Nu er der ikke tale om de der levende drager fra film, men den slags man selv sætter i luften og har fat i den ene ende i en snor.
I løbet af året er der flere dragefestivaler rundt omkring i landet, men en af de mere imponerende må siges at være den på Rømø. Pga. strandens bredde, og at man kan køre sin bil med campingvogn eller autocamper direkte ned på stranden, er der rig mulighed for at få en rigtig hyggelig campingdag ud af det også. Der er også fine muligheder for at campere på en campingplads eller stellplatz på Rømø. Der er flere campingpladser, og en af Danmarks smukkeste stellplätze til autocampere er på øen.
Der er tusindevis af drager i luften denne weekend
Ikke alle drager er luftbårne
Mange tager deres campingvogn med helt ned på stranden – og det er fuldt lovligt bare så længe man ikke overnatter
Autocampere er der også mange af. Det er jo dejligt at have sin feriebolig med alle steder 🙂
Vi var på besøg på Lakolk Camping, der ligger lige ned til stranden, og det var et imponerende syn der mødte os dernede.
Lakolk Camping ligger lige ved siden af stranden.
Danmark har mange smukke steder der er værd at besøge. Både i højsæsonen, men også i ydersæsonerne sker der en masse rundt omkring. Vi elsker at rejse rundt og besøge alle mulige kroge af Danmark.
Vi elsker at campere – det giver så mange spændende oplevelser
Rømø Dragefestival fand sted i weekenden 6. – 8. september, 2019 og i år var det 30. gang den blev afholdt.
Klik her og læs mere om Rømø Dragefestival
Klik her og besøg Lakolk Campings hjemmeside
Her finder du Oasen Rømø Autocamperplads
