Isabella Frontsolsejl

af Bjarne Søby
Active Image
Isabellas Frontsolsejl giver ikke blot skygge på dage hvor solen bager. Solsejlet er også glimrende på dage med silende regn.

Her i starten af juli 2007 kan vi desværre ikke klage over bagende sol og ulidelig varme – tvært imod. Regnen siler ned og er ved at forvandle græsset foran vores fortelt til et søle af mudder. Det er ikke fordi at det er koldt, så vi kan sagtens være ude. Men det regner bare – hele tiden.

Image
Front Solsejlet påsat vores fortelt

Vi elsker at grille, men det er ikke særligt sjovt at stå ude i silende regn og lave mad på Weber grillen. Så hvad gør man…..

Image
Så kan vi grille i tørvejr

Løsningen er egentlig ligetil. Isabella har nemlig et lidt overset produkt. Man kan få et såkaldt Front Solsejl til stort alle fortelte fremstille efter 1996. Det er egentlig beregnet til at skabe skygge på solrige dage, men det er også fortrinligt til at skabe ly for en silende regn.

Image
Med en dybde på 2,25 m er der god plads

Front Solsejlet monteres under udhænget på ens fortelt, og har et selvbærende Zinox stel.  Solsejlet er ret stabilt. Vi satte dette op i en middelvind på 15 m/s med vindstød op til 20 m/s, og det gav ingen problemer.

Image
Montering på forteltets udhæng

Der medfølger barduner, men de er ikke af særlig god kvalitet. Vi vil råde alle til at købe tre gode Typhoon stormbarduner fra Isabella, så solsejlet er sikret så godt som muligt.

Image
Vandet løber fint af solsejlet i regnvejr

Det er også muligt at få sider til Front Solsejlet. Ved bestilling skal man opgive A-mål på sit fortelt.

Læs mere hos Isabella

 

Prøv også at læse disse indlæg