedstadshistorie.nu
Slotskirken – www.kongeligeslotte.dk
Børsbygningen – www.borsbygningen.dk
Nationalbanken – www.nationalbanken.dk
Nordatlantens Brygge – www.nordatlantens.dk
Operaen – www.kglteater.dk
Kanonbådsskurene – www.arkitekturbilleder.dk
Vor Frelser Kirke – www.vorfrelserkirke.dk
Nikolai Kunsthal – www.nikolajkunsthal.dk
Storkespringvandet – www.wikipedia.dk
Nyhavn – www.visitcopenhagen.dk
Observatoriet – www.ind.ku.dk
Agpalilik – www.snm.ku.dk
Nyboder – www.nybodersmindesstuer.dk
Kastellet – www.forsvaret.dk
Søfartsmonumentet – www.danmarks-guide.dk
Amalienborg – www.kongehuset.dk
Nivaagaards Teglsværks Ringovn – www.ringovn.dk
Olsen Banden Udstilling – www.nordiskfilm.dk
Læs om flere spændende ture på Helle og Sørens hjemmeside