Mærkeklubber er på vej væk – og det er en skam

af Ann Karina
Mærkeklubber har sin berettigelse

Næsten alle campingvognsmærker har deres egen mærkeklub hvor ejere af et bestemt mærke campingvogn (eller autocamper) kan mødes. Disse mærkeklubber er dannet af brugerne af mærket. Det kan f.eks. være Adria Club Danmark eller Kabe Klubben eller en helt tredje.

Desværre kommer der færre og færre medlemmer i disse mærkeklubber. Hvorfor kan man bare gætte om, men det kan være at den fællesskabsånd der tidligere herskede omkring de enkelte mærker, måske ikke er der mere. Det kan være at campister i dag, måske ikke går så meget op i hvilke mærke vogn de kører i, eller at der ikke er det samme behov for et fællesskab som tidligere.

Mærkeklubber har mange oplevelser sammen
Mærkeklubber har mange oplevelser sammen

Mærkeklubber handler om andet end bare mærket

Men det er faktisk rigtigt ærgerligt at klubberne enten forsvinder, eller mindskes. Fordi klubberne handler om andet end bare at mødes over ens campingvognsmærke og forherligelse af samme. Det handler om et fællesskab, og om at kunne trække på andres erfaringer og kompetencer. Og de fleste mærkeklubber har deres helt egen Facebook side, eller onlineforum af en eller anden slags i dag, hvor man kan stille spørgsmål.

Hjælp at hente som ny campist

Tag nu f.eks. en ny campist. Der er 1000-vis af spørgsmål om alt fra hvordan man tømmer toilettanken, til hvordan varmen fungerer. Man kan selvfølgelig altid spørge vores allesammens ven Google, men det er også temmelig upersonligt. Det er hellere ikke sikkert, at Google lige ved hvordan det fungerer i lige netop din vogn.

Annonce (læs mere efter annoncen)
Mærkeklubber mødes tit flere gange om året
Mærkeklubber mødes tit flere gange om året

Eller, man er lidt usikker på at rejse alene. Der er mange der godt kan lide at rejse sammen med andre. Det er en tryghed, og man har nogle andre at dele oplevelsen med. Her er mærkeklubber også gode, da der flere gange om året arrangeres ture for klubbens medlemmer. Disse ture arrangeres frivilligt, og dem der arrangerer turene, gør det ganske gratis. Og at deltage i rejserne, koster bare den faktiske udgift. Og her er der også ofte penge at spare, da dem der arrangerer turene, gerne forhandler gode priser på bl.a. overnatninger.

Mærkeklubber kan skabe venskaber for livet

En anden ting der er utroligt positivt ved disse klubber, er den interne hjælpsomhed. Er der et medlem der har problemer, har en reparation der skal udføres, eller noget helt tredje, stiller der ofte et andet kyndigt medlem op og hjælper hvis det kan lade sig gøre.

Det er helt frivilligt at deltage i langbordet
Det er helt frivilligt at deltage i langbordet

Det kan være mange vælger mærkeklubber fra i dag. Det kan være at man ikke bryder sig om langbordsidéen, eller andet. Men hånden på hjertet, det er faktisk hyggeligt. Og man kan jo selv bestemme hvor meget man vil deltage. Og hvem ved, det kan være at man lige pludseligt har dannet uventede venskaber for livet? Det skete faktisk for os.

Annonce (læs mere efter annoncen)

Så er det – IGEN – tid til at skifte fortelt!

Er du også træt af at skulle skifte fortelt to gange om året? Det behøver du ikke længere. Med et StandBy telt fra Svensk Telt, skal du aldrig mere brug tid på at skifte fortelt
Læs mere her >>>


0 kommentar
0

Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar