På forårstur i en Adria Super Sonic, Del 7

af Ann Karina
På forårstur i en Adria Super Sonic

Autocamperen har fungeret som vores hjem de seneste 6 dage og har som sådan fungeret rigtigt godt. Der er nogle ting der har fungeret rigtigt godt og så er der på nogle områder vi sagtens kan se forbedringer. Det skal siges at vi har haft nogle rigtigt gode dage i autocamperen og den har været base for både hygge og nogle gode oplevelser.

For at starte med de områder som vi mener kunne være forbedret.

Vi manglede hele tiden et sted at hænge vores overtøj, hvilket betød at vores jakker hele tiden lå i vejen. Også når man tænker på at denne autocamper er beregnet til helårsbrug, burde der være et sted til overtøjet. Der var dog flere steder vi ville kunne eftermontere knager hvis det havde været vores egen autocamper.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Køkkenet er OK, men man kunne godt bruge en smule mere plads

Køkkenets størrelse går kun lige akkurat efter min mening. Men jeg er selvfølgelig også kræsen på dette område. Dog skal det siges at det er virkeligt lækker med gasbageovn. De 3 blus er  også  placeret rigtigt godt i forhold til hinanden, så man rent faktisk kan have gang i 3 gryder eller pander på samme tid. Samtidigt er der emhætte som også er et stort plus. Samt det store køleskab er rigtigt lækkert.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Komfuret med de 3 blus er et kæmpe plus i min bog. Det er rigtigt dejligt med en ovn til at kunne varme alt fra morgenbrød til tilbehør til aftensmaden.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Placeringen af de 3 blus er rigtig god

Da vi er 3 personer af sted i en camper der måske reelt er beregnet til 2 personer og det faktum at  Sissels ting altid fylder lidt mere en normalt er, er der lige i underkanten med opbevaringsplads. Men, som sagt ville der være plads nok til 2 almindelige voksne.

Som kvinde, er jeg overbevist om at det er en mand der har bestemt hvor vinduet i toiletrummet skal være placeret. Spejlet man bruger til makeup, hårbørstning m.m. er placeret lige over vinduet.  Det betyder også, at er du ikke fuldt påklædt, eller rullegardinet trukket for når du bruger spejlet, er der frit udsyn til kavalergang m.m. Det kunne være man skulle lave en tagluge i toiletrummet i stedet for, og så lade spejlet gå helt ned til vasken.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Jeg syntes vinduet i toilet rummet kunne have være placeret lidt mere hensigtsmæssigt. Samtidigt tror jeg at er du meget mindre en 165 cm vil man ikke kunne bruge spejlet.

Sissel havde som sagt glæden af den store fritstående dobbeltseng på hele turen. Sissel er rigtig glad for at se film på sin lille medbragte afspiller, samt alt hvad der er med lys og den slags gøre. Den første dag hvor vi skulle sætte noget til, måtte vi opgive, da jeg simpelthen ikke kunne finde en stikkontakt i soveafdelingen. Efter et par dage fandt Bjarne heldigvis en. Så nu kunne Sissel se film i mere end den 1,5 time batteriet i hendes afspiller kunne holde. Strømudtaget var placeret på siden af sengen og kun i den ene side. Stikket var også placeret helt øverst på siden, så man så det ikke umiddelbart.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Sissel elsker at se film i sin seng og kan der samtidigt være diverse blinkende lys, er det helt fantastisk.

Ud over til Sissels behov, syntes jeg det er rart at have strømudtag i soveværelset. Jeg tror at i dag bruger rigtigt mange mennesker deres mobiltelefon som nat-ur og vækkeur, og det er jo rart at disse kan lade samtidigt. Jeg kunne også godt tænke mig at der var et strømudtag tæt på toiletrummet, så man kan tørre hår m.m. der.

Nu er det på ingen måde alt sammen negativt. Der er også en masse positive ting at sige om den Adria Super Sonic vi har testet.

Bruserummet er rigtigt lækkert og det at der er trykvand, gør at vandtrykket næsten er som der hjemme. Når man samtidigt har 100 l ferskvandstank og 100 l indbygget spildevandstank, så bliver badning i vognen til en luksus i hverdagen. Specielt også da det er utroligt nemt at kørte forbi autocamperservice stedet på campingpladsen og tømme spildevand af og fylde ferskvandstanken op. Det tager ikke mange minutter.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Det er nemt og tager ikke lang tid at tømme spildevand af og fylde vand på

På forårstur i en Adria Super Sonic
Hvilke badefaciliteter – nu er der jo ingen grund til at være bekymret over campingpladsens standard på brusefaciliteter

Vi sov utroligt godt på hele turen. Bjarne og jeg sov som sagt i hæve/sænke senge og det var en god seng at sove i. Sissel sov også godt på hele turen, så det må betyde at det er gode senge.

Hæve/sænke sengen er en virkelig smart måde at have en ekstra opredning på. Det tager under 2 minutter at henholdsvis gøre sengen klar til natten og rede den igen om morgenen.

På forårstur i en Adria Super Sonic
På trods af at det til at starte med føltes lidt som at ligge i en hængekøje, sover man rigtigt godt i hæve/sænke sengen. Sissel sov også godt i den fritstående seng.

Designet på autocamperen er super lækkert – både udvendigt og indvendigt. Designet er eksklusivt med flot afstemte farver. Og det udvendige design tiltrækker blikke. Det er tydeligt at se at det er en autocamper folk vender sig om efter for at kigge mere på.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Flot er den

Der er også rigtigt meget forskelligt lys og mange forskellige muligheder for at kombinere dette. Det gør at man stort set altid kan få det lys man gerne vil have – uanset om det er arbejdslys eller hyggelys. Og så skal det selvfølgelig nævnes at det er LED lys over det hele.

Når man først har vænnet sig til størrelsen og det lidt anderledes udsyn igennem den kæmpe forrude, har autocamperen rigtig gode køreegenskaber – selv på små og meget hullede veje. Den var nem at manøvre rundt og havde god trækkraft selv op af de stejleste stigninger.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Bjarne nød at agere chauffør. Man har et rigtigt godt udsyn i førekabinen.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Selv de mindste og dårligste vej blev forceret med stil

Jeg ved godt jeg har skrevet om den før, men affaldsspanden i køkkenet er altså rigtig rigtig smart. Jeg tror at grunden til at jeg blev så begejstret for den, er at jeg altid har syntes det var lidt fjollet at have en affaldsspand i køkkenbordet. Men, efter at have prøvet det, må jeg sige det er rigtigt smart.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Ja, ja I er nok snart trætte af at høre om den her, men smart er den altså

Autocamperen har fungeret som en rigtig god base for os på vores tur rundt. Dog ville den have fungeret bedre, hvis vi havde haft mulighed for at cykle eller bruge offentlige transportmidler ud for at se flere seværdigheder m.m.. Dette er dog rigtigt svært med Sissel, så vi valgte at se det vi kunne på vores vej fra  A til B og ellers hvad der var i lokalområderne man kunne nå på gåben.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Autocamperen har været et godt udgangspunkt for oplevelser.

At være på tur i en autocamper og især en autocamper i denne klasse har været en sjov og lærerig oplevelse. Vi har sagtens kunne se det dejlige i det “frie liv” og at man hele tiden har sin base med sig. Men på den anden side er vi personligt måske mere til at have en fast base og køre ud derfra med vores bil for at få oplevelserne. Om det skyldes vores lidt specielle situation med Sissel, eller om det skyldes at man er forskellig kan vi kun gætte os frem til. Jeg vil på ingen måde afvise at vi kunne tænke os at prøve det igen da vi jo havde en rigtig god tur – vi skal måske bare planlægge turen lidt anderledes.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Farvel og tak for denne gang. Denne smukke solnedgang vi fik med os på vejen hjem må siges at være den perfekte afslutning på en god tur.

Jeg vil på intet tidspunkt sige at det ene er dårligere eller bedre end det andet. Heldigvis er vi alle forskellige og kan stadigvæk mødes og blive enige om at campinglivet er fantastisk uanset hvordan det foregår.

Links:
Relevante Link(s) : Adria|AutoCamp Danmark
Gå til del: 1 234 – 5 – 6 – 7

Prøv også at læse disse indlæg