Brug øjnene og få gode ferieminder med hjem

af Bjarne Søby

Når Ann Karina og jeg er på rejse, så sætter vi ofte tid til at gå ud og tage billeder. Vi udvælger et sted, hvor vi kan gå rundt og tage billeder. Men faktisk handler det slet ikke om at tage billeder. Det handler om at få oplevelser og steder ind under huden. Vi kalder for ’foto-safari’, og intensionen er, at indfange de gode ferieminder.

Du kender det sikkert godt. Uanset om du spadserer rundt i en by eller ude i naturen, så vil du fra tid til anden komme til steder, du synes er fantastiske, flotte eller spændende. Du flår nærmest instinktivt dit kamera eller din smartphone frem, tager et billede og går videre. 

Når du så ser billedet igen, så er det ligesom det ikke helt genskaber det indtryk, der fik dig til at tage billedet. Det er der en grund til. Du har nemlig ikke fået indfanget netop det, der i første omgang fik dig til at tage billedet. De giver selvsagt ikke gode ferieminder.

børn leger på sølyst camping ved Nibe
Dejligt minde af børn der leger i solnedgangen på Sølyst Camping

Det er er ikke et indlæg om foto-teknik og fotografering. Der er der mange gode blogs, der tager sig af. Sålænge du husker på, at billede i bund og grund kun udgøres af motiv og lys, så er du klædt godt på til at indfange dine ferieminder som du oplevede dem.

Annonce (læs mere efter annoncen)
Gode Ferieminder med sæler på Grenen
Gode Ferieminder med sæler på Grenen

Når enten Ann Karina eller jeg betages af noget vi ser eller oplever, stopper vi op. Finder et sted at stå eller sidde, og betragter det, der betagede os. Vi giver os tid til at kigge rundt, og prøve at finde essensen af det, der fik os til at stoppe op. Du får lige et par eksempler:

Går du gennem en skov, ser du nogle gange ikke skoven for træer. Men du har sikkert også oplevet, du pludselig føler at stedet er smukt. Så stop og kig dig omkring. Hvorfor er netop dette sted smukkere end den øvrige del af skoven? Er det lyset gennem trækronerne, er det en lysning, måden træerne står på, eller noget helt andet? Når du ved det. kan du forevige stedet og følelsen med dit kamera.

Eller en solnedgang på stranden. Den er imponerende. Men hvad gør det for dig? Er det farvene i vandet, lyset i skyerne, måden bølgerne bryder på? Sæt dig i sandet, og giv dig til at suge det hele ind. Når du så har fået en ide, om hvad det er der netop fangede dig her, så gå tæt på det og tag billedet.

gode ferieminder fra en solnedgang over limfjorden
Gode ferieminder fra en solnedgang over Limfjorden

Det samme gælder i en by eller ved seværdigheder. Stop op, find essensen af stedet, og tag et par billeder af netop det. Du bliver glad for det senere. Gode ferieminder så då dejlige at huske tilbage på.

gode ferieminder fra aftenstemning ved hvidbjerg
Aftenstemning ved Hvidbjerg Strand

Jeg skrev i indledningen, at slet ikke handlede om at tage billeder. Sådan er det i hvert fald for Ann Karina og mig. Selvom vi elsker at fotografere, så sker det ret ofte at vil slet ikke tager billeder på vores fototure. Men vi får altid mange indtryk og detaljerede minder med hjem. Så vores bedste råd er, at give sig tid til at opleve, de ting ser. Og hvis du føler for det, så tag et billede af det.

Jeg siger ikke, at denne måde er den eneste måde at skabe og bevare gode ferieminder. Men det virker for os, så prøv det. Måske vil du også kunne få glæde af det 🙂

Annonce (læs mere efter annoncen)

isabella-cirrus-north--textad

Isabella Cirrus luftfortelt sætter nye standarder

Isabellas nye luftfortelt, Cirrus North er lavet i deres velkendte akryl, som er et let, robust og åndbart materiale, der holder teltets farver smukke i mange år frem.

Læs mere her >>>


1 kommentar
0

Prøv også at læse disse indlæg

1 kommentar

Henrik Værum Høgh 10. marts 2021 - 16:54

Fru Høgh og jeg geocacher. Det gør næsten det samme. For at finde den lille beholder, er man mange gange nødt til at lede, eller lade som ingeting. (Mugglere (udenforstående) skulle nødigt se os fiske beholderen frem, eller placere den igen)
Derfor bliver vi sommetider også lidt længere på samme sted. Og pludselig er det som om at man ser mere, at stedets atmosfære kommer til en. Og så tager vi da også billeder.

Tk for jeres fantastiske side.

Svar

Skriv en kommentar