Gurli & Bent har netop været på ferie på Klim Strand. De er begge tidligere campister, men de rejser ikke længere med deres egen campingvogn. Nu benytter de sig af campinpladsernes hytter. Her er deres fortælling:
Gurli & Bent fortæller:
De fleste campingpladser tilbyder hytteudlejning, men et fåtal af dem har luksushytter. Det har Klim Strand Camping. Campingpladsen ligger smukt i Jammerbugten og de 19 hytter ligger et ”stenkast” fra Vesterhavet, omgivet af en unik natur.

Smuk beliggenhed,idylliske stråtækte hytter, men indrettet som moderne sommerhuse. Der er dog den forskel, at et sommerhus med den beliggenhed og indretning ville koste en formue.



Vi havde planlagt 4 dages miniferie i sådan en hytte. Da vi kom blev vi budt velkommen i den lidt specielle reception, og fik udleveret nøgler til vandland og wellness (det er ikke gratis på alle campingpladser)


Pladsen har et specielt legeland med en over 8mtr. høj klatrevæg, men den holdt vi os nu fra.



Vi installerede os og måtte omgående ned og kigge til Vesterhavet.

og indvie terrassen.


men vi måtte dele den med et par andre gæster

Hyggeligt at se småfugle fremfor krager, skader og en enkelt solsort.
Den første dag blev vi på pladsen, men havde lagt et program for dagene.
Fjerritslev ligger kun få km. fra Klim Strand, så vi startede der.
Fjerritslev har et bryggerimuseum. Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri.Det fungerede fra1897 -1968 og det måtte vi se. Vi måtte nøjes med at se, for der blev ikke produceret øl mere, men i f.eks. i 1914 blev der brygget 143.000 liter



Foruden bryggeriet kan man på 1.sal se bryggerfamiliens lejlighed, som står uforandret 1890’erne.




Fjerritslev har andet at byde på:
Planetstien
En model af vort eget solsystem formindsket én milliard gange i forhold til virkeligheden. Udgangspunktet er Solen ved Naturcentret

og man kan så følge planeterne som perler på en snor ud til Kollerup Strand til planeten Pluto. En tur på ca. 6 km.
Vi nøjedes med solen.
Fjerritslev kirke er lidt speciel. En tradtitionel dansk kirke, men fra 1907. Vi spurgte om årsagen på Turistbureauet, men de havde ingen forklaring.

Klim Strand har en glimrende restauration. Vi havde valgt at spise der tirsdag, men det var lukkedag

Så vi tog ind til Fjerritslev Kro. Vi fik et menukort og bestilte. Tjeneren tog imod bestillingen , men kom igen og sagde, at det var nemmere hvis vi tog kalvesteg, for det fik det selskab, der spiste på kroen. Så vi fik kalvesteg med alt hvad dertil hører og rigtig ”Ann Karina” sauce.
Midt i vores kalvesteg kom tjeneren og fjernede kartoffelskålen. Måske skulle den bruges inde ved siden af. Vi havde ikke bestilt dessert, men det fik selskabet, så det fik vi også. En sjov oplevelse. Den var aldrig gået i København. Men både kalvesteg og fløderand var perfekt.
Vi ville ha’ haft et billede fra kroen, men hver gang vi forsøgte, holdt der biler i vejen.
Ingen tur til Vendsyssel uden at se Torup Strand.



Eller Svinkløv Badehotel

Eller Bulbjerg hvor de gamle bunkers kan anvendes praktisk både til m. og k.

| Links: | |
| Relevante Link(s) : | Klim Strand Camping |
| Gå til del: | 1 – 2 |
