Camping les Acacias

af Catarina
Catarina artikel 160616 01

Camping les Acacias er campingplads syd for Lyon til både transit og længere ophold, en campingplads som vi meget ofte har brugt i forbindelse med vores ture til Rhône og det sydlige Frankrig.

Campingpladsen ligger ca. 100 km syd for Lyon og ikke mere end 8 km, ca. 15 minutters kørsel, fra motorvejen. Vi har aldrig bestilt plads i forvejen og det har ikke været noget problem i. Hvis det engang skulle vise sig, at vi ikke kan få en plads, så ligger der heldigvis, endnu et par campingpladser inden for et par kilometers afstand, dem har vi dog ikke boet på, men kun set på vore ture i området.

Catarina artikel 160616 02

Camping les Acacias er en dejlig lille campingplads et par kilometer fra centrum af byerne Tain l’Hermitage og Tournon-sur-Rhône, byer som ligger på hver sin side af Rôhne floden.

Catarina artikel 160616 03a

Pladsen er en familieejet plads, hvor det to store børn, samt svigerdatter, er ved at overtage mere og mere fra “de gamle”. Ikke at forældrene har givet det hele fra sig, men de unge har et større ansvarsområde, end de havde de første gange vi var på pladsen. Familien og datteren, bor selv i deres hus på pladsen, så derfor er der en helt speciel familiær atmosfære for os der er campere der.

Catarina artikel 160616 03

Vi har faktisk besøgt pladsen alle de gange vi har været i Frankrig og derfor føler vi os ret meget hjemme dernede. Det betød så også, at sidste gang vi var der, ikke bare blev hilst på med hånd som vi plejer af campingmutter og campingfatter (som for øvrigt ikke forstår mange ord på engelsk, men det er ikke noget problem), men på helt traditionelt fransk maner, også kindkys og meget hjerteligt.

Vi har været på Camping les Acaciasmed med både telt, Combi-Camp og med to forskellige campingvogne, og alle gangene har det været muligt at få en plads med masser af skygge, for der er næsten ikke andet på pladsen, hvilket er rigtig godt, for der kan godt blive temmelig varmt i juli måned.

Catarina artikel 160616 04

Catarina artikel 160616 05Parcellerne er skyggefulde og med masser af plas, så man ikke føler at man ånder hinanden i nakken.

Catarina artikel 160616 06~Nede bag pladsen er der en lille lavvandet biflod af Rhônen og der er det hyggelig, bare at sidde om aftenen, efter en dag med opleveler og lytte til chikanernes sang

Toilet og bad

De sanitære forhold er ikke helt nye, men enormt pæne og der bliver gjort rent flere gange om dagen og jeg har aldrig oplevet, at jeg (og jeg er lidt sippet på det område) ikke har kunne benytte faciliteterne, fordi de var uhumske .

Poolen

Der er selvfølgelig også en dejlig pool på pladsen. Poolen er har en tilpas størrelse til pladsen og i juli hvor vi har været der, har den være dejlig at hoppe i. Den åbner om formiddagen og lukker først kl. 19 om aftenen.

Som en lille sidebemærkning kan jeg nævne, at den ofte omkring middagstid er helt tom og derfor var det også her, at jeg som 47 årig, endelig fik lært at springe på hovedet. For når man har sådan en pool helt for sig selv, er der jo ikke nogle som griner eller ser skævt til, at en gammel kone ikke kan sådan noget. Søren var den gode læremester og jeg har siden dengang, ikke hoppet i en pool, uden at springe på hovedet i. Man må faktisk ikke springe på hovedet, da den ikke er mere end 1.60 m på dybeste sted, men campingfatter så igennem fingre med det, da vi vidste hvad vi gjorde og ikke generede andre.

Catarina artikel 160616 07

Catarina artikel 160616 08

For børn og barnlige sjæle

For børnene er der flere forskellige aktiviteter, men da de foregår på fransk og engelsk, er det måske ikke lige alle der kan være med. Men der er lidt animation på pladsen oppe ved baren og pool området. En enkelt aften er der børnedans, og en anden dag, ofte om formiddagen, er der fællestegning.

Desuden er der både legelads og et par bordtennisborde, samt en basket bane. Alt sammen samlet i et hjørne omkring poolen og baren.

Sidste år, havde de også fået noget nyt, nemlig et stort område med forskellige hoppeborge og forhindringsbaner. Det ligger dog lidt væk fra den centrale del af pladsen, så de små poder får nok ikke lige lov til selv at gå derop, men et fint område til lidt aktivitet.

Andre aktiviteter

Nogle aftener er der karaoke, andre aftner kommer der et lille marked, med lokale specialiteter og smykker. Ligesom der en enkelt aften, typisk lørdag, er lidt disco/musik. Det hele stopper dog ved en 23 tiden, og så er der ellers ro. Der er også en lille minigolf bane, hvor man kan hygge sig med et slag golf i skyggen af de store træer.

Catarina artikel 160616 09~Om eftermiddagen spiller campingfatter bull, men nogle at de andre mænd på pladsen og jeg må sige, at de får sig en lektion af ham – han er formidabel til det spil. Ikke at de andre er dårlige, men han er lige den tand skarpere, hvis han ikke lige bliver afbrudt af et eller andet han skal tage sig af.

Bar, snack og restaurant

I baren, som ligger i forbindelse med den lille hyggelige information, er det muligt at bestille morgenbrød til næste dags morgen. Der kan også købes is hele dagen og der er endda mulighed for små vaffelsis, ligesom man selvfølgelig kan købe kaffe/te og vin/drinks hele dagen.

Indimellem har de pizza-aften, hvor de tænder op i den store stenovn og bager pizza, som skal bestilles inden aftensmaden og så kan afhentes på det aftalte tidspunkt. En enkelt dag om ugen, eller deromkring, laver de også dejlige gril-kyllinger som købes i halve med lidt salat og pommes frites til.

Campingmutter laver også paella engang imellem og det foregår ude under åben himmel på en kæmpe paella pande. Så hvis man ikke gider at lave mad, eller spise i byen, er det muligt at få lidt på pladsen. Der er også sat et et tv op i baren og det bliver tændt når der kørers Tour de France.

Catarina artikel 160616 10~Campingmutter laver Pallea, som vi enten kan spise i barområder/restauranten eller tage med. Søren er ikke så vild med Paella, så det var kun mig der fik det. Om det smagte…. i den grad.

WiFi

Der er mulighed for at få WiFi i reception og ved baren, mod en lille og overkommelig betaling. Og det er faktisk hyggeligt at sidde deroppe og blogge lidt eller bare hygge i mandens selskab, mens man nyder en pastis med vand, som jeg har fået en del af, også i selskab med campingfatter

Catarina artikel 160616 11

Catarina artikel 160616 12

Mobilehomes/Bungalows

Der er også nogle få Mobilehomes/bungalows som man kan leje, men da vi altid har camperet på en eller anden facon, har vi ikke benyttet os af dem.

Området omkring og tæt på pladsen

Hvis man kan lide at cykle i bjerge er der rig mulighed for det i ”pladsens baghave” for allerede uden for indkørslen til pladsen, begynder det at gå gevaldigt op af. Jeg har endnu ikke haft min racercykel med, men jeg har da løbet nogle ture op og ned at bjergene, ikke mange km for det går virkeligt op, men 3 km op og så ned igen, er det blevet til.

Catarina artikel 160616 13~Billede er fra løbeturene op hvor jeg har hilst på mange cykelryttere

Catarina artikel 160616 14~Billedet er fra løbeturen ned

Tournon-sur-Rhône

Inde i Tournon-sur-Rhône er der en del at se og faktisk har vi endnu ikke fået set det hele, selvom vi har været der 3 gange af nogle dages varighed og en enkelt gang i 11 dage. For hele området er fyldt med charme, så vi er ofte endt med, bare at sidde på en af de mange fortovscafeer og suge hele stemningen til os eller køre på opdagelse ud af de små landeveje, hvor man ikke kan undgå at møde mange boder, hvorfra der sælges abrikoser og andet frugt fra.

Catarina artikel 160616 15

Catarina artikel 160616 16

Nede i selve centrum af Tournon-sur-Rhône, som ikke er mere en et par km fra campingpladsen, er der et stor område dækket med platantræer. Nogle dage er der marked dernede, hvor du så kan købe dig fattig i fransk nougat og andre delikatesser, samt tøj og smykker.

Catarina artikel 160616 16a

Catarina artikel 160616 17

En anden gang var der en Boule-turnering, men ofte, i hvert fald om formiddagen, er det bare en parkeringsplads, så hvis man ikke har cykler med på ferien, er det meget let at få en parkeringsplads til bilen og så ellers gå på opdagelse i byen.

Catarina artikel 160616 18

Indkøbsmuligheder 

Hvis der skal handles lidt ind, er der også mulighed for det, da det ikke er langt fra campingpladsen. I den nordlige ende af byen, ikke mere end 3 km fra campingpladsen, findes der en Intermarché Super. Der er det muligt, at købe alt det man ikke lige kan finde i de små speciel butikker inde i byen.

Hvis man heller vil handle i en Carrefour er dette også muligt. For at komme til Carrefour, skal man kører helt igennem byens centrum og fortsætter endnu et par km, så kommer man ud til Carrefour og sågar en McDonald’s, samt et andet lille indkøbssted, som jeg ikke husker navnet på.

Læs mere på Catarinas blog

Camping les AcaciasTain l’Hermitage, byen på den anden side af floden

 

Prøv også at læse disse indlæg