Mona og Kai besøger Galsklint Camping

Mona og Kai, der begge er brugere her på AltOmCamping.dk, har for nylig besøgt Galsklint Camping ved Middelfart på Fyn. De har sendt os denne rejsefortælling fra deres tur til den dejlige campingplads.

Mona fortæller:

Vi tog hjemmefra onsdag middag og slog lige vejen indenfor Skanderborg på vejen for til campingpladsen. Vi havde fundet et fotostativ i den Blå Avis, og da jeg (Mona) gerne vil prøve at tage makrobilleder, så kræver det næsten et fotostativ. Efter Skanderborg fandt vi hurtigt E45 igen, og så gik det smertefrit sydover og vi ankom 14.15 til Galsklint Camping. Her gik vi en tur rundt på pladsen for at finde et godt sted at trille “Adriane” (Mona og Kajs Adria, red) ind.

Ankomst til campingpladsen

Vi fandt en plads på vandsiden og parkerede ud mod vejen og fik markisen vendt mod Lillebælt. Dog var der en meget stor Autocamper parkeret foran os, så vi skulle sno os for at se vand. Men vi tænkte, at de nok hurtigt skulle videre…. det skulle de så ikke… så det var lidt øv øv. Især fordi vi skulle betale 60 kroner ekstra pr. dag for at ligge på vandsiden – uden at kunne se vandet pga. autocamperen.

Der er fine veje og stier på campingpladsen

Der er meget velordnede forhold på pladsen – lister mig næsten til at sige – for ordentlige. Vi fik udleveret to kort, et lod vi blive i bilen og det andet blev brugt til resten. Man skulle bruge kort til alt, lige fra opvask til toilet, og desuden fik vi udleveret en kode, som vi skulle bruge for at komme til stranden. Mellem campingpladsen og stranden er der et hegn, og det var til lågerne i hegnet at der skulle bruges kode.

Campingpladsen er omgivet af et hegn. Men lågerne står altid åbne

Vi kunne forstå det med koden for at komme ud og ind fra pladsen gennem indhegningen, hvis det var for at holde uønskede væk fra pladsen, men da der var rigtig mange, specielt hollandske og tyske campister, som selv havde både med, så var det gennem hele døgnet muligt at bruge den adgang, da vejen ikke på noget tidspunkt var spærret.

Galsklint Camping er en rigtig flot campingplads med ordnede forhold

Bortset fra disse små ting, så fortjener pladsen ros for de velordende forhold og sin meget smukke beliggenhed, og det er ikke for ingenting at Lillebælt går for at være et af de travleste farvande i Danmark. Der foregik hele tiden noget ude på vandet, både med gamle træskibe, kommercielle skibe, g lystsejlere, og til tider nogle meget hurtige speedbåde. Det rykkede i os for en sejltur i de smukke omgivelser, men vi havde jo ikke vores egen båd og prisen for at leje en af pladsens motorbåde, syntes vi var for dyr.

Sejlskibe på Lillebælt

Alle vi campister var virkelig spredt på alle aldre – det var alt lige fra de ret så ældre ægtepar, til de helt unge veninder, som kom med et lille telt bagpå cyklen og slog sig ned og havde en rar tid.

Der er virkelig mulighed for fred og ro på Galsklint Camping og samtidig var det tydeligt at børnene på pladsen lige var i deres es. Jeg sad en formiddag ude under markisen og flere gange kom der en lille pige forbi på sin lille cykel, på sin egen lille tur rundt på campingpladsen, syngende og det var så livsbekræftende at se og høre den lille pige nyde livet.

Legepladsen på Galsklint Camping

Tillige snakkede vi med et ældre ægtepar som jo bekræftede os i at man som campist let havde muligheden for at falde i snak med andre folk på pladsen, at nogen så helt vælger blot at være dem selv, det er jo så ret deres ret og lyst.

Mindelunden

En sen eftermiddag ville vi op og se Mindelunden over nogle engelske piloter som blev skudt ned under besættelsen i 1942. Mindelunden ligger i et indhegnet område hvor der går råvildt og vi var så heldige at møde en af slagsen, en finurlig oplevelse, trods at at vi nok fik lov til at tage billeder af den, fordi den var vant til turister i området.

Vi mødte råvildt på vejen gennem skoven

Torsdag aften var vi oppe ved landevejen som går direkte fra den gamle Lillebæltsbro, for at få en is. Det er specielt det første ishus efter broen, som havde både vores og mange andres interesse. Det er super duper god is og vi er ret glade for at vi ikke blev overmodige, for de er ikke nærige med deres is 🙂

Fredag kom det store ryk-ind af campister med hang til hygge, sommer og sol og fra morgenstunden gik det i en stille lind strøm ind på pladsen og det var både campingvogne, autocampere og ikke mindst teltcampister. Det er nok den campingplads, vi til dato har besøgt, med flest telt campister. Og det var alt lige fra de helt små telte hvor man nærmest skulle bakke ind, til de helt store familietelte. Det er tillige den første campingplads, vi har besøgt, hvor man ligefrem kan leje et telt – opstillet og klar til brug. Det var der flere, især børnefamilier, som benyttede sig af.

Der var en ting, som slog os. I disse tider hvor man bliver tudet ørerne fulde over campisters hang til nye campingvogne og autocampere, var at det bestemt ikke er alle som “lige skal være med på noderne”. Der er stadig mange, som er glade og tilfredse med deres “gamle” vogn. Vi har det selv på samme måde. Så længe “Adriane” fungerer både teknisk og andet, så ser vi ingen grund til at skifte hende ud med en nyere model. Vi har da snakket om det, men hver gang vi sætter os godt tilrette i siddegruppen og alting er sat i de rette folder og pladser, så er vi hjemme. Og det mener vi bogstaveligt! For efter en turisttur, så skal vi “hjem til campingvognen”, hvad enten den holder på en campingplads i Danmark eller udenlands.

Man lærer så længe man lever, og lørdag da vi skulle hjem, så vi nogle hollændere pakkede sammen og var parate til at forlade pladsen allerede kl. 7. Min tanke var “det var sørme da tidligt”, men da vi senere på formiddagen selv begyndte at pakke sammen, så kunne vi godt se hvem af os der havde været smarte. For hold da op! Det var en hed nedpakning, og lærte os at tænke lidt mere fremad….