Den sidste hele dag i Tournon-sur-Rhône hos de søde mennesker Camping Les Acacias, brugte vi på at få vores nyindkøbte telt imprægneret. Godt nok er sådan et nyt telt imprægneret fra fabrikken af, men vi ville godt lige give det en ekstra omgang. Teltet er præcis det samme som det telt vi lånte af- og testede for Camping Agenten hele sidste år.
Mens Søren tog sig af teltet, skiftede jeg slange på min cykel og campingfatter kom og hjalp til. Jeg var tidligere kørt af sted ned til Trigano fabrikken som ligger på samme vej som campingpladsen. Jeg ville forbi, fordi det netop er Trigano fabrikken som producere Caravelair campingvogne og det er jo sådan én vi har.
På turen til fabrikken opdagede jeg, at jeg havde et fladt baghjul og det til trods for, at jeg have tjekket begge cykler hjemme fra. Jeg og campingfatter fik skiftet slangen og alt var i skønneste orden, og mens vi stod stolte og så på vores smukke værk og tørrede olien af vores hænder, sagde hjulet en høj og hvislende lyd. Fladt igen!
På den igen og denne gang med den slange der sad i hjemmefra, for den var så vidt vi kunne finde ud af, ved hjælp af spand og vand, var den ikke punkteret. Det virkede. Altså lige til næste morgen hvor det igen var fladt. Søren og jeg har nu fundet ud af, at det var ventilen det er galt med.
Jeg fik en lille buket roser der dufter himmelsk af campingfatter
Da teltet var tørt, pakkede vi det sammen ligesom vi også pakkede borde og stole, sammen for næste morgen skulle vi atter på farten.
Næste morgen nød vi stilheden og fik pakket det sidste sammen. Da morgentoilettet og opvasken var klaret, satte vi vognen på bilen og trillede stille og roligt afsted mod motorvejen.
Efter at have tilbragt et par timer på motorvejen, kørte vi fra og fortsatte af mindre veje en halv times tid, inden vi landede en kilometer uden for den lille by Pernes Les Fontaines, hvor campingpladsen Camping Les Fontaines befinder sig. Vi udsete os allerede stedet her, hjemmefra, da der er en del vi gerne vil se i området og så er området her, endnu en flig af et ellers kendt område, som vi endnu ikke har besøgt, selvom vi jo flere gange har været i Provence.
Vores plads med luft og udsigt til grønt
Vi fandt hurtigt en plads og blev installeret. Teltet kom op, selvom det blæste en halv pelikan. Efter teltrejsningen, skulle vi selvfølgelig prøve den opvarmede pool.
Søren på vej i poolen
Søren i poolen
Jeg ligner en der har været I vandet, men nope – det var for koldt
I receptionen fortalte de, at den var opvarmet til 25oC, men det kunne mine fødder, som var det eneste der kom i, ikke mærke. Søren var mere modig, men kom ret så hurtigt op og var enig med mig om, at den bestemt ikke var 250C.
Mont Ventoux
Det legendariske bjerg Mont Ventoux – ’Det skaldede bjerg’ på grund af kalkstensørkenen, som dækker de sidste 6 km til toppen – som er et, af de bjerge som altid er god for dramatik i Tour de France, lå ikke mere end 44 km fra pladsen og man kan se bjerget fra næsten hele området. Derfor var det oplagt til en udflugt. Vejret var vi jo være temmelig heldige med hernede, selvom det indimellem, blæse lige rigeligt meget, så er det lunt og med flot blå himmel og masser af sol.
Ventoux kommer fra det gamle navn Ventour, er dannet ud fra en lingrisk went, der betød “bjerg”. Ordet er siden blevet omtolket som en afledning af det fransk ”venteus”, som betyder vindblæst hvor ”vent” betyder vind. Der er dog noget om snakken, for ret ofte blæser mistralvinden hen over bjerget med hastigheder på over 100 km/t og endda nogle gange op til 300 km/t. Påskemandag, da vi besøgte bjerget, blæste det også ret så kraftig, hvad den eksakte vindhastighed var, ved jeg ikke, men det var til tider svært at stå fast.
På vejen op af bjerget mødte vi rigtig mange cykelentusiaster der udfordrede sig selv. Mest imponeret, var vi dog af et ældre ægtepar på ganske almindelige turistcykler som var nået ret så langt op og så ud som om de nok skulle nå toppen. Ligeledes var vi også synligt imponeret og den løber som tog turen op og hende den super seje kvinde midt i 40’erne, som tog turen op på inliners og stave i hænderne – jeg gad ikke være hende når hun engang skulle ned igen. Uha sikke en tur der ventede hende.
I L’Isle-sur-la-Sogne
Efter Mont Ventoux, kørte vi ned til L’Isle-sur-la-Sogne, som ligger ca. 25 km øst for Avignon mellem Cavaillon og Carpentras. L’Isle-sur-la-Sogne er en middelalderby som er bygget på øerne af fem grene af floden Sorgue, 7 km neden fra udspring i Fontaine-de-Vaucluse, som vi bor tæt ved. Floden løber gennem, forbi, i og omkring byen, og udgør dermed mange kanaler. Selv uden gondoler som ligner den en smuk udgave af Venedig.
I L’Isle-sur-la-Sogne er der alle weekender og helligdage et kæmpe antikmarked. I alt har 30 antik shops slået sig sammen, og de er alle at finde tæt på banegården. Hvis jeg skulle renovere eller indrette et gammelt hus her i Provence, så var det i hvert fald her jeg ville finde alle mine møbler, lamper og pyntegenstande. Hold nu op hvor var der meget sjovt, smukt og gammelt.
Da det efterhånden var længe siden vi havde spist morgenmad, og middag for længst var blevet til eftermiddag, fandt vi os en lille restaurant langs den ene kanal, hvor de stadig serverede frokost. Jeg elsker at de har deres små frokostmenuer og selvfølgelig valgte vi også den her.
Som forret, en lille Cæsar salat, hoveretten var Confit de canard med grov kartoffelmos iblandet lidt ost og dertil lidt grønt til. Desserten var chokolademousse, dertil valgte vi også at få en kaffe.
Nu var vi efterhånden mætte af alle de indtryk og derfor begav vi os efter maden tilbage til campingpladsen, hvor vi slappede af resten af aftenen.
LINK:
www.catarina.dk/camping-les-acacias/
www.campingfontaines.com/camping/
