DCU-Camping Mejdal er en hyggelig og idyllisk campingplads i udkanten af Holstebro. Pladsen ligger på bredden af Holstebro Vandkraftsø i læ af omkransende træer og tæt på smuk natur. Når man ankommer til campingpladsen bliver man mødt af det venlige værtspar.
DCU-Camping Mejdal har gode nye servicefaciliteter med seperat dame og herreafdeling, familebaderum, babybaderum, køkken og vaskeri. Alle steder er der gratis koldt og varmt vand dog skal brug af vaskeri afregnes seperat.
Campingpladsen har fine servicefaciliteter
DCU-Camping Mejdal har 120 enheder til campingvogne, telte og autocampere, samt en hyggelig lille plads for campister i mindre telte.
Derudover kan DCU-Camping Mejdal tilbyde ophold i deres 14 hytter, hvoraf de tre er smukt beliggende med udsigt over Vandkraftsøen.
Pladsen har mange forskellige hytter. Nogle af dem har en helt fantastisk beliggenhed med udsigt til søen
Nogle af hytterne ligger i en cirkel
Man skulle næsten tro man var i Sverige
Børnene og de barnlige sjæle er der selvfølgelig også plads til på DCU-Camping Mejdal. Ud over den opvarmet svimmingpool er der hoppepude og mooncars, legeplads med trampolin, bålplads og kanoudlejning. Der er også både poolbord og bordtennis til rådighed i det indendørs aktivitetsrum.
Poolen er meget populær
Her kan man boltre sig selv om det skulle regne uden for
Ud over de faste aktiviteter arrangeres der i højsæsonen forskellige ting så som banko, gåture, bolchekogning, videoaften, pyjamasparty, pandekager over bål og meget mere.
Hoppepuden er selvfølgelig også populær
Campingpladsens butik har de mest almindelige dagligvarer samt hjemmelavet is, almindelig is, slush ice og slik.
Campingpladsen butik er placeret sammen med receptionen
Fra campingpladsen er der fine gå- og cykelture rundt i naturskønne omgivelser fx rundt om vandkraftsøen 7,5 km eller stien til Holstebro centrum 2 km. I skoven – som ligger i umiddelbart nærhed af campingpladsen – er der ligeledes fine muligheder for en gå- eller cykeltur. Der kan også fiskes i Vandkraftsøen på selve campingpladsen. Campingpladsen har nemlig sin egen bådbro. Her kan man også gå i land hvis man skulle ankomme til pladsen med kano.
Campingpladsen ligger smukt lige ned til Holstebro Vandkraftsø
Campingpladsen ligger i udkanten af byen, men via et hyggeligt stisystem befinder man sig på et kvarter i gågaden midt i kulturbyen Holstebro. Her findes mange hyggelige butikker, restauranter og caféer både i gågaden og i dens sidegader. Der er også mange kuturelle tilbud i Holstebro så som biograf, udstillinger eller teater.
Bålpladsen ligger også lige nede ved søen
Er man til en aktiv ferie er der flere gode golfbaner i Holstebro og omegn. Hvis man har lyst til at prøve en lidt anden form for golf ligger Borgbjerg-Hvam Fodboldgolf hellere ikke langt væk.
Ren campinghygge
Klosterruten er Danmarks eneste pilgrimsrute og er på 1700 km. Denne snoer sig igennem hele Danmark og noget af den befinder sig i Holstebro. Man kan både vandre og cykle på ruterne ved Holstebro, enten i deres fulde længder eller i små bidder. Ruterne henvender sig til alle, uanset om man interesserer sig for religion, natur, kultur, historie.
DCU-Camping Mejdal er et godt udgangspunkt for mange gode oplevelser.
Links: | |
Relevante Link(s) : | DCU Camping Mejdal | DCU |