Kia EV3 som campingtrækker 

af Bjarne Søby

Vi har været på tur i Norges bjerge med en Combi-Camp og en Kia EV3 Upgrade Long Range som trækker. 

Denne artikel/video er lavet som et betalt samarbejde med Kia og Combi-Camp

Lad det bare være sagt med det samme. Det var en 100% positiv oplevelse og med en rækkevidde på op til 400 km i bjerge, savnede vi på intet tidspunkt en forbrændingsmotor.

Vi har ofte hørt argumentet, at en elbil ikke kan bruges som trækker, da den skal lades ofte, og at opladning tager for lang tid. Det oplevede vi ikke som et problem. 

Som nævnt kunne vi køre op til 400 km i bjerge i en tungt lastet bil med en Combi-Camp på 750 kg. på krogen. Det var som regel nok til kørsel mellem de planlagte campingpladser, og skulle vi få bruge for at lade undervejs, så gjorde vi det mens vi f.eks. spiste frokost. En hurtigopladning fra 10% til 80% tager under 30 minutter.

Kia EV3 er en 100% elektrisk SUV, der kombinerer lang rækkevidde, høj komfort og avanceret teknologi til en overkommelig pris. Priserne varierer alt efter model og udstyr, og Kia EV3 er absolut en bil til dem, der ønsker at køre grønt uden at gå på kompromis med kvalitet eller design.

Kia EV3 er skabt med fokus på både komfort og funktionalitet, og har bl.a. en stor infotainmentskærm med stemmestyring, trådløs opladning af telefon, og et væld af førerassistentsystemer – blandt andet adaptiv fartpilot, vognbaneassistent og nødbremse.

Men det der virkelig imponerede os, var bilens køreegenskaber. Vi kørte som nævnt meget på smalle veje i Norges bjerge, og den kørte suverænt godt. På trods af at bilen var tungt lastet og havde en 750 kg. Combi-Camp på krogen, savnede vi aldrig trækkraft eller acceleration, og bilen styrede præcist og var meget let at tumle – også på meget kringlede og smalle veje.

Og så er bilen meget økonomisk. Vi kørte ca. 1700 km på hele turen, og brugte ca. 600,- kr. på at lade bilen op. Hertil kommer så abonnementsafgift til ladeselskaber på ca. 200,- kr.

Vi blev faktisk så glade for bilen, at vi var lidt kede af at skulle aflevere den igen. 

Der kommer mere om vores rejse på et senere tidspunkt, men vi lavede en lille video med vores lånte Kia EV3. Den kan du se her:

Du kan finde mere information her:

Prøv også at læse disse indlæg