637
Tivolis grundlægger Georg Carstensens oprindelige ide var, at Tivoli bestod af fire ben: Forlystelser, underholdning, restauranter og haveanlægget. Her 170 år efter Havens åbning er der fortsat nyheder inden for Havens oprindelige idegrundlag – Tivoli bliver aldrig færdig.
Forlystelser:
- Tivolis træ rutschebane, der er blandt verdens ældste, runder 100 år den 16. juni, og det fejres bl.a. med besøg af mange rutschebane-fans fra hele verden.
- I anledning af Rutschebanens fødselsdag får den sine to alpetinder tilbage, Danmarks største vandfald med et fald på 22 meter samt en ny is-grotte.
- Den 26 meter høje alpetop på Rutschebanen lyder navnet Mount Tivoli og blev valgt af lyttere på The Voice
- Danmarks største vandfald med et fald på 22 meter lyder navnet alpefaldet og blev fundet blandt mere end 2500 navneforslag blandt BT´s læsere.
- Lørdagsfyrværkeriet får i år et helt særligt Rutschebane tema
Underholdning
- Tivolis sommerrevy er efter en række års pause tilbage fra den31. maj med titlen TAM TAM i Glassalen. Stjerneholdet tæller Niels Olsen, Søs Egelind, Bodil Jørgensen, Christiane Schaumburg-Müller og Pelle Emil Hebsgaard, Alexandre Willaume, samt sangerinderne Szhirley og Rikke Hvidbjerg.
Nyt hus til Rasmus Klump
- Rasmus Klumps Verden føjer nu et nyt hus til, som bliver en del af det 1200 m2 store legeområde for de mindste. Udover det lille hus med græs på taget får Rasmus Klump en ny gartnerven, der flere gange om dagen kigger forbi. Den syngende gartnerven skal bl.a. i selskab med Rasmus Klump fortælle eventyret: ”Prinsen der ville ha’ en prinsesse”. Efter hver forestilling giver Rasmus Klump masser af bjørnekrammere.
Tivoli-Garden runder 170 år
- Tivoli-Garden runder i år 170 år og det bliver fejret og påskønnet gennem hele sommersæsonen. Fredag 29. august fejrer Tivoli-Garden sin 170 års fødselsdag med en stor koncert i Tivolis Koncertsal sammen med Den Kgl. Livgardes Musikkorps. På programmet er værker af bl.a. Bernstein, Gershwin og H.C. Lumbye.
Jazznyt
- Harmonipavillonen får hver onsdag karakter af en intim jazzklub, når de fire danske jazz-sangerinder Malene Mortensen, Birgitte Soojiin, Mette Juul og Sidsel Storm spiller den runde udendørsscene op.
Film på Plænen
- Filmklassikere som Ørkendronningen Pricilla, Den søde kløe og Mig og Annie er blandt de udvalgte film, der i sommersæsonen kan opleves under åben himmel midt på Plænen. Det sker på udvalgte søndage og første gang bliver den 13. april, hvor der blændes op for Alfred Hitchcock´s klassiker Bag Jerntæppet på den 8 x 4,8 m store skærm klokken 20:00. Det sker alt sammen i samarbejde med CPH PIX.
Familiesøndag
- Søndage er ekstra interessante for børn, forældre og bedsteforældre. Familien kan blandt andet opleve musik og sang med Rasmus Klump på både Pantomimeteatret og foran Rasmus Klumps nye hus. Tivoli-Garden spiller og alle kan hilse på Harlekin, Columbine og Pjerrot.
Pantomimeteatret
- Pantomimeteatret har sæsonpremiere på forestillingen ”Vild med Rasmus”, hvor Pjerrot har inviteret Rasmus Klump til at være dommer i en dansekonkurrence. Elever fra Tivolis Balletskole medvirker i forestillingen sammen med Pantomimeteatrets Pjerrot og Rasmus Klump.
Restauranter
- Tivoli åbner ny, italiensk restaurant, Mazzolis, der byder på mad for hele familien i urbane omgivelser i den nyindrettet og ikoniske bygning, hvor Café Ultimo tidligere lå og med udsigt til fregatten i Tivoli-Søen. Mazzolis har i første omgang soft-opening og åbner officielt 1. maj.
- Biergarten byder på ægte tyrolerstemning og har helårsåbent. Den populære Biergarten er i år udvidet med ny og stor terrasse med udsigt til Mont Tivoli, som er en del af Rutschebanen.
- Søcafeen – Tivolis traditionsrige udendørs traktørsted har fået nye ejere, der fortsætter traditionen med smørrebrød og ægte, danskhygge.
- Køkkenet på Restaurant Kähler åbnes op mod gæsterne, så kokkenes arbejde kan følges på tætteste hold. Derudover etableres der en terrasse med udsigt til Nimb.
- Madklubben ændrer i år navn til Grill Royal og konceptet bliver forenklet – men stadig med et solidt frokost- og aftenkort – og med udsigt til Plænen.
Masser af græs
- Der rulles i år 4000 m2 græs ud i Tivoli, så der bliver masser af plads til gæster, der vil slå sig ned i græsset med en madkurv eller bare nyde stemningen fra en havestol
Blomster
- I forbindelse med Biergartens udbygning bliver den indvendige side beklædt med 30 altankasser der henover sæsonen bliver tilplantet med henholdsvis forårs- som sommerplanter for at ramme den helt rette tyrolerstemning.
- I de hængende Haver er der blevet plantet mere end 600 Ranunkler. I krukkerne, fadene, altankasserne og bedene er blevet plantet mere end 25.000 forårsblomster.
Tivoli har fået en Youtube kanal
- På Tivolis nye Youtube kanal – Tivoli TV kan alle følge med i, hvad der sker i Tivoli, komme bag kulisserne og møde medarbejdere, gæster og kunstnere. Alle kan abonnere på kanalen og få besked, når der kommer nye indslag om og fra Haven. http://www.youtube.com/user/tivoli
Ny APP
- Fra åbningen af sommersæsonen kan alle hente Tivolis APP til iOSc og før sommeren for alvor starter findes den også til Android. Her kan man finde vej gennem Haven via havekortet, tilknytte årskortet så gæsten har det hele på mobilen. Man kan også få info på arrangementer samt finde restauranter i Havens spiseguide mm.
Tivoli på Kinesisk og Russisk
- Der er blevet lavet en kinesisk og russisk version af tivoli.dk for at yde en større service for de respektive landes befolkninger som i disse år også vælger at besøge Danmark. Der er også etableret domæner i de respektive lande med titlerne tivoligardens.ru og tivoligardens.cn. Sitet indeholder information om Tivoli.
- I løbet af 2014 lanceres et nyt site på Tysk samt et mere udbygget svensk site.
Ny butikker
- Danish Art & Design rykker ind i Promenadepavillonen, hvor de sælger kunsthåndværk og designervarer, herunder f.eks. Bo Bendixens design
- Solsikken i Strædet ændrer med det nye tema navn til Alperosen
- Georg Jensen har stor succes med deres ”Living-linie”. Den kan Tivolis gæster fremover se, når butikken åbner butik inden for Hovedindgangen.
- På Promenadepavillonen bliver der masser af dansk design, når Danish Art & Design åbner med kunsthåndværk og designervarer
Store tal selv for Tivoli
- Rutschebanen Dæmonen der måler 28 meter på sit højeste punkt, har 3 seje loops og i den grad får de fleste til at hviiine runder i 2014 hele 10 år.
- Orienten der bl.a. huser det 63 meter høje Det gyldne Tårn og Danmarks vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Vertigo er blandt de mest besøgte områder i Tivoli. Orienten runder i år sin 15 års fødselsdag
- Adam Price har skrevet følgende om Færgekroen; ”Et smukt sønderjysk fiskerleje fra 1934 med en idyllisk placering ude i selve Tivoli-søen. Længere ind i hjertet af dansk kultur er det svært at komme.” I år runder Færgekroen 80 år.
- Grøften der med årene med rette har fået ikon status og er blandt København populæreste restauranter runder i år 140 år.
- Intet andet sted i verden finder man et teater magen til Pantomimeteatret. Det samme gælder for teatrets klassiske pantomimeforestillinger, hvor der hvert år bydes på nye forestillinger. I år runder Pantomimeteatret 140 år.
Se mere på Tivolis egen hjemmeside