Vi besøgte Klim Strand Camping i sommeren 2009. Campingpladsen ligger utroligt smukt i et meget naturskønt område ved Jammerbugten. Og netop naturen og egnens historie ligger til grund for campingpladsens udseende.
Når man ankommer til Klim Strand Camping er man slet ikke i tvivl om at man nu ankommer til en campingplads, der er lidt udover det sædvanlige. Det er oppe i tiden at store campingpladser tematiserer campingpladsen i større eller mindre grad, og dette har man da også gjort på Klim Strand Camping. Men hvor andre campingpladser måske har lavet et blomsterland, safaripark, middelalderborg e.l., så har man på Klim Strand valgt at lade pladsen tage udgangspunkt i Jammerbugtens natur, historie og særpræg.
På Klim Strand Camping bliver man derfor ikke mødt af et overvældende og prangende tema. Næ – her er temaet subtilt, diskret og stilfærdigt tilføjet stort set alle campingpladsens elementer. Der er en mening med alt og stort set alt har en betydning.
Det – og meget mere – fik jeg en snak med lejrchef og indehaver Jan Jepsen om en solrig eftermiddag på terrassen foran restauranten på Klim Strand Camping.
Links: | |
Relevante Link(s) : | Klim Strand Camping |
Se også: | Sommertur ’09: Klim Strand Camping |
Gå til del: | 1 – 2 |