Møns klint er et af de mest fantastiske steder i Danmark, og er af de steder som man bare må besøge. Den hvide klint med skoven på toppen, den hvide strand og det hvide vand i havet ud for klinten skaber et surrealistisk billede med en selv i centrum.
Man skal sætte en hel dag af til et besøg på Møns Klint. Først og fremmest er der stranden neden for klinten. Der er adgang til stranden via en lang trappe (ca. 350 trin). Dette er den eneste adgang, så stranden er ikke for kørestolsbrugere, barnevogne o.l.
Møns Klint
Det er et utroligt spændende landskab der findes på stranden nedenfor Møns Klint – helt uligt noget andet sted i Danmark. Her kan man se klintens opbygning. Der er en vekslen mellem kridtflager, sand og ler. I kridtet findes flintesten i tynde lag. De ses som mørke linier og viser hvordan isen har presset og foldet lagene af skrivekridt sammen på mange måder.
Trappen ned til stranden
Smuk natur – her et vandfald
I kridtet findes forstenede skaller fra dyr, som levede i kridthavet, for eksempel blæksprutter, søpindsvin og muslinger. Disse forsteninger er rimelig lette at finde.
Der ledes efter fossiler
Når man er mæt af indtrykkene fra stranden, kan man gå op på toppen af Klinten. Herfra er der en helt fantastisk udsigt over Østersøen.
Man kan også besøge Geocenter Møns Klint.

Udsigten fra trappen
Geocentret er fyldt med oplevelser. Man kan blandt andet opleve livet i kridthavet, løfte bjerge, gå igennem istidens gletsjere, lave dit eget klinteskred, deltage i aktiviteter og komme på ture med naturvejlederne eller se 5 af landets bedste kunstneres bud på Danmarks og Møns Klints geologiske tilblivelse.
Ferskvandssø på stranden
Udover Møns Klint er øen Møn ganske hyggelig og absolut et besøg værd.
Campingpladserne Møn Camping, Ulvshale Camping, Keldby Camping, Camping Møns Klint og Camping Mønbroen er gode steder at udforske Møn fra.
Læs mere om Geocenter Møns Klint
