Saltbæk Camping ligger ca. 5 min fra Kalundborg. Vi har netop besøgt campingpladsen, og var overrasket over pladsens høje standard.
Vi ankom fredag eftermiddag. Inden vi kørte gennem bommen ind til campingpladsen, var vores søn allerede på legepladsen.
For at blive lukket ind, skal man ringe til lejrchefen fra telefonen ved bommen. Det gjorde vi så, og under et minut efter stod han der så. Har man ellers brug for hjælp, skal man bare løfte røret – så står lejrchefen klar til at hjælpe.
Bommen ind til campingpladsen
Vi fik anvist en plads, og fik af vide hvor pladsens forskellige ting og steder var at finde.
Det var en rigtig god velkomst, vi fik. Det gør, at man følger sig meget velkommen.
Vognen blev sat op i det dejlige regnvejr, så ud med markisen. Så kunne vi stå lidt i læ for regnen.
Så er vi ved at være på plads
Og Sebastian hjælper til
Vi gik en tur rundt for at se campingpladsen. Der er plads til ca. 100 enheder. Alle enheder er delt op i båse.
Der er meget fine toiletter/bad og et godt lille køkken til brug her om vinteren. Der er også et stort ude-køkken. Det kan man så bruge om sommeren, samtidig med man nyder vejret og at være udendørs.
Flot servicebygning med vaskerum, toiletter og brusebade
Der er rent og velholdt overalt
Der bruges 5-ere i automaten
Køkkenet er absolut funktionelt
Om sommeren kan man lave mad i det fri
Der er trådløst internet på Saltbæk Camping. Desuden er der en stor terrasse – nok mest til brug om sommeren samt en kiosk. På campingpladsen er der også nogle hytter, men dem var vi ikke inden i.
Campingpladsens hytter
Vi havde inviteret et vennepar med på Saltbæk Camping. De har netop købt en brugt campingvogn som deres første campingvogn.
Vores venners ‘nye’ campingvogn
Da de kom, fik de en plads lige ved siden af os. Vi fik stillet deres vogn op – og så var det blevet tid til kaffe. Resten af dagen brugte vi på at hygge, og lave noget god mad på grillen.
Aftenhygge på pladsen. Vores ‘oplyste’ trappe vakte en del opmærksomhed.
Lørdag fik vi os en snak med Johnny & Heidi, der driver Saltbæk Camping. De har haft pladsen i 12 år.
Johnny og Heidi sammen med deres børn (og hunde)
Vi fik en snak om, hvordan campingpladsen har udviklet sig gennem de 12 år, som de har stået i spidsen for campingpladsen. Sidste år var det blevet tid til at lave en meget stor naturlegeplads. Vores søn nød denne dejlige legeplads rigtig meget.
Stor og flot legeplads
Sebastian udfordrer sine balanceevner
Der er sjove gynger
Og et spind til at klatre i
Også de mindste er der tænkt på
Det er Johnnys & Heidis plan at lave to familierum i den kommende tid. Desuden skal køkkenet udvides. Vi synes nu ikke at der mangler et familierum, men… det er da dejligt, at have et familierum til rådighed når man er på camping.
Saltbæk Camping er meget tilgængelig. Der er gode veje og underlaget i båsene (græs) er ikke blødt. Dette selv om der er kommet meget regn gennem det sidste stykke tid.
Der er gode, faste veje på campingpladsen
Vi mødte mange af campingpladsens fastliggere, som syntes det var dejligt, at vi kiggede forbi. De så frem til at læse, hvad vi skrev om “deres” campingplads.
Vi hyggede os hele lørdagen. Solen var fremme, og vi lavede græskar-hoveder uden foran campingvogn. Dem skulle der lys i om aftenen. Ellers gik resten af dagen med hygge, og vi lavede mad på grillen.
Så laver vi græskar-hoveder
Siv vil også være med, og kigger nysgerrigt på gennem ruden
Flotte er de, når de lyser i mørket
Senere om lørdagen fik vi et stormvejr ind over os. Så markisen blev rullet ind og det begyndte at regne.
Hygge inden i campingvognen
Det regner så vores ven Ronnie læser med Sebastian
Søndag morgen regnede og blæste det stadig. Så efter vi havde spist morgenmad, begyndte vi at pakke sammen. To timer efter sagde vi på gensyn til lejrchefen. Det er ikke sidste gang, vi besøger denne dejlige campingplads.
Pladsen har 2 stjerner, men det kunne vi ikke mærke. Men det føltes som om de havde flere. Efter næste sæson vil de prøve at få en stjerne mere, og blive en 3-stjernet plads.
Prisen for to overnatninger (fredag til søndag) for 2 voksen, 1 barn og strøm var 310 kr.
Siv synes at camping er herlig
Links: | |
Hjemmeside: | Saltbæk Camping |