Vi har flere gange besøgt First Camp Hasmark Strand på Fyn. En dejlig campingplads der ligger kun 150 m. fra en af Danmarks bedste badestrande. Campingpladsen er blandt Danmarks bedste både hvad tilbud og faciliteter angår.
Uanset om du er til afslapning eller aktiv ferie, så er der rig mulighed for begge dele på First Camp Hasmark Strand. Campingpladsen har både udendørs og indendørs badeland, der er flere legepladser, boldbaner, daglige togture rundt på pladsen, kreative værksteder, mooncars, kaniner og meget mere.

Der er masser af tilbud på campingpladsen hele året
Hele sommeren er der aktiviteter for hele familien. Og alle aktiviteter er selvfølgelig Corona sikre. Det er alt fra badelandet til de forskellige aktiviteter.
På campingpladsen kan du leje cykler. Både almindelige turcykler, men også mountainbikes. Der er selvfølgelig også mulighed for at leje et børnesæde til de mindste.

Der er både indendørs og udendørs badeland. Der er rutsjebaner i flere størrelser og forskellige vanddybder på hhv. 30 cm, 70 cm og 127 cm, hvilket giver mulighed for mange timers sjov underholdning for både store og små. I det store indendørs badeland er vandet varmet op til 28,5° C og luften til 31,5° C året rundt.

Der er også en Wellness afdeling med både sauna, dampkabine og et stort spabad bygget op i granit.

Rundt om på campingpladsen er det legepladser for alle aldre. Og den store vikingelegeplads med stort tårn, rutsjebaner, svævebane, vikingeskib er blevet opgraderet og har fået endnu flere legeredskaber. Ved siden af den er campingpladsens mooncarbane, hoppepuder og hoppeborg.



Jeg kan godt lide den måde som der er mindre legepladser rundt om på campingpladsen. Det gør også, at der aldrig er langt til en legeplads for familiens yngste.

Butikken på Hasmark Strand har et godt udvalg af de mest nødvendige dagligvarer – samt sjove og pudsige ting.


Campingpladsens restaurant ligger på torvet i borgen. Her kan man dagligt købe rigtig god mad. Restauranten er blevet opgraderet, så laves der lækker bistromad af gode råvarer. Al mad der bestilles tilberedes med det samme, så det er ikke kedeligt ”take-away” stil mad.


First Camp Hasmark Strand tilbyder hele fem forskellige typer enheder.
- Diamantpladser er min. 144m2 store med både vand og afløb på hver enkelt plads. På disse pladser er der adgang til luksus toiletbygning.
- Platinpladser er mindst 120 m2, og har alle vand, afløb samt TV direkte på pladsen. Det er også i platinområdet, der er adgang til de nye 5-stjernede toiletbygninger og flere små legepladser, der giver mulighed for, at de mindste kan lege lige uden for campingvognen.
- Guldpladser er alle 100 m2, også her har alle pladser vand, afløb og TV.
- Sølvpladser er alle ca. 100 m2. Sølvpladserne har en populær beliggenhed, typisk nær en toiletbygning, legeplads eller ved strandparken.
- Og endelig er der Bronzepladserne, hvor der selvfølgelig er strøm på alle pladser.


Alle enhederne kan også lejes som fastligger/sæsonligger pladser. Hasmark Strand er en meget eftertragtet campingplads at ligge fast på. Det er gode plane enheder, de nemme at komme til, og campingpladsen har helårs åbent.

Hasmark Strand har også andre muligheder for overnatning
Det er også muligt at leje hytter, mobilhomes og campingvogne på Hasmark Strand.
Der er to forskellige slags hytter på campingpladsen. De mindste er vikingehytter på 12m2 til fire personer hvor alle sover på hems, derved er der blevet plads til et køkken med kogeplader og køleskab, samt spiseplads.
Så er der luksus vikingehytterne på hver 35m2 med plads til seks personer. Disse indeholder to soveværelser, køkken med opvaskemaskine, stue med pejs og hjørnesofa. Der er eget toilet og bad. Det er tilladt at medbringe husdyr i hytterne.
First Camp Hasmark Strand har også tolv mobilhomes. Her er der sovepladser til otte personer. Derudover er der køkken, stue, bad, to toiletter og en stor terrasse.

Campingpladsen har flere udlejningscampingvogne med fortelt. Og det er også muligt at leje campingvogne af nogle af fastliggerne.
Flotte faciliteter
Servicefaciliteterne er i top. De har igennem det seneste års tid gennemgået en større renovation. Ikke at de ikke var flotte i forvejen, nu er de bare blevet endnu flottere. First Camp har også den politik, at varmt vand er inklusiv. Det er uanset om det er til bad eller opvask. Man får dog udleveret et kort man skal scanne for at få vand. Men det er simpelthen for at undgå for meget vandspil og derved skåne miljøet.



Som sagt ligger First Camp Hasmark Strand i gåafstand til en af Nordfyns meget populære sandstrande, som har det blå flag og er meget børnevenlig. Det er også værd at gå en tur på strandpromenaden og kigge på alle de søde små sommerhuse der ligger der.

First Camp Hasmark Strand er et besøg værd. Det er en flot campingplads, med super service og hyggeligt personale.
Klik her for at besøge campingpladsens hjemmeside