Nu er vores tur i en Combi-Camp uden for sæsonen desværre slut. Torsdag aften pakkede vi forteltet ned, og sluttede som vi startede, med at sidde inde i selve hoveddelen af Combi-Campen om aftenen.

Vi pakkede det sidste sammen fredag, og satte kursen mod nogle venner vi lige skulle et smut forbi fredag aften. Der opdagede vi faktisk en anden smart ting, og det er, at et træk med en Combi-Camp ikke fylder mere end at vi kunne parkere foran deres hus.
Combi-Camp tur uden for sæsonen er muligt
Den her tur i en Combi-Camp uden for sæsonen er gået over al forventning. Årstiden og Corona nedlukning, gjorde at der ikke var så meget at se a lá sightseeing og kulturoplevelser. Men det gjorde så, at vi med god samvittighed bare kunne læne os tilbage og slappe af.

Vi havde på intet tidspunkt problemer med at holde varmen. Kombinationen af Combi-Campens Heat system og vores petroleumsovn var rigtig god. Det eneste der var lidt irriterende ved at have det kørende i næsten døgndrift, var at vi levede i en susen fra varmeovnen og systemet.
Vi slukkede som regel Heatsystemet om dagen, da varmekilden sidder i et skab i køkkenet. Da det jo er blæsevarme, er der noget støj fra den i forteltet hvor vi jo opholder os om dagen. Om natten bemærker man det ikke rigtigt, da den jo som sagt er monteret i køkkenet.

Kvalitet og pris hænger ofte sammen
Vores petroleumsovn er en billig slags fra Jem og Fix, og dens blæser støjer temmelig meget. Efter at have haft ovnen i mere en 6 mdr. fandt vi spare indstillingen. Vi vidste ikke den havde en, for de der manualer læser vi jo ikke her i huset ;). Spare funktionen skruer ned, eller slukker for ovnen når den ønskede temperatur er nået. På den måde støjer den hellere ikke helt så meget. Det blev vi glade for i løbet af ugen. Vi brugte i gennemsnit 5 liter petroleum i døgnet på vores tur i en Combi-Camp uden for sæsonen.

En Combi-Camp er en ferielejlighed på kun 750 kg.
Men ellers har det hele bare fungeret rigtigt godt. Det som jeg rigtigt godt kan lide ved en Combi-Camp er at man er tæt på naturen og har lidt teltferie fornemmelsen, men man har en fast god seng, det faste gulv i hoveddelen, og det store køkken med vask, gasblus og køleboks. Forteltet er jo frivilligt om man sætter op, men det er nu rart at have ”tag” over hovedet når man står i køkkenet. Og her i ydersæsonen er det især rart med fortelt med varme i når man laver mad.

Man kan også vælge at bare bruge tagdelen som et solsejl hvis man ønsker det. Det er også smart at tagdelen kan blive på når man pakker vognen sammen. Det gør det meget hurtigere når man skal sætte op.

Vi har haft en rigtig dejlig tur. Combi-Campen fungerede supergodt – også i marts, og CampOne Ajstrup Strand er en rigtig dejlig campingplads med super faciliteter. Værtsparret er meget engageret, og der er meget rent og pænt over hele pladsen. Dens beliggenhed er rigtig god. Ca. 15 minutter i bil til Århus centrum og tæt på god strand og natur.

Det er ikke sidste gang at vi prøver en tur som denne. Og hellere ikke sidste gang vi besøger CampOne Ajstrup Strand.
Klik her hvis du vil læse mere om mulighederne med en Combi-Camp

1 kommentar
Tak for nogle dejlige opdateringer om jeres tur… Vi er nu også kommet afsted i vores Combi Camp og har bestemt heller ikke problemer med. at holde varmen…
Du kan ikke kommenterer