Camping på Læsø – Læsø Camping og Hytteby

af Helle Rose Frederiksen

Da vi havde sagt farvel til alle geocaching-vennerne på Grenaa Havn, kørte vi ud til DCU Camping Gjerrild Nordstrand for at hente campingvognen. Vi havde besluttet at fortsætte til Frederikshavn, så vi var klar til at sejle til Læsø dagen efter.

Alternativet havde været at blive på Gjerrild og så stå hundens tidligt op på sejl-dagen. Men så var denne løsning med overnatning i Frederikshavn nu at foretrække, syntes vi.

Derfor havde vi kontaktet Nordstrand Camping for at høre hvor sent vi kunne komme ind. Og derfra var meldingen, at vi bare ringede, når vi holdt foran porten, så fjernåbnede de for os, for receptionen havde lukket for den dag. Det betød så, at vi jo ikke kunne komme ud med bilen, så der måtte lige provianteres ved en større Rema1000 med campingvognen på undervejs.

Vi overnattede jo bare en enkelt nat på campingpladsen, så vi fik den ikke rigtig ind under huden. Men da den ligger fint i forhold til et besøg inde i Frederikshavn, så er vi klar til at vende tilbage en anden gang.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Vi kunne bare vælge en plads selv og valgte at lægge os tæt på en af toiletbygningerne. Og her fejlede faciliteterne intet – der var dejlig varmt. Bruserne kunne vi ikke lige afprøve, da de krævede en polet – men pyt, vi havde jo vand i campingvognen.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Der er også mulighed for at leje hytter på pladsen og de så superlækre ud udefra.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Der lå flere legepladser rundt om på pladsen ligesom der ikke var langt ned til lystbådehavnen og palmestranden. Og så fik vi lige en smuk solnedgang inden regnen brød ud.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Efter at have checket ind og checket ud(!), så var det bare at køre benene op og spænde på og så ellers fortsætte til færgehavnen.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Vi havde ikke ventet længe, før vi i god tid før afgang, blev bedt om at køre om bord. Og så blev der også lige tid til at komme ud på dækket for at tage lidt billeder af Frederikshavn by set fra færgen.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Sejladsen over var helt uden overraskelser og de 1,5 time gik hurtigt! Men nu havde vi jo også lige været på Anholt, hvor turen tager 3 timer.

Fremme på Læsø fik vi lov at køre af som de første – ikke overraskende, fordi vi holdt, så resten ville have haft svært ved ellers at komme af.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Fra færgen og frem til Læsø Camping og Hytteby i udkanten af Vesterby Havn var der ikke mange kilometer. Faktisk så kort, at den lejrskole, som vi sejlede over sammen med, gik fra færgen og op til campingpladsen. Der er to campingpladser på øen – den anden ligger i Østerby Havn – men de har samme ejere. Vi havde booket vores ophold via et samlet tilbud på ophold og færgebillet (sølle 2200 kr., hvis man lige vil sammenligne med færgepriserne til Anholt, hvor en bil alene jo kostede 3200 kr. og campingvognen 4500 kr.) og måtte selv bestemme, hvilken plads vi brugte.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Vi skulle mødes med Karin og Lars og var sammen blevet enige om at holde os til pladsen i Vesterby Havn – og det var vi glade for. For her lå vi nemlig i små lommer med en god tæt bevoksning, der gav god læ. Østerby Camping er meget mere åben og helt sikker god på en varm sommerdag, men nu var vi jo af sted i september, hvor vejret godt kan være lidt mere omskifteligt.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Ved indkørslen bliver vi mødt af disse glade sten – så kan man da kun blive glad 😀

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Vejene rundt på pladsen var alle græsbelagte, men fint tørre at køre på.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Bygningen herover indeholdt ud over møntvasken også toiletter og bade. Her var der ikke så meget varme i luften, så vi foretrak at tage bad i familiebadet, hvor der var varmt og godt. Her prøvede vi dog at betale for noget, som vi aldrig har betalt for før: åbning af dør. Første gang vi satte kortet i badeautomaten stod det på 98 kr. Vi tænkte, at det da godt nok var et underligt beløb, men ved at huske slutbeløbet den ene gang og startbeløbet næste gang, gik det op for os at der også blev trukket 2 kr., når vi brugte kortet til at åbne døren med.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Køkkenet var i en nyere bygning og bag det var opsat et stort festtelt.

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Camping på Læsø - Læsø Camping og Hytteby

Der kan også lejes hytter på pladsen – og de var godt brugt, mens vi var der. Først af en lejrskole og siden af et stævne for amerikanerbiler.

Du kan læse de forrige dele af vores rejseberetning fra Læsø her: 

Se flere gode artikler og rejser og camping her: Rose Frederiksen

Prøv også at læse disse indlæg