Bestiller man plads på Western Camp inden d. 01. juni, så skal man ikke betale for børn under 12 år. Tilbuddet gælder hele sommeren og der er ingen yderligere vilkår.
Tilbuddet er altså ikke begrænset til bestemte perioder. Du skal heller ikke binde dig til et bestemt antal overnatninger e.l. Tilbuddet er så enkelt som det næsten kan være – bestil inden 01. juni og der skal ikke betales for børn under 12 år.
Der er masser af aktiviteter for børn hele sommeren på Western Camp
Lidt om Western Camp
Western Camp er meget mere end bare en campingplads. Her er rammerne for en hyggelig camping- eller hytteferie på en campingplads, der er lidt anderledes end andre gode campingpladser.
Western Camp er en pragtfuld og velindrettet familie-campingplads i ægte Western stil med egen sherif, saloon og fængsel. Her kan både børn og voksne roligt slippe deres indre camping cowboy løs. Tag en tur med det lille tog rundt på pladsen, leg cowboy, spil fodbold, leg på en af legepladserne, hop på hoppepuden eller skyd om kap med far eller mor på skydebanerne (luftgeværer), eller bare slap af og nyd livet – der er plads til det hele.
Hver aften er der underholdning, dans eller musik i sceneområdet
Kun 400 m. fra campingpladsen ligger der en dejlig og børnevenlig strand. Det er muligt at gå en tur på Kramnitze Havn, besøge dyrene i Knuthenborg Safari Park, tage en tur i Middelaldercentret eller hvis vejret ”driller” tage en tur i Lalandias tropiske vandland, der kun ligger 10 min. kørsel fra pladsen. I højsæsonen er der flere gange om ugen optræden og live countrymusik.
Western Camp har et lille animations team ansat, så der er også god underholdning for de mindste. Og ikke som man kender det sydpå med larm og høj musik, men mere aktiviteter der opfordrer børnene til at bruge deres fantasi og kreativitet.
Campingpladsen har gode læ forhold, moderne sanitære forhold, lille butik med dagligvarer, og ikke mindst hyggelige og naturskønne omgivelser samt en pragtfuld atmosfære.
Du kan se Western Camps flotte nye hjemmeside og læse mere om den spændende campingplads ved at klikke her: WesternCamp.dk
Lav et lukket opholdsrum under din markise
Isabellas nye markisefortelt, Buddy en nem og fleksibel løsning, når du har behov for at skabe læ under markisen på din autocamper eller campingvogn.