Vi startede vores september-efterårsferie i Struer og sluttede på Skærbæk Familie Camping i Sønderjylland. Her havde vi nemlig en aftale med en håndfuld skøre fynske geocachere…
Da vi ankom til pladsen var der sat en seddel op om, at man bare kunne køre ind og finde en plads og så checke ind senere på dagen. Helt som i Struer. MEN i modsætning til Struer, så var der personale i åbningstiden – dejligt 🙂
Vi fik hurtigt fundet en fin plads nær den ene toiletbygning. Vi havde ikke de store krav til, hvor vi lå denne gang, for efter planen skulle vi alligevel ikke være der ret meget. Men derfor var det naturligvis alligevel rart, at pladsen var plan, så vi undgik at skulle klodse op.
Pladsen er ligesom delt i en afdeling nær vejen og en oppe bagved. Vi valgte at lægge os nede ved vejen. Der er en toiletbygning i begge afdelinger. Ingen af dem er nye, men der bliver gjort rent og vandet er varmt, så til os var det fint.
Pladsen ligger i gåafstand af Skærbæk og i udkanten af en skov med vandrestier. Lige over for vores campingvogn stod pladsens hytter.
Også denne plads har de dyr – ud over geder og får, så er der også gæs og kalkuner. Geder bræger meget når de er sultne – men gæs, de larmer bare helt vildt, hvis man kommer for tæt på 😀
Pladsen har også noget, der minder om en legeplads. Campingpladsejerne er klar over, at det ikke lever op til den standard, som de selv ønsker og derfor er børn under 15 år gratis! Det betyder at en familie med to voksne og X antal børn under 15, kan bo for 170 kr. i døgnet MED strøm. Det er virkeligt billigt…
Mandø
Vi havde booket plads på Mandøbussen til en tur over til Mandø. Bussen, som jo egentlig er en traktor med vogn, kører fra Vesterhavscenteret ved Vester Vedsted. Vadehavscenteret er besøgscenter med fokus på Vadehavets flora og fauna. Vi så kun centeret udefra, hvor den nye del er vældig imponerende med vægge, tag og undertag i tagrør.
Denne lørdag er der mange der har booket en tur til Mandø og derfor holder der en del ’busser’ parat til at fragte os alle over til Mandø.
Der findes to veje over til Mandø – Låningsvejen, som er hævet over havbunden og som oversvømmes to gange i døgnet ved højvande og Mandø Ebbevej, hvor der køres direkte på havbunden og til tider endda i vandet. Alle privatbiler skal bruge Låningsvejen og den dag, vi besøgte øen, brugte traktoren også denne vej begge veje.
Denne noget begrænsede mulighed for at komme til øen, er også den største grund til, at øen i dag ikke er omdannet til et stort turist-mareridt, men ligger forholdsvis uberørt hen. Øen er beskyttet af et dige næsten hele vejen rundt, den er 8 km2 stor og bebos i dag af ca. 35 mennesker mod 262 i 1890.
Da vi var kommet til Mandø kom dagens første regnbyge. Men nu var vi jo lidt i træning, så vi smuttede naturligvis ind i kirken og lod bygen suse forbi, mens vi kiggede os om inde i kirken. Kirken er fra 1639 selvom, der på kirken står at den er fra 1727. Men det årstal refererer udelukkende til en større restaurering, der blev foretaget det år. Kirken har i øvrigt haft mindst to forgængere, der begge er taget af havet.
Kirken har ingen tårn, men våbenhuset har to døre – som benyttes på skift alt efter vindretningen! Klokken er hængt op i en klokkestabel fra 1939
Alterbilledet er en kopi af Joakim Skovgaards billede Jesus med røveren i Paradis fra 1890. Originalen hang først i Ribe Hospitals kirkesal, men blev flyttet til Mandø, hvor den kun hang i få år før den pga fugt blev flyttet til København.
Der er ret lavt til loftet i denne langkirke, som består at bare et aflangt rum.
Døbefonten er fra 1200-tallet og stammer formentlig fra den gamle kirke på Gl. Mandø, ligesom de gamle helgenfigurer fra 1510-1520 på bagvæggen formodes at gøre. De har nemlig ligget i saltvand.
Prædikestolen stammer fra Ribe hospitals kirkesal og blev flyttet til Mandø i 1828. De tre paneler viser Bebudelsen, Kristi fødsel og Korsfæstelsen.
Der er ikke mindre end 4 kirkeskibe ophængt i kirken. De er alle lavet af lokale beboere, der har sejlet med dem.
Kirkens orgel er fra 1976 og orgelpiberne må – pga. den lave loftshøjde – knække for at kunne være der.
Rensdyrtakkerne, der hænger på den ene væg og som har været brugt som knagerække, er ca. 10000 år gamle og fundet vest for Koresand.
Da det igen var blevet tørvejr gik vi ud og så lidt mere af Mandøs seværdigheder. Vi lagde vejen forbi stormflodssøjlen, som står og vidner om, hvor højt vandet kaan nå op i tilfælde af storm.
Tæt på stormflodssøjlen står den gamle redningsstation. Den blev opført i 1912 og nedlagt i 1961. Redningsbåden kom til Grønland og i dag er huset derfor tomt – med mindre der bliver solgt souvenirs og håndarbejder derfra.
Lige ved Redningsstationen står en træskulptur skabt af Susanne Tunn fra Tyskland. Skulpturen kom sejlende til Mandø i en kiste for at symbolisere at der ikke kun kommer forurening fra havet og de tyske floder.
Mandøs første mølle blev rejst omkring 1820 – inden da kørte man kornet ind til fastlandet og fik det malet til mel derinde. Den nuværende hollandske mølle erstattede allerede efter 10 år den første mølle, der var af typen stubmølle og vanskelig at håndtere.
Møllen fungerede helt frem til 2. verdenskrig og efter krigen blev den overtaget af den nuværende Mandøforeningen. Omkring år 2000 blev der iværksat en gennemgribende restaurering, så den i dag fremstår flot på sin klittop.
Ballum og sort sol
Efter vores besøg på Mandø kørte vi ned til Ballum. Her fik vi virkelig set, hvor sort himlen trak op – stort set uden regn, der hvor vi var! Ballum Sluse blev bygget 1914-1919 som værn mod stormfloder. Inden dæmningen til Rømø blev indviet i 1948 gik færgen til Rømø i lange perioder her fra Ballum.
Tæt ved ballum Sluse finder vi Ballum Pumpemøller. De første møller blev opført omkring 1840 for at sikre at alle bøndernes dyr fik adgang til ferskvand. Denne mulighed forsvandt nemlig, da Ballum Enge blev udskiftet mellem bønderne, så alle fik hver deres marker.
De første møller var bygget af træ, men i forbindelse med en renovering i 1890 blev de genopført i jern. Møllerne er sneglemøller – en type mølle, som vi ikke har set mange gange før. Den ene mølle trækker vandet op i et bassin, hvor efter mølle 2 trækker det videre op.
Møllerne skal manuelt drejes op i vinden og da de var i brug, var det markmandens arbejde. I dag er der opsat moderne pumper og de gamle pumpemøller er i dag en del af Tønder Museum.
Sidste stop denne dag gjorde vi tæt ved Rudbøl/Aventoft og den tyske grænse for at se om vi igen kunne få set sort sol. Og der var MANGE stære denne aften, der kom flyvende ind for at finde sig et sted for natten. Men hvis man virkelig skal opleve de store opvisninger, så skal man også lige have en eller flere rovfugle ind i projektet. Og de var åbenbart ikke så sultne denne aften, for de fleste stære fløj bare lige ind og satte sig i sivene. Derfor kom vi desværre kun hjem med billeder af store flokke, der kom flyvende ind. Men vi kommer tilbage en anden gang!
Rømø
Den sidste dag brugte vi på Rømø. Vi skulle lige over for at geocache lidt derovre – hele flokken. Vi havde Smilla med på hele ferien – hun var efterhånden så træt, at hun kunne sidde op og sove – men blive hjemme, det ville hun ikke…
Rømø virker ret fladt men det går alligevel en del op og ned, når man går ind i klitterne.
Hvad der dog er HELT fladt er stranden ved Lakolk!!! Fladere fås det vist ikke. Og så længe der holdes øje med tidevandet, kan man køre ret langt ud på stranden. Vi tænkte, at hvis pølsevognen helt ude ved vandet ikke kørte, så var vi nok ret sikre…
Muslinger har ret mange farver….
Attraktioner og kilder:
Mandø: http://mandoeturist.dk/
Mandø Kirke: http://www.mandokirke.dk/kirken.aspx
Mandø Kirke: https://historiskatlas.dk/Mand%C3%B8_Kirke_(2598)
Mandøbussen: http://www.mandoebussen.dk/
Mandø Mølle: http://www.mandoemoelle.dk/dk/side2historie.htm
Ballum Pumpemøller: http://www.ballumby.net/index.php/lokalstof/mennesket-og-marsken/465-mollerne-som-museum2
Læs om flere spændende ture på Helle og Sørens hjemmeside rosefrederiksen.dk
