Vi, og specielt Søren, har altid ønskes at se Oradour-sur-Glan, byen som står som et mindesmærke for nazisternes frygtelige massakre, som byen oplevede den 10. juni 1944.
Vi have udset os en lille campingplads i Aix-sur-Vienne, Camping Municipal Les Greves**, som ligger ud til floden ’la Vienne’.
Vi ankom hen på formiddagen og var lidt spændt på om vi overhovedet kunne få en plads. Det var dog ikke noget problem og inden vi havde set os om, var vi installeret og klar til at få lidt morgenmad/frokost.
Det var en smule overskyet og ikke helt så varmt, men ikke mere end at vi sagtens kunne sidde udenfor. Vi satte ikke vores lufttelt op, da vi kun skulle være her et par dage og ikke opholde os så længe på selve campingpladsen.
En bøde på 90€
Allerede næste morgen kørte vi af sted, med GPS’en sat på Oradour-sur-Glan, spøgelsesbyen som nu ligger som et mindesmærke for de 642 personer, som blev ofte for massakren i 1944.
Inden vi dog kunne komme helt til Oradour, måtte vi lige slippe 90€ til en meget streng Gendarmerie. Vi holdt ved et t-kryds, foran os holdt en lastbil og der er helt og aldeles frit udsyn til begge sider. Både lastbilen og vi skulle dreje til højre og da lastbilen kører ud, kan vi se at der stadig ikke kommer en eneste bil, så vi triller stille og roligt ud efter lastbilen, ligeså gør den lille franske bil der holder bag os. Men men men, det det må man ikke!!
Små 50 meter nede af den vej vi drejede ud på, hold der en politibil og vinker os og bilen bag os ind. Gendarmerieen fortalte at vi ikke havde holdt stille, vi fortalte at der var frit og vi havde holdt bag lastbilen og kunne se der var frit. Men han var ikke til at rokke. Når der er en fuldt optrukken hvid streg, SÅ skal bilen holde helt og aldeles stille, uanset hvad, så at betale 90€ – øv øv øv.
Efter den lille detalje, var vi ekstra opmærksomme på hvide streger og oplevede heldigvis ikke mere de sidste par kilometer til Oradour.
Ved Oradour-sur-Glan er der fin skiltning til parkering og vi fik parkeret og gik mod indgangen som er på den modsatte side af selve byen.
Oradour-sur-Glan – lidt historie
Den 10. juni 1944 var en almindelig lørdag som var præget af, at det var markedsdag i Oradour. Der var mange mennesker i byen netop denne dag, da Oradour var den eneste by på egnen, hvor man kunne få udleveret sin månedlige tobaksration.
Snakken i butikker og værtshuse, har sikkert drejet som situationen i landet, da de allierede var gået i land i Normandiet 4 dagen tidligere.
Lidt over kl. 14 kørte en af tyske halvbæltekøretøjer over broen til floden Glane og ind i byen. Inden der var gået mere end en time, var alle de veje der førte ud af byen, spærret og samtlige indbyggere ført ind på byens torv, under påskud af, at der skule foretages identitetskontrol.
Byens mænd blev delt i grupper og gennet ind i værksteder, lader, stalde og skure. Kvinder og børn blev samlet på torvet og drevet op i kirken.
Præcist kl. 16 lød der et brag fra en granat på torvet. Det var signalet til udslettelse af den lille bys befolkning. Systematisk blev landsbyens mænd, som blev holdt indespærret rundt om i byen, skudt ned af de tyske SS-soldater. Fra kirken kunne kvinderne og børnene hører hvad der foregik ude i byen. Derefter begyndte SS soldaterne at brænde husene og de skudte mænd af.
En time senere placerede de tyske soldater en kasse ved alteret i kirken og trak lunter hen til indgangsdøren. Lunterne antændtes og de 2 døre til kirken blev låst udefra. Kort efter lød flere brag fra kirken. Giftig, sort røg bredte sig i den lille kirke og blandende sig med skrig og råb.
Kvinder og børn forsøgte at flygte gennem vinduerne og dørene, mens de prøvede at holdt vejret – men forgæves. Så̊ snart SS-soldaterne så dem ved vinduerne, blev de skudt af soldater udefra.
Det var tyskernes hensigt, at kvæle kvinder og børn i kirken, men det mislykkedes. I stedet åbnede de igen dørene, smed granater ind og fyrede i hundredvis af skud af. Til allersidst gik de ind i kirken og skød dem der endnu ikke var døde af giftgas eller skud, hvorefter de satte ild til kirken.
Mens massakren i kirken stod på, var andre soldater gået i gang med at plyndre byen for værdier. Da kommandøren mente, at der ikke var flere overlevende i byen, gav han ordre til at overhælde hele byen med benzin og sætte derpå ild til den.
Her nedenfor kan du se lidt billeder fra Oradour-sur-Glan.
Kun en kvinde, Marguerite Rouffanche, undslap fra kirken. Hun fandt en stige og kravlede op til nogle mindre vinduer øverst i kirken, hvorfra hun sprang ned. Selvom hun blev ramt af kugler fra soldaterne, overlevede hun og har siden kunne fortælle den grufulde historie om hvad der skete i Oradour-sur-Glan den 10. juni 1944.
Mod de hjemmelige himmelstrøg
Efter en dag med afslapning pakkede vi ned en sidste gang. Ferien var ved at være slut og arbejdsdagen skulle snart tage sin begyndelse igen.
Vi plejer at ville undgå at køre igennem Paris, men i år ville vil gøre en udtagelse, bare for at se om det evt. kunne betale sig. Det var helt ok at køre den vej, men dog skulle vi være lidt mere oppe på mærkerne, for trafikken var en kende mere tæt end af den omfartsvej som kører rundt om Paris. Men vi nåede at få et lille glimt af Eiffeltårnet.
Derefter kørte vi ind i Belgien og fortsatte den vej op. Det kørte rigtigt fint og inden vi havde fået set os om, var vi igen i Tyskland. Da klokken nærmede sig 22, og vi var ved at være trætte, kørte vi ind på en resteplads mellem Hamborg og Flensburg for at overnatte. Grunden til vi ikke forsatte helt hjem var, ikke kun fordi vi bare trætte og det derfor ville være uforsvarligt at fortsætte, men vi ville gerne lige forbi grænsekiosken og få skiftet den ene gasflaske. Det er jo trods alt meget billigere at gøre syd for grænsen, en hjemme i Danmark.
Tak fordi du læste med. Har du nogle spørgsmål er du velkomme til at skrive dem i kommentarfeltet her nedenfor.
Nyttige Links
