Annonce (læs mere efter annoncen)
Combi-Camp Danmarks mest fleksible teltvogn

Fem stjerner til Golf 6

af Ann Karina
Image


Den nye Golf 6 har opnået et flot resultat i den seneste crashtest.

Egentlig var en Euro NCAP test af bl.a. den nye Golf 6 berammet til offentliggørelse i november, men ADAC, der står for den tekniske side af testen, har på grund af bilens store betydning på det tyske marked fået lov af Euro NCAP til at bringe resultatet i forbindelse med en stor test.

”Som man kunne vente klarede den nye Golf sig fint. Den opnåede ligesom seks tidligere testede konkurrenter med afrundede tal 36 ud af 37 mulige point”, siger Leif Nielsen, FDMs repræsentant i Euro NCAP-samarbejdet.

Dermed er den kun overgået af Nissan Quashqais fulde 37 point.

Annonce (læs mere efter annoncen)

”Golf har tidligere haft problemer i benområdet ved disse crashtests, men det har VW nu elimineret med montering af knæairbags. I testen af sikkerheden for børnene opnåede Golf 6 fire ud af fem mulige stjerner, men fik dog også nogle kritiske ord med på vejen”, siger Leif Nielsen.

Fodgængertesten klarede Golf 6 med bravour med fire stjerner ud af fire mulige. Det har kun Citroën C6 opnået.

De resterende biler i årets sidste Euro NCAP-test, der offentliggøres i slutningen af november, er: Alfa Romeo Mito, Dacia Sandero, Ford Ranger, Ford Fiesta, Ford Ka, Honda Accord, Opel Insignia, Peugeot 308 CC, Renault Mégane og Volvo XC 60.

Ford Ka Euro NCAP-testes på FDMs foranledning, i følge FDMs repræsentant i Euro NCAP-samarbejdet, Leif Nielsen, som et eksempel på en vigtig småbil – en klasse, hvor en sikker konstruktion er af yderste vigtighed grundet den lille bils vægt- og størrelsesmæssige underlegenhed.

Kilde/Foto: FDM

Annonce (læs mere efter annoncen)

Drømmer du om din egen autocamper?

Drømmer du om det frie liv på landevejen i din egen autocamper kan det godt lade sig gøre inden sommer. DanCamper i Horsens har et stort udvalg af nye og brugte autocampere.

Læs mere her >>>


Prøv også at læse disse indlæg

Skriv en kommentar