Nordisk Camping Træf 2007 blev skudt i gang med en imponerende åbningsceremoni mandag d. 09. juli 2007. |
I de ellers så regnfulde dage op til DCT2007, tilsmilede vejrguderne arrangementet og åbningsceremonien kunne afholdes i strålende solskin. Solen kunne dog ikke nå at tørre de mange mudderpøle foran scenen, men det var der ikke mange, der tog sig af.
Den Kongelige Livgarde forest i optoget
Den Kongelige Livgarde gik forrest i optoget med de mange deltagere fra hele Skandinavien op til den store scene, hvor Arnth Nielsen fra Dansk Caravan Klub bød velkommen til alle. En velkomst der lovede et noget anderledes Nordisk Camping Træf, idet man vil forsøge at flytte nogle grænser for indholdet i et NCT uden at miste de gode traditioner.
Arnth Nielsen byder velkommen | DCU Formand Bjarne Jensen retter lidt på slipset |
Efter velkomsten fik den folkekære entertainer Ole Hald hurtigt stemningen til at stige yderligere med nogle velkendte Elvis-numre, som de fleste kunne synge med på.
Ole Hald underholder | Og alle morer sig |
Herefter gik åbningsceremonien sin gang med talere om indholdet på NCT. De fleste talere understregede det vigtige i fortsat at vedligeholde fællesskabet mellem campister i Norden og derved arbejde for forståelse og ensretning af de nordiske regler mht. camping
Den Kongelige Livgarde giver opvisning
Nu må man ikke tro, at åbningsceremonien kun bestod af taler. Den Kongelige Livgarde gav et par imponerende opvisninger på deres musikalitet. Og Ole Hald sørgede også for morsom underholdning, så alle – uanset nationalitet – skreg af grin.
Ole Hald giver den som ballonkunstner
Til stor underholdning for alle
Åbningsceremonien kulminerede da faldskærmsudspringere kom ned fra himlen med hhv. det danske, svenske, norske og finske flag. Disse flag blev brugt ved standerhejsningen. Smuk var det, ad de nordiske flag steg samtidig til top til tonerne af ’Der er et yndigt land’
Og så kom Dannebrog ned fra himlen
Alt i alt var det en rigtig flot og varm velkomst ceremoni i strålende solskin. Dejligt at se så mange campister fra hele norden på samme sted – og så endda for at fejre hvad vi alle brænder for – nemlig det at være campist.
De Nordiske flag samlet på NCT2007