Vel ankommet glæder vi os nu til 9 dage på denne dejlige campingplads, tæt på Vesterhavet og den både flotte og spændende omegn.
Turen fra Glostrup til Nordsø Camping plejer at tage ca. 4 timer, men denne gang kom vi ind i tæt trafik syd for Varde. Faktisk stod trafikken næsten stille allerede ved frakørslen på motorvejen. Årsagen var nok de mange tyske turister, der valfartede til de mange sommerhuse langs Vesterhavet. Men efter ca. en time i tæt (og langsom) trafik nåede vi endelig frem til Nordsø Camping og Badeland.
Indcheckning skete hurtigt og effektivt. På under 5 minutter var vi checket ind, og havde fået udleveret et kort over campingpladsen med tydelig markering af den enhed, hvor vi skulle bo de næste 9 dage.
Hurtig ekspedition i receptionen
Selvom Nordsø Camping er en rimelig stor campingplads, er det alligevel let at finde vej. I hele campingpladsens længde går ’hovedgaden’, og ud fra denne fører små sideveje ind til de respektive enheder.
En ‘old-timer’ på vej ned gennem Hovedgaden
Alle enheder er tydeligt markeret med nummer, så der er ingen tvivl om hvor man skal være, og hvor meget plads. man har til rådighed.
Vi ligger på Mågevej 11. Det er en komfortplads, og vi har derfor både afløb til spildevand og vandforsyning lige bag vores campingvogn.
Her er vi så på Måge vej 11, 1. klit th.
Men det er nu ikke det bedste ved komfortpladserne på Nordsø Camping og Badeland. Komfortpladserne er de enheder, der er placeret tættest på Vesterhavet. Så vi ligger direkte ned til de store klitter, der adskiller campingpladsen fra Vesterhavet. Halvt i spøg omtaler vi vores adresse på campingpladsen som ”Mågevej 11, 1. klit th.”. For det er lige præcis der, vi er.
Udsigten fra forteltet
Lige uden for forteltets vinduer tårner de mægtige klitter sig op, og hele tiden kan vi høre havets brusen. Tættere på Vesterhavet tror jeg ikke, man kan komme uden at campingvognen får en fugtskade.
Det er 4. gang vi besøger Nordsø Camping og Badeland. Årsagen til at vi har valgt at besøge campingpladsen her i efterårsferien er, at man her næsten har garanti for en god ferie – uanset efterårets omskiftelige vejr. Vi voksne kunne sagtens bruge hele ferien på at sove længe og sidde og sidde i forteltet med et glas rødvin og sludre om løst og fast. Men det går desværre ikke, når vi har børn med på tur. Så skal der ske noget.
Morgenmad søndag morgen – pigerne klar til dagen med dens mange oplevelser
Så når vejret godt, går vi ture på stranden eller i campingpladsen omegn, besøger seværdigheder i lokalområdet, flyver med drager e.l.. Men når vejret er dårligt, kommer børnene hurtigt til at kede sig hvis der kun er mulighed for at opholde sig i campingvognen eller forteltet.
Det sker dog ikke her på Nordsø Camping og Badeland. Her er der nemlig altid mulighed for mange timers leg og underholdning – enten i det store, indendørs badeland, på internetcaféen eller i det store aktivitetshus.
Det store badeland set udefra
Gennem hele efterårsferien er der et omfattende aktivitetsprogram – mest for børn, men også for voksne. Vi ankom lørdag d. 11. oktober sidst på eftermiddagen, og brugte aftenen til at få stillet fortelt op og komme på plads. Denne aften var der ellers et Wellness arrangement for voksne i badelandet, men det nåede vi desværre ikke at komme med til. Lørdag aften var der også arrangeret børnedisco for de mange børn på campingpladsen. Vores ældste datter Line og hendes veninde (begge 12 år) tog med, men kom snart tilbage igen. Det var vist ikke noget for dem. Vi brugte i stedet aftenen sammen i forteltet og hyggede. Det hører jo heldigvis også med til det, at være på camping.
Efterårets aktivitetsprogram studeres grundigt
Søndag sov vi alle længe, og vågnede op til et pragtfuldt vejr. Det har en sand terapeutisk effekt at vågne til lyden af Vesterhavets bølger, der brydes mod stranden. Også i dag søndag var der et ganske omfattende aktivitetsprogram, men med solen skinnende og klitterne og Vesterhavet, så blev dagen brugt med at nyde livet på stranden, i klitterne og i solen foran forteltet.
Drageflyvning på stranden – det var ret store drager – de kunne løfte et menneske
Højt oppe i klitterne kan man rigtig mærke vinden og duften fra Vesterhavet
Veninder for livet
Lystfiskere på stranden
Pigerne var desuden i Badelandet, og kom sultne hjem til aftensmaden.
Aftensmaden blev tilberedt i campingvognen. Dette var nu mest af dovenskab, da Nordsø Camping & Badeland netop har renoveret fælleskøkkenet. Det fremstår nu super moderne og meget indbydende. Her er plads til at lave mad og også til at indtage den. Køkkenet fungerer nærmest ligesom et køkken/alrum.
Der er plads til både madlavning, spisning og hygge i det nye fælleskøkken
Så på Nordsø Camping står man ikke ensom blandt andre campister i et trangt køkkenrum. Her er plads til at have familien med, og hygge sig sammen mens man laver mad. Pudsigt nok gælder den sammen indstilling ikke, når der skal vaskes op. Det er åbenbart ikke en aktivitet, kan samle familien.
Rigtig gode faciliteter til madlavning
Apropos opvask, så er der også opvaskemaskiner i det store, dejlige fælleskøkken. Et stort plus iflg. Line (der står for al opvask, når vi er på camping), men det er nu hurtigere at vaske op på den gammeldags måde.
Line i færd med at vaske op
Så lørdag aften blev stort set kun brugt til opstilling og til at komme på plads. Søndag har vi brugt til at nyde gensynet med havet, klitterne og ikke mindst campingpladsen.
I morgen mandag skal pigerne prøve at lave bolsjer og om aftenen er der pool-party for campingpladsen ungdom. Desuden skal vi ind til Hvis Sande – dels for at se byen og havne og dels for at købe mad m.m.
Links: | |
Hjemmeside: | Nordsø Camping og Badeland |
Gå til del: | 1 – 2 – 3 – 4 |