CampOne Ajstrup Strand Camping er en hyggelig helårsåben campingplads kun 20 minutter fra centrum af Århus. Campingpladsen ligger perfekt for oplevelser i hele Jylland, da stort set alt er inden for 2 timers kørsel.
Ud over at campingpladsen ligger perfekt lige ned til en flot sandstrand, er der også overdækket swimmingpool og spabad på pladsen, så der er masser af muligheder for vandhunden. Legepladsen kan få selv de store børn til at kaste sig ud i leg. Og der er selvfølgelig også en minigolfbane, hvor familien kan udfordre hinanden.
CampOne Ajstrup Strand har 350 enheder. De fleste enheder har en god størrelse på ca. 120 m2. Men har man brug for mere plads end det, er der også XL-pladser på 200 m2. Hvis man er teltturist, er der 40 teltpladser. Campingpladsen har 21 hytter der alle har ovedækkede terrasser og selvfølgelig havemøbler så man kan sidde ude når vejret tillader det. Hytterne er i fire forskellige kategorier. Nogle med eget toilet og bad. Hytterne kan lejes hele året.
Fine faciliteter
Campingpladsen har to moderne servicebygninger. Der er børnebadeværelser i begge og selvfølgelig også familierum. Det er rigtigt dejligt, at man har mulighed for at have et helt rum for sig selv, og ikke nødvendigvis stå på rad og række hvis man ikke bryder sig om det. Der er moderne køkkener med god plads til at spise.
Igennem hele pladsen går der en hyggelig sti. Fra denne sti, er der udgang til stranden. Lågen er selvfølgelig låst, så uvedkommende, der ikke har nøglekort, ikke kan komme ind.
Se vores video fra Ajstrup Strand her:
Tæt på Århus
Da Århus centrum kun ligger ca. 20 minutter væk, et CampOne Ajstrup Strand et godt udgangspunkt for mange typer oplevelser. Århus by byder på en bred pallette af shoppingmuligheder og kultur. Samtidigt er der skov og masser af natur lige uden for pladsen. Moesgaard Skov, og Moesgaard Museum, ligger inden for cykel afstand. Og man skal hellere ikke snyde sig selv for et besøg i Dyrehaven hvor man kan fodre de vilde dyr.