Endelig kom dagen, hvor vi kunne køre sydpå. Foråret havde været rædselsfuldt med ufattelig meget vind og kulde. Mange dage havde vi haft varme på i forteltet hele dagen, så vi så virkelig frem til at komme ned til solen og varmen.
Vi forlod Odense på en kold og fugtig lørdag morgen og satte kursen på gps’en til Beaune.
Og så trillede vi ellers stille og roligt ned gennem Tyskland. Lillebæltsbroen, Hamburg, Kasselbakkerne – alt gled stille og roligt og selv ved de utallige vejarbejder gled trafikken stille og roligt.
Indtil vi nærmede os Frankfurt. For så skete det, der bare ikke måtte ske: campingvognen var pludselig uden lys og da vi stoppede på en tankstation, kunne vi se den var helt gal. Støttehjulet havde løsnet sig – ikke der, hvor man kan justere det i højden, men håndtaget havde simpelthen drejet sig et par omgange.
I forbindelse med noget meget ujævn vej ved et vejarbejde, havde det derefter hamret ned og ødelagt kablet totalt. Et sted var det hamret helt over – to andre steder havde det fået store skrammer.
Heldigvis har vi værktøjskassen i orden, så vi satte os ned med en tang og en rulle elektrikertape og begyndte fra en ende af. En ledning af gangen: afisolere enderne, sno dem sammen og tape rundt om. Efter ca. 45 minutters arbejde kunne vi afprøve om det virkede og derefter manglede der kun at komme tape rundt om hele kablet. Først fik det en omgang gaffatape og derefter to lag blå elektrikertape.
Næsehjulet blev strammet så meget, at vi havde svært ved at løsne det igen og så var vi klar til at fortsætte. Dagen efter fik det yderligere to lag sort tape og ved hvert stop derefter kontrollerede vi dels om næsehjulet havde løsnet sig og dels om vi kunne se blå tape gennem den sorte.
Første overnatning – City Camp Frankfurt
Efter det trælse stop var klokken nu så fremskreden, at vi bare skulle finde en campingplads for natten. Det var ikke helt så let, men til sidst fik vi fundet ind på City Camp Frankfurt.
Vi ankom kl. 20.20 efter 808 km til en lukket information. Et stort skilt fortalte dog, at vi kunne køre ind og finde en plads og så checke ind – og ud – næste morgen.
Vi satte hurtigt vognen op og gik så på jagt efter noget at spise. Det var ikke så ligetil, for selvom fastfoodboden på pladsen i følge alle skilte burde være åben, ja så var den ret lukket. Altså måtte vi ty til reserve-beholdningen i campingvognen – hvad vi ellers ikke lige gør på førstedagen af ferien…
City Camp Frankfurt ligger i udkanten af Frankfurt og er opdelt i en fastliggerdel og en turistdel. Der er ganske kort til et S-tog, så det burde være let at komme ind til byen.
Turistdelen er præget af korte ophold og pladserne er anlagt, så man slipper for at spænde fra, hvis man som vi er inde på en 1-natsovernatning.
Toiletbygningen er som sådan fin, men vi syntes ikke rengøringen var så grundig. Der er bad mod betaling, men det kunne vi så ikke bruge, fordi det krævede poletter. Største problem var dog, at receptionen først åbnede kl. 10 om søndagen og vi derfor ikke kunne komme så tidligt videre, som vi havde ønsket.
Efter den lange dag trængte vi til en gåtur og valgte at gå lidt rundt i området. På turen kom vi forbi dette fine springvand og ikke mindst den fantastisk postkasse – og en bager, som vi kunne købe brød hos næste morgen…
Op og afsted til Beaune
Efter en tiltrængt nats søvn, så stod vi oppe i receptionen præcis kl 10 – og havde bil og vogn holdende lige uden for! Efter at have betalt hele 34,50 for os tre, så fortsatte vi turen mod Beaune.
Vi vidste godt, at turen ikke var helt så lang som dagen før, men med 575 km, så kunne vi godt have brugt den time, vi kom senere af sted end planlagt. Heldigvis flød trafikken og vi ankom til Camping La Grappe d’Or kl. 17.
Campingpladsen ligger i den lille by Mersault ca. 10 km syd for Beaune. Den ligger rigtig smukt og da vi ankom, kunne vi vælge en plads med sol, skygge eller udsigt. Vi valgte en med udsigt og det fortrød vi bestemt ikke. For vi fik en smuk udsigt ud over vinmarkerne.
Til gengæld havde vi ingen skygge, men det ordnede solsejlet for os.
Pladsen var opdelt i små hyggelige hjørner og havde lige ved indgangen et stort transit- område for dem, der bare skulle have en enkelt nat.
Her var pool med livredder, restaurant med udsigt, fine toiletforhold og en lille butik, hvor der kunne forudbestilles morgenbrød og købes is og vand (og lidt marmelade, pasta og vin…)
Der var også en lille legeplads, men poolen var nu det største trækplaster. Livredderen sørgede dog for ro og orden, så selvom der var mange teenagere, så var der også plads til små børn og gamle mennesker.
Toiletbygningerne lå spredt ud over pladsen. Nogle steder bare to toiletter, mens der tæt på poolen var nogle flere. Men de var alle rene og pæne. Gratis bad tæller hos os, ligesom en fornuftig internetløsning er vigtig, når Sabrina er med på ferie. Og her haltede de lidt, idet de havde valgt en lidt dyr betalings-løsning: 4,5 euro for 12 timer – 13 euro for 2 døgn…
I receptionen tales der engelsk og de er meget behjælpelige med lokale kort og brochurer.
Da vi havde pakket ud og spist på pladsens restaurant, så valgte vi at gå en tur ind til Meursault.
Solen gik lige så stille ned, mens vi gik turen, men alligevel blev det ikke koldt. Endelig en lun aften, som vi havde drømt om som længe.
Da vi kom tilbage fra turen kunne vi tage billedet af det oplyste kirketårn.
Sognekirken i Meursault er ret imponerend udefra. Vi kom aldrig ind, fordi der naturligvis var låst, da vi kom forbi om aftenen.
I den sidste del af det 11. århundrede var kirken en slotskirke under Monthelie sogn. I 1085 lykkedes det dog Sir Frogier, lord af Meursault, at testamentere kirken til klosteret i Cluny. Kirken blev ramt af en ildebrand omkring 1470, men kort efter genopført af abbeden i Cluny.
Vi kom også forbi Meursaults tidligere slot. Det stammer fra det 14. århundrede, men blev nedlagt som slot i 1474 efter ordre fra den franske kong Ludvig XI. Han er kendt som en af Frankrigs mest betydningsfulde regenter og bekæmpede bl.a. de franske feudalfyrster, som gennem mange år havde modtaget jordstykker som betaling for deres krigsindsats. I dag er det et hotel.
Inde i byen var der ikke megen liv – faktisk så vi ikke mange mennesker og mødte ikke mange biler.
Men det gav os til gengæld mulighed for at kigge på byens små finurlige detaljer, som for eksempel denne lille figur, der er låst inde. Hvad den har gjort melder historien desværre ikke noget om.
Turen retur til campingpladsen lod vi gå af grusveje ud gennem vinmarkerne. Mange af dem indhegnede og nogen af dem med navn.
Clos betyder i øvrigt indhegnet vinmark. De indhegnede vinmarker er ofte grundlagt af cisterciensermunke og ordet anvendes ofte i navnet på vinen også selvom murene i dag ikke længere eksistere…
Da vi nærmede os campingpladsen fik vi til den ene side et kig op på campingpladsen – og op på vores egen vogn, som er den første til venstre.
Til den anden side fik vi et kig ind mod kirken gennem en gammel port i muren…
Et noget anderledes museum
Hjemme fra havde vi læst om et noget anderledes museum og måtte naturligvis lige forbi. Det viste sig at være et museum, som man ikke sådan lige susede igennem på ½ time. Det har hjemme i slottet i byen Savigny-lès-Beaune lige nord for Beaune.
Slottet er fra 1340 og bygget af Jean de Frolois for hertug Eude, men blev ligesom slottet i Meursault afviklet i 1478, da ejeren havde støttet den forkerte side i krigen.
I det 17. århundrede ejede familien Bouhier ejendommen og denne familie fik gennem et par generationer blandt opført trappen i hallen efter samme model som påChâteau de Maisons-Laffitte og familien fik også opført Petit Château, som i dag blandt andet er reception og vinhandel.
I 1979 blev slottet så købt af Michel Pont, som er vinproducent og tidligere Abarth rally-kører. Han har også en stor passion for mekanik og grundlagde museet med flere samlinger.
Efter at have købt billet, så fortsatte turen gennem en restaurant og et lille vinmuseum, hvor alskens ting og sager, der har med vinproduktion, kunne beskues: Vinpresser, planteredskaber, etiketmaskiner, propmaskiner, plukkekurve…
Efter en kort tur i parken kom vi derefter hen til Abarth-udstillingen. Den ligger på 1. sal i Petit Château.
Abarth er et italiensk bilmærke og producerer bla. racerbiler. Denne samling rummer ca. 30 forskellige modeller – en del af dem er unikke og en stor del er prototyper.
Abarth blev solgt til Fiat i 1971 og i den forbindelse blev Abarth til racersports-afdelingen i Fiat. Lad os bare sige det kort: bilerne står tæt, er meget forskellige og det er svært at overskue dem!
På samme etage var der også en større udstilling af motorcykler – men det er kun en lille del af samlingens motorcykler der findes her.
I alt er her ca. 250 motorcykler fra 1902-1960 og af næsten et hvert fabrikat. Selvom vi dog ikke lige faldt over en Nimbus… Samlingens størrelse gør naturligvis museet til noget særligt i Frankrig.
Vi faldt fuldstændigt for tandem-knallerten herunder. En sådan har vi godt nok aldrig set før. Og for den smukke grønne Harley Davidson med sidevogn.
Fra Abarth-samlingen gik det videre gennem slottets park og forbi statuen af Madonna med barn. Statuen er fra 1869 og ret forfalden, men hvert år fejres den med en messe i gården. Inskriptionen på statuen:”Monstra te esse materm” eller på dansk: “Vis dig selv vores mor.
Efter at have passeret statuen, nærmede vi os endnu en bygning. Denne bygning indeholdt gamle køretøjer, jetmotorer fra flyvemaskiner og 30 gamle traktorer (1946-1956) brugt i vinmarkerne….
Så nærmede vi os endelig det, som vi troede hjemmefra, var museets største samling: krigsflyene. Vi havde nemlig læst om et par fly i parken….
Men der var ikke mindre end ca. 100 fly i samlingen, som står udendørs. Nogle af dem kan man gå hele vejen rundt om, men en stor del af samlingen står indhegnet.
I samlingen indgår f.eks. 11 russiske fly af typen MIG og 17 franske Dassault-fly. Lige efter flyene, så rundede vi endnu en bygning og her havde Michel Pont samlet 20 brandslukningskøretøjer af forskellig alder.
Vi har før set et dansk brandbilmuseum, så her smuttede vi ret hurtigt igennem – også fordi der var kogende varmt inde i teltet….
Så nærmede vi os langsomt hovedbygningen. Lige udenfor står 3 nyere jagerfly bl.a. en F-16, som vi jo har i det danske forsvar. De tre fly var måske i virkeligheden de fly vi havde læst om hjemmefra 😉
Indenfor blev vi mødt af den flotte trappe og kunne vælge, om vi gik op eller ned.
I ‘kælderen’ var der nogle fantastiske rum, som kan lejes til fester og receptioner. Vi gad godt holde vores næste fest i de lokaler, for de var utrolig flotte og spændende.
På førstesalen mødte vi så endnu flere motorcykler – faktisk mødte vi rigtig mange. De fleste i den gamle riddersal, men der stod også nogle i nogle mindre rum i hver ende. Midt i rummet var der gjort plads til ikke mindre end 3400 flymodeller, 1200 motorcykelmodeller (1/18) og 600 modelbiler (1/43)…
Vores hoveder var stoppet med mekaniske køretøjer, da vi forlod stedet. Det er helt vildt, hvad ejeren af stedet har formået at samle. Eneste ulempe ved museet er, at der er mange trapper. Måske er der en elevator eller 3, men vi så dem ikke…
Entreen på 10 euro pr. voksen er der i hvert fald ikke noget at sige til…
Efter turen rundt i parken og gennem slottets bygninger, så tænkte vi, at vi også lige ville kigge nærmere på byen: Savigny-lès-Beaune. Byen er lille, men utrolig hyggelig med små smalle stræder og blomster over alt.
En romansk kirke findes inde midt i byen, men desværre var den lukket. Den skulle ellers have et interessant fresco-maleri.
Byen Beaune
Selvfølgelig skulle vi også en tur ind til Beaune. Vi fik fundet en p-plads lige uden for ringmuren. Der går en ringvej hele vejen rundt om bymidten lige uden for ringmuren. Vejen er i øvrigt ensrettet, så man kan godt komme ud på en længere tur, når man ikke ikke kender smutvejene.
Vores første stop blev ved byens friluftsteater. Det ligger nede i den tidligere voldgrav.
Teateret huser forskellige arrangementer hen over sommeren, men området har ikke altid været teater. Faktisk er huset på stedet byens tidligere offentlige badehus! Det blev opført i 1813 og var i brug indtil 1960’erne.
Der har været en ringmur hele vejen rundt om byens midte og i dag er der ca. 3/4 tilbage. Ringmuren stammer fra det 15. århundrede mens tårnene er fra det 16. århundrede.
Man kan gå hele vejen langs ringmuren – både på indersiden og på ydersiden. Vi valgte at følge den et stykke på indersiden.
På turen rundt i byen kom vi forbi en række meget forskellige ting. Statuen her er f.eks. skabt af den franske kunstner Stéphano Catalano og er bare en ud af en større serie, der går under fællesbetegnelsen “Les Voyageurs” eller på dansk “Rejsende”. Den er 4 meter høj og sjov, fordi store dele af figuren mangler…
Under her ses et monument for de døde i krigen 1914-1918. Det er tegnet af E. Ladmiral, som både var kunstner og arkitekt. Det hele stod færdigt i 1925.
Triumfbuen herunder – Porte Saint-Nicolas – er rejst 1762-1770 og erstattede en gammel middelalderport. Den er udført i sandsten og rigt dekoreret – bl.a. med mindeplader for de kongelige, der har gået gennem den.
Herunder ses byens flotte rådhus. Det har til huse i en tidligere klosterbygning fra det 17. århundrede. Bygningen rummer i dag også et museum.
Naturligvis måtte vi også forbi byens kirke – Collégiale Notre-Dame de Beaune. Kirken stammer fra den anden halvdel af det 12. århundrede og er en af de sidste store romanske kirker i Bourgogne.
Efter en brand blev de oprindelige vinduer erstattet af nogle enorme gotiske vinduer og der blev foretaget ændringer på taget og tårnet. Kapellerne er tilføjet fra det 13. til det 16. århundrede.
Kirken har et skib med to sideskibe og et tværskib og et kor med apsis og kapeller. I koret bag alteret hænger nogle meget gamle gobeliner. De viser Jomfru Marias liv, men det er desværre kun muligt at se dem gennem et gitter og næsten uden lys for at skåne dem.
Hôtel-Dieu des hospices
Byens store attraktion er dog uden tvivl Hôtel-Dieu des hospices.
Det blev grundlagt i 1443 af Nicolas Rolin, som var kansler i Bourgogne og det fungerede som hospital for de fattige. Selve bygningen er et af de fineste eksempler på fransk 15-tals arkitektur.
Selve bygningen ses bedst inde fra gården og man må derfor betale entre for at se den.
Til gengæld er bygningen meget smuk med sit bindingsværk og sit glaserede tegltag i flere farver. Der er så mange kringelkroge på især taget, at man kun kan blive imponeret over, hvor flot det er lavet.
I selve sygerummet – Grande salle des “Pôvres” – som ligger tæt på kapellet, står de røde senge på stribe og oprindeligt var der borde og bænke i midten, hvor måltiderne kunne indtages. Det var nonner, der passede de syge og de boede ligeledes tæt på kapellet.
Hele kapellet/sygerummet er imponerende med de bemalede loftsbjælker. Det er i dette kapel, at den berømte altertavle af Rogier van der Weyden, egentlig sad. I dag præsenteres den i et specielt rum i slutningen af besøget.
Til gengæld har man så nu mulighed for at beundre det smukke glasvindue.
Inde ved siden af kapellet findes et mindre rum – Salle Saint-Hugues – der blev lavet i 1645 på foranledning af Hugues Bétault. Rummet var specielt beregnet til de lidt rigere patienter. Gennem årene har disse patienter doneret f.eks. skove, gårde, bygninger og ikke mindst vinmarker.
Her er flotte store vægmalerier, hvor de 9 ud af de 11 er tilegnet Kristus mirakler. Alterbilledet viser Saint-Hugues, der vækker to børn til live efter de egentlig var døde af pest.
Naturligvis havde hospitalet også sit eget apotek med ufattelig mange flasker og krukker og mortere og andet udstyr til at lave medicin.
Der er f.eks. flasker med slangegift, pulveriseret bænkebidere, krebseøjne og tudseslim, så det har ganske givet være en effektiv medicin, der er blevet fremstillet.
Et så stort hospital og nonnekloster havde naturligvis også brug for et køkken. Vi lagde mærke til at de skulle have kanin den dag vi besøgte stedet og så var vi vild med vandhanen. Og så vidner størrelsen på gryderne om antallet af personer, der skulle have mad hver dag.
Helle er efterfølgende gået i tænkeboksen og ombygningsmode for det ville være fedt med et løvefodsbadekar og en svanehane…
Som det sidste var vi inde og se den oprindelige altertavle. Tavlen opbevares i et specielt rum, hvor luftfugtighed og lys er perfekt. Den består af 9 paneler og tilskrives den flamske kunstner Rogier van der Weyden og viser den sidste dommer.
Øverst ses naturligvis Kristus med rød kappe. Under ham er der røde engle, mens de hvide svæver omkring hans hoved. De 12 disciple, ærkeenglen Michael og Marie & Jean-Baptiste findes også på tavlen. Tavlen kan slås sammen og har mere afdæmpede malerier på bagsiden.
Hvert år arrangere Christies en auktion over vinene fra hospitalets vinmarker og overskuddet går til at drive stedet, stedets plejehjem og byens nye hospital.
Læs mere: Sommertur 2015 – Beaune Del 1 – Sommertur til Spanien 2015 – Carcassonne – Sommertur til Spanien 2015 – Andorra – Sommertur til Spanien 2015 – Barcelona – Sommertur til Spanien 2015 – Millau og Belfort
Læs også flere spændende beretninger på Familien Rose Frederiksens hjemmeside.
