Midland Festival på Hasmark Strand Camping flyttes til 13.- 15. august

af Pressemeddelelse

Corona-pandemien forventes ifølge Sundhedsstyrelsen at vare i 12 – 16 uger fra nu af. Det betyder, at Midland Festival ikke kan afholdes som planlagt i maj måned. Midt i denne alvorlige krise, er det dog en glædelig nyhed, at det er lykkedes arrangørerne at flytte festivalen til efter sommerferien, nærmere bestemt til den 13.-15. august. Dermed undgår festivalen at blive aflyst, som der ellers var udsigt til.

”Gæsternes sikkerhed er vores største prioritet. Alle skal føle sig trygge ved at tage til Midland Festival uden frygt for at blive smittet med Corona-virus (Covid-19). Måske er smittefaren drevet over inden maj, men vi kan ikke være sikre. Og vi gambler ikke med folks sikkerhed og helbred”, understreger Ann Karina Søby, der står bag Midland Festival med sin mand Bjarne Søby.

Det er hverken nemt eller billigt at flytte en festival. Men alle bands og artister har bakket op om beslutningen, og programmet er derfor stort set uændret trods helt nye datoer – med forbehold for ændringer, der naturligvis altid kan komme. Dermed er der nu god tid til at glæde sig til følgende flotte, internationale program:

?Ivan Pedersen (DK)
?Jordyn Mallory (USA)
?Music Road Pilots (NL)
?Hilljacks (NO)
?Ramblin’ Boots (NL)
?The Young River (NL)
?Memphis Boulevard (DK)
?Cousin Hatfield (NL)
?Rebekka Thornbeck (DK)
?RailWayMen (DK)
?Silverado (DK)
?Southern Sound (DK)
?Antoinette and the Blue Bonnets (NL)
?Hillbilly Approved (DK)

Annonce (læs mere efter annoncen)

Også de to Linedance instruktører Jørgen Pedersen og Lianne Elita Bach Jensen har sagt ja til at afholde deres workshops på de nye datoer i sensommeren. Hasmark Strand Camping lægger fortsat skøn natur og masser af frisk luft og plads til Midland Festival. Alle, der allerede har købt festivalbillet, vil kunne benytte deres nuværende billet til august. Husk at kontakte campingpladsen for ar flytte din reservation, da Hasmark Strand Camping ikke kan gå ud fra at alle med reservation den weekend skal deltage i Midland Festival.

”Vi er meget rørte over den store forståelse, som alle bands, artister, instruktører, leverandører og Hasmarks Strand Camping har udvist. Uden dem, ville det ikke have været muligt at beholde Midland i kalenderen” fastslår Ann Karina Søby. ”Det er usikre tider, og de sidste dage har været dramatiske. Nu føler vi os igen sikre på, at vi også i år kan skabe en fantastisk festival med rigtig god Countrymusik, Folk og Americana for en masse glade og dejlige mennesker.  

Få mere info her: Midland Festival

Annonce (læs mere efter annoncen)

En Autocamper kan sagtens bruges hele året!
En autocamper er ikke kun begrænset til brug om sommeren. Rigtigt mange moderne autocampere er 100 % vinteroptimeret, så de kan bruges hele året. Hos AutoCamp i Låsby rådgiver de gerne.

Læs mere her >>>



Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar