Så gik starten på sæsonen 2008

af Ann Karina
paasken 2008 01

For de fleste campister, er Påsken ensbetydende med starten på campingsæsonen. At Påsken falder så tidligt på året i år, har betydet en lidt anderledes sæsonstart for mange campister.

Først og fremmest har mange taget en chance ved at stille deres sommertelt op allerede i marts. Alt efter hvilket forsikringsselskab, man har, er ens sommerfortelt nemlig først dækket efter 1. april. Det er nok især fastliggere, der har chancet den. Mange fastliggere benytter påsken til at få campingvognen på plads, lagt gulvet og sat forteltet op. For de fleste er dette forbundet med hyggeligt arbejde og gensyn med gamle venner på campingpladsen. Mange har sikkert også vurderet, at man nok godt kunne sætte sommerteltet op allerede nu.  Vi har jo stort set ikke haft nogen vinter i år, så det er nok ikke særligt sandsynligt, at den skal komme her sidst i marts.

Men her tog rigtig mange fejl. Vejret viste sig fra sin mest lunefulde side, og påskevejret bød derfor på solskin fra en blå himmel, dejlig varme, silende regn, stærk blæst, frost ned til -10 grader, slud, sne og snefygning. Flere steder i landet, kunne man ikke få temperaturen i forteltet op over 15 grader selv ved kraftig fyring i gasovn eller kaminer, så mange brugte megen tid inde i campingvognen.

Man kan måske sige, at påskens vejr ikke har været det bedste at starte campingsæsonen i, men alligevel… De fleste har nok hygget sig alligevel.

Vores datter Line var ude med sit kamera i påskedagene, og her er nogle indtryk fra sæsonstarten 2008 set med hendes øjne.

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

 

Prøv også at læse disse indlæg