I år skulle vi tidligt på ferie, men skulle først fejre Helles forældres diamantbryllup den 14. juni. Dagen efter fik vi pakket det sidste, afleveret hunden og kunne ved 15-tiden forlade Odense og lægge vejen sydpå. Første længere stop skulle efter planen ske ved Bledsøen i Slovenien.
Vi var ret spændte på, hvordan trafikken ville glide sådan en fredag eftermiddag, men det gik stort set gnidningsløst ned mod Hamburg og igennem Elb-tunnellen. Trods meget vejarbejde.
Da vi ikke gad køre mere, så kørte vi fra og var heldige at finde et campingskilt allerede ved afkørslen.
Og det fulgte vi så – lige ud til Freizeit Camp Nordheide – en plads som vi, da vi holdt ved receptionen godt kunne genkende fra et tidligere besøg. Faktisk går pladsen i vores familie som pladsen med vaskene. Aldrig har vi set så mange håndvaske i baderummene som her!
På billedet her ses bare et lille udpluk af vaskene – da vi var her i 2015 mener vi, at vi talte ca. 45 vaske i dameafdelingen og et tilsvarende i herrerafdelingen! Denne gang var en stor del af dem lukket af – og det forstår vi godt!
Ellers er pladsen hurtig at finde ind til fra afkørsel 40 på A7, der er en stor, plan flade, hvor man kan parkere uden at spænde fra, og der er strøm tæt ved vognen.
MEN man skal huske at medbringe morgenbrød selv, for den service findes ikke og der er et stykke ind til den nærmeste by med en bager.
Næste morgen stod vi tidligt op og fortsatte mod Slovenien. Vi havde stadig ca. 1250 km tilbage, så vi vidste dagen ville blive en lang køretur for at nå mest muligt.
Undervejs ramte vi lidt vejarbejde med langsom kørsel ligesom vi kom til at holde helt stille i 20 minutter pga. et uheld. Men så kunne vi passende få taget et billede af en af de utallige humlemarker, der findes i Sydtyskland. Og selvom det ikke blev perfekt, så blev det dog bedre end dem vi har taget i fart…
Da vi nærmede os kl 18 ville vi egentlig stoppe, men vi kunne ikke finde en campingplads hverken på vores kort eller på vores app på telefonen, så vi endte med at fortsætte til klokken var 19.15. Her fandt vi en lille campingplads syd for München i byen Gross Seeham.
Camping Gross Seeham er en lille plads, der ligger lidt skjult bag et stort hus. I første omgang overvejer vi om der virkelig er en campingplads derinde, men et skilt ved vejen viser tydeligt ind, så vi vover at trække ind med vognen. Det viser sig at det er en lille hyggelig campingplads med et fastliggerhjørne ned mod søen og et område for folk på gennemrejse lige ved indkørslen. Og selvom området til en-natsovernatninger ikke er stort, så er det nok det mest velplejede stykke græs, vi ser på hele ferien. Ejeren beder os da også om at spænde af og bruge moveren på græsset, så det ikke bliver kørt op!
Selvom området ikke er stort, bliver det udnyttet fuldt ud. Alle hjørner inddrages og vi bliver lagt tæt. Den sidst indkomne campingvogn endte i hakket mellem husene ved siden af autocamperen…
Toiletbygningen er en lille bygning med m/k-brusere og opdelt toiletter. Og selvom der bare er to toiletter til damer, så er der ikke kø mens vi er der.
Fra campingpladsens side hygges der om campisterne. Der hænges levende lygter op med stearinlys rundt om i træerne hver aften og man kan også sidde og slappe af på bænken rundt om træet – altså hvis de ikke lige har placeret campingvognene helt op af den…
Da vi ankom blev vi mødt af en sød ung pige og da vi spurgte efter vej til receptionen slog hun en hjertelig latter op og sagde: Det her er Bayern – vi kommer til Jer. Og det gjorde campingejeren lige efter. Hun forklarede os, hvor strømmen var, at de leverede morgenbrød til vognen om morgenen og at betaling foregik på stedet. Ingen indskrivning – ingen kvittering – bare aflevere 25,60 euro og du får bragt 4 stykker brød til døren næste morgen.
Pladsen har ingen restaurant men de anbefalede et sted i gåafstand, så der gik vi ned og fik god mad, en øl og så var vi klar til at se dyner.
Pladsen har egen bade/bådebro og man kan også leje en bådhus-plads til båden, hvis man har lyst til det.
Bled Camping
Endelig skulle vi nå ind i Slovenien. Landet, som vi før kun har kørt gennem men aldrig har camperet i, skulle nu afprøves. Vi havde hørt meget om landet og glædede os som små børn.
Vi havde overvejet meget, hvor vi skulle hen og havde flere steder oppe at vende, men endte med at satse på det store turiststed Bled.
Camping Bled er en stor plads, der ligger i den ene ende af BLedsøen, hvor byen Bled ligger i den anden. Stedet er især kendt fordi øen Blejski med sin kirke ligger meget malerisk i søen.
Da vi ankom fik vi hurtigt anvist en plads i den bagerste del af pladsen. Det er her, der ikke er gjort så meget ved pladserne – de mest velholdte ligger nede ved receptionen. Jorden er ekstremt hård, vi opgav at slå pløkkene ret langt i, men heldigvis blæste det ikke så meget, så det holdt fint hele opholdet. Til gengæld var pladsen forbavsende flad, så vi slap for kiler under vognen.
Pladsen ligger på en skråning, så der er mulighed for nogle steder at komme op og kigge ud over pladsen…
På campingpladsen findes flere toiletbygninger, så der er altid en tæt ved. De er alle i virkelig flot form med fine badeforhold og dejlig rene toiletter. Og dejlig lækkert varmt vand, som også klarede grillen uden problemer.
Til vores glæde så vi, at de havde installeret solvarmeanlæg. Det varme vores hjerter hvor gang, vi møder en plads der udnytter solen. Den ene toiletbygning havde en række aflåste baderum, som man kunne leje under sit ophold.
Pladsens har også nogle solide glampingtilbud. Dels nogle hytter, der næsten svævede på kanten af en skråning. Dels nogle meget store telte og dels nogle små træhytter, hvor der var kælet for de små detaljer. De sidste kunne f.eks. lejes med et vildmarksbad, ligesom et ophold kan kombineres med termalbad, massages eller golf.
Lige uden for pladsen findes en restaurant, en drinksbar, et supermarked med de mest nødvendig ting og en badestrand. Bunden i søen er småsten og vi fik hurtigt fundet et par badesko, som gjorde det mere behageligt at gå ud. Selve vandet havde en fin temperatur, selvom Søren syntes det var lige til den kolde side. Men man kan sagtens bade i den.
Lige uden for pladsen lagde de karakteristiske robåde også til – men mere om dem senere. For naturligvis skulle vi prøve dem.
Rundt om Bledsøen
I receptionen på campingpladsen kunne de oplyse os at der var sti hele vejen rundt om søen og at turen var 6 km lang. Men nu havde vi selvfølgelig ikke lige oplyst at vi også skulle geocache undervejs, så vi endte med at gå lidt over det dobbelte 😉
Vores tur gik op gennem en mindre by tæt ved campingpladsen og op langs dyrkede marker inden vi endte i noget skov. Vi kom forbi et af de utallige høstativer der findes rundt om. Det mindste stykke græs og der er et høstativ 😀
Hvis man følger den officielle tur rundt er der sti/fortov det meste af vejen og de områder vi tog på stien kunne fint gøres med en barnevogn. Men som sagt bevægede vi os lidt væk fra den officielle rute og det var ikke alle steder lige let at gå på…
Og stien er ikke afmærket men vi har lagt et open-street-kort på vores gps og det har de langt de fleste stier med, så vi har ret godt styr på, hvordan vi skal komme rundt.
Den del af turen, der gik inde i skoven, var også meget kuperet. Selvom det kan være hårdt at vandre i, så giver det også nogle helt fantastiske kig ud over søen – dels ned mod øen og dels over mod byen Bled.
Næsten nede ved byen Bled ligger middelalderborgen Bled. Vi kom helt op forbi den, men valgte ikke at besøge den. Selve vores vandretur tog i forvejen en god del af dagen. Turen ned til byen Bled foregik af en lang trappe…
Neden for trappen findes en stor p-plads og lige ved siden af fandt vi kirken St. Martin. Den er forholdsvis ny – den stod færdig i 1905 – men bygget på stedet, hvor der har været kirke siden det 15. århundrede og kapel siden før år 1000.
Inde er kirken rigt dekoreret med freskomalerier. De er udført af Slavko Pengov i 1932-1937 og er virkelig smukke.
Midt i kirken hænger en enorm lysekrone – vi har sjældent set dem så store!
Samtidig er kirken fuld af små sidealtre og store skulpturer udført i det fineste marmor. De fleste af de store skulpturer er lavet af Ivan Vurnik.
Vores vej gik også forbi skulpturen Chess af Janez Boljka. Den blev skabt i forbindelse med afholdelsen af Skak-olympiaden i Slovenien i 2002.
En lille del af turen – tæt på campingpladsen – gik af en træbro placeret i kanten af søen. Det fungerede rigtig fint, selvom der var trapper op og ned. Alternativt kan man fortsætte i vejkanten, men der er mange biler og vejen er ikke speciel bred.
På Bledsøen og øen
Da vi således havde set søen fra landsiden hele vejen rundt, var næste skridt at se det hele fra vandsiden. Lige ved campingpladsen er der plads til at et par af de her traditionelle robåde kan lægge til og lidt fra campingpladsen er det muligt at leje robåde, så man selv kan ro derud.
De gamle traditionelle træbåde hedder Pletna – de er 7 meter lange og 2 meter brede og kan medbringe 20 personer. Da vi kom ned til afgangsstedet, måtte vi lige vente lidt, til der var mindst 6 personer, der ville sejles over…
Bådene stammer helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor lokale bønder fik privilegiet at fragte mennesker over til øen som en form for kompensation for betaling af skat. I mange år gik retten i arv i de ca. 20 familier, der fik lov, men siden 1955 har de nuværende 23 både været organiseret i et gilde og rorsmændene underlagt en række regler.
Blejski Otok – eller øen Bled – er Sloveniens eneste ø og den er ikke stor. Vi fik ca. 40 minutter på øen og det var rigelig tid til at finde en geocache, se kirken og komme hele øen rundt flere gange.
Trappen op fra bådepladsen i den ene ende af øen har 99 trin og stammer fra det 17. århundrede. Traditionen ved bryllupper er, at brudgommen skal bærer bruden op af samtlige trin…
Fra bådepladsen i den anden ende af øen går stien stejlt opad. Derudover går der stier hele vejen rundt langs vandkanten.
På øen har der ifølge overleveringerne stået et tempel for den slaviske gudinde Ziva. Da der opstod kampe mellem de kristne og tilhængerne af den hedenske religion, endte templet med at blive fjernet og erstattet af en kirke viet til Jomfru Maria.
Den nuværende kirke – Cerkev Marijinega vnebovzetja – er fra det 17. århundrede, da man var nødt til at renovere den forrige efter et jordskælv. Kirken er ikke så stor, men der er blevet plads til både sidekapeller og våbenhus.
Alteret er fra 1747, mens sidealtrene er fra slutningen af 1700-tallet. I koret ses rester af nogle gamle kalkmalerier, der viser Jomfru Marias liv.
Klokketårnet er 54 meter højt og er blevet renoveret flere gange dels pga jordskælv og dels pga lynnedslag. Klokketårnet har 3 klokker, men det er ikke dem man hører hele dagen. De tre klokker i tårnet bruges kun i forbindelse med de kirkelige handlinger.
Inde i kirken hænger et reb og når man trækker i det, kan man få ønskeklokken til at ringe. Ifølge historien så blev den første klokke købt af en enke, som ville ære sin afdøde mand med den. Klokken kom dog aldrig frem til øen, da båden, som transporterede klokken til øen, blev ramt af et voldsomt uvejr og sank.
Enken solgte resten af alle sine ejendele og fik bygget kirken for pengene, hvorefter hun flyttede til Rom og levede resten af sine dage som nonne.
Da hun døde og paven hørte hendes historie, besluttede han at skænke øen en ny klokke med den særlige egenskab, at hvis man ønsker og ringer med klokken 3 gange, så skulle det, man ønsker, gå i opfyldelse.
Denne klokke kan man høre hele dagen på campingpladsen…
Når man følger stien langs vandet kan man under træerne se store stimer af fisk i det blågrønne vand.
Og fra det rigtige sted på stien kan man kigge ind på området, hvor campingpladsen ligger.
Udflugt til Vintgar Gorge og Kranj
Vi havde fundet en folder, der omhandlede Vintgar Gorge – en smal kløft i nærheden af Bled. Vi elsker den slags kløfter og så frem til en tur gennem den. Desværre kom vi kun et lille stykke ind før vi blev mødt af en låst låge. De var nemlig ved at renovere alle træbroerne i området, så sikkerheden for de besøgende igen var helt i top. Så vi måtte nøjedes med de få meter vi kom ind.
Vi vendte derfor bilen og kørte i en anden retning og endte i byen Kranj. Kranj er Sloveniens 4. største by med omkring 50000 indbyggere – men hvis man kører ind til bymidten så finder man en charmerende gammel by med fine detaljer.
Vi fandt en p-plads uden for bymidten og gik i retning af den gamle bymidte. Det første vi mødte var Joze Plecniks arkader og springvand fra 1952. Han skabte en smuk trappe med et springvand midt i det hele. Over trappen og som ramme for en af de lokale kirker står en arkade.
Bymidten var stille og rolig – der sker ikke så meget i Kranj. Torvet i bymidten rummer både skulpturer, teater og den store kirke Cerkev sv Kancijana.
Byen hylder flere steder den slovenske digter France Preseren, da han boede sine sidste år i byen og hans grav findes på byens kirkegård.
Udflugt til Ljubljana
Sloveniens hovedstad hedder Ljubljana og ligger ca. 55 km fra Bled og med motorvej det meste af vejen, så det er oplagt at tage en udflugt derind. I receptionen på campingpladsen havde vi spurgt til parkeringsmulighederne i centrum af Ljubljana og fået adressen på et p-hus tæt på bymidten. Man skulle naturligvis betale for at parkere i huset, men vi gav ikke mere end ca. 30 dkr. for over 6 timer. Så for os var det en god løsning.
Fra p-huset havde vi ca. 500 meter ind til gågadesystemet i den gamle bydel. Ljubljana har en særdeles hyggelig gammel bydel med små gader, flotte huse og flotte broer. Vi endte ret hurtigt på pladsen Prešernov trg. Pladsen var oprindeligt et vejkryds foran en af byens porte, der førte ind til det middelalderens Ljubljana.
På pladsen står en stor skulptur af Preseren – landets store digter, som vi også mødte i Kranj. Skulpturen er fra 1905, tegnet af arkitekten Max Fabiani og udført af billedhuggeren Ivan Zajc. Over Preseren selv ses digtningens muse holde en olivengren over hans hoved.
Den ene side af torvet domineres af det fransiskanske kloster og kirke. Kirkens facade blev færdig omkring år 1700.
Modsat kirken finder vi Tromostovje – eller Triple Bridge. Her fører 3 broer fra torvet og over til den gamle bydel. Den midterste del blev opført i 1842, hvor den afløste en træbro fra middelalderen. Mellem 1929 og 1932 blev der så opført en fodgængerbro på hver side af den oprindelige bro. Bag designet af de to nye broer og en omformning af den gamle midterbro stod Joze Plecnik for.
På den modsatte side af floden fanger Plecniks overdækkede marked straks vores blik. Her langs floden er der bygget en lang arkade i to etager, hvor der primært er restauranter og fødevare-butikker.
Resten af byens store marked finder sted under åben himmel på en plads tæt ved arkaderne.
På pladsen Mestni Trg ligger byens rådhus fra det 17. århundrede. Pladsen har været central siden middelalderen, men bygningerne rundt om er nyere, da området blev ødelagt af et jordskælv i 1511. Foran rådhuset står fontænen Robbov Vodnjak.
Den er fra 1751 og skabt af Francesco Robba og består af en 10 meter høj obelisk omgivet af 3 mænd med hver deres krukke. De tre mænd symboliserer floderne Ljubljanica, Sava og Krka. De tre figurer er i øvrigt kopier – originalerne blev sendt på museum for nogle år siden.
Tæt på Mestni Trg fandt vi cerkev sv. Nikolaja – Ljubljanas katedral. Her har ligget flere kirker, men den nuværende barokbygning er bygget 1701-1706. Undervejs i byggeprocessen blev der to tårne og en falsk malet kuppel tilføjet… Den falske kuppel blev i 1841 erstattet af en rigtig kuppel.
Indgangsdøren er fra 1996 og er en tung en af slagsen – dekoreret med bronzeplader med relieffer der viser brudstykker af Sloveniens historie.
Inde er kirken overdådigt udsmykket med guld og barokke freskoer, der stammer tilbage fra da kirken blev bygget.
Ved hver af søjlerne under kuplen har Angelo Putti i 1712-1713 skabt 4 statuer af de 4 biskopper af Emona.
Vores tur rundt I byen førte os over yderligere et par broer. Først Mesarski Most, som er Ljubljanas kærlighedsbro, hvor de talrige hængelåse vidner om alle de par, der har forsejlet deres kærlighed netop her.
Broen er ikke ret gammel – den er bygget i 2010 og den forbinder de to sider af Ljubljana på det sted, hvor Joze Plecnik allerede næsten 100 år før sagde, at der burde være en bro!
Den store skulptur midt på broen viser Prometheus, mens mange mindre statuer på rækværker viser små stykker af historien.
Zmajski Most – eller Dragebroen – er nok byens mest berømte bro! Broen blev bygget i 1900-1901 og var Ljubljanas første bro bygget i armeret beton og en af de største bygget på denne måde i Europa på den tid.
De fire drageskulpturer er nok det mest fotograferede i Ljubljana. Det var om at være hurtig, hvis man ville have sit billede for sig selv 😀
Til sidst i vores besøg ledte geocaching os frem til Neboticnik – eller Skyskraberen. Bygningen blev opført i 1933 og var den gang den højeste bygning på hele Balkan og den 9. højeste i Europa! I dag ville den vist ikke få meget omtale med sine ca. 70 meter!
Den blev opført som kopi af en amerikansk skyskraber med hurtig elevator og aircondition. I dag er der stadig lejligheder i de nederste etager mens den øverste er cafe med en fantastisk udsigt ud over byen. Der er gratis adgang og man behøver ikke købe noget i cafeen for at kigge ud.
Og selv om vi tog elevatoren – så måtte vi lige have et kig op i den snegleformede trappe.
Efter nogle fantastiske dage ved Bledsøen pakkede vi ned og forsatte sydpå… men en sidste tur ned til søen blev det til inden vi forlod området for denne gang.
Læs også: Camping i Slovenien ved Bled-søen, Camping i Kroatien ved Pakostâne på Camping Kozarica, Camping i Bosnien-Herzegovina i den smukke by Jajce, Camping i Østrig på Camping Murinsel, Camping i Tjekkiet ved smukke og spændende Prag
Læs om flere spændende ture på Helle og Sørens hjemmeside