DCU-Camping Hesselhus er en helårsåben campingplads der ligger i det åbne læfyldte landskab mellem Funder Kirkeby og Viborgvejen. Landskabet omkring campingpladsen er meget flot med mulighed for mange smukke gåture – besøg fx udsigtspunkt ud over Funder Ådal eller gå en rask tur til Bølling Sø på ca. 360 hektar, som er et af Danmarks største naturprojekter.
Overfor campingpladsen er der blevet indhegnet et stort areal med geder, små heste og får. I forbindelse med dette, er der anlagt et såkaldt “afstressningsområde” på ca. 1 ha. land, hvor hundene må løbe frit.
DCU-Camping Hesselhus er en børnevenlig plads med to hoppepuder, en stor og en lille legeplads, minigolf og mooncars. Legepladsen er meget populær blandt børn i alle aldre. Der er også alt hvad man kan drømme om af legeredskaber.
Legepladsen er meget populær
Hoppepuder er altid populære
Campingpladsen har også en grillbar der sælger det mest almindelige grillmad og en isbod der i sommersæsonen sælger et stort udvalg af hjemmelavede isvafler. De søde piger i isboden forstår at hygge om kunderne.
Her kan købes lidt mad hvis man ikke selv har lyst til at lave mad
Der er intet som en gammeldags isvafel – mums
DCU-Camping Hesselhus byder også på mulighed for sportsaktiviteter med beachvolleybane og fodboldbane. Og til vandhundende er der en solopvarmet pool med en 50 m lang vandrutchebane.
Poolen er rigtig populær blandt gæsterne. Her kan man boltre sig hele dagen
Der er også Petanquebane
Og en flot minigolfbane
Skulle man have behov for internet er der hotspot over hele pladsen.
Campingpladsens beliggenhed er et rigtigt godt udgangspunkt, hvis man vil opleve Midtjyllands store natur og mange seværdigheder. Området byder på store byer såsom Silkeborg, hvor man bl.a. kan kajakke på Gudenåen, besøge Himmelbjerget eller Asger Jorn museet. Eller besøg fx Legoland i Billund eller Givskud løvepark.
Er man golf entusiast eller glad for fiskeri, så ligger der såvel golfbane som put and take sø blot 600 meter fra campingpladsen.
Hele sommeren er der et stort aktivitetsprogram både for børn og voksne.
Selv om der er aktivitetsprogram, hygger man nu godt sammen ved vognene
DCU-Camping Hesselhus kan som en af de eneste campingpladser i Danmark tilbyde teenageerne der camperer med mor og far et område hvor de selv bestemmer – “Diskoteksstalden” kades det. Diskoteks-stalden ligger afsides resten af pladsen og her kan de unge mennesker få lov til at spille høj musik og selv bestemme sengetisen uden at genere de andre campinggæster.
Campingpladsen dækker et stort, plant, sektionsopdelt område med let sandet jordbund. Det betyder, at man ikke får problemer med at få vognen til at stå lige, ligesom regnvand hurtigt trækker væk. Campingpladsen har mere end 600 enheder og der er plads til at fra telt til den største autocamper. DCU-Camping Hesselhus har nemlig enheder der er op til 200 kvm store.
Hytterne er flot malet i røde og hvide farver
Der er også flere forskellige typer hytter på pladsen. Hytterne er centralt placeret bagved receptionen og butikken.
Alle pladsens veje er asfalterede, således at man undgår støvgener, vandhuller osv.
Der er dømt hygge i køkkenet når der vaskes op og laves mad
Servicebygningen er med familierum, og alle de faciliteter, som en moderne campingplads bør indeholde med gratis varmt og koldt vand. Servicebygningen har endda gulvvarme i hele gulvet.
Der er flotte servicefaciliteter
Derudover kan DCU-Camping Hesselhus tilbyde et stort minimarked med de mest almindelige dagligvarer, såsom bl.a. frisk morgenbrød. Man kan også købe alt fra friske grøntsager til vin, sold og is.
Butikken har et stort udvalg af alt fra dagligvarer til is og snold
Det er her i receptionen man bliver varmt modtaget.
DCU Camping Hesselhus tilbyder Camping i afslappede omgivelser, med mange fritidsaktiviteter både sommer som vinter.
Links: | |
Relevante Link(s) : | DCU Camping Hesselhus | DCU |