De sidste år har vi taget på weekendtur til en ø i Danmark sammen med en flok geocachere. Allerede sidste efterår fik vi lyst til at årets tur skulle gå til Anholt og heldigvis var de andre med på ideen!
Derfor mødtes vi på havnen i Grenå torsdag formiddag i god tid inden færgen sejlede. For da den kun sejler en tur hver vej hver dag, så er det ikke en færge, man sådan kommer for sent til! Vi havde valgt ikke at tage bil og campingvogn med, men i stedet leje et sommerhus, som vi alle 7 kunne være i. Og det med at droppe bil og campingvogn var ikke en svær beslutning, når man først har kigget på færgepriserne. 3200 kr. for bilen og 4000 kr. for campingvognen gør unægtelig at man skal være ualmindelig glad for sin campingvogn for at tage den med 😀 Til gengæld er der en stor og gratis p-plads på havnen i Grenaa.
Uden bil og campingvogn, så hedder det jo gåben. Og derfor havde vi pakket alt i rygsække, så vi var klar til de små 3 km. gåtur frem til sommerhuset på Anholt. Men inden da, lå der lige en 3 timers lang sejltur foran os. Da der også var en hund med i gruppen, valgte vi at sidde på et overdækket dæk hele vejen – og heldigvis var vejret også lige til det!
På turen kom vi ret tæt på Anholt Havmølleparks 111 store vindmøller. Vi har altid syntes, at møllerne var smukke, men vi kan også godt høre, at de larmer lidt. Så for os er det en fin ide at placere dem herude i vandet.
Så blev Anholt til lidt mere end bare en streg i horisonten 😀 Vi havde forestillet os Anholt som værende ret fladt, men vores første kig ind på øen gjorde op med den forestilling! Og ellers kan vi da kort lige nævne at øen er ca. 11 km lang, ca. 6 km bred på det bredeste sted. Den har ca. 140 indbyggere og besøges hvert år af ca. 60.000 turister!
Øen har en pænt stor havn med plads til hele 250 både ud over et par fiskerbåde og færgen. Og færgen – ja den overnatter på Anholt, så den skal der jo være plads til 😀
På billedet herover, ser det ud som vi har haft en hård tur over – det havde vi ingenlunde. Faktisk var det en fin og rolig tur. Men hældningen skyldes, at færgen kun kan åbne i bagenden og derfor skal den lige dreje en halv omgang rundt om sig selv – og det gør den nærmest på stedet!
Vores lejede sommerhus lå på Højemøllevej tæt på byen med kirke og LokalBrugsen. Fra færgen kunne vi vælge to veje dertil: via vejen med navnet Gennem Landet eller via vejen Nordstrandvej. Og da det så ud til at Gennem Landet var den korteste, valgte vi den. De fleste af os skulle jo slæbe bagagen – kun Louise havde cyklen med.
Til gengæld havde hun al vores mad… Turen Gennem Landet var fantastisk og smuk, men også ufattelig bakket og svingende… og vi pustede alle godt og grundigt undervejs.
Havde vi valgt Nordstrandvej, så havde størstedelen været på flad vej med en enkelt stigning til sidst. En stigning vi også havde på vores rute.
Men endelig kom vi frem til huset. Udefra lignede det alle de andre huse, vi havde passeret på vejen. Men fra terrassen på den anden side af huset, havde det her hus noget helt særligt, som ikke mange af de andre huse har: en helt fantastisk udsigt ud over Ørkenen og helt ud til fyret. Der var en dejlig overdækket terrasse og på den blev der drukket et par øl og nydt udsigt – et par gange eller 3 😀
Efter at have fordelt soverummene og efter at have nydt den første øl på terrassen, blev vi enige om at en lille gåtur ikke ville være dårlig inden aftensmaden. Og ja – det her over er vores vej…
Og herover ses udsigten fra Nordstrand Klit. I den vestlige ende af Anholt, hvor færgen lægger til og hvor byen ligger, er øen meget kuperet. Det højeste punkt er Sønderbjerg på 48 meter, mens Nordstrand Klit ‘bare’ er ca. 32 moh.
Til gengæld går den næsten lodret ned og derefter er der bare kilometervis af noget mere fladt land. ‘Knolden’ er en morænebakke, der består primært af flere lag. En del af lagene er blevet skubbet hertil af gletscher under istiderne og andre lag er blevet aflejret af floderne, der løb ud fra gletscherne. Lagene lige her er mellem 150.000 og 12.000 år gamle!
Vi tog turen ned af skrænten – heldigvis var der en fin sti, vi kunne følge og der hvor den var stejlest, var der gamle trappetrin.
Vel nede kunne vi nyde udsigten over mod bakken, med det flade stykke mellem os og den.
Neden for Nordstrand Klit finder vi Nordstrandvejen – den flade vej mellem havnen og byen. Vi besluttede os for at følge den tilbage til byen og kom i den forbindelse først forbi denne ‘skulptur’ af sko og træ…
Lidt længere henne fandt vi så det første af øens mange mindesmærker. Ankeret er fisket op fra et af de utallige vrag her ved øen og sat til minde om dem, der blev derude.
På vores tur ned til byen kom vi også forbi Englændermonumentet. Monumentet er rejst for at hædre de 34 faldne, 93 sårede og 396 tilfangetagne officerer og menige, der deltog i det mislykkedes forsøg på at tilbageerobre Anholt fra englænderne i 1811.
Anholt blev i 1809 under Napoleonskrigene besat af englænderne efter at danskerne havde slukket for flere fyrtårne – bl.a. Anholt Fyr. Ved at besætte Anholt sikrede englænderne at deres handelsskibe kunne finde vej. Først i 1814 i forbindelse med Kielerfreden kom Anholt igen på danske hænder. Mindesmærket er skabt af kunstneren Bonneien og en stor del af materialerne er fisket op af havet rundt om øen.
Øen har naturligvis også sit eget redningshus. Det på billedet her er det gamle redningshus, men det er ikke det første på øen. Det første blev nemlig bygget ude ved fyret tilbage i 1878! Men efter kort tid indså man, at det var for besværligt at skulle med hest og vogn ud til fyret før man kunne starte redningsaktionen. Derfor flyttede man den først ind til byen. Da havnen så blev bygget i 1899-1902, flyttede man stationen ned på den. Redningsstationen er en af øens største arbejdspladser med 3 fastansatte og 15 frivillige tilknyttet. På årsbasis har de i øvrigt ca. 15-20 deciderede redningsaktioner og 80-100 andre aktioner så som ambulancekørsel og bugsering.
I byen fandt vi også Anholt Kirke. Den var desværre aflåst, så vi har kun et billede ude fra. Den nuværende kirke er fra 1819. Den tidligere kirke på Anholt blev under Napoleonskrigene okkuperet i 1809 af englænderne og brugt som bl.a. fangehul og magasin. 5 år senere, da Anholt igen kommer på danske hænder, så er kirken så slidt og ødelagt, at Kong Frederik VI foranlediger en indsamling blandt landets øvrige sogne, således at der kan bygges en ny kirke på øen.
Lidt væk fra kirken ligger den nye kirkegård. Eller ny og ny – den blev indviet i 1905, da kirkegården ved selve kirken blev for lille! Små 100 år senere måtte man igen udvide den – for der er mange af Anholts gæster, der gerne vil begraves på øen.
Og her på Anholt begraver man selv sine døde – her er nemlig ingen bedemand. Og hullet graves af et graverhold på ca. 5 personer, som bliver betalt af de efterladte med et varmt måltid. Der udpeges også en ‘bydemand’, som går rundt og indbyder til begravelse med efterfølgende kaffe og brød. Og så holdes begravelser næsten altid onsdage, da færgen uden for højsæsonen ikke sejler denne dag og så kan færgepersonalet også deltage!
Frihedsstøtten er rejst i 1902 og er en af de svenske sten, som blev sejlet til øen i anledning af at havnens moler blev etableret. Teksten på monumentet henviser til to ting: dels at havnen blev etableret og at der derved opstod bedre forhold for færgesejlads og fiskeri og dels at anholterne købte store dele af den opdyrkede del af Anholt af Kammerherre Frederik Christian Rostgaard von der Maase.
Et kig ned gennem nogle af byens smalle gader. Som det ses, er der ikke asfalt mange steder – men der er heller ikke mange biler 😀
Du kan læse de andre dele af denne rejseberetning fra Anholt her:
Du kan læse første del af denne rejseberetning her: På Camping på Gjerrild Nordstrand ved Grenå
Se flere gode artikler og rejser og camping her: Rose Frederiksen
