I år havde vi valgt, at starte vores sommerferie i Frankrig allerede onsdag eftermiddag i ugen op til selve ferien. Det betød, at vi kunne køre tidligt hjemmefra onsdag og dermed forhåbentlig undgå den værste trafik mod Hamborg.
Trafikken ned igennem Jylland forløb overraskende godt og det samme videre ned over grænsen. Faktisk gik det hele så godt, at vi begyndte at overveje om det var et tilfælde eller om trafikken altid er sådan midt på ugen op til den store ferie.
På vej ned igennem Jylland, ringede Søren til hans søster for, at fortælle at vi var taget afsted og samtidig også høre dem om, hvornår det nu var at de skulle mod Østrig. Og tænk… de var små 50 km foran os og skulle lige ind til grænsehandlen for at få nye gasflasker før kunne fortsætte sydover. Vi havde ingen ærinde ved grænsen og kørte derfor lige igennem.
Mødet på tankstationen
Efter små 400 km på vejen og lidt mad til et par sultne maver – for uden mad og drikke dur helten ikke -, kørte vi ind på for at tanke. Her må jeg lige tilføje, at jeg til tider synes verdenen er meget lille, for hvem stod og tankede ved den stander ved siden af den vi kørte ind på…. Ja det gjorde Sørens svoger. Vi var alle 4 ved at være en smule trætte og ville egentlig godt finde et sted at kunne sove. Men da Gitte, Sørens søster, lige havde kikket sig om på den tankstations store parkeringsområde og havde konstateret, at der ikke var ledige pladser til et par campingvogne inkl. biler, måtte vi igen ud på motorvejen for se, om der ikke dukkede noget op inden for de næste par kilometer. Inden længe så vi et skilt op, hvor der stod, at der var en Autohoff inden for ganske få kilometer og over telefon, aftalte vi, at vi kører derind. Vi kørt fra motorvejen og fandt plads til begge vogntog ved siden af hinanden.
Vi fik placeret vognene og klargjort til natten og da vi havde fået snakket af og ønsket hinanden en fortsat god tur- og ferie, de skulle til Østrig og vi videre til Frankrig, gik vi i seng. Søren og jeg vågnede allerede igen kl. 04:45 og kørte videre sydover af A7. Og igen var vi overraskede over, at der nærmest ikke var noget trafik. Da vi gled over på A5 steg trafikmængden, men ikke mere end hvad vi havde forventet hele vejen sydover. Lidt over klokken et om eftermiddagen, gled vi ind i Frankrig. Vores mål for den næste overnatning lå ca. 100 km syd for Lyon, og var camping les Acacias, hvor vi har været ret så ofte fordi afstanden fra Danmark til campingpladsen passer fint. Vi ville have 4 overnatninger, bare til afslapning og herfra så fortsætte længere sydvest over.
Camping Les Acacias
Ud over at få slappet af, fik vi også handlet lidt forskelligt ind og for mig som egentlig slet ikke er glad for at handle herhjemme (så det er noget Søren gør), så er det helt og aldeles modsat i Frankrig, hvor jeg synes udvalget er enormt og ikke mindst vildt spændende.
Trigano-koncernen
I Tournon sur Rhône, som byen hvor campingpladsen Camping Les Acacias ligger i, holder også Trigano-koncernen til. Her fremstilles flere campingvogn mærker, blandt dem er Caravelair og Sterckeman. Da vi selv har en Caravelair, og fabrikken ligger 3 min. på cykel fra campingpladsen, skulle vi også lige ned og snuse lidt. Vi kunne ikke komme ind, men på bagsiden af fabrikken går der en sti, hvor vi kunne få et godt view ud over alle de færdige vogne, som bare stod og ventede på at komme ud til de forskellige forhandlere i Europa.
