Kr. Himmelfarts tur til nordspidsen af Hornsherred

af Lars og Karin Vinge

Kr. Himmelfartsferien i 2019 gik til DCU Kulhuse, som ligger smukt på spidsen af Hornsherred halvøen, lige hvor Roskilde fjord og Issefjorden smelter sammen. 

Selve campingpladsen er meget kuperet og ligger i mange niveauer, med flere små lommer osv. På pladsen er der en fin legeplads, overdækket terrasse m.m. Men ellers er der ikke noget som gør pladsen speciel.

Kr himmelfart Lars 150719 03Legepladsen

Kr himmelfart Lars 150719 04Det kuperede terræn gør at pladsen, ikke bare er ”lange lige rækker”.

Kr himmelfart Lars 150719 05

Området ude omkring pladsen er utroligt skønt. Går man til venstre, når man kommer ud af pladsen, kommer man lige ned til havnen. Havnen er både lystbådehavn men også egentlig havn, her går den lille færge over til Sølager, som forbinder halvøen med Nordsjælland.

Kr himmelfart Lars 150719 06Den lille færge mellem Kulhuse og Sølager.

Kr himmelfart Lars 150719 07På den ene side af havnen er den lille lystbådehavn.

At området er meget besøgt og bruges meget som rekreativt område, ses tydeligt på den anden side af havnen, her finder man både en fin og stor badestrand, med blåt flag og rigtige gode faciliteter, også for handicappede.

Kr himmelfart Lars 150719 08Badestrand med blåt flag.

Det maritime islæt har også fundet sit indtog her. Som en ”udbygning” på havnen, har man bygget ”Stumpede Dorette” – et sjov og lidt anderledes indslag.

Kr himmelfart Lars 150719 09Stumpede Dorette som en lille udbygning på molen.

Kr himmelfart Lars 150719 10

På havnen finder man også andre ting fra fortiden. På grund af det smalle farvand, og adgangen ind til Frederiksværk, byggede man her englænderskansen, kanonstillinger, som kunne forsvare området mod en indtrængende flåde. Frederiksværk var dengang centrum for blandet andet fremstilling af krudt, og dermed et vigtigt punkt. Skansen blev anlagt i 1808. På Sølager siden findes en lignede stilling.

Kr himmelfart Lars 150719 11Billedet er taget fra toppen af en de gamle kanonstillinger, som man kan se er det et meget smalt farvand, og man vil let kunne dække farvandet.

Havnen er også et naturligt område for fiskeri, og her finder man en af de gamle bejovne, hvor man tjærede fangstnettende i.

Kr himmelfart Lars 150719 12Den gamle bejovn.

På vej væk fra havnen troner det gamle badehotel. Hotellet fungerer nu som lejrskole og andre større arrangementer. En flot og majestætisk bygning.

Kr himmelfart Lars 150719 13Det gamle badehotel, en smuk bygning.

Er man til primitiv overnatning, så ligger der en fin shelter lige uden for Kulhuse havn. Shelteren ligger smukt og med en flot udsigt ud over fjorden. Ikke en ringe udsigt og vågne op til.

Kr himmelfart Lars 150719 14Shelteren ligger smukt og med en unik udsigt.

Går man til højre uden for campingpladsen, kan man i gåafstand gå en tur til Kulhuse by. I selve bymidten finder man et lille torv. På torvet findes et par ”antikvitetshandlere”, en fiskemand, et mindre ”byggemarked” hvor man kan købe de mest mærkværdige ting og en fin Brugs med bager.

Kr himmelfart Lars 150719 15Det lille torv med de forskellige forretninger.

Men ud over disse ting, så består Kulhuse mere eller mindre kun af sommerhuse.

Nordskoven og de 3 Ege

I kort afstand fra Kulhuse, finder man dog flere attraktioner.

Er man til natur, så kan man fx tage turen til Nordskoven, midt mellem Kulhuse og Jægerspris. Selv om store dele af området er militært øvelsesterræn, så er der mange steder fri adgang.

En – eller rettere 3 af de ting man kan finde i Nordskoven er de tre ege. Kongeegen, Storkeegen og Snoegen, disse tre er landets ældste, dog er det kun Kongeegen som stadig er i live.

Man kan parkere flere steder i området, et af de mere populære er Louiseholm, som ligger ca. midt mellem Kulhuse og Jægerspris. Skiltet står lige ud til landevejen og let at finde.

Kr himmelfart Lars 150719 16

Kr himmelfart Lars 150719 17Dog skal man lige holde øje med at skiltet lidt længere inde, siger ”Tilladt”.

Kr himmelfart Lars 150719 18Der er fint markeret hvad vej man skal.

Nordskoven er meget alsidig, her findes alt fra lave juletræs kulturer til bøgeskove, nåleskove og blandede områder. Men her findes også egentlige marker. Overalt er der dejlige skovveje, så et dejligt sted og få en god travetur.

Kr himmelfart Lars 150719 19Dejlig afvekslende natur, og ikke mindst et rigt dyreliv.

Første stop er Snoegen, den ene af de 2 ege som desværre er død, træet er ca. 6 – 700 år gammel. Selv om det er dødt, så stadig imponerende at et træ kan blive så gammel.

Kr himmelfart Lars 150719 20

Kr himmelfart Lars 150719 21

Kongeegen er nordeuropaes ældste levende egetræ – mellem 1500 og 2000 år, imponerende. Selv om det kun er kronen der er i live, er det stadig imponerende og se så gammelt et træ.

Kr himmelfart Lars 150719 22

Kr himmelfart Lars 150719 23

Storkeegen er ej heller længere i live, den sidste levende gren faldt i 1980. Træet har fået sit navn efter et maleri fra 1848, hvor P. C. Skovgaard, malede træet, som på daværende tidspunkt husede et ynglende storkepar.

Kr himmelfart Lars 150719 24

Mange af vejene i skoven har vejnavne, det er dog ikke dem alle der er lige sigende…

Kr himmelfart Lars 150719 25

Jægerspris Slot og Slotshave

I Jægerspris by, finder man også Jægerspris slot. Slottet er fra omkring 1300 tallet og ombygget af mange omgange. Slottet blev erhvervet af Kong Frederik d. 7. i 1854. Kongens hustru hed Louise Danner, som de fleste nok kender som Grevinde Danner.

Slottet er delvis åben og har også egen hjemmeside, hvor man kan se hvornår der er rundvisninger og meget mere.

Grevinde Danner havde et meget stort samfundssind, og det lå både hende og kongen meget på sinde og hjælpe den almindelige Dansker. Derfor blev Grevinder Danner stiftelsen også en realitet i 1873, som skulle træde i kraft ved hendes død. Grevinden dør i 1874 og allerede samme år er stiftelsen en realitet og der åbnes flere børnehjem, blandt andet på slottet. Mange af os kender helt sikkert og navnet Grevinde Danner stiftelsen i forbindelse med krisecentre m.m.

Kr himmelfart Lars 150719 26Indgangspartiet til slottet.

Kr himmelfart Lars 150719 27En af side-fløjene til slottet.

Kr himmelfart Lars 150719 28

Kr himmelfart Lars 150719 29Slottet set fra parken

Kr himmelfart Lars 150719 30Parken indeholder mange gravmærker og mindesten.

Kr himmelfart Lars 150719 31Grevinde Danners gravhøj

Kr himmelfart Lars 150719 32Taknemlige mennesker har rejste denne flotte sten for Grevinden.

Kr himmelfart Lars 150719 33Som det ses på billedet indeholder slottet mange forskellige ting, ikke bare museum.

Link: Jægerspris slotJægerspris slotshave  

Se flere oplevelser, tips og triks på Lars og Karins hjemmeside. sundorf.dk

 

 

Prøv også at læse disse indlæg