Sculpture by the sea

af Poul H
Sculpture poul artikel 100515 01

Hvis I nu skulle finde på at besøge Østjylland i nærmeste fremtid, helt nøjagtig, inden 5. Juli, vil det være værd at sætte tid af til at besøge udstillingen Sculpture by the sea. 

Udstillingen findes langs stranden, nogle i vandet og nogle tilbagetrukket i Marselisborg skoven. Men for det meste med udsigt til Århus bugten.

Er du på camping er DCU Blommehaven et oplagt sted at bo, udstillingen ligger i gå afstand fra campingpladsen, men også fra Ajstrup Strandcamping og de fleste andre pladser, er der adgang med bus eller bil.

Sculpture poul artikel 100515 02Prinsessen på ærten? Eller blot et par containere

Turen starter ved Tangkrogen i Århus, hvor et par containere er placeret på store røde puder. Og herlighederne strækker sig ca 3 kilometer hen langs stranden. Tilbageturen kan man tage ad stier oppe i skoven, hvor der også er en del kunstværker

Der er ikke langt til det næste kunstværk, mange flotte, men også noget imellem, som en børnehave kunne have fået mere ud af.

Der er mere end 50 kunstværker, men vi har valgt kun at vise nogle stykker, der skal jo også være overraskelser til kommende gæster.

Sculpture poul artikel 100515 03Flydende skibsanker
Ude i vandet ligger tre store skibsankre, de er flydende og skifter derfor udseende i løbet af dagen.

Lidt længere henne, ligger den endeløse bro, en 200 meter lang bro, hvorfra du kan nyde udsigten over vandet, eller op mod skoven og Varna palæet.

Sculpture poul artikel 100515 04Den uendelige bro
I lørdags blev broen brugt af ikke mindre end 12 brudepar, som her blev viet på dette ret specielle sted.

Hele stranden er fyldt, her er store relieffer, lavet af muslingeskaller, skulpturer lavet af låg fra mælkeflasker, store diamanter (dem får vi se oppe fra skoven) og så der her par finurlige dimser.

Sculpture poul artikel 100515 05Er det cirkus figurer!
Læg for i øvrigt også mærke til det store træ vartegn der skimtes mellem figurerne.

Vi er nu nået ud til Balle Hage. Herfra er det muligt at sejle med turbåd, til bage til Marselisborg lystbåde havn og dermed se udstillingen fra søsiden.
Men vi vælger at tage turen tilbage gennem skoven. Det starter lidt hård, der er mange trapper at komme op ad.

Det første vi møder oppe i skoven, er mega tubestrik til træer

Sculpture poul artikel 100515 06Tubestrik
Et kæmpe rødt halstørklæde til træet! Og nej de har ikke trukket den ned over kronen, og de har heller ikke gravet træet op og plantet det. Det er simpel hen strikket rundt om træet, og måske når I kommer på besøg, er der flere træer med strik. Der arbejdes nemlig på sagen.

Sculpture poul artikel 100515 07Arbejdende værksted

Der plejer altid at være noget skrot med på udstillingen, I år ingen undtagelse, men dog i den pæne ende efter min smag.

Sculpture poul artikel 100515 08Kunne måske hedde bil på stejle

Så kan jeg dog bedre lide fuglen som hænger oppe mellem trækronerne. Hold da op et arbejde. Alle pinde hænger i en tynd fiskeline, og der må have været en del justeringer, før fuglens form var helt på plads.

Sculpture poul artikel 100515 09Fugl i rødt

På en lille åben plads, med udsigt over vandet, er der placeret en stor glasklar kugle, fyldt med vand, ved første øjekast, ikke noget særligt, når man kiggede igennem, vendte mennesker og ting på hovedet.

Men når man så stod, så man kunne se lyset fra himlen, vandet og træerne, blev det pludseligt til et omvendt maleri, som man kunne kigge længe på. Rigtig flot på sådan en solskinsdag.

Sculpture poul artikel 100515 10Det magiske øje

Det sidste billede i får herfra, er af én af de tre diamanter, der ligger på stranden, de er flotte, som de ligger der i sandet og spejler sig, i sandet, vandet og skyerne, men de er nu også pæne når man ser dem oppe fra skovkanten.

Sculpture poul artikel 100515 11Århus diamanter

Turen kan tages på ca. to timer, så har I både været kulturelle og fået lidt motion, men der kan sagtens bruges flere timer, hvis i vil fordybe jer i kunstværkerne, nyde den medbragte kaffe.

Hver søndag er det også muligt at nyde en udsøgt brunch på Varna, med udsigt over bugten, lige oven for Sculpture by the sea udstillingen.
God tur

Links:
http://www.sculpturebythesea.dk/da/information.aspx
http://www.varna.dk/

 

.

Prøv også at læse disse indlæg