Igen er vi kørt ned til sokkeholderne; 250 i timen på både arbejdet og privat — vi har endda ikke haft tid til at forberede ret meget eller planlægge meget andet end destinationen, som blev bestemt til at være Annecy.
Vejrudsigterne blev naturligvis gransket, men de så ikke ud som ønsket – og det nærmest uanset, hvor man kiggede hen (bortset fra DK 😉 ). Med andre ord, så bestemte vi os for at satse på at nogen tog fejl.
Når man er kørt så meget ned, bliver man lidt apatisk, så forventningens glæde har været behersket, men vi kom afsted næsten til tiden kl. 21:30 fredag d. 4.7. og planlagte første stop skulle være Luxembourg (mest for at få handlet Bryans tobak og en opfyldning til hans Aldi taletidskort). Bryan klarede det til UG og vi fik (på nær chaufføren) alle en mundfuld søvn; ikke mindre end 5 timer fik vi i hvert fald – dog var den Aldi, som var plottet ind på GPS’en ikke færdigbygget, så der blev lidt utilsigtede ekstra kilometer rundt i Luxembourg indtil vi endelig fandt en fungerende forretning i Betrange 🙂 Vi blev dog enige om, at vi sagtens kunne klare et par hundrede km. mere til Nancy, som skulle være vores første overnatningssted.
Der bliver sovet igennem – det til trods for ungerne bedyrede, at de ikke ville kunne sove i bilen 😀
Da vi nærmede os Nancy måtte vi jo kigge på hinanden og indrømme at de meteorologer måske godt alligevel vidste, hvad de snakkede om; tunge tordenskyer og 16 grader er bare ikke godt nok, så vi dopede Bryan lidt mere med ginseng og kaffe — så kunne vi godt lige køre lidt mere. Nu var det jo så, at et af vore (nok mest mine) favoritsteder blev aktuelle; Meursault ved Beaune — campingpladsen hedder “La Grappe D’or” og ligger op og ned af mange, mange vinmarker med en fabelagtig udsigt. Pudsigt nok dukker La Grappe D’or også op i en af afsnittene med Angoradrengene — ja, kortvarigt altså, da én af dem forbryder sig i deres pool og de bliver smidt ud efter at have skændtes lidt om, hvem der egentlig havde pøllet i poolen *heheh
Dejligt gensyn med Meursault, og alle de skønne vinmarker der omkranser byen !
Klokken var henved 16 da vi ankom i Meursault og nu var Bryan altså klar til en lur 🙂 Vejret var fint; temperaturen var da lige steget fra 16 til 24 i løbet af de sidste 150 km. og efter at have sat solsejlet på og havde fået en sodavand/øl, gik jeg i gang med aftensmaden — det nåede vi så ikke før end Bryan tog sig en velfortjent lur, men vi levnede det bedste til ham 🙂 Vi sendte også lidt fødselsdagstanker til Farmor, der fulgte med i vores færden på maps/google plus. Der blev endda nået en hurtig tur i poolen, så køreskidtet blev skyllet af før end dynerne skulle frekventeres (og efterfulgt at et bad vel at mærke 😉 ).
1283 km senere …. Det er vist velfortjent 🙂
Alt imens tøserne snupper sig en dukkert i den fine pool – der er endda en fast installeret livredder!
Når vi kører langt for at campere (på trods af, at vejrudsigterne for Lunderskov faktisk var bedre end ude i Europa) er det naturligvis fordi, at hverdagen er nemmere at ryste af sig når omgivelserne forandrer sig, men for mit eget vedkommende drejer det sig i høj grad også om, at kunne bruge de sanser, der ellers ligger i dvale; specielt er duftene anderledes (de kan tryllebinde mig fuldstændigt); synsindtrykkene er naturligvis nye; smagsindtrykkene er dejligt anderledes og det er SÅ livsbekræftende og fedt, at disse ting kan forandre sig i løbet af forholdvist få km. Vi elsker bestemt også at campere i mere hjemlige omgivelser og personligt håber jeg, at fremtiden kan indeholde muligheden få at afprøve fastliggerlivet mere end hidtil, men det kræver en anden vogn end vores Beyerland, som vi ellers er glade for, men det ER en sommervogn. Børnene bliver også større og forventer at blive hørt, så vi må nyde, at vi stadig kan få nogle fællesoplevelser før end deres valg måske ikke længere inkluderer os gamle *suk 😉
Op på jermhesten og afsted det går – gennem vinmarkerne. Sikkert med en sur bondemand lige i hælene 😀
Søndag skulle vi restituere, så vi kunne køre videre mandag, men heldigvis havde jeg min cykel, så jeg kunne cykle mig en solo tur til Beaune. Turen gik ca. 5 km. gennem vinmarkerne og resten via landevej, men hold nu op,hvor er det bare en smuk by — og det var jo heller ikke helt skidt at få bevæget sig lidt efter ca. 16 timer i bil dagen forinden. Forretningerne var lukkede, men der var alligevel turister i centrum, hvor der var caféer og boder åbne. Jeg nød hvert øjeblik omend jeg også fik et par byger med i købet; temperaturen var stadig over 20 grader. Om aftenen fandt vi en lille – ikke specielt krævende – geocache; kun små 200 mtr. fra pladsen 🙂
“Hmmm, gps’en siger altså cachen skal være lige her …. Nåeeeee DER” 🙂
Farvel til Meursault – 3. gang vi kigger forbi, og lur mig om ikke også det bliver til et 4. besøg engang.
Mandag fik vi taget afsked med La Grappe D’or og vendte snuden med syd; vejrudsigterne var stadig ikke synderlig gode, men måske tog de fejl DENNE gang. Vi havde jo kun ca. 250 km. at køre før end vi kunne ankomme på pladsen ved Annecy; utroligt så mange byger der kan nå at ramme vores vej på denne relativt korte strækning og temperaturen lå på 16-17 grader — godt så ! Som altid har vi et standpunkt til vi tager et nyt og fluks, så fik vi et nyt køremål – Genova !!!
Vinke vinke Ole præst – håber i hygger i regnen 😀 – I stedet er det goddag til Mont Blanc tunnelen. Og det endda til den favorable pris af 56.10 euro ……… 🙁 Men den ER nu altså nemmere at køre igennem i stedet for OVER!
Vi vinkede til Ole; den ene præst i Brændkjærkirken og familie, som vi mente var kørt hen til deres primære mål tæt på Annecy — vi kørte rimelig tæt forbi deres campingplads via motorvejen. Vores mål havde jo så flyttet sig nogle km. sydover og ja; det havde været smartere at blive hjemme, da det åbenbart var i DK at det bedste vejr var p.t. — men så havde vi jo ikke fået denne oplevelse 😉 Mont Blanc lå forude og lokkede med den dyre passagetakst; vi fik lov at betale eur. 56,- :-/ Turen gik fint og igen kunne man forundres over landskabets alsidighed; fra alpelandskab kørte vi ind til Piemonte, som var lige så fladt som sønderjylland – fascinerende 🙂
En flot Gletsjer og meget lavt hængende skyer i bjergene blev det også til.
Et sjovt vejskilt, vi ikke lige er stødt ind i før 🙂 “Ikke smide affald i hovedet på folk nede i dalen – pfh tak” 😀
Temperaturmåleren flyttede sig også op til 26-27 grader, men vi blev alligevel høfligt fulgt til dørs af meget tunge, sorte skyer, der indimellem lukkede pænt store mængder vand ud *suk Da vi langt om længe nåede til Genova troede vi at vores lykke var gjort, men indgangspartiet til Campingpark Vesima fik mine små nakkehår til at rejse sig; navnet campingpark burde nok ha’ ringet en klokke, da det virkelig lignede en sigøjnerlejr; IKKE noget for en Jensen med hang til store vidder og udsigter !! Ganske vist lå det helt ned til Middelhavet, men vi fandt aldrig ud af hvordan den ende så ud før end vi blev smidt ud af damen i receptionen; hunde var ikke tilladt og de tog heller ikke ACSI, selvom det højt og larmende stod i ACSI bogen. Ingen problem — vi tog hellere end gerne afsted igen, selvom vi gerne måtte blive en enkelt nat –no thanks !!! Iflg. damen var der en anden campingplads ca. 15 km. mod vest — right — de 15 km. blev til 50, da vi kiggede på Bryans camping app.; Camping Tahiti !! Os afsted, da tiden efterhånden også var lidt fremskreden og vi ville ikke risikere at receptionen havde lukket før end vi ankom. Camping Tahiti viste sig at være en svært tilgængelig by-campingplads midt i et etagekompleks og for at komme dertil var vi blevet gennet pænt rundt i et bjerg via hårnålesving (som jeg jo elsker -NOT !!) — FARVEL og tak !! Videre til næste campingplads; Camping del Mare — som lå halvvejs oppe i et bjerg; dog så det pænt og indbydende ud, hvis man lige så bort fra, at indgangen havde en mindst 15 % stigning og sving, der kun kunne forceres af autocampere — videre !!!!
Endelig ankommet 21.30 … Pyha. Her blev vi hjerteligt taget imod af camping mutter Gabriella Michero. Desværre blev det ikke til billeder af turen dertil, som bl.a bød på en Jensen made trafikprop, i en lillebitte by, hvor en typisk ældre italiensk dame, havde smidt sin bil på “hovedgaden” – altså sån en rigtig italiensk parkering 😀
Igen tjekkede vi Bryans acsi app. på mobilen og vi fandt Piccolo Paradiso i Albenga — endnu 30 km. længere mod vest (vi nærmede os igen Frankrig *heheh ). Inden vi nåede vores destination fik vi igen fornøjelsen af at blive herfet ud af et ferielejlighedskompleks, hvor gps’en mente vi skulle være. Endelig nåede vi dog målet og blev mødt af en meget sød, voluminøs dame, der hjerteligt bekræftede at vi selvfølgelig ikke kom for sent og hvis vi skyndte os, kunne vi endda nå at bestille take-out pizza fra deres egen restaurant på pladsen, så det gjorde vi og de viste sig at være ganske udmærkede og rimelige i pris 🙂 Pladsen var ikke det, vi normalt ville have været begejstret for, men vi var taknemlige for at kunne komme ind og få lidt at spise og få sovet — Middelhavet var trods alt også lige udenfor, så helt galt kunne det ikke gå; dog kunne vi ikke få fortelt på, men nøjedes med solsejlet; pladsen var lille – pyt med det 🙂
Et lillebitte frimærke, hvor vi lige nøjagtig kunne på solsejlet på …
Næste morgen startede dagen med en gedigen dukkert i et meget bølgerigt Middelhav — pladsen havde deres egen lille strand med livredder og en masse stole og liggestole, så der manglede ikke noget. Dog var mine nerver lidt farvede af, at jeg er vokset op med Rømø strands lunefulde strøm og kunne derfor ikke tillade ungerne at gå længere ud end til knæene; til mit forsvar skal tilføjes at bølgerne nemt kunne overstige hovedet selvom man kun stod i vand til knæene – o.k. !? 🙂 Da Bryan så gik ud lidt senere, vadede han naturligvis bare ud i bølgen blå med ungerne efter sig og de morede sig kosteligt, men han står altså også bare lidt bedre fast end undertegnede! :-/
Middelhavet – det ER bare det skønneste – og så er vi endda landet hernede ved et “vejr uheld” 😀
Piccolo Paradiso er en bette campingplads med en del fastliggende italienere, der venligt hilste på os vildfarne udlændinge. Pladsen har været i familieeje i over 50 år og nuværende ejer er den søde dame, der tog imod os ved ankomsten; Gabriella Michero. Overraskende nok var der flere danskere, der havde fundet pladsen; både dem, der kun var der en nat og dem, der kom tilbage år efter år. Smag og behag er forskellig – ikke mindst mht camping. Prisen pr. nat var dog efter vores mening lige lovlig høj (65,- eur. for os 5 samt Fie).
Pladsen har egen butik, med rimelig sortiment – endda frisk frugt & grønt. Også en fin lille restaurant/cafe, hvor mange udefra også kom og spiste, eller bare hyggede med en lille formiddags rødvin – de forstår at hygge sig de italienere 😀
Stort køkken der – heldigvis da – var pinligt rent og ryddeligt
Faciliteterne kunne godt trænge til en modernisering og lidt varmere opvaske- og badevand. Pladserne var kun på ml. 22 og 60 m2 (jord-/grusbund), men der var kun små 50 mtr. ned til vandet, så det handler bare om prioriteringer. Pladsen indeholdt 40 turistpladser og 15 fastliggerpladser samt nogle ferielejligheder. Ca. 500 mtr. vest for pladsen var der sørme da lige en Lidl – dog ikke en af de mest veludstyrede og om onsdagen var der et kæmpemarked med alskens fine grøntsager, oste, tøj, isenkram samt en masse andre slags dimser og dutter.
Udendørs var alt også pænt og rent. Hvor morgen blev nedfaldne blade og blomster blæst sammen og fjernet.
Dejlige italienske toiletter = et hul i jorden. Dog var der et enkelt normalt toilet til mænnerne, og 2 til pigerne.
Kæmpe marked i Albenga, med stort set alt hvad hjertet kan begære af frugt/grønt, tøj, potter pander osv
Vejret var meget omskifteligt; indtil omkring kl. 14 var det fint, varmt og solrigt, men så kom skyerne rullende og om eftermiddagen lynede og tordnede det med nogle pæne regnskyl til følge. Vi besluttede at 3 overnatninger her måtte være nok, men hvor dælen skulle turen så gå hen; Bryan havde fundet en skøn plads i Schweiz; Terassencamping Witznau, men der ville temperaturen heller ikke længere op end ca. 16 grader :-/ Bedst ville det nok være at gøre som vore nye genboer; at suse videre mod Cannes. Det blev turen hjem dog ikke kortere af, så vi valgte at ta’ endnu et ordentligt ryk op til en plads, vi alle elsker; Camping Lago di Levico ved Trento. Onsdag aften efter aftensmaden satte Bryan, Maria og Anders sig godt tilrette under solsejlet og gjorde sig klar til at se et brag af en VM semifinale mellem Argentina og Holland; Bryan nåede lige at høre startfløjtet og så kom Ole Lukøje *heheh Internettet gik sig så også en tur, så der var heller ikke andre, der så kampen:-/
Pigerne har råhygget med Rio 2 – drengene er klar til bold – og en bette lur på 8-9 timer … 🙁
Anders kunne sagtens hygge sig med eftermiddags regnen 😀
Slutteligt, fik jeg en sludder med et par danskere der ankom på vores sidste dag. Sådan så deres 9 mdr gamle dæk fra campingvognen ud. Det var selvfølgelig sket, lige som de var kørt ind på et stykke vejarbejde, så de fik lukket 100% for trafikken, indtil politiet kom. Havde vist ikke været så sjovt … ! 🙁
Fortsættes: Camping i Meursault, Albenga, Lago di Levico og Etzelwang – Del 2
