Karin og Lars skal være på Bornholm i ca. 2 måneder da Lars skal være medhjælper på pladsen. Lars og Karin kommer til at oplevet livet på pladsen i den travleste periode på året. De vil løbende skrive på AltOmCamping.dk om deres oplevelser på campingpladsen og Bornholm. Her er Karins første beretning.
Gudhjem Camping er en lille skøn plads, hvor der ikke er nummererede pladser. I højsæsonen bliver folk vist ned på pladsen af lejrchefen, der viser dem hvor de kan lægge deres campingvogn. Dette er selvfølgelig for at der kan ligge så mange som mulig, og sikkerhedsafstanden på 3 meter stadigvæk overholdes.
Når man ankommer til pladsen ligger receptionen på den ene side af vejen og pladsen på den anden side. Det er en lille blind vej, så det betyder ikke så meget, da der er meget lidt trafik.
Pladsen er helt unik. Men den flotteste udsigt ud over Østersøen og med Christians ø i horisonten. På pladsen er der klipper som hist og her stikker op af jorden. Det betyder så også at pladsen er kuperet. Så det er en rigtig god ide, at have niveaukiler med.
Når der her bliver slået græs er det ikke muldvarpeskud man støder ind i, men sten og små klipper som stikker op af jorden. Muldvarpe findes slet ikke på Bornholm, da de ikke kan leve i klippeholdige og stenrige områder.
Servicebygningen ligger i den ene ende af pladsen. Den er af ældre dato, men meget pæn/velholdt og ren. Her er der, bad/familiebad, toiletter, udslag og vaskerum.
Der er også en ny opholdsstue med tv og med udgang til en flot teresse med en fantastisk udsigt. Der er også en overdækket terasse, med bænke og borde så man kan sidde og nyde sin mad/kaffe uden for. Også her fra er der en skøn udsigt.
Man kan låne grill på pladsen, da engangsgrill er strengt forbudt pga. brandfaren. Her kan blive rimeligt tørt….. det er jo solskinsøen vi er på.
Fra pladsen kan man gå ned til en lille vig, dog ikke med sand men med små sten. Men stadigvæk en utrolig skøn plet. Herfra kan man godt bade, men hvis man går 500 m mod syd, ligger der en flot sandstrand med badebro.
Selve Gudhjem Camping er som sagt noget kuperet, men utrolig charmerende, som man også kan se på de følgende billder.
I receptionen/kiosken kan man købe øl/sodavand, kaffe/the, is/slik. Når højsæsonen starter vil man også kunne købe pølser og andet fastfood. Der er plads til at sidde at nyde sin mad og drikke. Både inden for, men også på det hyggelige cafeområde lige overfor med udsigt over pladsen og Østersøen.
Som jeg skrev i starten skal vi være her i 2 måneder, så når vi er nået lidt længere hen i højsæsonen, kommer der endnu en beretning her fra Gudhjem Camping og lidt fra hvad vi har oplevet på Bornholm.
Hvis du vil vide mere om Gudhjem Camping kan der findes oplysninger her GudhjemCamping.dk
Gudhjem Camping er også at finde på Facebook – Gudhjem Camping