Den helårsåbne DCU Camping Mols er en af Dansk Camping Unions mest veludstyrede pladser. Pladsen ligger i et kuperet område med udsigt til havet, Mols Bjerge og i cykel og gåafstand til turistbyen Ebeltoft med det idylliske lille Rådhus og fregatten Jylland ankret op i havnen.
DCU-Camping Mols er en topmoderne plads med 2 nyere servicebygninger med separate afdelinger for damer og herrer, puslerum, babybaderum, familiebaderum og store flotte køkkener. Over det hele er der gratis varmt og koldt vand.
Køkkenfaciliteterne er flotte
I den store servicebygning mangler der ingenting
Pladsen er natoplyst og må betragtes som en decideret familieplads.
DCU Camping Mols har rigtigt meget at byde på for børn og barnlige sjæle. Campingpladsen har solopvarmet swimmingpool med vandrutchebane, soppebassin til de mindste, stor børnevenlig legeplads med hoppepuder, svævebane, klatretårn og meget mere.
Den store hoppepude er meget populær
Minigolf for hele familien
Der er også grilltelt, spillerum, tv- og opholdsstue, stor overdækket terrasse med bordtennis, fodboldbane, skakspil, beach volley, petanquebane og den store minigolfbane.
Det flotte poolområde
Der er stort grilltelt til fri afbenyttelse
Der går hurtigfærger direkte til Sjælland og motorveje til det meste af Danmark, så campingpladsen er et godt udgangspunkt for oplevelser i hele Danmark.
Opholdsrummet
Campingpladsen er omgivet af strande og natur. Og området byder på en masse oplevelser. Her kan bl.a. nævnes Ree park – Fregatten Jylland – Ebeltoft glasmuseum – Djurs Sommerland – Randers Regnskov og Kattegatmuseet. Disse er blandt de mest populære udflugtsmål for børnefamilierne. Også nabobyen Grenå er et besøg værd.
DCU Camping Mols er smukt anlagt
Ebeltoft by ligger ikke langt fra pladsen. Æbletoft er en gammel købstad med alt hvad det indebærer af gamle bindingsværkshuse, krogede gader, gamle beværtninger m.m. Samtidigt har byen fulgt med tiden og er i dag en moderne ny med mange indkøbsmuligheder og et charmerende havnemiljø.
Ønsker man andre bademuligheder end campingpladsen byder på er der strande ved Ebeltoft Vig, ca 1 km fra pladsen eller Kattegat Dråby – Boeslum strand, ca 5 km fra pladsen. Desuden er der også Ebeltoft svømmehal der har åbent hele året.
Dejligt med mange træer til skygge hvis man ønsker det
Der er gode fiskemuligheder langs den lange kystlinje og i fiskesøer. Rig mulighed for cykelture i omegnen af Ebeltoft. Mols Bjerge, Helgenæs og Kalø Slotsruin er også et besøg værd.
DCU Camping Mols har flere helt nye, veludstyrede hytter til udlejning og campingpladsen har ca. 500 enheder fordelt på pladsen kuperede terræn.
Campingpladsen har flere typer hytter til udlejning
På pladsen er der også et supermarked hvor alle dagligdags fornødenheder kan købes, og derudover også en del legetøj og andre fritidsartikler.
Butikken har et stort udvalg af varer
DCU Camping Mols er nok en af DCUs mest veludstyrede campingpladser og byder på både naturoplevelser, turistattraktioner og storby inden for overskuelig afstand.
DCU Camping Mols ligger lidt uden for Ebeltoft
Links: | |
Relevante Link(s) : | DCU Camping Mols|DCU |