Dancamps Ajstrup introducerer Lørdagsrock

Ajstrup lrdagsrock 080716 01

Med inspiration fra Fredagsrock, introducerer Dancamps Ajstrup nu Lørdagsrock, der – som navnet hentyder til – finder sted hver lørdag; hele sommeren. Til koncerterne kommer der et bredt udvalg af kunstnere og optrædende fra næsten alle tænkelige genrer. Du kan dog være sikker på, at du kender en stor del af musikken, og kan synge med på de velkendte folkelige numre.

Dancamps Ajstrup har sat et flot sceneområde op, med langborde, parasoller og selvfølgeligt også en bar, så en dejlig kold fadøl kan nydes mens man slapper af til musikken.

Ajstrup lrdagsrock 080716 02Til lørdagsrock vil der komme et bredt udvalg af kunstnere

Lørdagsrock er en rigtig smart idé, og er inden for campingplads-branchen, meget nytænkende. Via Lørdagsrocken samler Dancamps Ajstrup både de lokale beboere og campisterne til en hyggelig aften med god musik – og så er det endda gratis at lytte til Lørdagsrock.

På campingpladsen kombineres den smukke natur med den salte duft i luften fra havet og det travle byliv i Århus. Der er kort sagt noget for alle.

Strandcamping til meget lav pris

Hos Dancamps Ajstrup er der lige nu et sommertilbud, hvor man kun betaler for det antal personer, man er, og det antal overnatninger, man ønsker. Prisen for en overnatning på Dancamps Ajstrups strand camping er kun kr. 50,- pr. person + et obligatorisk miljøgebyr på 13,-. Det vil sige kun 63,- pr. person for en overnatning i egen campingvogn, telt eller camper. El afregnes efterfølgende efter forbrug. Man er velkommen til at tage ens hund med mod tillæg. Husk blot at oplyse det ved bestilling.

Ajstrup lrdagsrock 080716 03Dancamps Ajstrup har lige nu sommertilbud.

I gåafstand fra pladsen, finder man en badestrand med blåt flag. Derfor er der rig mulighed for at dase og slikke sol om dagen, før man hygger med musik om aftenen fra kl. 20:00, hvor Lørdagsrock starter.

Ajstrup lrdagsrock 080716 04I gåafstand fra pladsen finder man en lækker badestrand med blåt flag.

Hvis sand og havluft ikke lige er dig, så tag cyklen med og kør en tur i de dejlige skove, der omkranser campingpladsen. Du kan cykle ad skovstier til det flotte museum Moesgård, hvor der altid er etnografiske og arkæologiske udstillinger. Her kan du altså finde en god portion af historie – både den danske og internationale.

Der går også stier fra campingpladsen hele vejen ind til Århus. Selvom denne dejlige by næsten ikke behøver nogen turistbeskrivelse, så skal det alligevel nævnes hvor hyggelig den historiske by er. Om det er shopping, musik, god mad eller en tur tilbage i tiden i Den Gamle By – så har Århus det i cykelafstand fra Dancamps Ajstrup.

Læs mere om Lørdagsrock på Dancamps Ajstrup her:
Lørdagsrock på Dancamps Ajstrup

 

Prøv også at læse disse indlæg