Med telt i Frankrig og Spanien – del 4

Den sidste dag på Les Roquilles tilbragte jeg i deres café dybt begravet i mine skolebøger, mens Christina brugte pladsens lille internet computer til at finde en god plads i Spanien. 

På baggrund af vores Franske oplevelser prioriterede hun at finde en skyggefuld plads. Efter at have været en lille uge på Les Roquilles, fik vi endeligt mulighed for at pakke et nogenlunde tørt telt sammen.

Vi besluttede at give den gas og pakkede vores ting fra morgenstunden, så vi har god tid til at hive det halvtørre telt ned og måske undgå at inderteltet blev alt for vådt.

Alt i alt tager det kun 2½ time og vi kan uden de store farvelscener forlade Les Roquilles. Med erfaringerne fra første sammenpakning og turen derned valgte vi en anden strategi og fik derfor væsentligt mere plads i bilen.

Under jubelråb kørte vi videre med kursen mod Spanien.

Quéribus
 På vej mod Costa Brava tog vi os tid til et stop ved byen Cucugnan hvor en af de mest velbevarede Katharborge stadig kan ses. Queribus ligger på toppen af et bjerg, 728meter over havet (42^o50’12 N – 002 ^o37’16 E).

Turen dertil er mildest talt fantastisk med vinmarker så langt øjet rækker. Vi tilbagelagde de 180 km på godt 2 timer, og havde tid til at bese nogle af markerne undervejs.

Desværre var druerne ikke modne – Det havde været sjovt at smage

Da vi forlod hovedvejen ved slottet fandt vi en halvtom parkeringsplads med en meget stejl opkørsel mod bjerget markeret med ‘færdsel i motorkøretøjer forbudt’. Vi besluttede lidt opgivende at hvile os lidt inden vi gik op til fods.

Meget til vores forundring oplevede vi at flere biler kørte op og ned. I Frankrig tager man altså ikke altid de store ‘indkørsel forbudt’ skilte så alvorligt. Efter 5 minutters kørsel af den meget stejle vej var vi lykkelige for ikke at have forsøgt os til fods.

Den stejle vej som fører op til billetlugen ses her fra toppen af borgens kirke

Ved indgangen ligger en lille souvenir shop som sælger en masse bøger om borgen og området. Billerne til området koster 5e pr person

En tur hertil er bestemt anbefalelsesværdig. Blot bør man huske vindtæt overtøj da blæsten er voldsom og kold.

Mens man går det sidste stykke på skærver og løst underlag kan man rigtigt fornemme hvorfor borgen var så strategisk vigtig i middelalderen. Blot det at gå dertil i moderne tid kan give sved på panden.

Herfra foregår turen til fods…

Indgangen er meget smal og stejl hvilket gav de forsvarende tropper store fordele

Hvis man har, bare lidt historisk interesse, er det en stor oplevelse at gå rundt i ruinen.

Borgen er indtaget én gang igennem de hundrede af år den har været strategisk knudepunkt for området. Belejringen tog 10 lange vintermåneder.

Fra toppen af ruinen har man en fantastisk udsigt i alle retninger – Her ser vi ud over middelhavet 35 km væk.

Borgens første beboere var munke som herfra holdt øje med deres jord. Alt hvad man kunne se fra borgen!

Det er muligt at udforske katakomberne som dog ikke længere indeholder nogen af de tidligere beboere.

De gamle vindueshuller i kirken står tomme og gabende

Der er helt sikkert ikke nogen som sniger sig ind ad bagdøren her…

Vi forlod borgen med maven fyldt af nye spændende indtryk.

Lidt udenfor byen Cucugnan skulle vi besøge restauranten og vin tapperiet Le Maison Du Terroir i byen Maury. Desværre holdt stedet lukket da vi kom og alle skilte som forklarede åbningstiderne havde laaange forklaringer på Fransk som vi ikke kunne stave os igennem. Stedet var smukt udsmykket med vægmalerier på alle facaderne

Christina slapper af med de malede mænd på den malede bænk på den malede facade.

For ikke at være kørt forgæves, gik vi ind på en kirkegård med fantastisk smukke familiegravsteder 42^o48’35 N – 002^o35’58 E

Kirkegårdene i Frankrig er ganske smukke

De katolske kirkegårde er meget fremmedartede med alle mausoleerne. Vi gik på jagt efter de ældste grave som stammede helt tilbage fra 1816 Utroligt smuk oplevelse.

Efter kirkegården tog vi et ordentligt ryk og kørte de sidste 200 km til vores destination i Spanien, Campingpladen Costa Brava i byen Sant Antoni de Calonge.

Efter Les Roquilles var vores forventninger til næste plads meget små.

Vi blev svært overraskede da vi rullede ind på hvad næsten kun kan beskrives som en ***** super plads.

I receptionen bliver vi mødt med den triste besked, at der kun er én lille plads tilbage.

De er dog mere end villige til at vise den frem og vi aftaler at forsøge at få plads til teltet, ellers vil de ringe rundt til de omkringliggende pladser for at undersøge hvor vi så kan være.

Vores telt viser sig lige at kunne være der hvis vi accepterer at have et træ halvt inde i sovekabinen.

Med en smule list lykkes det os at få teltet slået op. Godt nok kan vi ikke stramme yderdugen helt ud fra inderkabinen i den ene side, således at et evt. regnskyl vil løbe lige ind i sovekabinen. Vi løser dog problemet ved at lægge en opsprættet plasticpose imellem de to lag teltdug og kan således overse det lille problem.

Det skulle vise sig at være et ubetydeligt problem idet vi ikke så nogen former for rigtig regn mens vi var i Spanien.

På den ene side havde vi to store campingvogne som nærmest havde dannet en vognborg med køkken telte, fjernsyns stue, legerum og have. Heldigvis var der kun folk i weekenderne så vi havde ro til den side. På den anden side havde vi en hollandsk familie med 5 stille teenager børn. Utroligt behagelige mennesker som hurtigt forklarede os hvor de bedste supermarkeder og strande lå…

Nogle gange finder man et sted hvor man omgående føler sig tilpas og hjemme. Sådan følte jeg det på Costa Brava Camping