Vi ankom til Jokkmokk Camping Center i fint vejr, næsten solskin med minus 15 grader. Vi fandt information i en kuvert som var i et skab bag receptionen. Lige præcis der hvor de havde sendt en mail om at det skulle være.
Men ak… der holdt en stor lastbil parkeret på tværs af de 2 pladser vi skulle have, så vi blev nød til at ringe til lejrchefen. Hun kom kort tid efter, vi fik bare 2 andre pladser, fin service. Vi hyggede os om aftenen i fællesrummet. Campingpladsen har et fint opvarmet køkken – ren luksus. Da vi gik tilbage til campingvognene var temp. faldet til minus 22 grader.
Søndag d. 2 februar brugte vi til at kikke os omkring, men mange af de steder vi havde besluttet os at besøge var lukkede. Så vi kørte ud for at se storfossen ved vintertid. Der var 103 km. Ole mente det var godt. For så skulle jeg have madpakke med og the – det kunne jeg godt vænne mig til.
Vejen var fyldt med is og sne men det gik fint. Altså lige indtil vi skulle dreje fra mod Storfossen. En svensk bil lå meget tæt på Oles bil, og han snurrede rundt på den glatte vej. Svenskerens trailer var ved siden af Ole og Lillians bil, så lygteglas og andet materiale fra bilen fløj i luften og svenskeren fortsatte lige ud i en snedrive. Fik du taget et billede, Lillan? Det var Oles kommentar til det.
Vi nød en dejlig gåtur langs fossen, og så de flotte isskruninger. Det var en meget flot tur. Jeg fandt ud af ved at læse på skiltene derude, at isen kommer ikke oppefra men nede fra. Ja man kan jo lærer så længe man lever. Vi var tilbage i Jokkmokk da det var blevet mørkt.
Jeg skulle lige ind på turist informationen, og betale nogle penge for et program, og spurgte ved samme lejlighed om jeg måtte låne toilettet. Vi skulle nemlig videre op og se fakkeltoget ved den gamle kirke. Det lykkes mig at få sat gang i tyverialarmen, idet det ikke var slået fra på toiletterne. Så jeg forlod stedet mens personalet stod med fingrene i ørene. Må man smile lidt?
Vi fortsatte op til den gamle kirke for at se hvad der skulle ske. Der fik vi alle en fakkel stukket i hånden, så vi deltog i fakkeltoget op igennem gaderne og til sidst igennem skoven, ad den gamle handelssti. Det var en meget speciel oplevelse at være med til og meget højtideligt. Da vi kom frem til markedspladsen blev der holdt tale, så var der kaffe og kager i et af de gamle træhus der ligger der.
Men det kostede noget. Vores penge lå i bilen langt derfra, så ingen kaffe til os.
Vi lavede mad, og regnede med vi skulle se nordlys, da det var stjerneklart. Men nej – inden vi var færdig med at spise, var det overskyet. Temp. var da på minus 5. Grader
Mandag d. 3 februar åbnede forskellige aktiviteter, så vi var ude og kikke. Vi besøgte en sølv/guld/tin smed, og så hvordan han lavede smykker. Senere besøgte vi det historiske marked, og ja – der blev købt lidt hist og her. Tilbage på campingpladsen havde vores rejsefælle, fundet ud af der var gratis internet. Så kom der gang i iPad og computer. Der kom flere danskere på pladsen nu. Nogle i autocampere, og andre i campingvogne. Flere af dem havde været på markedet flere gange, så de kunne fortælle mange ting.
Ved kaffetid tændte vi bål i vores medbragte bål kurv (hvis den altså hedder sådan). Vi havde brænde med hjemmefra, og der blev sat lys rund i sneen. Jo, det var rigtig hyggeligt. Vi fik kakao med flødeskum, så der manglede ingenting.
Vejret var klart, minus 6 grader, som hurtigt faldt til minus 10. Vi gjorde foto udstyr klar, for nu – NU skulle det være. Vi skulle se nordlys! Kl. 21,05 gik vi bag om pladsen ned til den frosne sø, hvor vi rigtig kunne se himlen, og forhåbentlig nordlys. Men nej – måske bedre held i morgen.
Tirsdag 4 februar var vi omkring museet og på det historiske marked. Det var flot solskin og temperaturen lå på minus 6 grader. Ole og Lillian havde besluttet at de ville lave pandekager til eftermiddags kaffen. Dem spiste vi fællesrummet. Temperaturen var faldet til minus 9,7. Det er jo ikke meget i forhold til sidste år, hvor der blev målt, ned til minus 42 grader.
Onsdag morgen d. 5 februar startede vi fra campingpladsen kl. 7.05. Vores mål for dagen var ishotellet, som ligger i byen Jukkasjärvi 203 km væk. Ud og hjem var altså 490 km., så madpakke og kaffe blev pakket. Det var en utrolig smukt tur. Især at se alle træerne fyldt med sne. Ikke som i Danmark, næ nej. Træerne hængte nærmest hen af jorden, andre stod som flotte søjler, med bøjet top.
Vi så mange rensdyr. Jeg har et svagt punkt for disse dyr. Jeg synes deres udtryk i hovedet, er så bedårende. De er alle forskellige, og smukke øjne har de også.
Ishotellet er noget helt for sig selv. Det er flot, men koldt. Det er fuld belagt, og indrettet i forskellige temaer. Det er dygtige kunstner, der har lavet de flotte temaer.
På tilbagevejen, kørte vi forbi en elgpark, men igen mødte vi et skilt med Stænkt. Nå, men pyt, det var da kun ekstra 52 km.
Tilbage i Jokkmokk, overværede vi åbningen af det 409 vintermarked. Det var flot, med taler, samer-sang, unge der dansede street dance, og overrækkelse af stipendier til nogen, der gjorde meget for Samerne, deres levemåde og kultur.
Årets tema i år er renerne. Der blev vist et flot eksemplar af racen på scenen med en samer i flot national dragt. Jeg ved for øvrigt ikke, om de bærer disse dragter i det daglige. Men tror det ikke. Vi havde alle en fantastisk dag, fyldt med oplevelser. Temperaturen har dagen igennem været 6 minus grader.
Torsdag d. 6 februar. Jeg undrer mig, hvordan kan det gå til. I hele min ferie, har jeg været oppe imellem kl 6 og 7. Det længste jeg har sovet, er til kl 7.30. Det må være fordi der er mange oplevelser som ligger og venter hver dag.
I dag var ingen undtagelse. Jeg vågnede kl 5.30 og var klar igen. Vi tog alle fire på markedet lidt i 10, og der var meget at se på. Og helt ærligt – man skulle tænke sig godt om, for ellers endte Dankortet med at blive glødende. Kl. 12 så vi renrajden, et optog med rener og samer i national dragt.
Da benene var godt trætte, tog vi hjem og havde en hygge eftermiddag med pandekager med is – igen. Der er efterhånden kommet mange folk på campingpladsen, både i hytterne og autocampere og campingvogne. Dejligt med en campingvogn, så er man fri for at slæbe hele huset med hver gang, man skal på markedet.
Der var trængsel i køkkenet. En ung kvinde fra Ukraine var ved at lave en masse mad, og stegte en del kød. Det viste sig senere at være elgkød. For der kom en mand (Per) med en tallerken fyldt med kød, og satte på bordet ved os. Spis! Det er elg kød, det skal i smage, sagde han. Vi faldt i snak.
Per er svensk, og tager turister ud i naturen. Der sover de i samiske telte, og går på elg jagt og bjørne jagt. Han ville gerne vise os gode fiskepladser. Han har et andet hovederhverv, hvor han skifter telefonpæle ud. Vi blev inviteret til at komme og bo i hans hus, og han ville tage Bent med på elg- og bjørnejagt. Vi kunne også bare tage ud og se elgene i naturen. Vi skulle bare ringe, og vi fik mobil nr. m.m. Det endte med, han kom med en stor pose elgkød vi skulle dele med Lillian og Ole. Jeg tror, der var et sted imellem 3 og 4 kg. kød. Hvis vi manglede elgkød, skulle vi bare ringe. Så kunne han levere 400 kg i Göteborg, og så kunne vi hente det der. Jo det har været en fantastisk dag, Vi hilste også på en englænder, der arbejdede for Per, samt flere af folkene fra Ukraine. Det er utroligt. Selvom vi ikke alle taler samme sprog, så snakker vi sammen alligevel
Ole har ellers været godt tilpas i dag. Nu virker både vandhane og afløb. Lillian syntes også det er dejligt, at tingene virker igen. Vi har heller ikke haft problemer, siden Bent lavede afløbet for anden gang, og fik den bøjning der sad ved afløbet afmonteret. Ellers har temperaturen været fin. Ikke som sidste år på åbningsdagen, hvor der var minus 42 grader og i 2012 var der 38 minus grader. Jo, vi har været heldig, indtil nu.
I dag fredag d. 7 februar startede vi ved de tamme rener på pladsen ved museet. Her kunne man få lov at klappe renerne. Det var jo lige noget for mig (Mariann). Derefter så vi på samerhåndværk, knive, vævede ting, sølv og tin arbejde og glas. Ja, jeg kunne blive ved at nævne ting. Selvfølgelig fik vi alle brugt lidt penge.
Vi sluttede dagen af på markedet. Der var renrace på søen. Det var rigtig sjovt at overvære. Det er nu ikke så ligetil, for renerne gør nu som de selv vil. Og vil de ikke løbe, så ligger de sig bare ned. Temperaturen har været på minus 5 grader i dag. Vi sluttede dagen af med suppe og brasede kartofler, og lidt vin.
Vi fik en snak om vores tur hjemad, selv om vi ikke rigtig har lyst at tale om det. Det er som om vi befinder os i en helt anden verden. Men om ikke mange dage bliver det alvor.
I dag lørdag – den sidste markedsdag, og aldrig har jeg set så mange mennesker, samlet på et sted. Det er umuligt at komme rundt endsige se noget. Hæveautomaten havde en kø så lang, at det end ikke betale sig at tænke på at hæve penge. Så vi startede dagen med en køretur ud til kraftværket.
Vi håbede også at se en elg, så vi kørte ud i et naturreservat, ca. 30 km fra Jokkmokk. Det må siges, det var lang tid siden der havde kørt nogen der. Og helt ærligt tror jeg, Ole var glad for at Bent banede vejen for ham, da der var masser af sne. Ole fortalte senere, at de talte om hvad har Bent nu havde gang i. For vi blev jo nød til at køre så langt at vi kunne finde et sted at vende. Lillian syntes på et tidspunkt, at det var ved at være lige lovlig spændende, men vi fandt en plads, og kom rundt.
Naturen var så smuk, med al den sne på grenene. Men der var hverken elg eller rensdyr, kun spor efter en ræv og en hare. Men drengene (Bent og Ole) fik da afprøvet, hvad en firehjulstrækker kunne. De havde det sjovt – bare indrøm det, drenge. Temperaturen har været mellem 2 og 4 minus grader, men her til aften er temperaturen steget til minus 0,4. Det må siges det er et underligt vejr, men der er kommet masser af sne.
Læs også:
- Del 1: Jokkmokk vintermarked – Isglatte veje og vilde elge
- Del 3: Jokkmokk vintermarked – Sverige er smuk om vinteren
